Holdet 3b HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mads Christian Jensen
Hold 2023 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Historiefaget
Titel 2 Hekse
Titel 3 Danmark i 1800-tallet (DHO)
Titel 4 Romerriget
Titel 5 Vikingetiden
Titel 6 Koloniernes tid
Titel 7 Den Kolde Krig
Titel 8 Nazismen og Holocaust
Titel 9 Danmark under Besættelsen
Titel 10 Kina - Fra Kejserdømme til Kapitalisme
Titel 11 Kronologiforløb - Historiebrug gennem tiden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til Historiefaget

Formål:
- Formål og fokus for dette forløb og emne er selve læringen om historiefagets karakter og metode. Derfor lægges der især vægt i dette forløb på at arbejde med historifagets grundlæggende begreber og metoder.

Indhold:
- I dette forløb vil der være fokus på historiebrug og -formidling samt historiefaglige kernebegreber, - teorier og metoder.
- Der vil blive arbejdet både deduktivt og induktivt med kernestoffet.  

Metoder:
- Klasse-, gruppe og individuel undervisning på formidlingsorienteret plan.
- Læreren er til at starte med meget aktiv men eleverne skal i stigende grad mere på banen.
- Induktive og deduktive principper hvor læreren er central men hvor eleverne gradvist udviser mere selvstændighed og løse opgaver m.m i grupper eller individuelt med minimal lærerstyring.
- Desuden arbejdes der ud fra spiralprogression. Dvs. samspillet mellem en overordnet problemstilling og et delelement i den er i konstant fokus. - Kildekritikken og læren om den tages del for del.

Materialer:
- Intro-PP, "Grundbegreber i Historiefaget" Indholdet (information og begreber) i PP'en bygger på Mads Bloms (Rysensteen Gymnasium) webside - https://historiskmetode.weebly.com/
- P.V Globs nyerekonstruktioner af Guldhornene,
- Befæstningen Dannevirke
- Christian August Lorentzens maleri af Slaget ved Lyndanisse fra 1809.
- Uddrag af "Mein Kampf" af Adolf Hitler, fra Bind 1, 1925
- Uddrag af Rudolf Höss' selvbiografiske optegnelser fra 1945-1947. - --
- Uddrag af Walter Ulbrichts kommentarer på situationen i Øst - og Vesttyskland.
- Uddrag af Sofie Lindes tale ved Zulu Awards, 2020

Evaluering:
- Mundtlig feedback - Løbende på progression i timerne.
- Opsamling fra time til timen - Summativt fokus.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hekse

Formål:
Forløbet skal gøre eleverne i stand til at...
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Indhold:
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Historiebrug og -formidling
- Politiske og sociale revolutioner
- Historiefaglige teorier og metoder.

Metode:
- Korte forforståelsesaktiverende og lærerstyrede øvelser med fokus på afklaring af begreber og forklaring af koloniale forhold og systemer for eleverne.
- Ud-af-klasseværelset aktiviteter der skal udbygge deres egen forståelse af fagrelevante begreber og desuden Reformationens og Renæssancens syn på hekse.
- Dialogøvelser (parvis og med hele klassen) med fokus på at diskuterer kildemateriale og cases der rejser bestemte etiske spørgsmål.
- Undervisningen bygges op omkring klasseundervisning på både formidlings - og problemorienteret plan eftersom eleverne skal have en solid grundviden om hekse i og uden for Danmark.
- I klasseundervisningen anvendes også en procesorienteret tilgang til kildematerialet for at sikre en dybere forståelse af den heksetanken.
- Der veksles mellem diverse former for CL-øvelser der skal styrke elevernes forståelse af forskellige relevante fagtermer og teorier.

Materialer:
- Eva Becher, "Hekse", Systime - Kap. 1-9
- Arthur Racham, 1909 – ”Hansel and Gretel meet the Witch at her Gingerbread house”. Illustration fra engelsk 1909-udgave af Bdr. Grimms Eventyr.
- "The Witch: Paranoia", Trailer, 2015, Robert Eggers
- Brev fra borgmester Johannes Junius til hans datter Veronica, 24. juli 1628
- Bødlen Herman Høkers beretning, 1686
- Uddrag af Heksehammeren, 1487
- Illustration af ”Skammens kys / Osculum infame”) - Francesco Maria Guazzos Compendium maleficarum, 1608
- Skitse af en heks / troldkvinde som blander ting i sin keddel omgivet af forskellige skabninger – Jan van de Velde II, 1626
- Tysk illustration af torturmetoder, 1508, Tengler's Laienspiegel.
- "Jeg er heks", 2012, Odense Filmværksted, Siri Frederiksen og Søren Skovgaard Pedersen
- 'Spørg mig om alt: Heks', DR3, 2016
- Saudi-Arabien vil henrette kvinde for heksekunster', Morten Rasmussen, Kristeligt Dagblad, 2008
- ’Beskyldninger for hekseri rammer stadig flere afrikanske børn’, Ulla Poulsen, Kristeligt Dagblad, 2016 (uddrag)

Evaluering:
- Formativt: Klassen evaluerer på arbejdsformer og på hvad de godt kunne tænke sig mere/mindre af i kommende forløb. Samtidig vurderer de også deres individuelle mulige fremskridtsområder.
- Summativt: Standspunktskarakter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark i 1800-tallet (DHO)

Formål:
- Sammen med det danskfaget danner dette forløb og dets emne rammen for klassens DHO.
- I den historiefaglige del af det tværfaglige samarbejde undersøges de politiske, sociale, økonomiske og militære udviklinger som formede Danmark som stat og samfund fra 1800-1899.
- Desuden ligger forløbets historiefaglige mål særligt på at udvikle...
     - Elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
     - Elevernes kompetencer inden for faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
     - Elevernes forståelse af historiefagets identitet og metoder.
     - Tilegnelsen af diverse metoder såsom "synkron/diakron analyse" og "kvalitativ/kvantitativ metode".

Indhold:
- Indholdet i dette forløb er følgende kernestof...
    - Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
    - Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
    - Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
    - Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
    - Politiske og sociale revolutioner  
    - Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv


Metoder:
- Der arbejdes både induktivt og deduktivt med det faglige kernestof.
- Undervisningen foregår desuden både i elektronisk form og i klasselokalet hvor arbejdsformerne bestod af både gruppearbejde samt individuelt arbejde med diverse kilder og fremstillinger.
- I dette forløb indgår også opgavevejledning og processkrivning ifm. eleverne udfærdigelse af problemformuleringer.

Materialer:
-  Steen Busck og Michael Bregnsbo, "Statsbankerotten 1813" (2013) og "Freden i Kiel 1814" (2014) - Danmarkshistorien.dk
-  Carl-Johan Bryld, 'Danmark - Tider og Temaer', 2013, s. 508, 510-511, 515-519
-  Erik Strange Petersen, 1848-1850; Treårskrigen, sejsfølelse og fordanskningspolitik i Slesvig
-  Silas Mortensen, 'Sådan mistede Danmark Norge', 2012
-  Frederik 6., 'Åbent brev om Norges afståelse til Sverige', 18. januar 1814
-  Et uddrag af Henrik Ibsens "Peer Gynt"
-  Et uddrag af en artikel bragt i avisen ”Kongelig allernaadigst privilegerte Riber Stifts Adresse-Avis (1810-1834)”, fra d. 15. marts 1814.
-  Uddrag af Christian Christensens erindringer, 'En rarbarberdreng vokser op', 1961
-  Orla Lehmann, "Falstertalen", 30 januar 1841
-  Orla Lehmann, "Danmarrk til Ejderen", 28 maj, 1842
-  Uddrag af Marinus Langelands "Ad Sandede Veje", 1949
-  Johanne Maria Jensens 'Da Kvindesagen dukkede op', 1987, s. 114-123, 161-167
-  Peter Yding Brunbech, Krigen i 1864 (2. Slesvigske Krig), 2014
-  Litografi fra Treårskrigen: Til Erindring om Troppernes Hjemkomst den 9. til 13. september 1849
-  Peter Faber: Dengang jeg drog afsted (Den tappre Landsoldat), 1848

Evaluering:
- Summativ og formativ evaluering foregik både via lærer-elevvejledningssessionerne, vurdering af elevernes DHO-opgaver samt DHO-årsprøven.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Romerriget

Formål:
Eleverne skal kunne:
- Forklare og diskutere hvad der karakteriserede Romerrigets styreformer og ifm. hermed på hvilken rolle ledere som Gaius Julius Cæsar og Augustus spillede i rigets historie.
- Redegøre for hvordan det romerske samfund udviklede sig og hvorledes dette løbende blev indrettet socialt, politisk og økonomisk.
- Forklare og diskutere kulturelle skikke (gladiatorkampe, teater) og religiøse strømninger (kristendommens fremvækst) også være i fokus.
-  Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng.
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur.
- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold:
Forløbets kernestof består af...
- Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Historiefaglige metoder
- Historiebrug.

Metode:
- Klasse-, gruppe og individuel undervisning på formidlingsorienteret plan - Læreren er til at starte med meget aktiv men eleverne skal i stigende grad mere på banen og vænnes til at sige noget.
- Der arbejdes efter både induktive og deduktive principper. Læreren er central men eleverne skal gradvist udvise mere selvstændighed og løse opgaver m.m i grupper eller individuelt med minimal lærerstyring.
- Der arbejdes ud fra spiralprogression. Dvs. samspillet mellem en overordnet problemstilling og et delelement i den er i konstant fokus.

Materialer:
- Peter Frederiksen, "Vores Verdenshistorie - Bind 1", 2020, Kap. 3, s. 52-86
- Joachim B. Olsen, ”Udtalelse om Romerriget”, Jyllands Posten, 2011
- Polyb, ”Om Roms forfatning”
- Gladiator, Ridley Scott, 2000, 00.00-13.00 ca. – ”Battle in Germania”
- Josefus om den romerske hær
- Livius om retfærdig krig
- Sueton: Kejserbiografier - Divus Au
- Gaius Julius Cæsar, ”Borgerkrigen”, (46 f.kr.)
- Sveton om Cæsars politik (75-150 e.kr.)
- Dio Cassius om mordet på Cæsar, (155-235 e.kr.)
- 'Kristendommen', Det Gamle Rom, 2011, DRK (50 min.)
- 'The Stolen Eagle', Rome, Michael Apted, 2005 (52 min)
- Juvenal: Gladiatorernes tiltrækningskraft
- Varro og Columella om slaven i det romerske landbrug
- Plinius d. Yngre til Trajan og Trajans svar, 109-111 evt.
- Uddrag af historikeren Tacitus’ ”Annales”-tekster – Bog 15, Kap. 4 ”Om de kristne under Nero”
- Uddrag af Milanoediktet, 313 evt.
- Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang, 1781 (uddrag)
- Peter Ørsted: Det romerske imperium - Antikkens Fællesmarked? 1986 (uddrag)
- Peter Fibiger Bang: Imperiets undergang, 2017 (uddrag)

Evaluering:
- Standpunktskarakterer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Vikingetiden

Formål:
- Forløbet fokuserer på omstændighederne bag vikingetogterne og Harald Blåtands dåb samt diskussionen af relevante teorier om kulturforhold, ringborgene og religionsskiftet i Norden.
- Derudover, fokuseres der på hvad vi kan bruge mere eller mindre fiktive fremstillinger af vikingetiden, herunder Saxo og Ragnar Lodbrogs saga, men særligt tv-serien ”Vikings”, til. Ved vi overhovedet noget med sikkerhed, i så fald hvad – og hvordan kan vi være sikre?
- Eleverne skal desuden kunne redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Fokus ligger også på at udvikle elevernes evne til at redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Undervisning skal gøre eleverne i stand til at analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Eleverne skal øve sig i at reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Som en del af alle moduler skal eleverne anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Eleverne skal også formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Desuden skal der i undervisningen også demonstreres viden om fagets identitet og metoder.

Indhold:
- Kernestoffet udgør således...
    - Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
    - Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
    - Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
    - Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
    - Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
    - Globalisering
    - Historiebrug og -formidling

Metoder:
Forløbets arbejdsformer som er afviklet virtuelt inkluderer...
   - Gruppearbejde og -fremlæggelser.
   - Elementer af CL: Matrixgrupper, og paroplæg.

Materialer:
- Bjørn Matsen & Ole Bjørn Petersen. 'Vikinger – indsigt og udsyn', 2006, s. 25-33, 59-66, 117-138
- 'Ragnar Lodbrogs saga', Anette Lassen red. 'Oldtidssagaerne', bind 1, Gyldendal, 2017
- 'Ragnars Dødssang', Anette Lassen, red. 'Oldtidssagaerne', bind 1, Gyldendal, 2017
- Uddrag af Saxos 'Danmarks Riges Krønike', s. 324-337
- Peter Madsen, 'Odins væddemål' og 'Historien om Regnar og Kraka', 1982
- At-Tartusschis beretning fra Hedeby, ca. 975
- Ibn Fadlans beretning fra Volga-floden, ca. 922
- Adam af Bremens Krønike – Ofringerne i Uppsala
- Bjørn Bøgh Simonsen, historiker; Uddybning af Henrik Jansons teori om Adams beskrivelse af templet i Uppsala
- Thorkild Frederiksen, 'Hvem byggede ’Trelleborgene’ og Ravningbroen', 2000
- Else Roesdahl, ’Vikingetiden ca. 800-1050’, AAU, Danmarkshistorien, 2022 (uddrag)
- Widukind af Corvey om Harald Blåtand og Poppo
- Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen
- Uddrag af 'Vikings', Sæson 4, Episode 15,  Episode 2, Sæson 1, Episode 6, Sæson 1, Episode 9, Sæson 1.
- Historien om Danmark, Afsnit 3 - Vikingetiden, DR, 2017
- 'Harald Blåtand', Kongerækken (podcast), Politiken, ca. 18 min.
- 'Svend Tveskæg', Kongerækken (podcast), Politiken, ca. 13 min.
- Den Angelsaksiske Krønike, uddrag fra år 1036-1066.
- Knud d. Stores erklæring til englænderne, 1020 (uddrag).   

Evaluering:
- Formativ kollektiv evaluering ifm. fremlæggelser.
- Individuel formativ feedback ifm. lektiearbejde.
- Summativ vurdering ifm. årskaraktergivning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Koloniernes tid

Formål:
- Forløbets mål er...
      - At introducere eleverne for bestemte elementer og udviklinger i kolonihistorisk sammenhæng og disse væsentlighed såsom Europas opdagelse og kolonisering af den nye verden, den trans-atlantiske slavehandel, livet i kolonierne, kolonimagternes fremstilling af de koloniserede lande og befolkninger, Danmark som kolonimagt, særligt med fokus på forholdet til Grønland og Vestindien.
      - At udstyre eleverne med en forståelse af kolonisering som en handling der er fysisk og kan ses som både givende og invasiv og som en identitetstilstand der ligeså kan anskues som konstruktiv og destruktiv.
      - At illustrere for eleverne hvordan mødet mellem kolonisterne og de indfødte folk foregik, isærdeleshed med henblik på identitetsudviklingerne hos begge grupper.

Indhold:
Kernestoffet i forløbet er således:
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Globalisering
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metode

Metode:
- Korte forforståelsesaktiverende og lærerstyrede øvelser med fokus på afklaring af begreber og forklaring af koloniale forhold og systemer for eleverne.
- Ud-af-klasseværelset aktiviteter: Stationsøvelser der skal udbygge deres egen forståelse af fagrelevante begreber, forholdene mellem kolonier og kolonimagter samt spørgsmålet omkring kolonisternes menneskesyn.
- Dialogøvelser (parvis og med hele klassen) med fokus på at diskuterer kildemateriale der belyser bestemte historisk-etiske spørgsmål.
- Undervisningen bygges op omkring klasseundervisning på både formidlings - og problemorienteret plan eftersom eleverne skal have en solid kolonihistorisk grundviden.
- I klasseundervisningen anvendes også en procesorienteret tilgang til kildematerialet for at sikre en dybere forståelse af den kolonitanken og de menneskesyn der driver den.
- Der veksles også mellem diverse former for CL-øvelser der skal styrke elevernes forståelse af forskellige relevante fagtermer og teorier.

Materialer:
- Pernille Ipsen, Kap 7, s. 255 260 i 'Fokus 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion', 2019
- Peter Bejder og Benjamin Kristensen, 'Merkantilisme og danske tropekolonier, ca.1600-1917', 2018
- Niels Brimnes, 'De Vestindiske Øer (Dansk Vestindien)', 2017, (Danmarkshistorien.dk)
- Niels Brimnes, 'Den danske koloni på Guldkysten', 2012, (Danmarkshistorien.dk)
- Niels Brimnes, 'Tranquebar, 1620-1845', 2018, (Danmarkshistorien.dk)
- Transkript af §20-spørgsmål fra Henningsen til Rasmussen, 2009
- Genstart, "Barn af et eksperiment", DR-Lyd, 2021
- "Columbus om sine opdagelser", Christopher Columbus, 1493
- "Motecuzomas opfattelse af de fremmede", Bernadino de Sahagun, 1530-40
- Juan Gines De Sepulveda om de indfødtes natur, 1550
- Bartolome de las Casas’ beretning om ”Vestindiens tilintetgørelse”, 1542
- Francisco de Jerez om mødet med Atahualpa, 1532 – udgivet 1534
- Hernan Cortes til Karl d.5 om ”Tenochtitlan”, 1519
- Guvernør Philip Gardelins Slavereglement af 5. september 1733
- Chr. 7 til Schimmelmann, Forordning om Neger-Handlen, 16. marts 1792
- Om Ove Gieddes ekspedition til Ceylon og Tranquebar 1618-1622
- Deadline-udsendelse. 21/7, 2017 - 25 min.  

Evaluering:
- Mundtlig feedback - Løbende på progression i timerne og på evt. fremlæggelser.
- Lærer-elev samtaler - Fokus på udikling og forventninger til skoleåret.
- Klassesnak om progression i taksonomisk forståelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den Kolde Krig

Formål:
Gennem deres arbejde med forøbet er målet at eleverne skal kunne...
- Forklare, undersøge og diskutere ​de ideologiske og politiske såvel som de social, økonomiske og militære opdelinger der opstod mellem stormagterne i Vest og Øst efter Anden Verdenskrig og frem mod 1989.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale,
- Redegøre for den euopæiske og globale udvikling
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.    

Indhold:
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Globalisering
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.

Metoder:
   -  Korte lærerstyrede oplæg suppleret af forforståelsesaktiverende øvelser af forskellige slags der skal styrke elevernes forståelse af kilderne og deres historiske ophav.
   - Skriftligt afleveringsarbejde med det redegørende niveau.
   - Klasseundervisning på både formidlings - og problemorienteret plan
   - Gruppeundervisning af formidlings - og procesorienteret art - Denne tilgang gør det muligt at få eleverne til at reflektere dybere over kildematerialets indhold såvel som selv at kunne stille fagligt relevante spørgsmål til materialet.
  - Diverse CL-øvelser er blevet anvendt som arbejdsform da det gør eleverne i stand til at tænke mere over den historiske virkelighed de skal undersøge.

Materialer:
- Peter Frederiksen, 'Vores Verdenshistorie 3', 2021, s. 126-138, 213-230
- Mathias Strand, 'På Sporet af Den Kolde Krig', 2024, kap. 6, 8-10.
- Niels Bjerre-Poulsen, 'Vietnam - den kolde krigs slagmark, 1945-1975', 2023, s. 176-185
- Kasper Thomsen, 'Historiefaglig arbejdsbog', s. 56-57
- Winston Churchill tale i Fulton, 6. marts, 1946.
- Interview med Josef Stalin, 16 marts, 1946
- Jalta-aftalen, februar 1945
- Potsdam-aftalen, august, 1945
- Harry S. Trumans tale til kongressen, 12. marts, 1947
- George Marshalls tale ved Boston Universitet, 5. juni 1947
- Andrei Vyshinskys tale ved FNs Generalforsamling, sept. 1947
- H.C. Hansens udenrigspolitiske tale i Folketinget, 21. januar 1958
- H.C. Hansen-notatet til USA's ambassadør Val Peterson, 16. november 1957
- Præsident Reagans tale om "Det Onde Imperium" 8. marts 1983
- Den sovjetiske partisekretær Andropovs tale om forholdet til USA
- Gorbatjovs tale til den franske nationalforsamling, 1985
- Honeckers vældige show, 21. april 1986

Evaluering:
- Summativt: Karaktergivning.
- Formativt: lærer-elev vejledning rettet mod progression og nærmeste udviklingszone hos den enkelte.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Nazismen og Holocaust

Formål:
Gennem deres arbejde med forløbet er målet at eleverne skal kunne...
- Anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- Formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- Forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

Indhold:
Forløbet er bygget op omkring følgende kernestofområder...
- Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiefaglige metoder
- Historiebrug.

Metode:
Undervejs i forløbet skal eleverne...
- Kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- Gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
- Formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- Argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- Kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter

Materialer:
- Sofie Lene Bak, "Nazisme og Holocaust", Kap. 1-9 (fra Historieportalen)
- Undergrundsrapport fra Det Tyske Socialdemokratiske Parti om forfølgelsen af jøder, august 1935
- Buchenwald-rapporten om homoseksuelle
- Instruks til tysk politi om håndteringen af romaer og sintier, 17. oktober, 1939
- "Høstfest": 18.000 jøder drabt på én dag, 1943
- Halina Berenbaums beretning om ankomsten til Majdanek
- Elisabeth Guttenberger om ankomsten til Auschwitz
- Samtale mellem Rudolf Höss og Leon Goldensohn, 8. april, 1946
- Uddrag fra Rudolf Höss’ personlige optegnelser, februar 1947.
- "Ordinary Men: The Forgotten Holocaust", 52 min. Netflix, 2022
- Jonathan Glazer, "The Zone of Interest", 100 ´min. 2023
- Brev fra Mordecai Anielewicz, leder af oprørerne i Warszawa, til Yitzhak Zuckerman, den 23. april 1943
- Opfordring offentliggjort i en illegal ghetto-avis, 20. september 1942
- Uddrag af SS-Brigadeführer Jürgen Stroops rapport om imødegåelsen af det jødiske oprør i ghettoen i Warszawa, 1943
- Hannah Arendt, "Om Ondskabens Banalitet", uddrag af "Eichmann i Jerusalem...", 1963
- Arne Lund, ’Vestens medansvar for Holocaust’ uddrag af Arbejderen, 24. dec. 2023
- Søren Nørgaard, ’Nej, krigen i Gaza kan ikke sammenlignes med Holocaust”, Debatindlæg fra Jyllands-Posten, 2024

Evaluering:
- Karaktersamtaler m. fokus på faglig progression.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Danmark under Besættelsen

Formål:
- At eleverne får øget kendskab til besættelsestidens indledning, forløb og afslutning fra 1940 til 1945.
- At eleverne får en fagligt nuanceret viden om tidens politiske handlinger og reaktioner fra dansk og international side, de økonomiske og kulturelle forhold under besættelsen, samt hvordan disse bliver skildret og tolket i eftertiden.
- At eleverne får stiftet bekendtskaber med begreber og størrelser som "neutralitetspolikken", "samarbejdspolitikken", "samlingsregeringen", "modstandsbevægelsen" m.m.

Indhold:
- Forløbet er bygget op omkring følgende kernestof:
    - Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
    - Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
    - Globalisering
    - Historiebrug og -formidling
    - Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
    - Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Metoder:
- Undervisningen er bygget op omkring en række forskellige arbejdsformer som angivet herunder.
      -  Kort lærerstyrede oplæg suppleret af forforståelsesaktiverende øvelser af forskellige slags der skal styrke elevernes forståelse af kilderne og deres historiske ophav.
      - Ud-af-klasseværelset aktiviteter - Ekskursion
      - Dialogøvelser (parvis og med hele klassen) med fokus på at diskutere og vurdere fforskellige ideologiske synspunkter og politiske mønstre.
      - Klasseundervisning på både formidlings - og problemorienteret plan
      - Dette giver mulighed for at give klassen en kollektiv og ensartet forståelse af baggrunden for kildematerialet samt central fagterminologi men på sigt også for at eleverne kan samarbejde og samtale mere om diverse faglige problemstillinger.
      - Gruppeundervisning af formidlings - og procesorienteret art - Denne tilgang gør det muligt at få eleverne til at reflektere dybere over kildematerialets indhold såvel som selv at kunne stille fagligt relevante spørgsmål til materialet.
      - Diverse CL-øvelser er blevet anvendt som arbejdsform da det gør eleverne i stand til at tænke mere over den historiske virkelighed de skal undersøge.

Materialer:
- Carl-Johan Bryld, "Danmark - Tider og Temaer", 2013, Kap. 7, s. 625-627, 648
- Jakob Sørensen, "Modstandsbevægelsen", 2019, Kap. 3,5,6,8
- Peter Yding Brunbech, 'Retsopgøret efter besættelsen', 2012
- Dilemmaspillet, 9 april, 1940 - Aarhus Universitet
- Statsminister Thorvald Staunings Lænkehunds-tale, 1937
- Ikke-angrebspagten med Tyskland, 1939
- Staunings tale ved åbningen af Rigsdagen, 3 okt. 1939.
- OPROP – fra den tyske besættelsesmagt 9. april
- Kongens og regeringens proklamation af Danmarks besættelse, 9. april, 1940.
- Kronik: Bent Blüdnikow: Beslutningen den 9. april 1940 var den forkerte, Kristeligt Dagblad, 2020
- Kronik: Bo Lidegaard: Beslutningen den 9. april 1940 var den rigtige, Kristeligt Dagblad, 2020  
- Amtmandscirkulæret, 29 august, 1940
- Kommunistloven, 22 august, 1941
- En modtagelse af containere ved Viborg under Anden Verdenskrig (interviewklip)
- Faldskærmsagenten fortæller om en modtagelse, der gik galt, august 1943 (interviewklip)
- Stikkerlikvidering under Anden Verdenskrig (interviewklip)
- Sabotage af Langå-broerne, november 1943 (interviewklip)
- En jødisk familes flugt til Sverige, oktober 1943 (interviewklip)
- Oprettelsen af Frihedsrådet i 'Frit Danmark', oktober 1943
- Oversigt over dømte ved retsopgøret
- Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003

Evaluering:
- Mundtligt evaluering med forkus på formativt at vejlede den enkelte elev fagligt til større progression.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kina - Fra Kejserdømme til Kapitalisme

Formål:
- Centralt for forløbet er at føre eleverne historiefagligt tættere på Kina som stat og samfund med særligt fokus på tiden efter 1900 og frem til i dag.
- Eleverne skal igennem forløbet også kunne...
     - Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
     - Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
     - Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
     - Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
     - Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
     - Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
     - Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
     - Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
     - Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
     - Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Indhold:
- I dette forløb arbejdes der med følgende kernestof...
    - Politiske og sociale revolutioner
    - Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
    - Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
    - Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
    - Globalisering
    - Historiebrug og -formidling
    - Historiefaglige teorier og metoder

Metode:
- Undervisningen er bygget op omkring en række forskellige arbejdsformer som angivet herunder.
      -  Korte lærerstyrede oplæg suppleret af forforståelsesaktiverende øvelser af forskellige slags der skal styrke elevernes forståelse af kilderne og deres historiske ophav.
      - Klasseundervisning på både formidlings - og problemorienteret plan som giver mulighed for at give klassen en kollektiv og ensartet forståelse af baggrunden for kildematerialet samt central fagterminologi.
      - Gruppeundervisning af formidlings - og procesorienteret art - Denne tilgang gør det muligt at få eleverne til at reflektere dybere over kildematerialets indhold såvel som selv at kunne stille fagligt relevante spørgsmål til materialet.
      - Diverse CL-øvelser er blevet anvendt som arbejdsform da det gør eleverne i stand til at tænke mere over den historiske virkelighed de skal undersøge.

Materialer:
- Troels Kjems Petersen, "Kinas moderne historie - Fra forældet kejserrige til økonomisk supermagt", Systime, 2019 (ibog) . Kap. 1-7
- Lasse Karner, 'Det Nye Kina', Colombus, 2024, Kap. 1-2
- Himmelens mandat, ca. 1046-256 f.v.t.
- Nanjing-traktaten af 1842
- Sun Yat-sens revolutionære proklamation 1907
- Kongzi og vigtigheden af Xiaoshun
- Chen Diuxiu, 'Vores endelige opvågnen' ,1916
- Lei Feng – plakater
- Længe leve proletariatets revolutionære oprørsånd – manifest fra rødgardister (1966)
- Jung Chang, uddrag af ”Vilde Svaner”, 1991 (”Oplevelser under Kulturrevolutionen”)
- Socialisme med særlige kinesiske træk, Deng Xiaopeng
- Retsagen mod Wei Jingsheng, 1979, uddrag
- Studenter demonstration i Beijing (uddrag af rapport), 1989
- Journalisten Mette Holms øjenvidneberetning om Massakren på Den Himmelske Freds Plads 1989
- Gennemsnitlig årsindtægt pr. indbygger (CNY) 1980-2010
- Erklæring om normalisering af bilaterale forhold mellem Den Kinesiske Folkerepublik og Kongeriget Norge, 2016
- Eksempler på de unge kineseres nationalistiske ytringer online
- Et stærkt fædreland - forskellige eksempler på KKP's nationalistiske propaganda efter 1990
- Flammer i Kina, DR LYD, Genstart, 2022
- Xi og den kinesiske drøm, 2012
- Kinas globale position, 2022  
- Den Kinesiske Drøm, 2013
- Ti år med Xi Jinping, 2022
- Uddrag Kina og Ruslands partnerskabserklæring, 2022
- Xis satsning: Kapløbet om at styrke magten og afværge en katastrofe, 2021
- "Kina er verdensøkonomiens hovedmotor i 2023", Glen Mikkelsen, DI
- Li Keqiang – Strategiske mål med "Made in China 2025", 2015
- DI Life Science , ”Nye perspektiver i samarbejdet med Kina”, 4. feb, 2026

Evaluering:
- Formativt: Løbende feedback på problemstillings og eksamenstræningsarbejde.
- Summativt: Karaktergivning / feedback ifm. standpunkter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologiforløb - Historiebrug gennem tiden

Formål:
- I dette forløb fokuseres der på begrebet "historiebrug" og særligt på hvorledes dette kommer til udtryk i tidligere gennemgåede forløb.
- Der vil i dette forløb være fokus på at eleverne skal kunne...  
    - Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
    - Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
    - Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
    - Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
    - Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold:
- Forløbet vil centrere sig om følgende kernestof...
    - Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
    - Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
    - Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
    - Historiebrug og -formidling
    - Historiefaglige teorier og metoder.

Metode:
- Undervisningen er bygget op omkring en række forskellige arbejdsformer som angivet herunder.
    -  Korte lærerstyrede oplæg suppleret af forforståelsesaktiverende øvelser af forskellige slags der skal styrke elevernes forståelse af kilderne og deres historiske ophav.
    - Klasseundervisning på både formidlings - og problemorienteret plan som giver mulighed for at give klassen en kollektiv og ensartet forståelse af baggrunden for kildematerialet samt central fagterminologi.
    - Gruppeundervisning af formidlings - og procesorienteret art - Denne tilgang gør det muligt at få eleverne til at reflektere dybere over kildematerialets indhold såvel som selv at kunne stille fagligt relevante spørgsmål til materialet.
    - Diverse CL-øvelser er blevet anvendt som arbejdsform da det gør eleverne i stand til at tænke mere over den historiske virkelighed de skal undersøge.  

Materialer:
- Winnie Færk & Jan Horn Petersen, 'Historie i brug', Frydenlund, 2013
- Kasper Thomsen, "Historiefaglig arbejdesbog", 2018, Systime, s. 29-34, 67-73, 93-95, 99-100, 108-111
- "Zu Deutschland",  krigstidsplakat fra Tyskland, fra1940'erne
- 'Chicago fjerner Columbus-statuer efter voldeligt sammenstød', Berlingske, 2020
- Henrik Hansen, "Vanila", 1935
- Henrik Hansen, "Atamon", 1935
- Jellingestenen, ca. 965
- Frihedsstøtten på Vesterbrogade, 1797
- Saladin-statuen i Damaskus, 1993
- Kejser Augustus’ testamente, 14 f.v.t

Evaluering:
- Formativt: Feedback på eksamenstræningsoplæg.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamenstræningsøvelse 04-05-2026
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer