Holdet 3j DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3j DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau	Dansk A
Lærer(e)	Jan Sørensen
Hold	2023 DA/j (1j DA, 1j DA vejl, 2j DA, 3j DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Retorik - fra grundforløbet
Titel 2	Indføring i tekstanalyse (epik, noveller)
Titel 3	Nyhedsformidling med dokumentar
Titel 4	Indføring i tekstanalyse 2 – lyrik
Titel 5	Dmg og dho
Titel 6	Nordisk oldtid og middelalder
Titel 7	Oplysningstiden
Titel 8	Romantikken
Titel 9	Karen Blixen - forfatterskabsprojekt
Titel 10	Danske forfattere om Afrika
Titel 11	Om Grønland
Titel 12	Svensk og norsk
Titel 13	Sted og steder
Titel 14	Sproghandlinger og film
Titel 15	Mellemkrigstidens litteratur og kultur
Titel 16	Politisk argumentation
Titel 17	Eksistens og eksistentialisme
Titel 18	Modernisme vs. ikke-modernisme/realisme
Titel 19	TILLADTE DIGITALE ON-LINE HJÆLPEMIDLER TIL T-PRØVE
Titel 20	Ny og nyeste litteratur og kultur
Titel 21	Romanprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Retorik - fra grundforløbet I grundforløbet har alle klasser arbejdet med "retorik": Retorisk pentagram, kommunikationsmodeller, genrer (talegenrer), argumentation, appelformer, sproglige og stilistiske virkemidler, kropssprog, stemmebrug mm. Og eleverne har holdt deres egen lille tale på grundlag af deres debatindlæg.
Indhold	Kernestof: RETORIK fra grundforløbet
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Indføring i tekstanalyse (epik, noveller) Introduktion til genrebegrebet og genresystemet samt grundig indføring i læsning af epik (noveller, moderne og en enkelt klassisk). Centrale tekstanalytiske begreber trænes, og vi diskuterer hvad analyse og fortolkning egentlig er for noget! Der tilknyttes en skriftlig opgave om Lone Hørslevs "Kommoden" efter forløbet
Indhold	Kernestof: INTRO HELLE HELLE: "HEDEBØLGE" Julia Butschkow: "Kartofler, kød, noget grønt" JENS BLENDSTRUP: TYNGDE NEXØ LØNNINGSDAG VI AFRUNDER LIDT
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Nyhedsformidling med dokumentar NYHEDSFORMIDLING MED DOKUMENTAR Vi undersøger mediebilledet i Danmark mht. nyhedsformidling. Hvem producerer nyheder og på hvilken måde? Hvad er en nyhed, hvilke nyhedskriterier opereres der med, hvordan formidles nyheder i trykte og elektroniske medier mm.? Hertil et delvis relateret projekt om dokumentargenren. Denne genre undersøges grundigt med udgangspunkt i en dokumentar om Ekstra Bladet, "Ekstra Bladet uden for citat". i anden del af forløbet om nyhedsformidling undersøger vi Tv-avisen på DR 1. Denne nyhedsudsendelse er formentlig den vigtigste i Danmark og fortjener derfor særlig opmærksomhed. Vi undersøger grundigt studiets opbygning, logo og jingler, værternes adfærd, struktur, nyhedsprioritering og -kriterier, public service-aspekter mm. Der tilknyttes en skriftlig analyseopgave.
Indhold	Kernestof: MEDIER - NYHEDSFORMIDLING SKRIVEMODUL NYHEDSMEDIER - EKSTRA BLADET UDEN FOR CITAT 1 EKSTRA BLADET DOKUMENTAR 2 EKSTRA BLADET-DOKUMENTAR FÆRDIG ØVELSER MM POESIENS DAG INTRO
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Indføring i tekstanalyse 2 – lyrik Vi fortsætter vores projekt med at blive gode tekstlæsere. Nu er fokus på poesi/lyrik. Vi læser forskellige typer digte, klassiske og moderne, både med fokus på genrens karakteristika og på tematiske forhold. Hermed lægges der også op til "Poesiens dag" med besøg af lyrikeren Amina Elmi (med digtsamlingen: "Barbar - Tavshedens objekt) og elevernes egen produktion af digte.
Indhold	Kernestof: POESIENS DAG INTRO SKRIVEMODUL DIGTE TIL ANALYSE i "Digtantologi" FREMLÆGGELSER AF DIGTE
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5

Dmg og dho

Resten af skoleåret skal I arbejde med dho og "det moderne gennembrud". Forkortelsen "dho" står for dansk-historieopgaven, og "det moderne gennembrud" dækker perioden fra ca. 1870 til 1890, meget groft sagt. Fagene dansk og historie arbejder sammen: Du skal i din dho arbejde grundigt og metodisk med et centralt, fagligt emne eller faglig problemstilling der omfatter både dansk og historie - Herudover er opgaven en træning i at udarbejde større, skriftlige opgaver generelt. Dho er således en flerfaglig opgave, lavet i grupper, og den er første skridt på vejen mod det store studieretningsprojekt i 3.g, srp. Du får også undervisning i litteratursøgning og i hvilke formelle krav din opgave skal udfylde. Og vi skal også tale om fagenes metoder og begreberne diakron - synkron og kvantitativ - kvalitativ. I både dansk og historie skal I blive klogere på centrale historiske udviklinger i perioden (sidste tredjedel af 1800-tallet), og i dansk skal I læse eksempler på typiske litterære fremstillinger fra perioden og kunne relatere dem til samfundsmæssige udviklinger. Vi ser også film og måske når vi en ekskursion til København. Overordnede temaer: Klasseforhold, på landet og i byen, kvindens stilling, politiske og idemæssige forestillinger (bl.a. arbejderbevægelse, Brandes' krav til litteraturen mm)

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Louis Pio	27-04-2024

Omfang

Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 14

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Nordisk oldtid og middelalder Vi studerer samfund, kultur, religion og tekstproduktion fra nordisk oldtid og middelalder. Centralt står genrerne islandsk slægtssaga og danske folkeviser. Ravnkel Frøjsgodes saga læses som værk. Emner som nordisk mytologi, nutidig asatro, middelalderlige tekstgenrer, arkitektur mm. inddrages (projekter). Vi undersøger sammenspil mellem tekst og samfund/kultur. Teksterne læses i sig selv som autonome enheder og sættes samtidig grundigt i sammenhæng med periodens samfund og kultur. Kernekompetencer: Bevidsthed om historicitet og samspillet mellem tekst og samfund
Indhold	Kernestof: INTRO RAVNKELS SAGA 1 RAVNKELS SAGA VIDERE RAVNKEL FÆRDIG GRUPPEARBEJDE OM PROJEKTER FREMLÆGGELSER FOLKEVISER
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Oplysningstiden Undersøgelse af oplysningstiden, litterært og filosofisk, med Holberg i centrum. Vi læser "Erasmus Montanus" med fokus på dramaets tematik (læses som værk), og samtidig studerer vi grundigt genren drama.(komedie). Video med forskellige iscenesættelser af "Erasmus Montanus" samt tilhørende interviews inddrages (bl.a. med Christian Lollike). Projektet kombinerer således historisk læsning af en væsentlig periode , et aktualiseringsaspekt og et genrestudium. Vi dramatiserer også selv korte scener. Vi læser også Holbergs centrale epistel 395 (om censur, "ytringsfrihed").
Indhold	Kernestof: HOLBERG: EPISTEL ERASMUS MONTANUS ERASMUS MONTANUS FORTSAT Erasmus Montanus 3 og 4 akt Arbejdsspørgsmål.docx description GRUPPEARBEJDE OM ERASMUS MONTANUS FREMLÆGGELSER
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Romantikken Vi studerer romantikken som litterær og kulturel periode. Hovedvægten lægges på læsning af centrale tekster som repræsenterer faser i / aspekter af romantikken (nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik). Billedkunst inddrages som væsentligt element, ligeledes havekunst. Skriftlig opgave om Grundtvigs "Danmarks Trøst" inkluderes. TEKSTER: Staffeldt: Indvielsen Oehlenschläger: Guldhornene og Der er et yndigt land Grundtvig: Danmarks trøst Romantisk billedkunst og havekunst og nutidig "romantik"
Indhold	Kernestof: ROMANTIKKEN 1: Staffeldt. "Indvielsen" ROMANTIK FORTSAT: OELENSCHLÄGER: "GULDHORNENE" OEHLENSCHLÄGER: DER ER ET YNDIGT LAND ROMANTISK BILLEDKUNST og HAVEKUNST GRUNDTVIG: "Danmarks Trøst" - SKRIVEMODUL SKRIVEMODUL
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Karen Blixen - forfatterskabsprojekt Vi undersøger Karen Blixens liv og forfatterskab. Vi læser forskellige tekster af Blixen, sådan at forskellige genrer repræsenteres (fortælling, "myte" og selvbiografi/erindringer) og med fokus både på det stoflige (sted, handling og erfaringer) og på tematik og filosofi. Biografiske forhold inddrages, primært gennem dokumentar om Blixen. Måske inkluderer vi et besøg på Rungstedlund.
Indhold	Kernestof: BLIXEN 1, af "DEN AFRIKANSKE FARM BLIXEN 2: af "DAF", UDDRAG 2, En flygtning sover på farmen" BLIXEN 3 - SKIBSDRENGENS FORTÆLLING SKIBSDRENGENS FORTÆLLING FÆRDIG
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Danske forfattere om Afrika I forlængelse af Karen Blixen-projektet undersøger vi hvordan Afrika, mere specifikt Tanzania i Østafrika, fremstår i tekster af Jakob Ejersbo og Katrine Marie Guldager. Vi undersøger noveller og romanuddrag (af "Eksil") og studerer selve personen og forfatteren Ejersbo gennem dokumentaren af samme navn. Dokumentaren undersøges også mht. genre, fremstillingsformer, tematik mm.
Indhold	Kernestof: GULDAGER: TRAFIKULYKKE "EJERSBO" - DOKUMENTAR SKRIVEMODUL EJERSBO FÆRDIG: af "EKSIL"
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Om Grønland Vi undersøger fremstillingen af Grønland og grønlændere i epik, lyrik, kortfilm og dokumentar (aktualiseret af den voldsomme politiske fokus på Grønland primo 2025). VI lytter til grønlandske stemmer, bl.a. i form af progrønlandske digte) og vi læser eksempler på (bl.a. racistiske?) danske skildringer af grønlændere. Hertil kommer undersøgelse af visuelle fremstillinger: kunstnerisk kortfilm ("Ivalo" og DR-dokumentar (episode 3 af "De unge grønlændere")
Indhold	Kernestof: GRØNLAND 1 - Digte, Pontoppidan og Korneliussen GRØNLAND 2 - Kim Leine og "Ivalu" GRØNLAND 3
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Svensk og norsk Introduktion til norsk og svensk: historisk, kulturel og sproglig baggrund, diskussion af forestillingen om "det nordiske" og om skandinavisk identitet; læsning af originale nordiske fiktionstekster. Viden om nordisk sprog og kultur, herunder specifikt om sprogsituationen i Norge og dens baggrund. Ud over analyse af to litterære tekster, Dagerman og Askildsen, inddrages kort læsning af dagsaktuelle artikler fra nyhedsmedierne Svt og Nrk med videoindslag.
Indhold	Kernestof: SVENSK: Stig Dagerman: Att döda ett barn NORSK: Askildsen: "Jokeren"
Omfang	Estimeret: 2,00 moduler Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Sted og steder Projektet fokuserer på skildringer af steder, både hjemlige og fremmede steder (i form af "rejsebeskrivelser") i forskellige genrer. Hvordan fremtræder stedet? Hvad giver stedet til den skrivende? Og hvordan formidles oplevelserne? Vi læser bl.a, selvbiografi og lyrik af kanonforfattere og vi studerer et afsnit af "Alene i vildmarken". Billedkunst inddrages også. Vi undersøger også drømmenes sted, det eksistentielle sted, det eksotiske og ekstreme sted mm. Elevernes egne steder inddrages produktivt i form af essay og podcast om deres særlige steder.
Indhold	Kernestof: STED - H.C. ANDERSEN: MIT LIVS EVENTYR JOHS. V JENSEN PÅ MEMPHIS STATION STED - TOM KRISTENSEN, JØRGEN LETH, HENRIK NORDBRANDT, RANE WILLERSLEV - DET EKSTREME STED SPROGLIG ØVELSE Sproglige greb.docx BILLEDER AF STED RANE WILLERSLEV - DET EKSTREME STED Vi skal tale om "det ekstreme sted". LEKTIE som sidst: Læs uddraget fra Rane Willerstevs "På flugt i Sibirien", kun de tre første sider indtil afsnittet linje 131. Rane Willerslev På flugt i Sibirien.pdf I modulern "STEDER" i billedkunsten STED - AFSLUTNING
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14

Sproghandlinger og film

Vi studerer den danske spillefilm "Nordvest". Serien undersøges som værk (og analyseres tematisk og mht. filmisk udtryk), men hovedvægten er i i høj grad også på samtaler, dvs. sproglig interaktion (sproghandling, sproghandlingstyper, performativer, undertekst, face, facework, magtforhold mm). Dvs. at sproghandlingsteori og -analyse inddrages funktionelt, ud over at sproghandlingsteori også gennemgås teoretisk.
Forløbet afsluttes ,ed en læsning af Helle Helles "Der er ikke flere sennepsmarker i Danmark" hvor analyse af samtaler og sted knyttes sammen.
Der tilknyttes en skriftlig opgave