Holdet 2023 HI/j - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Winnie Andersen Færk
Hold 2023 HI/j (1j HI, 2j HI, 3j HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Romerrigets historie - opståen til fald
Titel 2 Forløb 2: Vikingetid læst erindringshistorisk
Titel 3 Forløb 3: Krigen i 1864 læst erindringshistorisk
Titel 4 Forløb 4: Danmarks historie 1849-1915 (DEL 1)
Titel 5 Forløb 4 fortsat: DK´s historie 1849-1915 (DEL 2)
Titel 6 Forløb 5: Folkedrab med fokus på nazismen
Titel 7 Forløb 6: Kampe om DK´s og Grønlands fælles fortid
Titel 8 Forløb 7: Danmarks internationale placering
Titel 9 Forl.8: Rusl. hist. - fra før 1917- i dag/nedslag
Titel 10 Forløb 9: Klimahistorie
Titel 11 Forløb 10: Kinas historie og ekskursion
Titel 12 Forløb 11: Kronologiforløb
Titel 13 .

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Romerrigets historie - opståen til fald

I Forløbet om Romerrigets opståen og fald arbejder vi især med, hvordan Romerriget udvidedes over tid og årsagerne bag - herunder de tre puniske krige. Derudover især fokus på det politiske system i den romerske republik og på det romerske klientsystem. Derudover fokuseres på overgangen til det romerske kejserdømme, mordet på Cæsar, Kejser Augustus og Pax Romana. I forbindelse med kejsertiden ser vi nærmere på, hvordan kejser Augustus iscenesætter sig selv som magthaver. Endelig zoomes ind på romerrigets fald og på opfattelsen af årsagerne hertil.
ANDRE FOKUSPUNKTER: Historiebrug, imperier og imperialisme, statsdannelse og årsagsforklaringer på historiske forandringer.

Grundbog:
"Vores Verdenshistorie 1" af Peter Frederiksen. Forlaget Columbus (2021)

LÆSEPENSUM:

Kapitlet om "Romerriget 500 fvt. -500".
s. 50-84
Kilde 8: J.B. Olsen om Danmark og Romerriget
Kilde 9: Polyb om Roms forfatning
Kilde 10: Livius om retfærdig krig
kilde 11: Josefus om den romerske hær
kilde 12: Dio Cassius om mordet på cæsar
kilde 13: Kejser Augustus: Mine bedrifter
Kilde 14 To romerske forfattere om slaven i det romerske landbrug.
Kilde 15: Augustin om gladiatorkamp.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Vikingetid læst erindringshistorisk

FORLØBSBESKRIVELSE:
Forløbet præsenterer den teoretiske ramme for at studere fortiden i et erindringshistorisk perspektiv - i den forbindelse defineres flg. vigtige nøglebegreber Erindringshistorie, kollektiv erindring, autobiografisk erindring, erindringsfællesskaber, erindringssted, erindringsfelt, opfundne traditioner, forestillet fællesskab.
Dernæst fokus på at vikingetiden - en moderne opfindelse af en gylden fortid, som sker ud fra behov, der findes i 1800-tallet..
Vi tidsfæster vikingetiden og undersøger vikingetidens kildegrundlag (arkæologiske fund = ikke-skriftlige kilder og andre kulturers skriftlige kilder, der beskriver vikingerne udefra.) Herudover har vi fokus på Danmarks begyndende statsdannelse og på begrebet "erindringseksplosion" (Pierre Nora).
Dernæst fokus på flg. spørgsmål:
- Hvordan fremstilles vikingetiden diakront (=historiografisk analyse) og synkront?
- Hvordan bruges vikingetiden til at konstruere, cementere og legitimere dansk national identitet? (både i 1800-tallet og i dag).
Herudover fokus på materielle erindringssteder som fx Jellingestenen og på analyse af den og andre erindringssteder.
Nøglebegreber som (ud over de begreber der er nævnt ovenfor) indgår i forløbet: Fremstillinger, mod-erindringer, historiebrug, materielle erindringssteder, villede erindringer, ikke-villede erindringer, død erindring. Kendetegn ved populærhistorie og faghistorie.

GRUNDBOG: ' Kristian Iversen og Ulla Nedergaard Pedersen: 'Danmarks historie mellem erindring og glemsel' forlaget Columbus.

LÆSEPENSUM: s. 12-52

Andet materiale: Historien om Danmark (DR) afsnittet om 'Vikingetiden':
https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-vikingetiden_584084
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Krigen i 1864 læst erindringshistorisk

Årstallene 1864 og 1920 har fungeret som immaterielle erindringssteder for generationer af danskere.  Året 1864 henviser til Danmarks nederlag mod Slesvig-Holsten. Danmark tabte 40% af sin befolkning og en tredjedel af sit landareal. Danmark var reduceret til en småstat, men også en homogen stat, hvor befolkningen nu talte samme sprog og i høj grad identificerede sig med samme kultur. Årstallet 1920 henviser i det danske erindringsfællesskab til året, hvor folkeafstemninger i Slesvig afgjorde hvor grænsen mellem Danmark og Tyskland skulle gå.
1864 og 1920 er fortsat betydningsfulde årstal i det nationale erindringsfællesskab, og fokus i forløbet er på spørgsmålene:  Hvordan erindres de nævnte fortidige begivenheder? Hvad er det, der erindres? Hvad glemmes? Hvorfor erindre et nederlag?  Hvordan og af hvem søges erindringen formet? Hvorfor? Der er fokus på fagbegreber der er knyttet til erindringshistorie og på de tre formidlingsstrategier samt forskellen på faghistorie og populærhistorie.

GRUNDBOG::
Kristian Iversen og Ulla Nedergaard Pedersen: Danmarks historie - mellem erindring og glemsel. Forlaget Columbus. 1. udgave

LÆSEPENSUM:
S. 58-87.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Danmarks historie 1849-1915 (DEL 1)

I dette forløb arbejder vi med perioden fra 1850-1915 (forløbet er del i to dele).
Der er fokus på 'livet på landet' - herunder de sociale lag på landet: Godsejere, gårdmænd, husmænd, landarbejdere, tyende og fattige. Vi ser på kornsalgsperioden og omlægningen af landbruget fra vegetabilsk til animalsk landbrug - herunder oprettelsen af andelsmejerier og -slagterier.. Derudover ser vi på forskellen mellem håndværks- og industriproduktion,  industrialiseringen i Danmark og på forudsætningerne herfor. Derudover er der især fokus på industrialiseringens konsekvenser: Urbaniseringen og opkomsten af en arbejderklasse og et industriborgerskab, dannelsen af en arbejderbevægelse, Louis Pio og hans betydning samt Septemberforliget i 1899.
(Om 'Del 2' der har fokus på periodens politiske historie - se næste forløbsbeskrivelse).

1. GRUNDBOG:
Ebbe Kühle: 'Danmark, historie, samfund', Gyldendal (1988). Udleveret som scan.

LÆSEPENSUM:
s. 88-107 og s.109-112 og s.116-127.

2. GRUNDBOG: Scan fra: Anne Løkke og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark.

LÆSEPENSUM: (se uploadede filer på lektien fra 3.5.):
s. 80-87 om Borgerskabets familieform.
Kilde: Marinus Langeland s. 136-139.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 4 fortsat: DK´s historie 1849-1915 (DEL 2)

I forløbet 'Danmarks historie 1849-1915' (DEL 2) er der fokus på den politiske udvikling i perioden.
Vi ser nærmere på de fire politiske partier: Højre, Venstre, Det radikale Venstre og Socialdemokratiet.
Derudover ser vi nærmere på indførelsen af demokrati i 1849 og på indskrænkningen af demokratiet i 1864 i form af 'den reviderede grundlov'. Vi ser lidt på 'forfatningskampen' og 'systemskiftet' i 1901 samt på kvindernes kamp for valg- og stemmeret som indførtes i 1915.

GRUNDBOG:
Scan fra bogen af Ebbe Kühle: 'Danmark, historie, samfund. Gyldendal (1988)

LÆSEPENSUM:
s- 128-144.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 5: Folkedrab med fokus på nazismen

I dette forløb er der fokus på begrebet 'folkedrab' - herunder på hvordan begrebet defineres og på FN´s folkedrabskonvention.
Vi tager udgangspunkt i Gregory Stantons teori om folkedrabets ti stadier, som sættes i relation til 'Vejen mod  Holocaust'.   
Holocaust rejser mange spørgsmål og nogle af dem, vi skal beskæftige os med er flg.: Hvorfor var det jøderne der blev forfulgt? Hvad gjorde nazisterne for at adskille dem fra fællesskabet  Hvorfor sagde den tyske befolkning ikke fra?  Hvordan blev udryddelsen organiseret? Hvem var gerningsmændene?
Undervejs behandles flg. tematikker: Versaillesfreden, antisemitisme og fordomme om jøder, propaganda, raceteorier, Nürnberglovene, krystalnatten, ghettoerne, Wannseekonferencen, einsatzgrupperne, kz- og udryddelseslejrene, døden i lejrene, forbrydelse og straf, Holocaustbenægtelse, tiden efter Holocaust.

GRUNDBOG:
Solvej Berlau, Stine Thuge: Vejen til folkedrab. Før, under og efter Holocaust. Forlaget Columbus (2023)

LÆSEPENSUM:
s. 8-21+ s. 24-29 + s. 32-39 + s. 42-47 + s. 50-57 + s. 60-65 + s. 68-75 + s. 78-83 + s. 86-93 + s. 96-103 + s. 106-111 og s. 114-123 + s. 138-145 + s. 148-155 + s. 176-183.+ s. 186-193. De kilder der indgår undervejs er en del af læsepensum.

Ekstra kilde:
Tekst 5: '25. punktsprogrammet' i Peter Frederiksens bog: Det tredje rige - Fællesskab og forbrydelse'. Forlaget: Systime (2001).





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 6: Kampe om DK´s og Grønlands fælles fortid

I 2014 oprettede Grønland en "Forsoningskommission" og på tværs af forskellige erindringsfællesskaber (på tværs af Danmark og Grønland), satte det gang i en erindringspolitisk kamp om, hvordan den fælles fortid skal erindres, fortælles og fortolkes. I forløbet ser vi først nærmere på Thulefolket og Nordboernes indvandring i Grønland. Dernæst ser vi på Hans Egedes ankomst til Grønland, koloniseringen af Grønland, Instruxen, handelsmonopolet og KGH (den Kongelige Grønlandske Handel). Dernæst ser vi på forsøget på at fordanske grønlandske børn, på FN og kravet om afkolonisering og på at Grønland i 1953 bliver gjort til et Amt i Danmark, fødestedskriteriet, oprettelsen af amerikanske baser i Thule, Thuleflytningen (tvang eller frivillighed?), Kaufmann, H.C. Hansen, grønlændernes begyndende kritik af Danmark, kampen for indførelsen af Hjemmestyre og Selvstyre samt på omverdenens stadig stigende interesse for Grønland og diskussionerne om, hvorvidt Grønlands løsrivelse fra Danmark er ønskværdig - og om den kan realiseres. I anden halvdel af forløbet er der fokus på forskellige erindringsfællesskabers kamp om, hvordan udvalgte dele af fortiden skal erindres - og på hvordan og hvorfor erindringen af et givet fortidsudsnit kan ændre sig over tid. Vægten i forløbet ligger på flg. erindringspolitiske kampfelter: Hans Egede og kristningen, Eksperimentet (undskyldningsdebatten) og Thuleflytningen.
Centrale fagbegreber i forløbet er: historiebevidsthed, historiebrug og begreber knyttet til  erindringshistorie.

GRUNDBOG:
Winnie Færk: Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid. Forlaget: Columbus (2016)

LÆSEPENSUM:.

s. 23-58 + s. 59-73 + s. 77-96 + s. 100-108 + s. 115 + s. 148-152 + s. 154 og s. 157-158

Som supplement af grundbogen sider har vi set følgende VIDEOER om "Rigsfællesskabets historie" OBS! Der spoles hen over den del der omhandler Færøerne).: https://emu.dk/stx/rigsfaellesskabet/se-rigsfaellesskabets-historie.

Video: RED BARNET siger undskyld :https://www.dr.dk/nyheder/indland/video-groenlaenderne-der-fik-frataget-deres-sprog

Video: Mette Frederiksen siger Undskyld!: https://www.facebook.com/watch/?v=331332475712411
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 7: Danmarks internationale placering

Forløbsbeskrivelse
I dette forløb ser vi nærmere på hvordan og hvorfor Danmarks internationale placering i verden ændrer sig i perioden fra 1914 -2014 med perspektivering til i dag. Vi ser bl.a. nærmere på flg. spørgsmål:
- hvilket internationalt system indgår Danmark i på forskellige historieske tidspunkter med hensyn til polaritet (multipolaritet, bipolaritet, unipolaritet) og organisationsgrad?
- hvem eller hvad udgør hovedtruslerne mod Danmark på forskellige historiske tidspunkter og hvorfor forandrer disse trusler sig over tid?
- hvilke udenrigspolitiske hovedlinjer dominerer på forskellige tidspunkter i perioden fra 1914 til nu?

GRUNDBOG:
"Fokus. Kernestof. Historie. Fra oplysningstid til europæisk integration" Bind 2. NY UDGAVE! (2016) Gyldendal.
HVIS IKKE I FIK HENTET DEN RIGTIGE BOG UNDERVEJS, SKAL I GØRE DET NU.

LÆSEPENSUM:
s. 329-352
kilde 2: Per Hækkerup (1965): s. 354-355
Kilde 7: Anders Fogh Rasmussen: Hvad skal det nytte? (2003)

ANDET MATERIALE:
Pjece: "Regeringen: Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi" (maj 2023):
file:///C:/Users/egwf/OneDrive%20-%20Esperg%C3%A6rde%20Gymnasium%20og%20HF/Overf%C3%B8rsler/udenrigs-%20og%20sikkerhedspolitisk%20strategi%202023%20(5).pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forl.8: Rusl. hist. - fra før 1917- i dag/nedslag

Forløb: Ruslands og Sovjetunionens historie fra årene op mod 1917 og frem til 1953 med perspektivering til i dag.

Forløbsbeskrivelse:  
Da Rusland invaderede nabolandet Ukraine d. 24. feb. 2022 blev det igen relevant at se nærmere på Ruslands historie og internationale placering.
Vi lægger ud med en introduktion til zarstyret, baggrunden for zarstyrets undergang, den russiske revolution 1917, samt revolutionens betydning - både dengang og i dag.
Derefter zoomer vi ind på forskellige årsagsforklaringer på revolutionen, og på den inden - og udenrigspolitik henholdsvis, Lenin, Stalin og Khrustjov fører efter revolutionen (Socialisme i alle lande, socialisme i ét land, Krigskommunisme, NEP, Planøkonomi, kollektivisering, masseudrensninger, Moskva-processerne, Den Store Fædrelandskrig osv.). I forbindelse med Khrustjov kommer vi ind på 'den kolde krig',  'den hemmelige tale' og 'tøbrudspolitikken'.
Vi slutter af med at perspektivere til Putin som lederskikkelse i Rusland i dag og ser nærmere på hans historiebrug af 'Ukraines og Ruslands fælles bånd' og af Stalin og  'Den store fædrelandskrig' og sejren over nazisterne.


GRUNDBØGER OG LÆSEPENSUM:
Peter Nedergaard: "Rusland - økonomi, politik og samfund" Forlaget Columbus (2025)
s. 9-27 og (efter at have læst uddrag fra Erik Bach Nielsen (se nedenfor) vender I tilbage og læser:  s. 44-55 (Politik i det nye Rusland).

Erik Bach Nielsen: "Sovjetunionens historie" Forlaget Munksgaard (1990) (Uddrag af bogen er udleveret som scannet materiale i 2 dele).
s. 17-18 (kilde om bøndernes forhold før 1917) + s. 19-25 + s. 26-28 (kilder om synet på årsagerne til revolutionen) + s. 45-49 + s. 56-67 + i scannet af DEL 2: s. 87-103 + plakaterne s. 100 + s. 109-111 (om årsagerne til 'de store udrensninger') + s. 117-128 (USSR´s udenrigspolitik i 1930´erne og USSR under 2. Verdenskrig) + s. 144-149 om Khrustjov.

ANDET MATERIALE:
Poul Steiner Jensen: Af: "Rusland - nye og gamle fortællinger" (2021):
s. 9-12 - herunder Kilde 1.1: 'Putin om den russiske historie' (Uploadet på lektien d. 20.10.)

Avisartikel Kr. dagblad 18.3.2022: "Militærhistoriker: Putin bruger historien som en kampplads til at legitimere sit styre". (uploadet på lektien d. 20.10.)

Fotografi: Buste af Stalin, som blev rejst i Rusland forud for 2. feb. 2023 - 80-årsdagen for 'Den Røde Hærs besejring af nazisterne i det blodigste slag i Anden Verdenskrig'. (ses i materialet vedr. eksamenstræning).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 9: Klimahistorie

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet om klimahistorie skal ses som en perspektivering fra forløbet i 1.g, hvor vi bl.a. havde fokus på industrialiseringen i Danmark. I dette forløb om klimahistorie tages der udgangspunkt i efterkrigstidens USA og Danmark, hvor vi har fokus på, hvad den økonomiske vækst havde af betydning for samfundets udvikling og forbrug. Derudover ser vi nærmere på den begyndende bevidsthed om de negative konsekvenser af vækst og  forbrugerisme, som den kommer til udtryk i Danmark gennem fremvæksten af miljøbevægelser samt i den globale kamp for bæredygtighed.
Dernæst stiller vi spørgsmålet: Hvilken rolle har de internationale organisationer (fx FN og EU) spillet ift. at synliggøre og handle på den igangværende klimakrise? Vi ser på baggrunden for de kampe der er blevet kæmpet for klimaet og de udfordringer kampene har mødt. Vi ser på miljøpolitikken - og lovgivningen fra 1980´erne og frem, på klimaktivismen og på skiftende tiders natursyn.


GRUNDBOG:
Denise Lindegaard Nielsen m. fl..: "Klimahistorie - menneske og natur i den antropocæne tidsalder" - forlaget Columbus (2024).

LÆSEPENSUM:
Vi springer hen over bogens første kapitler, fordi vi et tidligere forløb har arbejdet med Danmarks industrialisering. Vi tager udgangspunkt i kapitlet: Den antropocæne tidsalder - bæredygtighed på dagsordenens.
s. 40-68 + s. 85-95 + s. 86-111 + s. 122-124.

Kilder:
Kilde 2.1: De amerikanske forstæder bliver bygget (1950´erne)
Kilde 2.2: Lyndon B. Johnson: State of the Union (1965)
Kilde 2.13: Thøger Larsen: Den danske sommer (1914) og Skillingsvise af Halfdan Rasmussen (1970).
Kilde 3.5: Uddrag fra regeringsgrundlaget  (2001)
Kilde 3.6: Regeringsgrundlaget  (2005)

ANDET MATERIALE:
Peter AG Nielsen/Gnags: Sig nej, sig nej, sig nej til atomkraft:
http://www.klimaalarm.dk/sange/12.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb 10: Kinas historie og ekskursion

FORLØBSBESKRIVELSE:
Kinas præsident Xi Jinping har en drøm om at genrejse Kina til fordums storhedstid. I dette forløb tages der udgangspunkt i perioden fra 1912 (Kejserdømmets fald) hvorefter vi bevæger os frem til nutiden.
Forløbet har flg. fokuspunkter:
Melonen parteres (=stormagterne deler Kina op i interessesfærer), 100-dages reformen, den fremmedfjendtlige bokserbevægelse, Sun Yatsen og kampen for demokrati, ‘Republikken Kina’ grundlægges, 4. maj-bevægelsen 1919, Mao Zedong (leder af Kinas kommunistiske parti fra 1935 og Leder af Folkerepublikken Kina fra 19149. Borgerkrigen, Den Lange March (1934-35), Den anden krig mod Japan 1937-45), Borgerkrigens afslutning.

I anden del af forløbet er der fokus på Kinas moderne historie 1949- i dag.
Fokuspunkter:
Grundlæggelsen af Folkerepublikken i 1949, inspirationen fra Sovjetunionen, Maos politiske kampagner og 'Det store spring fremad' 1958-1961, kulturrevolutionen, 1966-76 og magtkampen i kommunistpartiet efter Maos død (1976).  
ANDEN GENERATION eft. Mao: Deng Xiaoping og demokratibevægelsernes kritik af Deng, oprøret for demokrati på 'Den himmelske Freds Plads' (1989).
TREDJE GENERATION eft. Mao: Jang Zemin, Zhu Rongji,
FJERDE GENERATION eft. Mao: Hu Jintao, Wen Jiabao,
FEMTE GENERATION  eft. Mao: Xi Jinping og Li Keqiang.  
Vi afslutter forløbet med at se nærmere på den international kritik, der er rejst af Kina - og på Kinas krænkelser af menneskerettighederne.

GRUNDBOG:
"KINA - temaer i moderne kinesisk historie" af: Lene Sønderby Bech m.fl.. Forlaget Systime (2022).

LÆSEPENSUM:
s. 83-88 + s. 90-103 + s.121-151 + s. 241-245 + s. 247-249.

Kilder:
kilde 13: 'Mao Zedong - om nyt demokrati jan. 1940' s. 110-111

Kinesisk propagandaplakat der hylder 'Det store spring fremad': https://www.flickr.com/photos/41798338@N04/33702177036

ANDET MATERIALE:
Faktalink: Dokumentar om kulturrevolutionen: https://faktalink.dk/emner/kina-som-stormagt

Tysk dokumentarudsendelse: "Mao. Kinas røde tyran. Kulturrevolutionen" (DR): https://www.dr.dk/drtv/se/mao-_-kinas-roede-tyran_-kulturrevolutionen_593012
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 .

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer