Holdet 3v HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kristine Thye Andersen
Hold 2023 HI/v (1v HI, 2v HI, 3v HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikkens Rom
Titel 2 Middelalder i Danmark
Titel 3 DHO: Dansk Vestindien
Titel 4 Renæssancen i Europa og erobringen af Aztekerriget
Titel 5 Forbrydelse og Straf i 1700-tallets Danmark
Titel 6 Revolutionernes tid
Titel 7 Verdenskrigene
Titel 8 Danmark i Krig efter 1945
Titel 9 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikkens Rom

Formål:
Introduktion til historiefaget. Vi starter med antikkens Rom og skal undersøge overgangen fra republik til kejserdømme, herunder hvordan de forskellige styreformer fungerer og hvordan kejser Augustus iscenesatte sin magt. Desuden skal vi undersøge hvordan det romerske samfund fungerede og hvorfor Romerriget til sidst faldt. Metodisk har vi først et fokus på historiebrug og derefter fokus på kildekritik og på hvordan man besvarer en historisk problemstilling.
Faglige mål og kernestof
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- hovedlinjer i Europas historie: antikken
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelse

Begreber:
- Kilder og fremstillinger
- Kildekritik
- Regeringsformer: Kongedømme, republik, kejserdømme
- Samfundshierarki
- Magt og iscenesættelse
- Årsagsforklaringer

Personer:
- Cæsar og Augustus
- Polyb, Livius og Josefus
- Tacitus og Ælius

Materialer
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus 2021: s. 18-21, 42, 52-85.
• Herunder kilderne:
○ 8: Joachim B. Olsen om Danmark og Romerriget fra Jyllands-Posten, 2011.
○ 9: Polyb om Roms forfatning, ca. 150 f.v.t.
○ 10: Livius om retfærdig krig, ca. 20 f.v.t.
○ 11: Josefus om den romerske hær, ca. 37-100.
○ 13: Kejser Augustus: Mine bedrifter (Res Gestæ), 14.
- Eske Villerslev: Historien om mennesket, afsnit 3, ”Fælden Klapper” (DR-dokumentar)
- Lidt om Kejser Augustus, uddrag fra Romerrigets historie af Jesper Carlsen, Systime, 2015.
- Civilisationernes storhed og fald, afsnit 2: ”Byer og imperier” – de sidste 20 min (Dokumentar)

- Andre kilder:
• Ridley Scott: Gladiator, 2000 (de første 10 minutter)
• Uddrag fra Juleevangeliet: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hoer-juleevangeliet-reciteres-1936 (oplæsning fra 1936).
• Jonas Sindberg Østergaard: ”Kan vi stole på Juleevangeliet?” fra videnskab.dk: https://videnskab.dk/kultur-samfund/kan-vi-stole-paa-juleevangeliet/
• Tacitus og Ælius om Romerriget
○ Tacitus, HISTORIER IV, KAP 74, ca. 56-120.
○ ÆLIUS ARISTIDES: OM ROMERRIGETS FORTRIN, ca. 150.
Primaportastatuen, ukendt årstal.

Omfang i alt: 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Middelalder i Danmark

Formål
På forløbet arbejdes med tiden fra 793-1500 i Danmark med fokus på Danmarks statsdannelse fra Vikingetiden til middelalderen. Eleverne starter med at undersøge vikingetiden, herunder periodiseringsprincipper og hvorfor denne periode har fået sit eget navn i Danmark/Skandinavien. I den forbindelse skal eleverne diskutere om den danske stat opstår i Vikingetiden under Harald Blåtand, eller først senere i middelalderen. Herefter arbejdes der med overgangen til kristendom og forholdet mellem kirken og kongemagten i middelalderen.

Faglige mål og kernestof
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, regionale og europæiske udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- viden om fagets identitet og metoder
- hovedlinjer i Danmarks historie: middelalder
- forskellige samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelse i Danmark

Fra <https://www.lectio.dk/lectio/57/studieplan/forloeb_vis.aspx?phaseid=64060476234&prevurl=studieplan%2fforloeboversigt.aspx%3flaererid%3d53358868550%26prevurl%3dstudieplan.aspx%253fdisplaytype%253dugeteksttabel%2526laererid%253d53358868550>

Begreber:
- Statsdannelse og samfundshierarki
- Periodisering: brud og kontinuitet
- Historiebrug
- Årsagsforklaringer
- Historiske kilder

Personer:
- Harald Blåtand
- Thyra
- Poppo
- Margrethe 1.


Materiale
- "Vikingetiden" fra Vores Danmarkshistorie, s. 25-47. (22 sider)
○ Herunder kilderne:
§ Kilde 1: Vikingernes hærgen på Lindisfarne
§ Kilde 2: Ibn Fadlan om Vikingerne
§ Kilde 3: Brev til klosteret på Lindisfarne
§ Kilde 4: Danelagen-traktaten

- "Kirken, kongen og folket" fra Frederiksen, Vores Danmarkshistorie, Columbus, 2021 (9 sider)
- "Den mørke og den lyse middelalder" fra Frederiksen, Vores Danmarkshistorie, Columbus, 2021 (2 sider)
- "Kilderne til vikingetiden" fra Viking. Ran, ild og svær af Jeanette Varberg, Gyldendal, 2019: s. 19-21. (2 sider)
- "Vikingetiden", fra podcasten Vores Danmarkshistorie af Peter Frederiksen, Columbus 2022. (4 sider)
- "Kongemagten i Middelalderen" fra podcasten Vores Danmarkshistorie af Peter Frederiksen, Columbus 2022. (4 sider)
- "Vikingetiden" fra DR-dokumentaren Historien om Danmark afsnit 3, 2017.
- Uddrag fra "Vikingetiden" fra Iversen og Pedersen: Danmarks Historie mellem erindring og glemsel, Columbus, 2021 (4 sider)
Danmarks begyndende statsdannelse i vikingetiden: Fra Iversen og Pedersen: Danmarks Historie mellem erindring og glemsel, Columbus, 2021 (1 side)
- Det danske imperium: Fra Bregnsbo og Jensen i Imperier, Columbus, 2017 (9 sider)

- Andre kildetekster:
○ Uddrag af Widukinds Sakserkrønike: Hentet på danmarkshistorien.dk
○ Jellingstenen: Hentet på danmarkshistorien.dk
Støbeform med Thorshammer og Jesuskors: Hentet på danmarkshistorien.dk

Omfang i alt: 67 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO: Dansk Vestindien

Indhold:
Forløbet beskæftiger sig med Dansk Vestindiens historie og følger øernes historie kronologisk fra koloniseringen (1672) og importen af slavegjorte, over ophævelsen af slaveriet og kriserne i anden del af 1800-tallet, indtil salget af øerne i 1917. De væsentligste nedslag og begreber er:
• Kolonialisme
• Den transatlantiske slavehandel
• Merkantilisme
• Oplysningstid
• Fireburn-opstanden
• Historieskrivning: erindring og glemsel
• Kildekritik: særligt kildetyper, repræsentativitet og tendens

Forløbet fungerer som optakt til DHO og forløber således tværfagligt sammen med dansk. I den forbindelse arbejder eleverne disse begreberne/tilgange:
• Begrebspar: Synkron/diakron og kvalitativ/kvantitativ
• Problemformulering og problemstillinger
• Redegørelse, analyse og diskussion

På forløbet tager vi til M/S museet for Søfart til et undervisningsbesøg om ”Slavehandel og formidling af kolonihistorie”: her er fokus på formidling, historiebrug og historisk empati.

Fremstillinger:
- Finderup m.fl.: Danske kolonihistorier, fra sukkerrør til skipper mix, 2019: s. 16-31.
- Halberg & Coley: Dansk Vestindien, fra dansk koloni til amerikansk territorium, 2016: s. 21-31
- Iversen & Pedersen: Danmarks Historie mellem erindring og glemsel, 2021: s. 65-70, 75-80
- ”Slavenation Danmark” episode 1+3, historieudsendelse fra DR med Cecilie Nielsen: https://www.dr.dk/drtv/episode/slavenation-danmark_196964  

Kilder:

Kilder:
- Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day i 2017 (s. 91 i DKshistorien mellem erindring og glemsel.)
- Artikel: Har du også glemt hvorfor det hedder kolonialvarer?: https://www.information.dk/kultur/2015/01/ogsaa-glemt-hvorfor-hedder-kolonialvarer
- Introen til "Nissernes Ø” (julekalender på DR): https://www.youtube.com/watch?v=OBLO0gnYwqo
- Kolonialvarer: nye og gamle plakater.
- Thomas Mun: ”Merkantilismens grundlæggende principper”
- Billede: Johan Heinrich Tischbein: ”Den plöenske hertugfamilie” (1759)
- Efterlysninger og salgsannocer i dansk-vestindiske aviser.
- Carl von Linnés klassificering af 'menneskeracer' (1758)
- Hans West om de slavegjortes biologi (1793)
- J.L. Carstens om de slavegjortes biologi (o. 1740)
- Forordningen om Neger-Handelen, 1792
- Kilder fra danske aviser, 1850-1880.

Faglige mål og kernestof:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- politiske og sociale revolutioner  
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug

Omfang: 52 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Renæssancen i Europa og erobringen af Aztekerriget

Formål:
Forløbet er todelt og første del starter med en kort opsamling på middelalderen i Europa og dækker derefter Renæssancen og Reformationen. Dette er som udgangspunkt for at forstå de Europæiske opdagelsesrejser, som resten af forløbet beskæftiger sig med.
Renæssancen har fire temaer: humanismen, malerkunsten, arkitektur og det nye verdensbillede. Eleverne arbejder med de fire temaer i grupper, og præsenterer dem herefter for hinanden. Metodisk er fokus på at læse fremstillinger, tage noter og redegøre for en historisk periode, men eleverne arbejder også med enkelte kilder.
Vi arbejder med reformationen ca. et modul med fokus på kildekritik, særligt med analyse af kildernes indhold.

Anden del om Opdagelserne i Amerika og erobringen af Aztekerriget, undersøges både fra Europæisk synsvinkel og fra de oprindelige folk. Hertil knytter sig viden om historiefagets (blinde) vinkler og den betydning historikere, kildemateriale og magt har for vores opfattelse af verdenshistorien. Eleverne skal undersøge hvorfor europæerne drager ud og hvordan de griber erobringen an. De undersøger også forholdene i Mesoamerika inden den europæiske ankomst, samt hvordan aztekerne oplever erobringen.

Opdagelserne undersøges både fra Europæisk synsvinkel og fra de oprindelige folk. Hertil knytter sig viden om historiefagets (blinde) vinkler og den betydning historikere, kildemateriale og magt har for vores opfattelse af verdenshistorien.

Faglige mål og kernestof:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, regionale, europæiske og globale udvikling
- diskutere periodiseringsprincipper
- formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt
- hovedlinjer i verdens og Europas historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund
-  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger
kulturer og kulturmøder i verdens historie
- regionale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering

Centrale begreber:
- Periodisering: Brud og kontinuitet.
- Det funktionelle kildebegreb

Materiale:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie I kapitel 8: "Renæssancen og tidlig moderne tid" (s.214-246)
Opdaget? af Jesper Nielsen, Columbus, 2020.
- 2 forord
- Kapitel 1-8
Vores Verdenshistorie 2 af Peter Frederiksen: s. 14-19.

Kilder:
Fra Vores Verdenshistorie I
- Mirandola "Om menneskets værdighed"
- Købmanden Rucellais erindringer
- Alberti om billedkunsten
- Rafael "Skolen i Athen"
- Botticelli "Venus' fødsel
- Leonardo da Vinci om øjet og illustrationer fra "Anatomi"
- Kopernikus om himmellegemernes kredsløb
- Galileis erklæring
- Erasmus: "Dårskabens Lovprisning"
Uddrag af Luthers 95 teser
Opdaget? af Jesper Nielsen, Columbus, 2020.
- Kilde 1, 2, 5, 6, 8, 11, 14, 20
Vores Verdenshistorie 2 af Peter Frederiksen: s. 14-19.
- Kilde 1

Omfang i alt: 105 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forbrydelse og Straf i 1700-tallets Danmark

Formål:
Forløbet handler om Danmark i 1600-tallet og som start på forløbet valgte eleverne et fokus på forbrydelser og straf - med fokus på sagen om Struensee og Caroline Mathilde og på sager om barnemord. Dermed kom forløbets fokus til at handle om lov og straf i Danmark; både højest og lavest i samfundet og vi undersøgte undervejs hvilke strafformer, der anvendtes, principperne for lov og straf - herunder kristendommens betydning - og hvordan synet på straf og strafformer udviklede sig i perioden. Afslutningsvis skulle eleverne perspektivere til straf i nutiden og diskutere deres egne holdninger til straf i fremtiden.
Vi har arbejdet med hvordan man læser og afkoder historiske kilder med svært tilgængeligt sprog og med kildekritiske begeber.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- redegøre for sammenhænge mellem den nationale og europæiske udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie
- forskellige styreformer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.

Centrale begreber:
- Enevælde
- Magt og straf
- Centralisering
- Lighed for loven
- Fattigforsorg
- Oplysningstiden

Materiale:
- Historien om Danmark (DR): afsnit 7: Enevælde og Oplysningstid
- Uddrag fra: danmarkshistorien.dk: "Enevælde" af Nina Javette Koefoed og Mette Frisk Jensen
- Uddrag fra: Enevældens tid af Rasmus Thestrup Østergaard, Systime, 2018.
- Uddrag fra: Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration af Inge Adriansen m.fl., Gyldendal, 2019.

Kilder:
- Frederik 3.s håndfæstning, 6. juli 1648.
- Kongeloven, 14. november 1665.
- Beskrivelse af Københavns fængsler, januar 1788 af Francisco de Miranda.
- Ugerapport om arresterede tiggere i København, juli 1779.
- Uddrag af Moseloven om forbrydelse og straf.
- Uddrag af Det Nye Testamente om forholdet mellem regent og undersåtter.
- Uddrag af Danske Lov om, hvordan forskellige forbrydelser skal straffes, 1683.

Omfang i alt: 39 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Revolutionernes tid

Formål:
På dette forløb skal vi undersøge Revolutioners tid i Europa, fra ca. 1750-1850. Eleverne introduceres først til begreberne oplysningstid og enevælde og arbejder derefter i par med hver deres emne: enten Den industrielle revolution, Den amerikanske revolution eller Den franske revolution.

Undervisningen er struktureret som et projektarbejde, hvor eleverne i smp grupper arbejder med et af de tre emner, herunder at lave arbejdsspørgsmål til en tekst, med at udvælge kildemateriale og med at planlægge en formidlingssekvens for resten af klassen. Herefter præsenteres de tre projekter, så eleverne bliver bekendte med alle tre emner.

Målet med forløbet er at få indsigt i hovedlinjerne i Europa og verdens historie 1750-1850  og baserer sig på kapitel 2 i Vores Verdenshistorie 2. Forløbets har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:
- Hovedlinjer i Europa og verdens historie
- Globalisering
- Periodisering
- Opstille og besvare problemstillinger
- Fagets centrale begreber: statsdannelse, samfundsorganisering, magt og revolution
- Historiebrug
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion

Materiale:
Vores Verdenshistorie 2: Revolutionernes tid (s. 62-106)
Elevvalgte kilder:
- Uddrag fra Oliver Twist
- Tabeller fra den industrielle revolution (fra Vores Verdenshistorie)
- Uddrag fra Uafhængighedserklæringen
- Brev fra Bostons Borgerkomité
- Malerier: Stormen På Bastillien 14 juli 1789, malet 1793 og Marie Antoinette føres til sin henrettelse 16. oktober 1793.
- Menneskerettighedserklæringen (uddrag).
Eksempler på historiebrug (elevvalgte)

Begreber til forløbet
- Industrialisering
- Urbanisering
- Enevælde
- Oplysningstid
- Revolution
- Magt
- Styreformer: republik, monarki og imperium

Omfang i alt: 46 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Verdenskrigene

Formål:
Forløbet er et langt blik på Europa i det 19. og 20. århundrede, med fokus på ideologier, magtkampe og krig. Forløbet starter med et tilbageblik på ideologiernes tid og på liberalismen, socialismen og konservatismens opståen. Herefter arbejder eleverne med årsagerne til og konsekvenserne af Første Verdenskrig, med fokus på ideologiernes betydning. Afslutningsvis arbejder vi med Anden Verdenskrig, med særligt fokus på Holocaust – dette i forbindelse med en studietur til Krakow, hvor eleverne blandt andet skal besøge forskellige erindringssteder for Holocaust og undersøge hvordan man erindrer Anden Verdenskrig og Holocaust i Polen. Af den grund bliver Polen den centrale case for at forstå Anden Verdenskrig, men vi arbejder også med erindring i andre lande, herunder Danmark, Storbritannien, Frankrig og Tyskland.
Der arbejdes undervejs med tre teorier om folkedrab og særligt grundigt med Stantons 10 stadier for folkedrab.
Dele af forløbet tilrettelægges i samspil med Samfundsfag, som også er det andet fag, der skal med til Krakow.
Indhold og begreber:
- I forbindelse med Holocaust arbejder vi med Stantons teori om folkedrab.
- Ideologier, primært liberalismen, socialisme og konservatisme (og kapitalisme)
- Historiesyn: Materialistisk og idealistisk

Kernestof og faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- Læse kilder og materiale på Engelsk

Materiale:
Vores Verdenshistorie II: ”Kampen om det gode samfund”: s. 108-126. (18 sider)
• Herunder kilderne:
○ Kilde 2: "Krigen er mandens eventyr" af Claus Eskildsen, 1929.
○ Kilde 3: "No mans land" af Thomas Dinesen, 1928.
"Reinhard Koselleck om tid" fra danmarkshistorien.dk (3 sider)
Stefan Zweig: uddrag fra Verden af i går (1942) (3 sider)
Traileren til The Shall not Grow Old, film af Peter Jackson, 2019. (1 side)
Digte fra første verdenskrig:
• John McCrae: "In Flandern Fields" (1 side)
• Wilfred Owen: "Dulce et Decorum est" (1 side)
• Edward Thomas: "The Owl" (1 side)

Vores Verdenshistorie III: ”Første Verdenskrig”, ”Ideologiernes kamp” og ”Ideologiernes krig” (i uddrag): s. 32-37, 106-107, 111-114, 119-123,
- Herunder kilderne:
• Bla
- Fra Folkedrab.dk:
• Hvad er et folkedrab? https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab (4 sider)
• Hvordan opstår folkedrab - tre teoretiske bud: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud (5 sider)

"Døden i lejrene" fra: Vejen til Folkedrab af Solvej Berlau og Stine Thuge, Columbus 2023. (7 sider)
The Zone of Interest, film af Jonathan Glazer, 2023. (6 sider)

"Historierevisionisme i Polen og Ungarn" fra Kampen om historien, podcast fra DR-lyd, 2021. (6 sider)

Kilder til Anden Verdenskrig:
• Hans Frank: Udtalelser på et pressemøde den 14. april 1942. (1 side)
• Uddrag af samtale mellem generalløjtnant Heinrich Kittel og feltkommandant Hans Felbert i 1944. (2 sider)
• Heinrich Gley: Mit virke i Belzec, 1961. (1 side)
• Fotografier og propagandaplakater fra Nazismen (2 sider)

Krakow:
• Administration and residential buildings for staff (kort over Plazsow) (1 side)
• Plazsow memorial site: https://plaszow.org/en/memorial-site (2 sider)
• Erindringssteder (4 sider)
• Kollektiv erindring (3 sider)
• Memorial Square: https://krakow.travel/en/17760-krakow-the-jewish-ghetto-in-krakow-1941-1943 (2 sider)
• Holocaust-benægtelse: https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse (2 sider)

Omfang i alt: 91
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Danmark i Krig efter 1945

Formål:
Forløbet dækker perioden fra efter Anden Verdenskrig, men har særligt fokus på tiden fra 1980'erne til i dag. Vi starter med et blik på den nuværende udenrigspolitiske situation i Danmark, med fokus på støtten til Ukraine og Trumps forsøg på at overtage Grønland. Derefter går vi tilbage i tid og undersøger hvordan dansk udenrigspolitik har set ud og forandret sig i perioden og hvilke begivenheder, både inden- og udenfor Danmark, der har formet udenrigspolitikken.
Elevperspektiv:
Formålet med dette forløb er at lære om Danmarks deltagelse i 2. verdenskrig, Krigen i Balkan, Krigene i Mellemøsten og andre krige fremadrettet.

Kernestof:
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Faglige mål:
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale
• "Danmark i Krig" af Olaf Søndberg, Systime, 2012: s. 89-94, 115-128. (14 sider)
• "Vores Verdenshistorie 3" af Peter Frederiksen, Columbus 2023: s. 127-138, 162-166

Kilder til forløbet
- Statsminister Hans Hedtoft om medlemskab af Atlantpagten, marts 1949. (4 sider)
- Kronik: Småstatens vanskelige dobbeltliv af Hans Branner, 2006. (5 sider)
- Foto af Mette Frederiksen og Volodomir Zelenskyj i et F-16-fly, 2023. (1 side)
- "Dansk støtte til Ukraine" Figur fra Udenrigsministeriets hjemmeside, um.dk, opdateret i 2025. (1 side)
- Facebook-opslag fra Mette Frederiksen om møde med de tre statsministre fra Sverige, Finland og Norge, udsendt den 26. januar 2025. (1 side)
- "Lars Løkke indkalder amerikansk topdiplomat til samtale om Grønland efter DR-afsløring, nyhedsartikel fra dr.dk den 27. august 2025. (1 side)
- Interview med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen om Grønland/Trump fra dr.dk den 8. januar 2025. (1 side)
- Billeder fra statsminister Mette Frederiksens besøg i Grønland 3. april 2025. (1 side)
- Opslag på statsminister Mette Frederiksens Facebook side fra den 9. april 2025 med udsagnet ”aldrig mere 9. april” (1 side)
- Den Nordatlantiske Traktat fra 4. april 1949, uddrag fra indledningen og artikel 5. (1 side)
- Aksel Larsens tale mod dansk deltagelse i Marshall-planen, 1948. (1 side)
- "De fire hjørnesten" fra bogen Danmarks udenrigspolitik, Per Hækkerup, 1965. (1 side)
- Valgplakater om EF, 1993. (2 sider)
- Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale i Mindelunden 4. maj 2005 (uddrag). (2 sider)
- Kronik: "Fogh dæmoniserer historien", af Hans Kirchhoff, 2003. (3 sider)
- Maleri:  Thomas Kluge "Et Kort Ophold. Danske FN tropper i Bosnien" (1998). (1 side)
- Statsministerens tale om hybride angreb, 2025.
- Mette Frederiksens grundlovstale, 2025.
- Podcast: Genstart, "Løkkes fredspibe" fra 4. februar 2025.
- Podcast: Kampen om historien, "Den Kolde Krig - kamp om Danmarks sjæl", 2024.
- "Med FN ind i Jugoslavien" fra Danmark som global aktør efter den kolde krig, af Niels Geckler, Frydenlund, 2024.
- Kronik: "Afghanistan var nødvendigt. Irak en katastrofe" af David Trads, Altinget, 2021.

Omfang i alt: 80 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kronologiforløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer