Espergærde Gymnasium og HF
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Espergærde Gymnasium og HF
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 3c BI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2025/26
Institution
Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau
Biologi A
Lærer(e)
Jens Peter Stougaard Steen, Tine Schroeder Mantoni
Hold
2023 BI/c (
1c BI
,
1c BI øv
,
2c BI
,
2c BI øv
,
3c BI
,
3c BI øv
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Generelt om cellen
Titel 2
Klassisk genetik
Titel 3
1g - Kost og sundhed
Titel 4
Havet som økosystem
Titel 5
2g Nervesystemet
Titel 6
2g - Enzymer og proteiner
Titel 7
2g - Klassisk genetik udvidet
Titel 8
2g - SRO - Nervesystemet - rusmidler
Titel 9
2g - Mikrobiologi
Titel 10
2g - Hormonsystemet og økotoksikologi
Titel 11
2g - Økologi og alpin natur
Titel 12
3g - Kroppen – muskler – træning – respiration
Titel 13
3g - Genteknologi
Titel 14
3g - Evolution og populationsgenetik
Titel 15
Hjælpemidler til terminsprøve
Titel 16
3g - Immunforsvaret
Titel 17
3g - Optag af næringsstoffer
Titel 18
3g - Genregulering, Chi-i-anden og bioinformatik
Titel 19
Hjælpemidler til skriftlig biologi eksamen
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Generelt om cellen
Kernestof:
Der arbejdes med pro- og eukaryote cellers primær opbygning. Samt forskellen på plante- og dyreceller. Videre mere med membranprocesser, passiv / aktiv transport over cellemembranen herunder diffusion og særligt fokus på osmose i relation til øvelse 1.
Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder samt generel forståelse af den naturvidenskabelige arbejdsmetode
- analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig viden, fejlkilder og usikkerhed
- Uddrage og anvende biologifaglig information fra forskellige kilder. anvende fagets viden og metoder til stillingtagen og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold, og til at udvikle og vurdere løsninger
Øvelser:
Øvelse 1 – Mikroskopering af løg
Indhold
Kernestof:
BiU 2. udgave side 14-18 - Celler.pdf
description
Læs siderne 9-11 i Biologi i udvikling (den udleverede bog), handlende om liv samt siderne 14-18 i de vedhæftede sider fra Biologi i udvikling 2. udgave.
Biologi i udvikling 1. udgave; sider: 9-11, 17-21
Læs side 17-21 i biologi i udvikling.
Omfang
Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 3
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Klassisk genetik
Kernestof:
Gennemgang af genetiske grundbegreber (dominant, recessivt, genotype, fænotype, heterozygot, homozygot), nedarvningsmønstre ved autosomale og kønsbundne egenskaber, mutationer og sygdomme samt stamtavler og krydsningsskemaer. Generel opbygning og biologisk funktion af DNA, RNA og protein, samt proteinsyntesen og det centrale dogme.
Desuden gennemgang forskelle og ligheder ved de to typer af celledeling (mitose og meiose).
Faglige mål:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og enkle biologiske problemstillinger
̶ udføre enkle eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ anvende enkle matematiske repræsentationer, modeller og metoder til enkle beregninger, beskrivelse og analyse
Eleverne skal kunne analysere figurer og stamtræer og på baggrund af udspaltningsforhold og nedarvningsmønstre sætte dette i relation til relevante genetiske forklaringsmodeller. Eleverne skal kunne gøre rede for betydningen af samspil mellem arv og miljø samt have faglig baggrund for stillingtagen og handlen i forbindelse med egne og samfundsmæssige problemstillinger med biologisk indhold.
Øvelser:
Øvelse 2 - Isolering af DNA fra kiwi
Øvelse 3 - Blodtypebestemmelse
Indhold
Kernestof:
Øvelse 1 - Mikroskopering af celler fra rødløg udsat for forskellige saltvandskoncentrationer.docx
description
Jeres forsøgsdesign skal være færdigt når I møder ind til modulet.
Vi samler op på øvelsen fra i mandags (Osmose). Derefter starter vi op på et nyt emne: Klassisk genetik, Læs desuden siderne 169-172 omhandlende DNA og dets opbygning.
Biologi i udvikling 1. udgave; sider: 169-194, 196-203
Genetikbogen B+A - side 39-41.pdf
description
I skal læse siderne 39-41 i det vedhæftede dokument. Det omhandler DNAs opbygning ligesom siderne fra sidste modul ,men fra en bog som har flere detaljer. I skal derfor tænker over når I læser lektien hvordan sværhedsgraden er. Bliver det for svært e
Afsnit
231218 - Nedarvning af let iagttagelige egenskaber.docx
description
Læs side 181-185, omhandlende genetiske grundbegreber, fokuser på forståelsen af begreberne Fænotype, genotype, allel, dominant, recessiv, heterozygot, homozygot
Overvejelser ved øvelse 2 - DNA isolering.pptx
description
Læs vejledningen til Øvelse 2 - Isolering af DNA fra kiwi. Skriv inden modulet i elevfeedback hvad du tænker der skal til for at kunne få DNA ud af cellekernen? hvad skal der ske med cellen for at du kan stå med DNA'et alene?
Øvelse 2 - Vejledning - Oprensning af DNA fra kiwi.docx
description
240110 - Opgaver - Krydsningsskema.docx
description
Læs side 186-191 (midt) i BiU omhandlende opskrivningen af gener i krydsningsskemaer for at kunne se arvekombinationerne mellem to individer. Samt stamtavler.
240112 - Stamtræer og nedarvet sygdomme.docx
description
Læs siderne 191-194 (indtil "de grønne øjne" i BiU, omhandlende kønsbundne egenskaber og blodtyper. Fokus på forståelsen af figur 258, 259 og 260.
240115 - Opgave - Blodtyper.pptx
description
Genlæs siderne om blodtyper (192-194). I elevfeedback skal I som lektie have svaret på følgende spørgsmål:
240117 - Opgave - Mitose og cellecyklus.pptx
description
AB0-blodtypesystemet - Genetikbogen B+A - s. 58-59.pdf
description
Læs side 173-176 (midt) i biologi i udvikling omhandlende cellens livscyklus og mitose. Fokuser på forståelsen af figurerne 234, 235 samt 237.
Øvelse 3 - Blodtypebestemmelse.docx
description
Læs vejledningen til øvelse 3 – Blodtypebestemmelse
Genetikbogen B+A; sider: 58-59
Genetik, genteknologi og evolution
Lone Als Egebo
Læs side 196-201 (indtil ”Genmutationer”) omhandlende meiose (kønscelledannelse) samt mulige fejl under meiosen: Fokuser på forståelsen af begrebet overkrydsning, hvorfor der er to delingsfaser i meiosen samt hvad det vil sige at der sker en kromosom
Læs siderne 176-178, omhandlende genet, det centrale dogme og RNA.
Læs siderne 179-181, omhandlende proteinsyntese, transskription og translation. Det er vigtigt I bruger tid på at forholde jer til figurerne 242-244
240209 - Opgave - Genmutationer.docx
description
Læs 201-203 (indtil genteknologisk undersøgelser) omhandlende genmutationer vigtigt at forstå figur 273.
240306 - Repetition - Klassisk genetik.pptx
description
Skim siderne om proteinsyntesen og genmutationer 176-181 + 201-203. Det er sider som vi har arbejdet med før og som i har læst før.
240307 - Poster inspiration til aflevering.pptx
description
Omfang
Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 17
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
1g - Kost og sundhed
Overordnet formål:
Eleverne skal opnå en grundlæggende biologisk forståelse af kostens bestanddele, hvordan de fordøjes og optages, samt hvordan kost påvirker kroppens funktion, blodsukker og sundhed.
Centrale faglige fokusområder
Makromolekyler i kosten:
- Kulhydrater: mono-, di- og polysakkarider
- Proteiner: opbygning, aminosyrer og bindinger
- Fedtstoffer: opbygning og bestanddele
Mikronæringsstoffer:
- Vitaminer (fedtopløselige og vandopløselige)
- Mineraler (fx jern) og vand
Fordøjelse og optagelse:
- Fordøjelsessystemets opbygning og funktion
- Næringsstofoptag i tarmen
Enzymer:
- Enzymers funktion
- Enzym–substrat-kompleks
- Faktorer der påvirker reaktionshastighed
- Laktoseintolerance
Regulering:
- Blodsukkerregulering
- Mæthed og appetitregulering
Kost og sundhed:
- Sammenhæng mellem kost, fordøjelse og sundhed
Øvelser:
Øvelse 4 – Kostanalyse
Øvelse 5 – Nedbrydning af stivelse
Indhold
Kernestof:
240311 - Kulhydrater og energiberegning - BiU.docx
description
Læs om kulhydraters opbygning og funktion i Biologi i udvikling s. 75-78. Fokus: at kunne karakterisere mono-, di- og polysakkarider (på hvilken måde adskiller de sig fra hinanden og på hvilken måde er de ens).
240313 - Opgaver - Proteiner og fedtstoffer.docx
description
Læs side 78-82 i BiU om makromolekylerne proteiner og fedtstoffer. Fokuser på forståelse af basisopbygningen af hhv. proteiner ved figur 96 og fedtstoffer ved figur 99. Noter i elevfeedback hvilken type binding der er mellem to aminosyre i et protein
Læs side 82-85 i BiU omhandlende vitaminer, mineraler og vand.
VIGTIGT: Udfør en kostregistrering som beskrevet i vejledningen til øvelse 4 – kostanalyse inden i møder til modulet.
Øvelse 4 - Kostanalyse.docx
description
Læs siderne 86-89 i BiU omhandlende fordøjelsessystemet. I skal særligt fokusere på at kunne forstå figurerne 108 og 114, 115 og 116.
Biologi i udvikling 1. udgave; sider: 86-98
240405 - Fordøjelsen.docx
description
240408 - Enzymer - Biologi i udvikling side 90-95.docx
description
Læs side 90-95 (indtil næringsstof…) i BiU, omhandlende enzymer og laktoseintolerance.
240417 - Opgave - Opsamling kost og fordøjelse.pptx
description
Læs side 95-98 i BiU. Teksten omhandler nærringsstofoptag, forskellen på kulhydrater samt appetitregulering,
Læs vejledningen til Øvelse 5 - Nedbrydning af stivelse vedhæftet her.
Øvelse 5 - Nedbrydning af stivelse vha. enzymet amylase.docx
description
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Havet som økosystem
Kernestof:
Grundlæggende forståelse af et økosystem og de biologiske processer, fotosyntese, respiration og næringsstofferens betydning. Udgangspunktet er vandmiljøet med feltundersøgelse i Øresund.
Havet er samtidig brugt som eksempel på et økosystem, hvor samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-kredsløb og biodiversitet er synliggjort.
Faglige mål:
- Uddrage og anvende biologifaglig information fra forskellige kilder. anvende fagets viden og metoder til stillingtagen og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold, og til at udvikle og vurdere løsninger
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- Kunne gennemføre observationer og undersøgelser af enkle eksperimenter, såvel i felten som i laboratoriet, under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed.
Øvelser:
Øvelse 2 – biotopundersøgelse af kyst ved Øresund
Øvelse 3 – Fotosyntese i egeføj blade.
Indhold
Kernestof:
Opdag havet fra WWF.pdf
description
240422 - Opgave - Økosystemets opbygning.pptx
description
Vi samler op på øvelsen fra sidste modul og starter op på et nyt forløb om havvand.
Opdag havet; sider: 6-17
PDF bog fra WWF som bruges til forløbet "Opdag havet" i 1g
240424 - Fotosyntese og respiration.pptx
description
240424 - Opgave - Begrænsende faktor.pptx
description
Læs afsnit 3.1, og 3.2 i Opdag havet, omhandlende fotosyntese og respiration, vækst og begrænsende faktorer. Fokuser på forståelsen af fotosyntesen og respirationen ved figur 3.1 samt NPP, BPP og R, ud fra figur 3.2
Øvelse 6- Biotopundersøgelse af kyst ved Øresund - Elev.docx
description
Vi skal i dag lave en biotop undersøgelse af sandbunden ved Espergærde strand. I skal derfor medbringe tøj efter vejret. I vil få udleveret et par vaders på skolen som I bruger i vandet. Vi mødes i klassen fra modulets start.
240506 - Podcastopgave - biodiversitet og masseudryddelse.docx
description
240506 - Opgave - saltholdighed og ilt.pptx
description
Læs afsnit 5.1 + 5.2 og 5.3 i Opdag havet, omhandlende biodiversitet saltholdighed og ilt og iltsvind. Fokuser på forståelse af figur 5.2, 5.3 og 5.4
240508 - Opgave - Energistrømme.pptx
description
Læs afsnit 3.3 + 4.1 +4 .1.1 + 4.2 i Opdag havet, omhandlende energistrømme samt kulstof og vandkredsløb. Fokuser på forståelse af figur 3.3 og 4.1
Øvelse 7 - Fotosyntese i spinat - Elev.docx
description
Læs vejledningen til Øvelse 7 – Fotosyntese i spinat blade.
Omfang
Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
2g Nervesystemet
Formål: At give eleverne en grundig forståelse af nervesystemets opbygning, funktion og betydning, samt træne arbejde med biologiske forsøg og faglige artikler.
Centrale faglige emner
Nervesystemets opbygning (CNS/PNS, neuroner og gliaceller)
Reflekser og refleksbuer (fx knæstrækker- og afværgerefleks)
Membranpotentiale og iontransport
Synapsen og neurotransmittere
EPSP, IPSP og summation
Aktionspotentialet og impulsledning
Myeliniserede vs. umyeliniserede aksoner
Koffeinens virkning på nervesystemet (adenosinreceptorer)
Smerte (nociceptive vs. neurogene smerter)
Belønningssystemet
Øvelser:
Øvelse - Følesans på håndryggen og ryggen
Øvelse 8 - Nerveledning
Øvelse 9 - Stroop effekt
Øvelse 12 - Koffein og nikotins påvirkning af nervesystemet
Indhold
Kernestof:
Øvelse 8 - Nerveledning.docx
description
Fysiologibogen 2. udgave; sider: 31-40, 43-57, 62-65
Nucleus, Bidstrup, Mortensen, Nielsen og Rasmussen
240828 - Øvelse - Forsøg - Følesans på håndryggen og ryggen.pptx
description
Øvelse 9 - Stroop effekt.docx
description
Øvelse 9 - Stroop_effekt_forsøgsark.docx
description
Artikel - Vitaminer til hjernen - Aktuel Naturvidenskab.pdf
description
Artikel - Vitaminer til hjernen - Aktuel Naturvidenskab.docx
description
I skal have lavet jeres talepapir/disposition over artiklen ”vitaminer til hjernen” færdig til modulet. Vi skal arbejde med at fremlægge biologisk viden fra en artikel i første halvdel af modulet. Det bliver samtidig det sidste vi laver i dette forlø
Omfang
Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
2g - Enzymer og proteiner
Formål: Introduktion til proteiner og enzymer med fokus på struktur, funktion og enzymaktivitet.
Fagligt indhold (hovedtemaer)
Proteinernes opbygning:
- Bindingstyper i proteiner
- De fire strukturniveauer (primær–kvartær struktur)
Enzymer og deres virkemåde:
- Enzymers funktion
- Substrat → enzym → produkt
- Aktivt center på enzymer
- Enzymgrupper
Enzymers reaktionshastighed:
- Faktorer der påvirker enzymaktivitet:
* Enzymkoncentration
* Substratkoncentration
* pH
* Temperatur
- Regulering af enzymaktivitet
Proteiners funktion i cellen:
- Cytoskelettet
- Proteiner i bevægelse (fx kinesin og dynein som ATP-aser)
Øvelser:
Design af forsøg om enzymaktivitet
Laboratorieøvelse:
Øvelse 10 – Katalase
Indhold
Kernestof:
Biokemibogen 2. udgave; sider: 71-92, 94-100
Liv, funktion, molekyle
af Kresten Cæsar Torp
241021 - Opgave - Design et forsøg som tester enzymaktivitet.docx
description
Øvelse 10 - Undersøgelse af katalases enzymatiske aktivitet.docx
description
Fysiologibogen 2. udgave; sider: 96-100
Nucleus, Bidstrup, Mortensen, Nielsen og Rasmussen
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
2g - Klassisk genetik udvidet
Vi har arbejdet med genetiske begreber som allel, genotype, fænotype, homo-/heterozygoti, dominant/recessiv
Mendels 1. og 2. lov og deres betydning for nedarvningsmønstre, monogen og dihybrid (to-geners) nedarvning, DNA’s opbygning, replikation samt sammenhængen mellem DNA og arv samt mitose og meiose i relation til nedarvning og genetisk variation.
Centrale faglige temaer
Mendelsk genetik:
- Mendels 1. og 2. lov
- Krydsningsskemaer
- Monogen og to-geners nedarvning
Stamtræsanalyse:
- Argumentation for nedarvningsmønstre
DNA og molekylær genetik:
- DNA’s opbygning og RNA
- DNA-replikation (enzymer og processer)
- Repetition: mitose og meiose
Indhold
Kernestof:
Genetikbogen B+A; sider: 13-17, 21-37, 39-46
Genetik, genteknologi og evolution
Lone Als Egebo
Hjernedag program 2024_Glasgang_8.pdf
description
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
2g - SRO - Nervesystemet - rusmidler
Forløbet ligger i forlængelse af gennemgangen af nervesystemets opbygning og funktion og fungerer som fagligt grundlag for elevernes studieretningsopgave (SRO). Forløbet integrerer biologisk viden med anvendelse i en større skriftlig opgave.
Forløbet har fokus på rusmidlers biologiske virkningsmekanismer med særligt henblik på nervesystemet. Der arbejdes med:
- Nervesystemets signaloverførsel, herunder synaptisk transmission
- Receptorers funktion, med særlig vægt på nikotinerge acetylcholinreceptorer (nACh-receptorer)
- Nikotins påvirkning af nervesystem, kredsløb og afhængighedsudvikling
- Koffeins virkning på centralnervesystemet
- Udvalgte rusmidler: alkohol, morfin og THC (hash) som mulige fokusområder i SRO
- Sammenhæng mellem biologiske mekanismer og fysiologiske effekter
Fagligt fokus:
Rusmidlers påvirkning af nervesystemet.
Særligt fokus på:
- Nikotin (virkning på nACh-receptorer, puls og blodtryk)
- Koffein
- I SRO: alkohol, morfin eller THC/hash
Øvelse:
Øvelse 12 - Koffein og nikotins påvirkning af nervesystemet
Indhold
Kernestof:
KRAM - Rygning side 28-35 - Tine S. Mantoni.pdf
description
KRAM - Rygning side 28-35 - Tine S. Mantoni.docx
description
Øvelse 12 - Koffein og nikotins påvirkning af nervesystemet - Vejledning.docx
description
Øvelse 12 - Koffein og nikotins - med krav til aflevering.docx
description
Skim siderne om nikotin fra sidst samt siderne om koffein fra fysiologibogen side 55-57
Morfin - s. 258-262 - Bioteknologi bind 2 - Tine S. Mantoni.pdf
description
Supplerende stof:
Rusmidlernes biologi - Henrik Rindom - Sundhedsstyrelsen 1999.pdf
description
Omfang
Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
2g - Mikrobiologi
Forløbet omhandler bakteriers opbygning og funktion med fokus på prokaryote celler samt forskelle mellem gram-positive og gram-negative bakterier. Eleverne arbejder med bakteriers vækst, vækstkurver og vækstfaktorer samt med antibiotikas virkningsmekanismer. Der lægges vægt på sammenhængen mellem cellestruktur og antibiotisk effekt samt på udvikling og spredning af antibiotikaresistens. Gennem skriftlige opgaver, databehandling og modelarbejde trænes naturvidenskabelig metode, herunder analyse, fortolkning og formidling af biologiske data.
Centrale faglige temaer
Prokaryote celler og bakterier:
- Opbygning af bakterieceller
- Forskelle mellem gram-positive og gram-negative bakterier
Bakterievækst:
- Vækstfaktorer, vækstfaser og vækstkurver
- Logistisk vækst
Antibiotika:
- Antibiotikas virkning på bakteriers cellemembran
- Penicillin og vancomycin
-Hæmning af proteinsyntese (fx tetracykliner)
Antibiotikaresistens:
- Udveksling af resistensgener mellem bakterier
Indhold
Kernestof:
Mikrobiologibogen; sider: 13-14, 17-21, 29-34
Antibiotika kap. 7 Det medicinerede menneske.pdf
description
Det medicinerede menneske; sider: 138-150
Kun kapitel 7, udgivet af det farmaceutiske fakultet på KU
250203 - Opsamling - Antibiotikas virkemåder og resistens.docx
description
Omfang
Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
2g - Hormonsystemet og økotoksikologi
Forløbet introducerer først hormoner som signalmolekyler og efterfølges af en gennemgang af både mandens og kvindens hormoner, reproduktive organer og disses funktioner med særlig fokus på sædcelledannelsen og menstruationscyklus.
Herefter gennemgås meiose og befrugtning samt forskellige præventionsformer med særligt fokus på hormonel prævention.
Herefter sættes fokus på miljøfremmede og/eller hormonforstyrrende stoffer.
Med udgangspunkt i DDT og andre POP'er (Persistent Organic Pollutant) gennemgås begreberne biomagnificering og bioakkumulation samt konsekvenserne disse stoffer har på forskellige arters fertilitet og reproduktionssucces.
Med afsæt i dokumentarfilmen Reproduktion i Fare (DR2 2008) gennemgås hvilke konsekvenser eksponering til hormonforstyrrende stoffer som anti-androgene stoffer og østrogenlignende stoffer kan have på kønsdifferentieringen i forstertilværelsen og hvilke konsekvenser det kan få for individerne senere i livet.
Metoder til at undersøge miljøfremmede stoffer diskuteres og følgende begreber introduceres: LD50 og LC50, dosis-response kurve, grænseværdier, biomarkører, effektstudier og cocktaileffekt.
Lærebog: Bioteknologi A HTX bind 1 s. 255-258, 262-274 (Scannede sider).
Indhold
Kernestof:
Vi starter nyt emne: Økotoksikologi - Hormoner, reproduktion og hormonforstyrrende stoffer
Fysiologibogen 2. udgave; sider: 177-186, 189-202
Nucleus, Bidstrup, Mortensen, Nielsen og Rasmussen
250220 - Opgaver - Hormonel signalering.pptx
description
Læs side 181-186 (indtil ”Hormoner og forplantning) i Fys, omhandlende opbygningen af hormoner og hormonreceptorer.
Proteinoprensning__velsesvejlednign_vs02.pdf
description
Enzymkinetik__velsesvejledning.pdf
description
Multiresistente_bakterier__velsesvejledning.pdf
description
VIGTIG Ændring Vi mødes på stationen kl. 10.50 og skal med toget 11.05.
image.png
I skal have læst øvelsesvejledningerne proteinoprensning ... og enzymkenitik.... til vores ekskursion i dag. De er lidt lange så start i god tid.
250303 - Arbejdsspørgsmål til kvindens kønsorganer.docx
description
Læs siderne 189-193 (indtil graviditet og fødsel) i fysiologibogen, omhandlende det kvindelige køn og menstruationscyklus. Fokuser på forståelsen af figur 200, 201 og 203
250304 - Opgave - Befrugtning.pptx
description
Læs siderne 193-197 (indtil mandens kønsorganer) i fysiologibogen, omhandlende befrugtning, graviditet og meiose. Fokuser på forståelsen af meiose (repetition) ved figur 205 samt udvikling af en blastocyst ved figur 206
Læs siderne 197-202 (indtil tema om stress) i fysiologibogen, omhandlende det mandlige køn. Fokuser på forståelse af sædcelledannelsen og reguleringen af testosteron ved figur 214
Manden_2c.pptx
description
Ingen lektie til dette modul.
Lektie: Alle skal individuelt forberede en fremlæggelse af sin planche. Lektien er også at skrive et resume af jeres planche på 3-4 sætninger, som skal afleveres i elevfeedback inden modulets start.
Vi starter op på emnet Økotoksikologi, som handler om hvordan miljøfremmede stoffer påvirker hormonbalancen i mennesket og dyr.
Til brug i undervinsingen de næste par uger:
Opgaver til modulet: Toksikologi kap 11 s. 255-258_begreber.docx
description
I skal læse s. 262 til om med s. 266 i Kap. 11 Toksikologi.
description
I modulet gennemgår vi lektien og ser filmen: Reproduktion i fare.
I skal læse s. 267-270 i Kap. 11 Toksikologi. Besvar også spørgsmålene til filmen Reproduktion i fare.
Øvelse: Tungmetallers effekt på plantevækst
Læs s. 270-274 i Kap. 11 Toksikologi. I skal (før modulet) skrive 5-7 fagord fra teksten i elevfeedback på dagens modul.
Medbring en lineal. Dette er vigtigt for I skal kunne måle jeres karse.
2. Risikovurdering_2c.pptx
description
Lektie: Kemiluppen på hormonforstyrrende stoffer.
I dette modul er der tid afsat til databehandling og arbejde med karserapporten.
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
GEO aflevering om MRSA
04-03-2025
Rapport: Tungmetallers effekt på karsevækst
09-04-2025
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
2g - Økologi og alpin natur
Forløbet forbereder eleverne til økologidelen af klassens studietur til Alperne og fokuserer indledningsvist på planters tilpasning til alpin natur.
Efterfølgende gennemgås fotosyntesens biokemiske processer i detaljer. Der arbejdes desuden med forståelse for biodiversitet, primærproduktion, succession, regulering af en populationsstørrelse samt en række metoder til at estimere en populationsstørrelse, herunder direkte og indirekte tælling, vegetationsanalyser samt fangst genfangst metoden.
Øvelse: Fangst genfangst (illustreret med bønner i en pose).
Indhold
Kernestof:
Nyt emne: Økologi
Lektie: Læs side 2-9 i vedhæftet kompendium. Skriv fem nye fagord i elevfeedback inden modulet.
description
Til modulet:
Modulplan:
I grupper skal der udarbejdes en præsentation om livet i alperne. I skal bruge information fra kompendiet og fra kapitel 5 i Økologibogen.
description
Ingen lektie, men husk at medbringe Økologibogen.
Introduktion til fotosyntesen (s. 16-22 i Økologibogen læses til de næste par moduler)
På jagt efter forårstegn i skoven og i vejkanten. Find, identificer og dokumenter så mange planter fra listen som muligt.
Økologibogen; sider: 16-20, 34-40, 46-48, 51-57
Modulplan
Materialer til modulet
Vi laver en lille fotosynteseøvelse. Øvelse - Fotosyntese i spinat_2c induktiv.docx
description
Succession - teori og feltundersøgelser
De sidste to grupper præsenterer om livet i alperne (Philips gruppe og Olivers gruppe)
Regulering af populationsstørrelse og metoder til at bestemme en populationsstørrelse.
Lektien er dels at læse siderne men også at lave en liste over 7 nye fagord, som lægges i elevfeedback inden modulet.
Mundtlige præsentation af fotosyntese (fortsat)
Omfang
Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
3g - Kroppen – muskler – træning – respiration
Vi arbejder med lunger, blodkredsløb og musklernes opbygning og funktion. Forløbet omfatter vejrtrækning, gasudveksling og transport af ilt og CO₂, herunder hæmoglobin, myoglobin, Bohr-effekten, syre-base-regulering og regulering af ventilation i hvile og under fysisk arbejde. Der arbejdes med blodets opbygning, blodtryk, kredsløbsregulering samt forskellige typer blodkredsløb og menneskets hjerte med fokus på elektriske signaler og EKG.
Desuden gennemgås muskeltyper med særligt fokus på skeletmusklernes opbygning, kontraktion, energiomsætning, træthed, fibertyper, muskelarbejde og tilpasninger ved træning.
Centrale faglige emner
Respiration og kredsløb:
- Lunger og luftveje (alveoler, cilier, surfaktant)
- Gasudveksling og transport af O₂ og CO₂
* Partialtryk
*Hæmoglobin og myoglobin
* Bohr-effekten
- Regulering af ventilation og syre–base-balance
- Blodets opbygning og funktion
- Blodtryk og kredsløbsregulering
- Hjertets opbygning, elektriske signaler og EKG
Muskler og energiomsætning:
- Muskeltyper (skelet-, hjerte- og glat muskulatur)
- Skeletmusklens opbygning: fibre, myofibriller
- Muskelkontraktion
* Motorisk enhed
* Motorisk endeplade
* Tværbrocyklus
* Calciumets rolle
Energiomsætning i muskler:
- Aerob respiration
- Anaerobe processer (glykolyse, CP)
- Muskeltræthed
Træningstilpasninger:
- Fibertyper
- Kredsløbs- og respiratoriske tilpasninger
- Effekten af træning og EPO
Øvelser:
Øvelse 13 – Blodtryk
Øvelse 14 – Spirometer og peakflow
Øvelse - iltmætning i bjergene
Øvelse - Bib test i bjergene
Indhold
Kernestof:
Fysiologibogen 2. udgave; sider: 67-82, 93-109, 111-133
Nucleus, Bidstrup, Mortensen, Nielsen og Rasmussen
Øvelse 13 - Blodtryk.docx
description
Øvelse 14 - Spirometer og peakflow.docx
description
2025 Kompendium Höjdefysiologi Studieture i Tyrol_.docx
description
Læs vejledningen til 2 Øvelsesvejledninger til forsøg der laves i Tyrol i det vedhæftede kompendium. det er side 12-21.
Aflevering - databehandling af data fra studietur og Øresundsakvariet.docx
description
Powerpoint: 1. Glykolyse og gæring.pptx
description
Biokemibogen 2. udgave; sider: 121-130
Liv, funktion, molekyle
af Kresten Cæsar Torp
Supplerende stof:
Biokemibogen 2. udgave
Liv, funktion, molekyle
af Kresten Cæsar Torp
Omfang
Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 31
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Eksperimentelt arbejde
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Titel 13
3g - Genteknologi
Forløbet handler om hvorledes bakterier, menneskeceller og planteceller kan genmodificeres.
Eleverne opnår viden om restriktionsenzymer, plasmider, DNA-oprensning, PCR, transformation, selektion samt anvendelsesmuligheder ved genmodificerede bakterier.
Metoder til at genmodificere eukaryote celler fokuseres på CRISPR, siRNA samt brug af Agrobacterium tumefaciens organismer. Der diskuteres anvendelsesmuligheder og etiske problemstillinger.
Øvelser:
Hvem er den skyldige? Gelelektroforese
pGLO
Indhold
Kernestof:
Nyt emne: Genteknologi
Til modulet:
Lektie er s. 133-139. DNA-teknologi, HTX bind 2, s. 131-140.pdf
Til modulet: Spørgsmål til læsning af plasmidkort_3c.docx
description
Lektien er s. 139-140 DNA-teknologi, HTX bind 2, s. 131-140.pdf
description
Modulplan:
Vi taler om to metoder til at genmodificere planter:
Genetikbogen B+A; sider: 96-99, 152-154
Genetik, genteknologi og evolution
Lone Als Egebo
Lektie:
Øvelse: Hvem har efterladt DNA?
Lektie: Besvar alle otte spg. i resultatbehandling af øvelsen 'Hvem har efterladt DNA?'
Opgave om Arctic Apples
Teori: pGLO plasmid teori 3c.pptx
Lektie: Læs artiklen livets lys GFP_aktuel naturvidenskab.pdf
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Rapport: pGLO
17-12-2025
Omfang
Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14
3g - Evolution og populationsgenetik
Forløbet introducerer eleverne til Lamarcks og Darwins ideer om evolution. Darwins hypoteser om arternes udvikling og naturlig selektion udbygges endvidere med begrebet neodarwinisme. Populationsgenetik omhandler allel- og genotypefrekvenser samt Hardy-Weinberg-loven, og eleverne undervises i beregninger af allel- og genotypefrekvenser. Der vil være fokus på betydningen af begreberne genetisk drift, Founder-effekt, flaskehals, migration, mutation og selektion. Afslutningsvist arbejdes med evolution og artsdannelse bl.a. med Galapagos øerne som eksempel og vha. af en computersimulator.
Indhold
Kernestof:
Nyt forløb: Evolution og populationsgenetik
Genetikbogen B+A; sider: 71-78, 80-87
Genetik, genteknologi og evolution
Lone Als Egebo
Postkort_om_SOP_SRP-øvelser.pdf
Hardy-Weinberg-loven
Til modulet:
description
Vi arbejder med ændringer af genpuljens sammensætning
Gennemgang af Hardy-Weinberg opgaverne fra sidste modul. Sørg for at lave så meget som mulighed hjemmefra.
description
Opgaver og øvelse til modulet
Lektie: Hele kapitel 5 i Genetikbogen skal være læst til i dag.
Fokus på terminsprøve
Omfang
Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15
Hjælpemidler til terminsprøve
Hermed information omkring terminsprøve i Biologi A for 3c
Før prøven skal I have installeret Exam Cookie og kunne jeres Uni Login og koden hertil.
Til terminsprøven må I have alle bøger med. I har nedenstående fysiske biologibøger:
- Biokemibogen
- Økologibogen
- Biologi i udvikling
- Genetikbogen B+A
- Fysiologibogen 2. udgave
- Mikrobiologibogen
- Klædt på til skriftlig biologi
I skal have downloaded materialer fra Lectio og jeres noter, hvis I vil kunne bruge dem til prøven. I må kun tilgå noter og andre materialer offline, så de skal være lokalt på jeres computer og kunne tilgås uden internet. Tjek at I kan dette.
I skal have høretelefoner med ledning og uden bluetooth med. Disse kan være relevante til besvarelse af opgaver.
I må bruge Excel og andre matematikprogrammer (fx GeoGebra, Maple, lommeregner på computeren).
Prøven afleveres i Lectio i PDF format.
I må IKKE søge på internettet. I må IKKE have kontakt til andre. I må IKKE bruge kunstig intelligens/chatbots. I må IKKE bruge studienet.
Indhold
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16
3g - Immunforsvaret
I dette forløb gennemgås immunforsvarets opbygning herunder det ydre forsvar, det uspecifikke og specifikke immunforsvar med særlig fokus på MHCI og MHCII antigenpræsentation i det specifikke immunforsvar samt T-celler og B-cellers rolle.
Antistoffers opbygning og funktion i kroppen gennemgås samt deres anvendelighed i diagnostiske tests. Forskellige vaccinationstyper og disses betydning for immunitet diskuteres.
Eleverne introduceres kort for opbygning af HIV-virus, en tidslinje over HIV-infektionsforløb, og diagnosticeringsmetoder herunder direkte og indirekte ELISA og PCR.
Øvelse: ELISA
Indhold
Kernestof:
Fysiologibogen 2. udgave; sider: 148-175
Nucleus, Bidstrup, Mortensen, Nielsen og Rasmussen
2. Det uspecifikke immunforsvar.pptx
description
Lektie: Læs side 255-258 i vedhæftede dokument (repetition fra 2g).
Powerpoint 3. Det specifikke immunforsvar_Fysiologibogen.pptx
description
Ekstralektie: Figur 154 skal kunne gennemgås mundtligt uden hjælp fra noter.
Powerpoint: Antistoffer, B-lymfocytter og ELISA.pptx
description
Vejledninger til øvelse og til rapport
Til modulet:
Arbejdsspørgsmål: 6. influenzavirus arbejdsspg.docx
Typeord til biologi A skr. eksamen Typeord biologi A skr. eksamen (2025).pdf
Omfang
Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17
3g - Optag af næringsstoffer
Forløbet indeholder en gennemgang af makronæringsstofferne carbohydrater, lipider og proteiner og herefter fordøjelsessystemets opbygning og funktion med særlig fokus på optag af carbohydrater fra tarmen og efterfølgende i muskler. Herefter gennemgås type 1 og type 2 diabetes samt behandlingsmuligheder.
Indhold
Kernestof:
Nyt forløb: Optag af næringsstoffer
Fysiologibogen 2. udgave; sider: 213-226, 233-235
Nucleus, Bidstrup, Mortensen, Nielsen og Rasmussen
Materialer til modulet
Fokus
Modulplan
Vi starter et forløb om diabetes
Gennemgang af et par vigtige punkter i ELISA-rapporten
Gruppefremlæggelser af tarmtilstande.
Lektie: Læs kapitel 4 i 'diabetes og insulin'
Lektien er at læse kap 5.
Type 1 og type 2 diabetes.
Type 1 og 2 diabetes.docx
Blodsukker, kost og motion
Materialer til moduler
Skr. opgave om fordøjelse og diabetes
Frivillig lektie: Lyt til podcasten Verden forsøgt forklaret - Efter Wegovy: Bliver 'fed' noget vi var i gamle dage?
Omfang
Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18
3g - Genregulering, Chi-i-anden og bioinformatik
Indhold
Kernestof:
Lektie: læs s. 3-8 i dokumentet: Chi-i-anden test i Biologi A_1.pdf
Eksempel på eksamensopgave med chi-i-anden test eksamensopgave.docx
description
Fysisk aktivitet og livsstilssygdomme.pdf
description
Genetikbogen B+A; sider: 166-169, 174-177
Genetik, genteknologi og evolution
Lone Als Egebo
Bioinformatik - se powerpoint 1. Slægtskab og bioinformatik.pptx
description
Vi taler om genregulering
opgaver om enzymklasser.pdf
description
Supplerende stof:
Dette er et arbejd-selv modul, da jeg skal til en begravelse.
Omfang
Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19
Hjælpemidler til skriftlig biologi eksamen
Hermed information omkring skriftlig eksamen i biologi.
Før eksamen skal I have installeret Exam Cookie og kunne jeres Uni Login og koden hertil.
I må have alle bøger med. I har nedenstående fysiske biologibøger:
- Biokemibogen 2. udgave
- Biologi i udvikling
- Genetikbogen B+A
- Fysiologibogen 2. udgave
- Mikrobiologibogen
- Økologibogen
- Klædt på til skriftlig biologi
- Diabetes og insulin.....et undervisningshæfte.
Derudover har vi benyttet udvalgte sider fra andre bøger og kompendier fx sider fra Bioteknologi bøger. Disse står angivet under de enkelte forløb og kan downloades fra dokumenter i Lectio.
I anbefales også at downloade kompendiet om chi-i-anden i biologi, der ligeledes findes i Lectio.
Tilladt at tilgå via internettet:
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/diabetes-2/behandling-af-diabetes/
Jeg vil anbefale at I downloader siden til jeres computer inden eksamen.
OBS: andre sider på Biotech Academy må ikke tilgås under prøven.
I skal have downloaded materialer fra Lectio og jeres noter, hvis I vil kunne bruge dem til eksamen. I må kun tilgå noter og andre materialer offline, så de skal være lokalt på jeres computer og kunne tilgås uden internet. Tjek gerne at I kan dette.
I skal have høretelefoner med ledning og uden bluetooth med. Disse kan være relevante til besvarelse af opgaver.
I må bruge Excel og andre matematikprogrammer (fx GeoGebra, Maple, lommeregner på computeren).
I må IKKE søge på internettet. I må IKKE have kontakt til andre. I må IKKE bruge kunstig intelligens/chatbots. I må IKKE bruge studienet.
Indhold
Kernestof:
Rundbold
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 1
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/57/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58966749577", "T": "/lectio/57/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58966749577", "H": "/lectio/57/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58966749577" }