Holdet 3d HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Martine Max Andersen
Hold 2023 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Fra vikingetid til middelalder
Titel 3 Kvindekamp og ligestillingsdebat
Titel 4 Danmark som slavenation
Titel 5 Folkedrabet i Rwanda
Titel 6 Holocaust
Titel 7 Krig og konflikter
Titel 8 Revolutioner
Titel 9 Kina
Titel 10 Kronologiforløb
Titel 11 Metode og skriftlighed
Titel 12 Eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

I forløbet om Romerriget lagde vi ud med at arbejde med historiebrug og historiebevidsthed, hvor vi i den forbindelse så lidt af filmen Gladiator. Derudover har vi haft fokus på den romerske republiks styreform, ekspansion og endelige sammenbrud. Undervejs har vi arbejdet med forskellige kilder - især med fokus på forskellen mellem kilder og fremstillinger og introduktion til kildekritikkens overordnede begreber. I forbindelse med Romerrigets fald har vi dertil arbejdet med årsag og virkning.


Faglige mål og kernestof
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- hovedlinjer i Europas historie: antikken
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelse
- nationale og regionale konflikter og samarbejdsrelationer
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden før ca. 500

Materialer:
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus 2021: s. 18-21, 42, 52-85. (34 sider)
Ridley Scott: Gladiator, 2000 (de første 10 minutter)
- Augustus Res Gestae (fra Imperier) (1 side)
- Montesquieu's betragtninger om årsagerne til (1 side)
romernes storhed og dekadence (1889) (1 side)
- Romerrigets historie: Senantikken (284-610)
Bog af historiker Jesper Carlsen: Romerriget – Samfund, familie, slaver. Systime, 2002 (1 side)
- "Romerrigets fald hang sammen med
ustabilt klima" (fra videnskab.dk, 2011) (1 side)
- Imperier: Imperiets undergang
Bog af Peter Fibiger Bang m.fl. Imperier – fra oldtid til Nutid. Columbus, 2019. (1 side)
- "HVORFOR BRØD ROMERRIGET SAMMEN?"
Grundbog til historie af Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: En Europæisk
Verdenshistorie, Gyldendal, 2019. (1 side)
- "Årsager til Romerrigets undergang"
Fra Historieportalen (1 side)
"Josefus om den romerske hær" (1 side)
"Polyp om Roms forfatning" (1 side)
"Livius om retfærdig krig" (1 side)



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fra vikingetid til middelalder

I forløbet om vikingetid og middelalder har vi bl.a. arbejdet med vejen til kristendommen, togter og plyndringer, livet i vikingetiden og kongemagten. Vi har dannet os et overblik gennem en dokumentar, et podcastafsnit og vores grundbog, og derefter har vi givet os i kast med noget projektarbejde. Gennem projektarbejdet har eleverne arbejdet med historieformidling, mundtlig fremstilling og udvælgelse og arbejde med historiske kilder. Dertil har vi arbejdet med historiebrug og billedekilder.


Faglige mål og kernestof
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, regionale og europæiske udvikling
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
-viden om fagets identitet og metoder
-hovedlinjer i Danmarks historie: middelalder
-forskellige samfundsorganiseringer
-stats- og nationsdannelse i Danmark
- ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500

Materialer:
Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie, Columbus, 2021, (s. 59-66, 49-58)
Jeannette Varberg: “Kilderne til Vikingetiden” i Viking. Ran, ild og sværd, Gyldendal, 2019 (3 sider)
DRTV: Historien om Danmark - "Vikingetiden", 2017. (1 time)
Podcast: Vores Danmarkshistorie - "Vikingetiden", 2022, (1 time)
3 plakater: plakat for DNSRP’s landsstævne, 1938, plakat fra Dansk Folkepartis ungdom, 2020, plakat for folkeafstemningen i 1920
"Periodisering som konstruktion", Historiefaglig arbejdsbog, 2018 (1 side)
"Brud og kontinuitet i historien", Historiefaglig arbejdsbog, 2018 (1 side)
"Historiebevidsthed", Historiefaglig arbejdsbog, 2018 (3 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kvindekamp og ligestillingsdebat

Forløbet "Kvindekamp og ligestillingsdebat" har været det faglige grundlag for dansk-historieopgaven. Vi har arbejdet med 4 forskellige feministiske epoker: 1. bølgefeminisme, 2. bølgefeminisme, 3. og 4. bølgefeminisme. Fra kvinders kamp for retten til arbejde, uddannelse og stemmeret i slutningen af det 19. århundrede til #metoo-kampagnen i 10'erne.

Faglige mål og kernestof:

- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

• politiske og sociale revolutioner

• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

• historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
"Kampe for ligestilling", 2021, Denise Lindegaard Nielsen, Elisabeth Lollike Ørsted (grundbog)
"Husmorens storhed og fald - fra karklud til kvindekamp", 2013, DR2 (dokumentar) https://www.dr.dk/drtv/episode/husmorens-storhed-og-fald_-fra-karklud-til-kvindekamp_274084
"Berkeley professor explains gender theory - Judith Butler", Big Think på Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=UD9IOllUR4k&t=1s

Kilder:
Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy galla, 2020 (tale)
"Befolkningen i 150 år", 2000, Danmarks statestik (blandet statestik)
"Arbejdsstyrken fordelt på køn 1960-1991", 1992, Ligestillingsrådet (tabel)
"Tryghed i beskæftigelsen! Gør gode tider bedre", 1960, Socialdemokratiet (plakat)
Plakat fra KAD's ligestillingskampagne, 1973, KAD (plakat)
"Kvindeballade", 1977, Kvindeballadegruppen (sang)
"Susanne Giese - Kvindekamp og moderskab" i Kvinde kend din historie, 2021, Gry Jexen (podcast)
"Om kvinders valgret til kommunalvalget", Carl Ploug, 1888, (1 side)
"Kvinder politiske Valgret og Valgbarhed", Johanne Meyer, 1888 (1 side)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danmark som slavenation

I forløbet "Danmark som slavenation" har klassen arbejdet med perioden 1692-1917: Dansk vestindien fra begyndelsen og til vi solgte øerne til USA. Forløbet er rammesat ud fra spørgsmålet om, hvordan vi danskere tænker tilbage på slavetiden, og vi har derfor haft særligt fokus på grundfortællinger og kollektiv erindring. Vi har herudover gennemgået de vigtigste årsagssammenhænge for det danske slaveris opståen og endelige afskaffelse. Forløbet mundede ud i en skriftlig kildeopgave.

Primære kilder:
- Statistik over slaveri: Voyages: Atlantic Slave Trade Database. Emory University (statistik)
- Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day på St. Croix, 31. marts 2017 (tale)
- Forordning om negerhandelen, 16. marts 1792 (lovbestemmelse)

Baggrundstekster:
- Grundbogen "Danmarkhistorie - mellem erindring og glemsel", Dansk Vestindien
- DRTV: "Slavenation Danmark" (2017), første og sidste afsnit
- Information om officielle undskyldninger på Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/officielle-undskyldninger-1945
- Information: "Har du også glemt hvorfor det hedder kolonialvarer?" (2015)
- "Kronik: KRONIK: Ingen undskyldning til Dansk
Vestindien i mit navn", Jakob Lindblom i Information, (2018), 3 sider
- "Debat: SLAVERI: En undskyldning for slaveriet
giver mening", Sune Lægaard i Politiken, (2018)

Faglige mål og kernestof:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden
mellem ca. 1500 og 1900



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Folkedrabet i Rwanda

I dette forløb har vi lært om folkedrab som begreb og fænomen med udgangspunkt i folkedrabet i Rwanda i 1990'erne. Vi har arbejdet med selve forløbet, gerningsmænd og ofre, årsagssammenhænge og vestens manglende indgriben. I forløbet arbejdede vi også med elevernes evne til at formidle redegørende, finde på og svare på problemstillinger og udvælge kilder. I forløbet så vi filmen "Hotel Rwanda" med fokus på at snakke om historiebrug. Vi afsluttede folkedrabsforløbet med at kigge på andre folkedrab, og så skulle eleverne lave en podcast på 5 minutter om deres tildelte folkedrab.


Kernestof og faglige mål:
- Holocaust og andre folkedrab
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materialer:
"Folkedrabet i Rwanda", s. 39-47, s. 52-63, s. 65-76, s. 77-84
Folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud, https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/kan-folkedrab-forebygges og artikler om andre folkedrab.
Uddrag af "I magtens korridorer: Folkemordet i Rwanda" (2023), 20 minutter.
Hotel Rwanda, Terry George, (2004), 2 timer


Kilder: "The Hutu Ten Commandments" (1990), "Paul Rusesabagina erindrer, hvorfor hans ven blev smidt ud af skolen i 1973" (2007) og andre selvvalgte kilder fra www.his2rie.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Holocaust

I forlængelse af vores folkedrabsforløb tog vi fire moduler om holocaust.

Kernestof og faglige mål:
- Holocaust og andre folkedrab

Materialer:
"Nazisme, razisme og antisemitisme" fra historieportalen.dk, ca. 5 sider.
"Jødelovene: Diskrimination og tvangsudvandring"  fra historieportalen.dk, ca. 3 sider.
"I ly af krigen: Masseudryddelse" fra historieportalen.dk, ca. 3 sider, ca. 3 sider

Kilder: "Nürnberglovene" (1935), "En tysk skolepiges syn på jøderne" (1935) "Gersteinrapporten - om et besøg til Belzec" (1942)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Krig og konflikter

I forløbet "Krig og konflikter" har vi arbejdet med dansk udenrigspolitik efter 2. verdenskrig og op til i dag. Vi startede i nutidens konflikter med muhammedkrisen (2005), koranafbrænding (2023) og Grønlandskrisen (2025). Her arbejdede vi med diskursanalyse ift. forslaget om koranafbrændingsforbud. Herefter snakkede vi Danmarks nutidige udenrigspolitik med udgangspunkt i Løkkes begreb "pragmatisk idealisme" og Hans Branners artikel "Småstatens vanskelige dobbeltliv". Vi havde fokus på begreberne: "Aktivisme", "dobbelthed mellem tilpasning og aktivisme", "småstat", "tilpasning", "neutralitet" og "international aktivisme".

Herefter gik vi tilbage til besættelsestiden, hvor eleverne bl.a. spillede et dilemmaspil om 9. april. Vi gennemgik samarbejdspolitikken og augustoprøret og så i den forbindelse en nutidig debat om de beslutninger der blev taget dengang. Vi snakkede om de myter, der eksisterer, ift. besættelsestiden, historiebrug og kollektiv erindring.

Vi sprang op i tiden og arbejdede med kold krig og de to stormagter: USA og Sovjetunionen. Her gennemgik vi marshall-planen, kapitalisme vs. kommunisme, jerntæppet, Cubakrisen og stedfortræderkrige. Vi snakkede også om de store internationale samarbejdsorganisationer: FN, EU og NATO og fodnotepolitikken.

Vi afsluttede forløbet næsten i nutiden igen med Irak og Afghanistankrigene, hvor eleverne arbejdede projektorienteret ud fra historiske problemstillinger.

Kernestof og faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering

Materialer:
"Småstatens vanskelige dobbeltliv", Hans Branner (2006)
https://9april1940.dk/
"Var Scavenius landsforræder?" i "Kampen om historien" (2019)
Genstart: "En fredet koran", DR lyd. (2023)
"Den gode krig", "Velkommen til frontlinjen" (2024)
"Danmark i Afghanistan", Hans Henrik Henriksen, Jeppe Bæk Meier, Rasmus Thestrup Østergaard, 2022 (ca. 20 sider)
"Samarbejdspolitikken", Danmarkshistorien.dk, (1 side)
"Fodnotepolitikken og det alternative sikkerhedspolitiske flertal, 1982-1988", Lex, 1 side
"Dit demokrati - EU's historie", Folketinget.dk, 2019, på Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=KbhpxVBTZ34&t=2s, ca. 6 minutter.

Kilder: Paul Schlüters nytårstale (1992),
uddrag af "Lov om ændring af straffeloven
(Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund) (2023),
"Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken" (2003)
Selvvalgte kilder om krigen i Afghanistan ifm. projektarbejdet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Revolutioner

I dette revolutionsforløb har vi arbejdet med først og fremmest, hvad en revolution er, og hvorfor de opstår. Hertil lavede vi projektarbejde ud fra fire forskellige revolutioner: Den franske, russiske, arabiske og amerikanske. I din sammenhæng skulle eleverne lave deres egne tegneserier, der beskrev revolutionernes forløb og fremlægge ud fra disse. Efterfølgende arbejdede vi med kilder fra hver af revolutionerne.

Anden del arbejdede med det, man kan kalde "den danske revolution", hvor danskerne først og fremmest opnår demokrati, og senere begynder at kæmpe for arbejderrettigheder i kølvandet på de teknologiske gennembrud i industrialiseringen. Midt i forløbet spillede vi rollespil, hvor eleverne blev inddelt i fabrikker og uformelle fagforeninger, og så skulle de tage kampen op mod arbejdsgiveren!

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske og sociale revolutioner


Materialer:
"Grundloven, folket og magten" i "Historien om Danmark", DR.dk, 2017 (dokumentar)
Uddrag fra Historieportalen.dk om revolutioner: Afsnittet "Revolutioner" uddrag fra "Den franske revolution", "Den russiske revolution" og "Det arabiske forår"  ca. 30 sider.
"Jens vejmand", Jeppe Aakjær, 1905
Kilder: "Bønderne klager!", "Sådan gik det til, at Det Arabiske Forår blev til det fejlslagne forår" i Information (2020), "Oktobermanifestet" (1905), uddrag fra den amerikanske uafhængighedserklæring (1776)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kina

Dette forløb handler om Kinas historie med en række vigtige nedslag: Ydmygelsens århundrede i 1800-tallet, Mao Zedongs kommunistiske revolution i 1949, det store spring fremad, kulturrevolutionen, Deng Xiaopings reformer, massakren ved den himmelske fredsplads og nutidens overvågningssamfund.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.

Materialer:
Historieportalen: ”Kinas moderne historie – fra forældet kejserrige til økonomisk supermagt”, ca. 20 sider.
Dr.dk: https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-hvorfor-er-taiwan-saa-vigtig-for-kina-og-usa_329776, 15 minutter (dokumentar)
Tyran: Mao, 5 afsnit af 30 minutter (podcast)
Dr.dk: https://www.dr.dk/drtv/se/verdens-braendpunkter_-beijing-1989_49157, 38 minutter (dokumentar)
uddrag af "Total tillid - Kinas masseovervågning", DR.dk, instruktør: Jialing Zhang (45 minutter)


Kilder:
Erindringer fra kulturrevolutionen: Uddrag fra ”Kina i ti ord” (2019) af Yu Hua
”En rødgardists beretning”, The political biography of Dai Hsiao-Ai af Bennet, Gordon A. & Montaperto, Ronald N., 1980
”Socialisme med særlige kinesiske”, Uddrag fra en samtale, som Deng Xiaoping har med en japansk delegation om ”Reform og åbning”.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kronologiforløb

I kronologiforløbet har eleverne arbejdet projektorienteret med hver deres forløb, som vi har gennemgået siden de startede. De har forberedt fremlæggelser, fremhævet vigtige kilder fra forløbene, vigtige begivenheder, aktører og begreber. Derefter arbejdede vi på historiens kronologi ved først at gennemgå periodiseringsprincipperne og derefter at lege med tidslinjer og tidslinjespil.

Kernestof og faglige mål:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- I slutningen af 3.g gennemføres et kronologiforløb, hvor stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk
sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper.

Materialer:
"Periodisering", Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: Introduktion til historie. Systime, 2005, ca. 4 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Metode og skriftlighed

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Eksamensforberedelse

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer