Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Espergærde Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Lars Høyer Holmqvist
|
|
Hold
|
2023 SA/f (1f SA, 2f SA, 3f SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
2
|
Dansk politik og vælgeradfærd
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Eleverne lærer hovedtrækkene i de tre klassiske politiske ideologier (liberalisme, konservatisme og
socialisme), herunder menneskesyn og holdninger til lighed/frihed og marked/stat/civilsamfund.
Desuden indgår blandingsformer som fx socialliberalisme og socialdemokratisme samt andre relevante ideologier som fx nationalisme. Ideologiernes betydning for partiers politik undersøges, og højre-venstre skalaen inddrages.
Eleverne lærer om de politiske skillelinjer ud fra teori om skillelinjer som fx Lipset og Rokkan og udfra begreber som værdipolitisk og fordelingspolitisk skillelinje, og hvordan partierne placerer sig og bevæger sig i forhold til de to dimensioner, samt hvor nye partier opstår. Det vises, hvordan ideologier og skillelinjer kommer til udtryk i konkret politik om værdipolitiske og fordelingspolitiske emner.
Udviklingen af nye politiske skillelinjer kan med fordel ses i sammenhæng med de samfundsmæssige ændringer de udspringer af (globalisering, ændringer i erhvervsstruktur, indvandring, senmo-dernitet, center-periferi).
Partiadfærd omhandler, hvordan partiernes stillingtagen afhænger ikke blot af ideologi, men også af opinionen og af forhold til andre partier (Molins model). Eleverne lærer desuden Kaare Strøms teori om partiernes valg mellem tre typer strategier og Downs teori ud fra rational choice.
Eleverne anvender centrale begreber og teorier om vælgeradfærd som fx teori om den rationelle vælger fx issue voting-teori (nærheds- og retningsmodel) versus teori om den socialiserede vælger som fx klasseanalyse eller socialisering til værdier.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Radikalisering og terror
Sociologi
Hvordan radikaliseres et ungt menneske i Danmark? Vi tager udgangspunkt i en konkret case og relevant teori.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Opgave 1 i samf. Terror og radikalisering
|
06-09-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
4
|
USA's udfordringer og velfærdsmodeller.
Eleverne skal gennem forløbet opnå en grundlæggende forståelse for centrale strukturer, aktører og processer i amerikansk politik.
Eleverne vil igennem varierende arbejdsformer styrke kendskabet til samt forbedre deres evne til at anvende centrale fagbegreber og teorier til at forstå og forklare centrale kendetegn ved det amerikanske politiske system, styreform, præsidentvalget osv.
Eleverne skal gennem forløbet øge deres forståelse for komparativ metode og det arbejde med en case. Der indgår case-arbejde undervejs i forløbet ligesom eleverne vil få en afsluttende opgave, hvor de skal sammenligne USA's og Danmarks politiske systemer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Opgave om USA's udfordringer
|
12-11-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
25,00 moduler
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
5
|
Makroøkonomi del 1
Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Makroøkonomi 2
Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Opgave i økonomiforløbet
|
02-03-2025
|
|
Skriftlig opgave i samfundsfag
|
22-04-2025
|
|
Sidste skriftlige opgave for i år
|
15-05-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
International Politik - En ny verdensorden?
I forløbet ser vi på de forandringer, som aktuelt kendetegner forholdet mellem staterne i det internationale system. Fokus er på Europas sikkerhedspolitiske rolle i en verden præget af Ruslands krig i Ukraine, spændingerne mellem Kina og Taiwan samt Brexit. Vi diskuterer spørgsmål som: Skal Europa i fremtiden have et fælles forsvar? Er vi på vej mod en multipolær verdensorden? Forløbet introducerer til begreber om magt og sikkerhed i international politik og til IP-teorier som (neo-)realisme og (neo-)liberalisme(idealisme). Det afsluttes med en undersøgelse af positioner i den danske udenrigspolitiske debat. I forløbet indgår en studietur til Sarajevo.
Kernestof: aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Faglige mål: anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser, forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed, behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
127 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Aktuelt kvarter - opstart og velkommen tilbage :)
-
Aktuelt kvarter
-
Global Politik udgave 5.; sider: 10-34, 41-72, 78-102, 107-116, 122-135, 146-179, 184-189, 201-226, 228-239
Hans Branner
-
Klimakrise som en megatrend
-
Gladiator
-
Aktuelt kvarter og herefter Gladiator.
-
Abejdsspørgsmål som skal fremlægges for klassen - laves i timen.
-
Aktuelt kvarter og evaluering af Rom-tur.
-
Mette Frederiksen siger _køb, køb, køb_. Har hun glemt arven fra Mozart, Picasso og The Beatles_ - Altinget.pdf
-
Høring af lektien på tavlen ved LH:
-
Regional konfliktløsning og global sikkerhed: s. 107
-
Fredags-kahoot på baggrund af lektien
-
Aktuelt kvarter.
-
Vi mødes i klassen, registrerer fravær og laver herefter ROS. Aktuelt kvarter
-
Rydde op på skolen, herefter aktuelt kvarter, læs lektien godt, da den bliver gennemgået kort på tavlen. Herefter klar til kommunalvalg, vi bruger 3u's oplæg.
-
Kommunalvalgsdebat
-
Aktuelt kvarter - opsamling på valgdebat.
-
Vi skal se forestilling. Vi mødes kort i klassen for at aflevere telefoner. I K009
-
Klassens time, kom selv med inputs til timen. Er der en som bager kage?
-
På baggrund af lektien skal i opridse følgende:
-
Da halvdelen af holdet mangler til valgfagsorientering, så vil jeg tage fravær i starten af timen og det resterende del af holdet får mulighed for at skrive på jeres samf. opgave
-
Aktuelt kvarter. Bemærk lang og spændende læselektie
-
Afsnit
-
Aktuelt kvarter - klassens time. Herefter: De sidste fremlæggelser gruppe 4 - 7 om USA's nye sikkerhedsdoktrin.
|
|
Omfang
|
Estimeret:
30,00 moduler
Dækker over:
48 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Opsamling IP med fokus på DK og USA's forhold
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger her på.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
Kernestof:
International politik:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Området omfatter en gennemgang af de centrale aktører (stater, internationale organisationer, NGO’ere m.v.) i det internationale system med vægt på centrale begreber som sikkerhed, magt, konflikt og integration. Eleverne lærer at anvende forskellige teorier om international politik, herunder realisme og idealisme/liberalisme.
Desuden vil vi inddrage en eller flere andre teorier som fx konstruktivisme, international politisk økonomi, civilisationernes sammenstød, teori om globalisering og integrationsteorier om EU.
Teorierne anvendes til at undersøge og diskutere aktuelle begivenheder og udviklingstendenser som fx konflikter og samarbejde. Begreber som hård/blød magt, stat/nation og forskellige typer sikkerhed, sikkerhedstrusler og sikkerhedspolitiske løsninger/ordninger indgår. Desuden indgår forskellige former for polaritet (uni-, bi- og multipolatitet) og forskellige typer af stater i magthierarkiet som supermagter, stormagter, mellemstore stater, småstater og svage stater.
Integration i Europa undersøges med brug af begreber som fx mellemstatslig/overstatslig integration og formel/reel suverænitet og med brug af integrationsteorier som fx føderalisme, neofunktionalisme og intergovernmentalisme.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
26,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvtillid
- Initiativ
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
10
|
Køn og ligestilling
Forløbet undersøger på tværs af disciplinerne sociologi, økonomi og politik, hvilken rolle køn spiller i familien, i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet, i velfærdsstaten og i det politiske liv.
Kernestof: identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering, samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur, politiske ideologier, skillelinjer, magt - og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene, velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, arbejdsmarkedsforhold, kvantitativ og komparativ metode.
Faglige mål: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle problemstillinger i forhold til køn i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere problemstillinger og udviklingstendenser vedrørende køn.
Undersøge og dokumentere et politikområde.
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret må de på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
106 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,50 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Opsamling og eksamenstræning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/57/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59065076708",
"T": "/lectio/57/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59065076708",
"H": "/lectio/57/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59065076708"
}