Holdet 3j SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Morten Emmerik Wøldike, Pernille Bardino Jensen, Tine Studstrup
Hold 2023 SA/j (1j SA, 2j SA, 3j SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Klimakrise
Titel 2 #2 Identitet og socialisering
Titel 3 #3 kriminalitet og straf
Titel 4 #4 Valg i USA
Titel 5 #5 Dansk politik
Titel 6 #6: Økonomi
Titel 7 #7 Radikalisering
Titel 8 International politik
Titel 9 EU & dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik
Titel 10 Køn og ligestlling
Titel 11 Repetition af især økonomi, klimakrisen etc.
Titel 12 Tilladte hjælpemidler til eksamen
Titel 13 Forløb#8

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Klimakrise

Beskrivelse:
I anledning af COP28 undersøger vi ud fra både et sociologisk og politisk perspektiv klimaproblemerne og løsninger herpå. Først ser vi på forskellige sociologiske forklaringer på holdninger til klimaet og til klimaadfærd. Bl.a. er vi inde på Giddens' begreb om future discounting. Desuden undersøger vi med hjælp fra Bourdieu, hvilke kapitalformer/variable, der har betydning for forskellige former for klimaadfærd. Politisk kigger vi på de partiernes og andre aktørers, fx tænketanke, Klimabevægelsen og NGO'ers holdninger til klimapolitik. Vi runder af med at se på, hvilken rolle som internationale organisationer spiller.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf.afl. 1:Hypoteser om holdninger til klima 24-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2 Identitet og socialisering

Begreber og teorier der er gennemgået i forløbet (kernestof):
* Identitet: Forskellige lag i identiteten, livsformer, minerva modellen, normer og social kontrol
* Socialisering: Sommerfuglemodellen – primær og sekundær socialisering
* Samfundstyper: traditionelle, moderne og senmoderne
* Giddens: Øget refleksivitet, adskillelse af tid og rum, ontologisk usikkerhed
* Goffman: Roller, frontstage, backstage
* Beck og Ziehe: Riskikosamfundet og reaktioner på det senmoderne samfund - subjektivering, ontologisering og potensering
* Bourdieus:  Kapitaler og habitus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3 kriminalitet og straf

Begreber og teorier der er gennemgået i forløbet (kernestof):
- Typer af kriminalitet: ejendomskriminalitet, voldskriminalitet, seksualforbrydelser, it-kriminalitet.
- Ungdomskriminalitet og bandekriminalitet, herunder begreber som: Exit-programmer, organiseret kriminalitet, bandepakker, visitationszoner, dobbelt straf.
- Social arv (Bourdieu): Negativ og positiv social arv, kapitaler, habitus, reproduktion
- Stigmatisering (Goffman)
- Årsager til kriminalitet: SNAP-modellen, Merton, Sutherland, Hirschi
- Kriminalitet og integration: Geert Hofstedes kulturdimensioner
-Årsager til at ende i bander: Ernerkendelse (Honneth), Flow-teorien, neostammer (Maffesoli)
- Straf: Panoptikon (Foucault), Den retfærdige straf (Kant), kriminalitetsformelen
- Økonomiske omkostninger ved kriminalitet, igennem podcast
- Resocialisering, utilitarisme
- Metoder i samfundsfag: Kvalitative og kvantitative metoder, Mørketal,
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4 Valg i USA

Undervisningsforløbet er knyttet tæt til grundbogen "USA's Udfordringer" (4.udgave).

Dette forløb har taget udgangspunkt i det amerikanske præsidentvalg i november 2024, herunder det amerikanske demokrati og amerikanske grundlæggende værdi-opfattelser, ved at anvende centrale fagbegreber og teorier til at forstå og forklare centrale kendetegn ved det amerikanske politiske system, styreform, præsidentvalget osv.

Vi har bland andet berørt følgende begreber:
Politiske polarisering
Gerrymandring
Issues-voter
Pocketbook voting
Molins-model
Ego- og Sociotropiske vælgere
Kerne- og marginalvælgere
Det politiske system, herunder de politiske institutioner
Vælgertyper
Checks and balance
Svingstater
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer




Titel 8 International politik

Formål og indhold:

I dette forløb om international politik dykker vi ned i de aktuelle udviklinger og forandringer i den globale stormagtspolitik og de regionale udenrigs- og sikkerhedspolitiske situationer. Vi fokuserer især på betydningen af Ruslands invasion af Ukraine i 2022 set fra et europæisk (, dansk, tysk og fransk) perspektiv og den amerikanske magtposition og herunder den aktuelle stormagtsrivalisering mellem USA og Kina. Vi undersøger EU, Rusland og Indien som nye magtpoler og ser på Ungarn som et eksempel på en europæisk stat med en anden samfundsudvikling end Danmark.
Vi arbejder med forskellige kapabiliteter (bl.a. økonomi, militær og teknologi), polariteter, magtbegreber, demokratiopfattelser og teorier (herunder IP-realisme/idealisme, IP-liberalisme, Neo-realisme, konstruktionisme) til at forstå bevægelser og udvikling i inden for international politik og udenrigs- og sikkerhedspolitik i en forandret verdensorden.

Faglige mål:

- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag
- Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestoffet udgør:
- Den liberale og regelbaserede verdensorden, magt og institutioner, FN, NATO og WTO
- Demokratiske og autokratiske stater og styreformer
- Den unipolære, bipolære og multipolære verdensorden, samt hyperunipolaritet
- Multilaterale og bilaterale beslutninger
- Magthierarkier, supermagter, stormagter og småstater og ikke-statslige aktører
- IP-realisme, IP-liberalisme, sikkerhedsdilemma, sikkerhedsfællesskab, interdependens
- IP-Liberalismens optimistiske verdensbillede, IP-realismens pessimistiske verdensbillede, den kantianske trekant, verdenshistoriens cykliske bevægelser, Neo-realisme
- Magtens former i international politik – ressourcemagt, herunder hård og blød magt, smart power, relationsmagt og strukturel magt.
- Globale magtforskydninger: Historiske og aktuelle forandringer i den amerikanske magtposition og udenrigs- og sikkerhedspolitik.
- Globale magtforskydninger: Kina som fremtidens supermagt, økonomisk udvikling, og udenrigs- og sikkerhedspolitik i Kina og stormagtsspillet i Østasien.
- Globale magtforskydninger: EU, Rusland og Indien som nye og gamle magtpoler i den aktuelle multipolære verdensorden med fokus på den historiske, økonomiske, militære og teknologiske udvikling.
- Samfundsudvikling i Ungarn som europæisk land med en anderledes position mellem stormagterne og tilgang til udenrigspolitik.

Pensum:

Branner, Hans (2023). Global politik, 5. udgave Columbus, s. 9-15, 44-51, 53-72, 146-182, 201-215.
Nissen, Christine (2023): Frankrig, Tyskland og Storbritannien: Ukrainekrisen og en forandret europæisk sikkerhedspolitik (ikke afsnittet om Storbritannien), Økonomi & Politik, 2, 2023, https://tidsskrift.dk/okonomi-og-politik/article/view/140249/184241
Weekendavisen (2013): Ledende artikel: Hård magt. 29.11.2013
Weekendavisen (2013): Ledende artikel: Blød afmagt. 29.11.2013
Weekendavisen (2018): Thukydids fælde, 26.04.2018.
Politiken (2025): Denne mand har en helt anden udlægning af verdensordenen end de fleste – den er meget bedre og meget værre. Interview med Bertel Heurlin, 10.5.2025
DR (2025): Putin og Kim Jong-un er æresgæster til enorm kinesisk parade, 3.9.2025
DR (2025): Hvem vil dø for Europa? Interview med den tyske filosof Peter Slojterdijk, 3.9.2025
DR (2025): Verdenssituationen med Clement. Farvel til 80 år med fred? Interview med den amerikanske professor John Mearsheimer, historiker Bo Lidegaard og politisk analytiker Alberte Bové, 5.5.2025.
TED-talk Joseph Nye (2010) Global power shifts, https://www.ted.com/talks/joseph_nye_global_power_shifts
GEO-POL (2025): Donald Trump og Xi Jinping lægger arm i Sydkorea, 30.10.2025: https://www.raeson.dk/2025/geopol-live-med-mikkel-vedby-og-lars-struwe-donald-trump-og-xi-jinping-laegger-arm-i-sydkorea/
DR (2024): I Orbáns skygge. Dokumentar om demokrati og menneskerettigheder i Ungarn, 2024.
Information (2025): Kan Ungarn endelig drømme om en fremtid uden Orbán?, 14.11.2025.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave i international politik 29-09-2025
Notatopgave inden for international politik 29-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 9 EU & dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik

Forløbet bygger videre på et forløb om international politik, som klassen har haft tidligere på skoleåret. Dette styrker elevernes evne til at analysere i dette forløb og således opnå et højere taksonomisk niveau. Det kan også nævnes, at forløbet afsluttes med et miniprojekt, hvor jeg i højere grad vil trække mig og agere konsulent på deres arbejde, så eleverne kan arbejde mere selvstændigt på baggrund af deres opbyggede viden. Derudover slutter forløbet med en skriftlig opgave, som ligeledes skal referere tilbage til forløbet i øvrigt.  

I henhold til læreplanens krav dækker forløbet en række dele, men særligt at eleverne kan undersøge betydningen af EU, at de opnår viden om aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt, samt mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik.  
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave om Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik 25-01-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Køn og ligestlling

I forløbet undersøger vi på tværs af disciplinerne sociologi, økonomi, politik og international politik, hvilken rolle køn spiller i familien, i de seksuelle og kærlighedsmæssige relationer, i vold og krænkelser, i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet, i velfærdsstaten, i det politiske liv og i en global kontekst (migration). Forløbet er afrundet med et besøg i Folketinget om dansk ligestillingspolitik og oplæg på Institut for Menneskerettigheders om deres arbejde med ligebehandling og diskrimination på baggrund af køn.

Kernestoffet udgør:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering
-  Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur,
- Magtbegreber samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene og menneskerettigheder og diskrimination.
- Arbejdsmarkedsforhold og arbejdsdeling, herunder omsorgsarbejde og mental load
- Michel Foucaults teori om seksualitetens historie og Anthony Giddens’ teori om plastisk seksualitet.
- Kønsteorier – Simone de Beauvoir, Patriarkatsteori, Judith Butlers diskursteori, Intersektonalitet, Henning Bechs kønsspilsteori og maskulinitetsforskning (Connell og Kimmel)
Kønsperspektiver på global ulighed og migration, herunder au pair-ordninger og sexarbejde.  
Kvantitativ og komparativ metode, feltmetoder.

Faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle problemstillinger i forhold til køn i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere problemstillinger og udviklingstendenser vedrørende køn.
Undersøge og dokumentere et politikområde.
Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret må de på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Pensum:
Storr-Hansen, A. et al. (2022): Køn og ligestilling. I samfundsfagligt perspektiv, Columbus, 2. udgave, s. 8-10, 14-19, 24-29, 47-51, 52-68, 69-73, 86-93, 96-100, 111-133, 158-163, 180-182, 187-193.
Holten, Emma (2024): Underskud, Politikens Forlag, s. 129-133, 180-182.
Plambech, Sine (2023): Global sex, Hans Reitzels Forlag, s. 14-16, 21-26.
Børnebog skal fjerne fordomme om regnbuefamilier, Politiken, 15 august 2017,  
Normkritik gør ikke børn rodløse. Den giver dem flere steder at stå, debatindlæg af Sarah Bruun, JP, 3. februar 2026.
Ligebehandlingsnævn: Børnehaver må ikke lave særregler for mandlige pædagoger, TV2, 1. maj 2017.
Mandlige ledere ansætter flere kvinder når de får en datter, Kristeligt Dagblad, 7. januar 2026.
Kvinder synes sgu da også, at yngre mænd er lækre, debatindlæg af Nina Branner, Information, 24. november 2025.
17-årige Sofie glædede sig til at starte som tømrer-lærling: Der gik maks. to uger, så begyndte de at kalde mig for sæk og kælling!, FH, 16. januar 2024.
Fædre holder langt mere barsel efter ny lov – især dem, der tidligere holdt mindst orlov, DR, 14. april 2024.
Her er tre bud på mandens mentale byrder, DR, 5. juni 2024, https://www.dr.dk/nyheder/kultur/mange-af-de-maend-jeg-moeder-er-enormt-frustrerede-og-savner-maerke-de-bliver-taget  
Maria og hendes kæreste byttede roller i hjemmet i en måned. Efter to dage var hun frustreret og presset, DR, 5. oktober 2025, https://www.dr.dk/det-bedste-fra-dr/maria-og-hendes-kaereste-byttede-roller-i-hjemmet-i-en-maaned-efter-dage-var-hun (Maria og hendes kæreste byttede roller i hjemmet)
”Mennesker bidrager med langt mere til samfundet end bare deres løn”, interview med økonom Birthe Larsen, Alt for Damerne, 10. oktober 2022, https://www.alt.dk/artikler/oekonom-birthe-larsen-oekonomi-som-magtfaktor/2968776  
Hvert femte drab i Danmark er et partnerdrab, Institut for Menneskerettigheder, policy brief, 9. oktober 2025.
En fræk fyr til Frede, dokumentar, TV2, 2026, 40 minutter
»Kvinde kend din krop« er klassikeren over dem alle. Nu skal den inkludere »personer født med en penis«, Berlingske, 18. april 2024
Før hed han Oliver, nu hedder hun Olivia og er transkønnet spiller på kvindehold i fodbold, Berlingske, 14. december 2024.
Hvide og heteroseksuelle ingen adgang til Nørrebro Pride: 'Jeg har ikke noget problem med det', BT, 18. august 2021.
Transkvinde begik voldtægt som mand, men skulle afsone som kvinde, TV2, 3. februar 2023.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Repetition af især økonomi, klimakrisen etc.

Vi repeterer forløbene fra 1.g og frem til 2.g - økonomi, klimakrisen, kriminalitet og straf, identitet og socialisering, Valg i USA og Dansk politik. Vi har desuden arbejdet med beregninger i samfundsfag - lineære regressioner og konfidensintervaller. Vi gennemgår også rammerne omkring den skriftlige eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Tilladte hjælpemidler til eksamen


I må anvende følgende programmer på jeres computer:

- Offline tekstbehandlingsprogram (fx Word)
- Offline regnearksprogram (fx Excel)
- Offline noteprogrammer – dvs. I skal downloade jeres noter fra OneNote  
- Offline pdf-programmer
- Internetbrowser (men kun til at tilgå prøvemateriale, aflevere opgaven, og tilgå    hjemmesider nævnt nedenfor)  

Der er desuden følgende tilladte hjælpemidler til eksamen i samfundsfag A (skriftlig og mundtlig):

- ordnet.dk
- samfundsfag.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#8

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer