Holdet 3a HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Malene Pedersen, Mikkel Zacho Storm, Vibe Abildgaard
Hold 2023 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetid
Titel 2 Moderne gennembrud (DHO-forløb)
Titel 3 Revolutioner & industrialisering
Titel 4 Hekse
Titel 5 Romerriget
Titel 6 Imperialisme
Titel 7 Kolonihistorie - Dansk Vestindien
Titel 8 Holocaust
Titel 9 Kina

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetid

Forløbet er det første, eleverne har haft i historie på STX, og derfor har det til dels også fungeret som intro til faget og dets centrale begreber.

Vi er særligt gået i dybden med perioden omkring Harald Blåtand, hvor vi har forsøgt undersøge, om Harald havde ret i de to påstande, han fremsatte på Jellingestenen: kristnede han Danmark (og hvorfor), og samlede han landet?

Eleverne har bredt kendskab til perioden og kildetyperne (skriftlige/arkæologiske) samt deres fordele og udfordringer. De kan tage stilling til, om det giver mening at kalde perioden for ”vikingetiden” og overveje, hvorfor vikingetiden er så nærværende for os i dag samt hvordan vikingetiden ”bruges”.


FAGLIGE MÅL:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på forandringer (eks. teknologi, kristendommens komme osv.) og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspil mellem fortid, nutid og fremtid – mennesket som historieskabt og historieskabende
-  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

KERNESTOF:
- Hovedlinjer-
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
- Historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Moderne gennembrud (DHO-forløb)

I DHO-forløbet om det moderne gennembrud med fokus på udviklingen i Danmark gennem 1800-tallet og de afgørende forandringer i i slutningen af århundrede, fokuseres der på livet på landet for de fattige, tyendet, landarbejdere, husmænd, gårdmændene og i mindre grad på godsejerne.
Vi ser på landbruget som økonomisk lokomotiv for den økonomiske udvikling på landet, kornsalgsperioden, andelsperioden, på "gårdmændenes århundrede", højskolebevægelsen og andre græsrodsbevægelser på landet - herunder også husmandsbevægelsen. Vi berører kort udvandringen til Amerika og kigger på baggrunden for de økonomiske forbedringer som kun langsomt kom de lavere sociale på landet til gode.

Sideløbende med en begyndende fremgang for de laveste sociale lag på landet foregår en industrialiserings- og urbaniseringsproces. Vi ser på, hvilke forudsætninger der skal være til stede for, at en industrialisering kan finde sted. Vi kigger i denne forbindelse også på de nye klasser, der opstår - industriborgerskabet og arbejderklassen.

I den sidste del af forløbet ser vi nærmere på køn og familieformer, herunder borgerskabets. Vi belyser også her kvindesagen og sædelighedsfejden.

Undervejs i forløbet er der indlagt moduler, der skal forberede eleverne på at skrive DHO. Her handler det særligt om begrebsparret diakron/synkron samt øvelse i litteratursøgning.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på forandringer (eks. teknologi, kristendommens komme osv.) og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspil mellem fortid, nutid og fremtid – mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks historie
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Politiske ideologier
- Politiske og sociale revolutioner

Materiale:
- Film: "Du som er i himlen"
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/sociale-klasser-i-landbruget-i-1800-tallet
- Ebbe Kühle (1994) Danmark – Historie – Samfund, s. 84-112, 116-118
- Anne Løkke & Anette Faye Jakobsen (1997) Familieliv i Danmark, s. 68-72, 80-85, 161-165
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/breve-fra-niels-kristensen-1886-1906
- Dokumentar: ”1800-tallet på vrangen: Revolutionsdrømme, realisme og dobbeltmoral, 1880-1890” (38 min.)
- Dagbog af Henrik Scharling (f. 1836): "En mands erindringer om sin hustru og sin datter (1868-1894)"
- Rangvid, M., Benoni, T., Christensen, T. S., Larsen, A. Ø. og Maintz, J. (2019) Vidensmønstre. Basal videnskabsteori i stx, Systime, s. 39-41, 59-61, 69
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/engle-georg-brandes-svar-til-elisabeth-grundtvig-juli-1887
- https://danmarkshistori-en.dk/vis/materiale/saedelighedsfejden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Revolutioner & industrialisering

Perioden 1650 - 1850

Fokus i dette forløb: Magt i Europa - udviklingen i Frankrig med overgang fra enevælde/solkonge og statsdannelse og stændersamfund til revolution, menneskerettigheder og nationsdannelse. Herunder særligt fokus på oplysningstiden og dens tænkere, borgerrettigheder og forfatning. Udvikling i England: den industrielle revolution, land til by/urbanisering, industri og børnearbejde, befolkningstilvækst og udvikling af kapitalismen og det liberale demokrati.
Udvikling i USA: udviklingen i de nordlige og sydlige kolonier, kolonisternes kamp mod England, Uafhængighedserklæringen og ditto krig.
Særligt fokus på kildelæsning - læsning af tabeller som kvantitativt kildemateriale.

Materialer:
-Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Kapitel 2: side 62-106.
-Retsinformation (link fra bekendtgørelsen om gymnasieloven, STX). https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2007/444
-Om oplysningstiden: https://denstoredanske.lex.dk/oplysningstiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hekse

Vi har i forløbet arbejdet med hekseprocesser i 1600-talles Danmark.

Vores indgang til forløbet har været begrebet ’heksejagt’. Vi har arbejdet med en overordnet forståelse af perioden, som vi har fået gennem afsnittet ’Reformation og renæssance’ i serien Historien om Danmark. Vi har undersøgt lovgivningen og hvorfor flere blev anklaget for trolddom under Christian d. 4. I den forbindelse har vi arbejdet med Trolddomsforordningen fra 1617 og også kort berørt, hvorfor man med reformationen bliver mere opmærksom på at udrydde trolddom. Vi har undersøgt, hvem de hekseanklagede var og hvilken funktion anklagerne og heksen havde for og i lokalsamfundene, og vi har læst uddrag af flere retssager. Vi har kort berørt mulige årsager til at trolddomsprocesserne sluttede. Til slut har vi arbejdet med historiebrug af heksen og heksejagt i vores egen samtid ved at se på Olga Ravns hekseskole og Donald Trumps brug af 'heksejagt'.

I forløbet er eleverne også blevet præsenteret for begrebet 'historisk empati'.

Vi har desuden været på ekskursion til udstillingen ’Magt og magi’ i Ruinerne under Christiansborg slot.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romerriget

I forløbet om Romerriget har vi haft fokus på den romerske republik og dennes fald.
Vi har arbejdet med republikkens politiske opbygning og i hvor høj grad den var 'demokratisk' set med både datidens og nutidens øjne - herunder har vi også set lidt nærmere på patron-klientsystemet. Vi har her også diskuteret, i hvor høj grad Danmark og/eller USA i dag kan kaldes demokratiske i dag.

Vi har arbejdet med, hvordan og hvornår republikken falder, og i den forbindelse har vi dykket særligt ned i Augustus og diskuteret hvorvidt han var en 'god leder'. Vi har kort beskæftiget os med livet i Romerriget idet vi har set en dokumentar om Herculaneum og de hvad de arkæologiske udgravninger dér har bidraget med til viden om livsform og -vilkår for almindelige mennesker.

Vi har også arbejdet med den romerske ekspansion og overvejet, hvordan Rom kunne underlægge så store dele af Middelhavsområdet, som de gjorde - og ikke mindst hvilke konsekvenser det også havde for riget, at det ekspanderede, som det gjorde. Vi har således afslutningsvist spurgt, hvorfor Romerriget faldt.

I forløbet har vi desuden arbejdet med hvorfor Romerrigets historie er relevant i dag og hvordan den er brugt (historiebrug), idet vi via podcasten Kampen om historiens afsnit ”Kan vi lære af Romerrigets undergang?” (2024). Her har vi undersøgt, hvordan Romerrigets fald i dag af nogle konservative amerikanere bruges som forklaringsmodel for, hvordan USA bør handle for ikke at falde som ’imperium’.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Imperialisme

Vi arbejdede i forløbet før dette med Romerriget, og vi arbejder i forløbet her videre med imperier – denne gang med imperialismen som helhed og det britiske imperium som eksempel.

Vi har arbejdet med udviklingen i den britiske kolonialisme og senere imperialisme, samt hvorfor det netop var Storbritannien, der var den dominerende magt her. Derudover har vi arbejdet med, hvordan briterne forsvarede, at de havde lov til at herske over kolonierne. Her har vi arbejdet med behovet for kolonierne (altså: hvad ”gav” de Storbritannien), civilisationsprojektet og den hvide mands byrde samt samtidens raceteorier.
Vi har arbejdet med imperialismen i Indien og kampen om Afrika.
Til slut har vi kort arbejdet med afkoloniseringen og konsekvenserne af imperialismen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kolonihistorie - Dansk Vestindien

Vores koloniforløb i 3.a har været et todelt forløb, hvor eleverne først har arbejdet med fortiden ved bl.a. at søge svar på hvorfor Danmark fik kolonierne på de dansk vestindiske øer, hvordan forholdene for både de hvide og slaverne var på øerne, hvordan man retfærdiggjorde slaveriet, hvilke muligheder og vilkår slaverne havde og hvordan slaveriet på øerne ophørte samt forløbet af arbejdsoprøret på Skt. Croix i 1878 og fremstillingen af Mary Thomas. Vi har læst historiske fremstillinger og læst kilder fra samtiden. Desuden har eleverne set en del af første afsnit af "Slave af Danmark" og dele af "Historien om Danmark" afsnit 7, hvor vi har diskuteret, hvad DR i de to dokumentarer har udvalgt at fremvise om Danmarks kolonihistorie.

Efterfølgende har vi arbejdet med, hvordan vi i vores egen samtid erindrer og bruger den danske kolonihistorie, og om vi bør tage historien til revision. Dette har vi gjort ved f.eks. at se på monumenter, se ”Det sorte kapitel” samt se et uddrag af Deadline, der handlede om, hvordan historien tages til revision i "Viften" og til sidst forberede os til og afholde en debat, hvor vi diskuterede, om Danmark skal sige undskyld for vores koloniale fortid i det nuværende U.S. Virgin Islands. Vi har her i anden del af forløbet brugt begreber som erindringssted, kollektiv erindring, historiebevidsthed og historiebrug.

FAGLIGE MÅL, vi har arbejdet med:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

KERNESTOF, vi har arbejdet med:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling

Grundbog til forløbet: "Dansk Vestindien - fra dansk koloni til amerikansk territorium" af Rikke Lie Halberg og Bertha Rex Coley (Frydenlund, 2016)
- s. 13-16: Historieskrivning om Dansk Vestindien
- s. 21-31: Kolonisering, sukker og slaveri
- s. 39-43: Det europæiske syn på afrikanerne
- s. 49-63 (minus de grønne sider om sukkerproduktion): Livet på øerne som slavegjort og fri
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Holocaust

I forløbet om Holocaust har vi haft fokus på før-under-efter folkedrabet.

Som indledning har vi arbejdet med, hvad et folkedrab er.

Før: eleverne har undersøgt årsagerne til nazismens fremvækst samt årsagerne til 30'ernes jødehad i Tyskland. Derudover har vi arbejdet med jødernes tiltagende begrænsede rettigheder og de stigende restriktioner, de blev underlagt.

Under: her har vi undersøgt både Einsatzgruppernes fremfærd og massedrab samt udryddelseslejrene. Derudover har vi arbejdet med Wannsee-konferencen.

Efter: vi har læst og set en dokumentar om Nürnberg-processen, arbejdet lidt med gerningsmændenes moral og bevæggrunde. Vi har kort set på, hvorfor de allierede ikke reagerede på kendskabet til lejrene. Derudover har vi arbejdet med holocaustbenægtelse og diskuteret, om Danmark burde have et forbud om Holocaustbenægtelse. Endelig har vi undersøgt, hvordan Holocaust er blevet og bliver erindret i dag.  

Som introduktion til forløbet har eleverne set dokumentaren "Mr. Nobody against Putin" som et forsøg på at se, hvordan nogle af de samme dynamikker med propaganda, fjendebilleder og manglende ytringsfrihed går igen i nutidens Rusland.

Eleverne har i forløbet haft en skriftlig aflevering - en analyse af 'hvordan kom den nazistiske jødeforfølgelse til udtryk i midten af 1930erne' med brug af tre kilder.

"Vejen til folkedrab" har været vores grundbog, og i den har vi læst følgende sider:
- 7-11
- 12-17
- 30-57
- 68-75
- 95-103
- 106-111
- 137-145
- 176-183
- 186-193
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kildeanalyse 15-12-2025
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kina

I forløbet ønsker vi at få besvaret følgende: hvordan Kinas rolle i verden i dag kan forklares historisk, og hvorfor vesten har så svært ved at håndtere Kina.
Vores indgang har været den konflikt, der opstod mellem Danmark og Kina i de spæde coronadage i 2012, hvor Jyllandsposten trykte en tegning af Kinas flag, hvor stjernerne var udskiftet med coronavirus-symboler. For at forstå Kinas fordømmelse har vi kigget på fortiden.
Vi har først etableret en forståelse for Kinas ’traditionelle’ opfattelse af sig selv som ”Riget i midten”. Derefter har vi arbejdet med Opiumskrigene og set på det selvbillede, som Kina fik efterfølgende.
Vi har undersøgt perioden med Mao med fokus på de fejlslagne kampagner (Det store spring fremad og Kulturrevolutionen), hvor vi har set vidnebyrd fra begge dele, og her arbejdet med kort med propagandaplakater. Vi har sammenlignet Maos opfattelse af socialisme med Deng Xiaopings.
Vi har læst om Dengs økonomiske reformer, og ud fra dem forklaret Kinas økonomiske vækst fra 1980erne og frem.
Og vi beskæftiget os med massakren på Den himmelske fredsplads med fokus på den historiebrug, der efterfølgende har været af episoden. Derudover har vi kigget lidt på, hvordan den kinesiske chatbot ”DeepSeek” forklarer begivenheden.
Vi har til slut arbejdet med Kina og Danmarks relation i dag. Her har vi først læst om Kinas udenrigspolitiske mål og siden undersøgt samhandlen mellem Kina og Danmark.
Vi talt om udenrigspolitiske strategier og undersøgt det skifte, der er sket i forholdet mellem Kina og Danmark fra omkring 2018, hvor vi har lavet en analyse af skiftet i danske mediers omtale af Kina og Danmarks forhold fra 2007-2018 og 2018-idag. Vi har som begrundelse for skiftet fokuseret på Tibetssagen fra 2012 og kommissionernes rapporter efterfølgende. Vi har således også arbejdet med centrale begreber som ytringsfrihed og censur. Derudover har vi set en dokumentar om Kinas behandling af uighuerne i Xinjang-provinsen.

Eleverne har i forløbet arbejdet med ideologierne kommunisme/socialisme og liberalisme/kapitalisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer