Holdet 3m SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Johanne Littrup, Ulrik Søberg Scheele
Hold 2023 SA/m (1m SA, 2m SA, 3m SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politiske ideologier (ikke eksamensforløb)
Titel 2 Udfordres demokrati og medier af digitalisering?
Titel 3 USA-forløb
Titel 4 Dansk politik
Titel 5 Dansk økonomi, velfærd og grøn omstilling
Titel 6 EU's udfordringer
Titel 7 IP-forløb: Ny verdensorden - stormagternes verden
Titel 8 Repetition dansk politik, økonomi, grøn omstilling
Titel 9 Køn og identitetsdannelse i senmoderne samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politiske ideologier (ikke eksamensforløb)

Forløbet følger kapitlet om politiske ideologier fra grundbogen Politikkens Kernestof. Eleverne indføres i de tre klassiske ideologier: socialisme, konservatisme og liberalisme, samt i fire ideologiske forgreninger: socialkonservatisme, socialdemokratisme, socialliberalisme og neoliberalisme. Forløbet afsluttes med deres første samfundsfagsaflevering på 3,5 time.
(IKKE eksamenforløb)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Udfordres demokrati og medier af digitalisering?

Fokus for forløbet var nutidens digitaliserede mediebillede og borgernes individualiserede mediebrug, hvilket kan udfordre den fælles opfattelse af sandt og falsk, samt den demokratiske samtale i samfundet, og dermed videre udfordre den samfundsfaglige tillid og sammenhængskraften i vestlige demokratier.

Forløbet havde særlig fokus på de stærke postfaktuelle demokratiske tendenser ved de amerikanske præsidentvalg i 2016, 2020 og 2024, samt om andre stater kan have en interesse i at påvirke det amerikanske demokrati via hybride magtmidler som fx informationskrig (misinformation og påvirkningskampagner).

Forløbet havde videre fokus på hvordan den globaliserede digitalisering har forandret mediebilledet i åbne, vestlige demokratier (det danske mediebillede var case her), da Techgiganter i dag dominerer kritisk infrastruktur indenfor kommunikationssektoren, som kan nå ud til alle – børn, unge og voksne og påvirke dem både socialt og politisk, fx borgernes opfattelse af såvel indenrigspolitiske som udenrigspolitiske emner. Dette hænger i høj grad sammen med, at de klassiske redaktionelle massemediers gatekeeper-funktion er meget udfordret af den direkte forbindelse mellem techgiganten og den enkelte bruger, og derfor er staterne blevet gennemhullede på kommunikationsområdet, dvs. de har ikke magten til at kontrollere ulovligheder og fake news i dette individualiserede mediebillede.  

Ovenstående blev gennemgået i 2g.
3g blev der fulgt op med at se på, hvordan USA med  Trump i spidsen vil bekæmpe EU's regulering af amerikanske techgiganter, herunder ulovligheder produceret med kunstig intelligens.
Uddrag af: https://thinkeuropa.dk/brief/2026-01-eus-digitale-dobbeltpres-tre-scenarier-for-den-transatlantiske-konflikt-om-dsa/dma
Jyllands-Posten 8. februar 2026: Kriminalitet: Svindlere sexafpresser danskere med ny manipulerende metode
Desuden figurer fra Hans Branner: Global Politik, Columbus, 5. udgave, 2023, side 35, 55, 56, 57, 149 (om techgiganter der udfordrer staters magt)

Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

2g: Film: ”The Great Hack”, Netflix 2019, samt artikel fra Information: https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2019/07/datarettigheder-menneskerettigheder

2g: Besøg af journalister fra Constructive Institute: oplæg om medier og demokrati, samt workshop hvor elever selv skulle være journalister og producere en journalistisk historie.

Litteratur:
- Peter Brøndum &  Banke Hansen: ”Luk samfundet op!”, 4. udgave, Columbus, 2021, side 121-130, 140-151, 152-166
- Læreproduceret maleriale, blandt andet med begreber om data, algoritmer, opmærksomhedsøkonomi og overvågningskapitalisme, det postfaktuelle demokrati, samt gatekeeper og tillidsbegrebet fra følgende bøger og samfundsfag.dk:
- Finn Rasmussen: ”Medier og politisk kommunikation”, Columbus 2018, side 144-146
- ”LIKE”, redigeret af Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks,
Center for Boblestudier, Københavns Universitet, 2019, side 98-105, 152-159
Ole Hedegaard Jensen: ”Medier og meningsdannelse”: Systime 2021, side 79-81
- Begrebet "Gatekeeper": https://samfundsfag.dk/begreber/sociologi/kommunikation-medier/gate-keeper/
- Begrebet "Tillid": https://samfundsfag.dk/begreber/sociologi/oevrige/tillid/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 USA-forløb

Fokus for forløbet var det polariserede USA, herunder hvilke store politiske emner amerikanerne var dybt uenige om ved valget i 2024, og hvilken rolle medier og politikernes kommunikation spiller for polariseringen i USA. Forløbet blev afsluttet med Studieretningsopgaven (SRO), hvor eleverne kunne vælge at belyse polariseringen gennem en af tre emner: amerikanernes økonomi, illegal immigration eller abortspørgsmålet.

Forløbet gav en forståelse for USA som immigrantland gennem tiden, USA’s politiske system og grundlæggende værdier, ideologier (liberalisme og konservatisme), fordelingspolitiske emner som den amerikanske velfærdsmodel og den sociale/økonomiske ulighed i USA, og værdipolitiske emner som fx abort - og det grundlæggende spørgsmål om USA skal være et hvidt og mere konservativt samfund, eller et multietnisk og mere liberalt samfund.

Forløbet havde videre fokus på den dybe polarisering som præger USA også med hensyn til opfattelsen af sandt/falsk, herunder ved valget i 2024, og her blev inddraget begreber om polarisering, højre-populisme, begreber om samfundstillid, hvem/hvad der er gatekeepere på medier/politikernes kommunikation, magtbegreber, styreformer og mediernes rolle i demokrati med særlig fokus på det amerikanske mediebillede.

Litteratur:
- Brøndum & Rasmussen: ”USA’s udfordringer”, Columbus 2020, side 20-27, 136-140, 143, 149-178, Samt diverse figurer, grafer, bokse mv., side 33, 51, 91, 108, 109, 141, 142, 144, 145
- Polariseringsbegreber fra: ”LIKE”, redigeret af Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks, Center for Boblestudier, Københavns Universitet, 2019, side 166-170
- Lærerproducerede materialer
- Begrebet ”Tillid”: https://samfundsfag.dk/begreber/sociologi/oevrige/tillid/
- Begrebet ”Gatekeeper”: https://samfundsfag.dk/begreber/sociologi/kommunikation-medier/gate-keeper/
- Begrebet ”Højrepopulisme”: https://samfundsfag.dk/begreber/politik/politiske-ideologier/hoejrepopulisme/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk politik

Fokus for forløbet var danske politiske skillelinjer, herunder betydningen af ideologi og fordelingspolitik og værdipolitik, samt teorier om vælgeradfærd (classvoter, issuevoter, kernevælger, marginalvælger, Michiganmodel, Bourdieus teori og minervamodellen), samt teorier om partiadfærd (Molins model, Kaare Strøms teori, Downs teori).

Desuden var der fokus på betydningen af vælgernes mediebrug, samt den voksende politiske skillelinje mellem center-periferi, også kaldet ”Centrum-Danmark”(København og de store byer) versus ”Udkants-Danmark” (provinsen og landområderne).
Endvidere fokus på de moderne sociale klasser - som ligeledes kan have en geografisk slagside, hvilket kan påvirke såvel ulighed som politiske skillelinjer.

Forløbet havde videre fokus på tre store temaer som præger nutidens danske politik: velfærd (her særligt fokus på pensionsalder), stigende forsvarsudgifter i en ny usikker verden, samt grøn omstilling.

Litteratur:
- Jakob Glenstrup Jensby og Peter Brøndum: ”Politik bogen”, 2. udgave, Columbus, 2022, side 92-102, 104-108, 128-131, 135-138, 142-144
- Bourdieus teori og minervamodellen: Henrik Henriksen, Karen Mølbæk og Morten Mikkelsen: ”Udkant. Om det splittede Danmark”, Columbus 2018, side 22-26, 28-30
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk økonomi, velfærd og grøn omstilling

Forløbet handlede om grundlæggende samfundsøkonomi med økonomiske mål, kredsløb og økonomisk politik – særligt finanspolitik på kort og på langt sigt (det såkaldte økonomiske råderum).

Fokus for forløbet var hvordan den danske samfundsøkonomi påvirkes i en ny usikker tid, hvor der er tre store økonomiske poster som skal finansieres: velfærd (herunder pension), grøn omstilling – og ikke mindst øgede forsvarsudgifter. Disse udgifter skal i høj grad finansieres ved at Danmark stadig skal kunne handle med resten af verden, særligt Europa, men også USA er særlig vigtigt for dansk eksport.
Ovenstående blev gennemgået i 2g.

3g blev bæredygtig udvikling og tre grundlæggende økonomiske tankegange gennemgået:
- den liberale økonomiske tænkning, hvor markedsfejl med negative eksternaliteter for klima og miljø kan afhjælpes via langsigtede mål, teknologisk udvikling og grøn kapitalisme indenfor den markedsøkonomiske udviklingsfokuserede klimatilpasning
- den strukturændringsfokuserede klimatilpasning, hvor kapitalismen er årsagen til de negative eksternaliteter for klima og miljø, og derfor skal kapitalismen enten underlægges skrappe statslige krav, eller afskaffes.
- den biocentriske opfattelse, hvor naturens behov kommer før menneskets behov, og derfor skal mennesker tilpasse deres behov til naturens (klimaet og miljøets) behov.

Disse grundlæggende økonomiske tankegange blev anvendt til at undersøge dansk landbrugs produktion/andel af Danmark areal, ejer- og gældsforhold, samt landbrugets påvirkning af klima og dansk vandmiljø (med materialer fra Danmarks Statistik).
Dette førte til CASEN i bæredygtig udvikling: den grønne trepartsaftale mellem staten, landbruget og naturinteresser, som både skal sikre landbrugets indtjeningsmuligheder samtidig med at der indføres en CO2-afgift på landbruget, og der sikres et bedre vandmiljø i danske åer, fjorde og hav.

Litteratur:
- Henrik Kureer: ”ØkonomiNU”, 3. udgave, 2018, Systime, side 22-25, 28-33, 34-44, 79-82, 86-87
- Jacob Graves Sørensen m.fl.: ”IP & Ø. Grundbog i international politik og økonomi”, Columbus 2016, side 281-286
- Lærerproducerede materialer, samt lærer-udvalgte statistikker om dansk landbrug
- Hjemmesiden "Excel i samfundsfag" anvendes til at forstå beregninger i skriftlig samfundsfag: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 EU's udfordringer

Forløbet havde fokus på EU's udvikling, samt hvordan den gryende nye verdensorden grundlæggende udfordrer EU, med et USA der med Trump i spidsen fjerner sig fra den liberale regelbaserede verdensorden hvor USA og Europa var allierede, ligesom USA ikke længere er forkæmper for frihandel, men indfører told og toldtrusler mod andre lande herunder EU.
Men den største udfordring for EU er den europæiske sikkerhed med et truende Rusland - og derfor er EU afhængig af USA og tvungent til - indtil videre - at balancere mellem stormagter som USA, Rusland og Kina.
Denne anspændte sikkerhedspolitiske situation presser EU-landene til at rykke tættere sammen, samtidig med at der er forskellige interesser i EU-landene, både hvad angår sikkerhed, økonomi, immigration og grøn omstilling.

Der blev gennemgået følgende viden og begreber om EU: EU's udvikling, integration i bredden/bredden, økonomisk og politisk integration, det indre marked, EU og ideologierne, EU's politiske system og overblik over hvad EU samarbejder om (på mellemstatsligt og overstatsligt niveau), de danske forbehold.

Viden om integration i Europa/teorier om europæisk integration: funktionalisme, føderalisme, neo-funktionalisme, intergovernmentalisme, store kriser som motor for øget integration i EU.

Ekskursion til folketinget: https://www.ft.dk/da/besoeg/skoletilbud/faa-styr-paa-eu

Litteratur:
- Folketingets EU-oplysning: ”EU på kryds og tværs”, 3. udgave, marts 2025, side 23-39, 47-59, 60-74,  94-95, 105-115, 119-121, 129, 140-150,
- Jacob Langvad: ”Europas svære fællesskab”, 2. udgave, Columbus, side 2020, side 132-141
- Kureer og Frederiksen: "Samfundsfag ", Systime 2012-2015, side 355-363
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 IP-forløb: Ny verdensorden - stormagternes verden

Fokus for forløbet var den nye verdensorden, med et USA der med Trump i spidsen, bruger sin økonomiske og militære magt til at sætte egne interesser først, og det ændrer fundamentalt på USA’s rolle som den supermagt, der siden anden verdenskrigs afslutning har været fortaler for – og garant for den liberale regelbaserede verdensorden, hvilket har været en stor fordel for en småstat som Danmark, som ydermere har nydt godt af USA’s militære beskyttelse igennem NATO.

Den nye verdensorden ser allerede nu meget anderledes ud, og det er udfordrende for hvilken udenrigspolitik en småstat som Danmark kan føre, da vi har brug for at alliere os med større stater og organisationer i en verden præget af magt i stedet for ret, dvs. en liberal regelbaserede verdensorden.

Denne nye verdensorden - med stormagter der plejer deres egne interesser og deres ønsker om mest økonomisk og militær magt - dette vil endvidere udfordre Europa både militært, økonomisk og politisk, da Europa fremover selv vil skulle forsvare sig mod et aggressivt Rusland, ligesom den europæiske støtte til Ukraines kamp mod Rusland er totalt afhængig af USA’s militære hjælp – hvilket udfordres af Trumps tilgang til Rusland, ligesom Trumps USA presser Europa fx på spørgsmålet om Grønland, told, og de amerikanske techgiganters kamp mod EU-regulering.

I forløbet indgik begreber om teorier om magt, IP-realisme, IP-liberalisme, det smalle og brede sikkerhedsbegreb, teori om sikkerhedsliggørelse og  IP-konstruktivisme, mål og muligheder i dansk udenrigspolitik, samt sociologisk udviklingsteori om traditionelle, moderne og postmoderne stater.

Litteratur:
- Hans Branner: ”Global politik”, 5. udgave, Columbus, 2023, side 16-21, side 44-51, side 64-72, figur 3.6 på side 85, figur 3.12 på side 95, side 101-102, side 201-215, side 276-284,
- Hans Branner: ”Global politik”, 5. udgave, Columbus, 2023: Gennemgået figurer om den nye verdensorden, samt om USA, Kina og Ruslands invasion af Ukraine: side 13, 53, 54, 61-62, 155, 160, 166, 169, 251, 10, 186
- Ole Hedegaard Jensen: ”Grundbog i dansk og international politik”, Systime 2012, side 119-122 (om FN)
- Lars Søndergård: ”Verdens syv udfordringer”, Columbus, 2010, side 18-21: Sociologisk IP-teori om udvikling: teori om traditionelle, moderne og postmoderne stater

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Repetition dansk politik, økonomi, grøn omstilling

Repetition af dansk politik-forløbet, repetition af 2g økonomi-forløbet, klargøring til terminsprøven, samt vi byggede videre på økonomi-forløbet med bæredygtig udvikling og økonomisk tænkning (se forløbet: Økonomi, velfærd og grøn omstilling)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Køn og identitetsdannelse i senmoderne samfund

Forløbet havde fokus på hvordan samfundsudviklingen og den grundlæggende socialisering påvirker opfattelsen af køn, og om der er formel og reel ligestilling mellem mænd og kvinder i nutidens senmoderne digitale samfund.

I forløbet blev der arbejdet med teorier om køn, nemlig den biologisk-essentialisme versus socialkonstruktivisme, og hvordan dette påvirker opfattelsen af køn og kønsroller.

Der blev endvidere set på, om forskellig opfattelse af køn og kønsroller er afhængig af politisk orientering, herunder hvordan ideologier forholder til sig, om det er strukturen/samfundet der skal sikre ligestilling mellem kønnene, eller om det er aktørerne/individerne selv der sikrer deres egen ligestilling gennem egne frie valg.

Der blev gennemgået følgende viden og begreber: grundlæggende begreber om socialisering og identitetsdannelse, samfundsudvikling og socialkarakterer (fra traditionelle samfunds myre til senmoderne samfunds kamæleon og senere blæksprutte), Giddens og Ziehes begreber om det senmoderne samfund, begreber om kønsroller, det kønsopdelte arbejdsmarked, teorier om køn, samt overvejelser om politik og opfattelse af køn og ligestilling. Endelig blev magtbegreber inddraget til at diskutere hvem/hvad der former opfattelsen af køn og kønsroller i det senmoderne digitale samfund.

Litteratur:
- Brøndum & Thor Banke Hansen: ”Luk samfundet op”, 2. udgave, Columbus 2014, side 56-61, boks s. 81
- Tobias Matthiesen m.fl.: “Fri eller fortabt”, Columbus, 2019, side 18-31, 60-63, 129-130, 152-161
Supplerende litteratur:
- Altinget 18. september 2025: Kronik af tre Venstre-kvinder (medlemmer af Folketinget for Venstre): LA taler igen og igen kvinder ned. Det hører hjemme i 1950'erne: https://www.altinget.dk/artikel/venstre-hvis-la-ser-kvinder-som-andet-end-et-problem-skjuler-de-det-godt
- Altinget, 19. september 2025: LA-ordfører til Venstre: Jeres kritik kunne lige så godt være skrevet af Enhedslisten: https://www.altinget.dk/artikel/la-ordfoerer-til-venstre-det-er-ikke-ligestilling-at-tvinge-mennesker-til-at-tage-bestemte-valg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer