Holdet 3d BI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3d BI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau	Biologi A
Lærer(e)	Rikke Løje Rentsch
Hold	2023 BI/d (1d BI, 1d BI øv, 2d BI, 2d BI øv, 3d BI, 3d BI øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	1.g Cellen og membrantransportprocesser
Titel 2	1.g Kost og sundhed
Titel 3	1.g Krop og træning
Titel 4	1.g Genetik - på jagt i generne
Titel 5	1.g Vandløbet som økosystem
Titel 6	2.g Genteknologi
Titel 7	2.g Nervesystemet - den påvirkede hjerne
Titel 8	2.g Immunforsvaret og antibiotikaresistens
Titel 9	2.g (slut)-3.g (start) Havet som økosystem
Titel 10	3.g Forplantning og økotoksikologi
Titel 11	3.g Den alpine natur og højdefysiologi
Titel 12	3.g Proteiner og enzymer
Titel 13	Tilladte faglige hjælpemidler til prøver

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	1.g Cellen og membrantransportprocesser Vi har arbejdet med pro- og eukaryote cellers opbygning og udvalgte organellers funktion. Vi har også arbejdet med cellemembrantransportprocesser (fokus på diffusion og osmose). Kernestof: Biologi i udvikling, 1. udgave s. 14-21 Øvelsesvejledning: Osmose i kartofler
Indhold	Kernestof: Kære 1. dI dag skal vi have vores første biologimodul sammen. I modulet skal vi snakke lidt om faget og de forskellige emner, vi skal igennem i løbet af de næste par år. Vi starter også op på vores første forløb om celler og cellemembrantransportproc Læs om cellemembranens opbygning og membrantransportprocesser i Biologi i udvikling s. 17-21. Lektiefokus: at kunne forklare hvordan cellemembranen er opbygget og hvad der forstås ved begreberne diffusion og osmose (inddrag figur 13, 16 og 18). Ingen lektie, vi arbejder videre med membrantransportprocesserne fra Biologi i udvikling s. 18-21 og skal i modulet lave et forsøg med osmose. Ingen lektie, vi aflæser data fra osmose-forsøget og arbejder med rapporten.
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	1.g Kost og sundhed Vi har arbejdet med de officielle kostråd i relation til makronæringsstoffernes opbygning og funktion. Vi har også arbejdet med makronæringsstoffernes fordøjelse, herunder temperaturens betydning for fordøjelsesenzymernes aktivitet. Ydermere har vi arbejdet med regulering af blodglukose og appetit samt energibalance og livsstilsygdomme (fokus på hjertekarsygdomme og diabetes). Begreberne korrelation og kausalitet har været i spil i FF2 i samarbejde med matematik, hvor udvalgte faktorers betydning for udvikling af diabetes type 2 har været undersøgt. Kernestof: Biologi i udvikling s. 75-82, 86-92, 94-101 Øvelsesvejledning: Nedbrydning af stivelse vha. amylase Øvelsesvejledning: Glykæmisk indeks (GI)
Indhold	Kernestof: Dokumenter til dagens modul Biologi i udvikling; sider: 75-82, 86-92, 95-97, 100-101 Marianne Frøsig m.fl. 1. udgave, Nucleus, udgivet 2014 Hej 1d, Jeg starter det nye emne 'Kost og sundhed' op med jer. Til modulet er der ingen læselektie, så I skal blot sørge for at have Biologi i Udvikling med.Mvh JesperLink til elevtrivselsundersøgelse (ETU): Undervisningsministeriets trivselsværktøj Dagens arbejde Dagens slideshow: Kost og sundhed 7.12.pptx description Læs de angivne sider om proteiner og fedtstoffer (stop ved 'Mineraler, vitaminer og vand på s. 82). Udvælg (under eller efter læsning) 3-5 fagbegreber, som du skriver i elevfeedback. Padlet om kostråd: Link til kostrådene: Grupperne: Arbejdsspørgsmål. Fokuser på spørgsmål 1+2 description Læs om fordøjelsen og brug lidt tid på at forklare figur 108 for jer selv. Skriv i elevfeedback hvilken rækkefølge føden har gennem fordøjelsessystemet. Læs om enzymer. Find i lektien minimum 3 enzymer og skriv navnene i elevfeedback. Skriv også om I ser et mønster i navngivningen. Modulet er afsat til udarbejdelse af en klassekontrakt bestående af 5-8 punkter, som skal bidrage til et godt læringsmiljø og en god klasserumskultur. Tag Biologi i Udvikling med. De angivne sider læses i modulet, hvor vi også arbejder med dem. Dokumenter til i dag Tag Biologi i udvikling med Forsøgsvejledning nedbrydning af stivelse med amylase.docx description Genlæs side 92 om reaktionshastighed af enzymer. Når I har læst bedes I kigge på figur 123 og overveje, hvordan man kunne designe et forsøg, der undersøger temperaturens indflydelse på amylases nedbrydelse af stivelse. Materialer til modulet: Start midt på side 100 ved 'Livsstil og sundhed'. Siderne handler mest om diabetes, som vi arbejder med i modulet. Når I læser bedes I have fokus på hvorfor man får henholdsvis type 1- og type 2-diabetes og hvad forskellen er på de to.
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	1.g Krop og træning Vi har arbejdet med opbygning og funktion af hjerte og lunger, kredsløb, åndedræt, kondition samt aerob og anaerob energiomsætning. Kernestof: Biologi i udvikling s. 103-120, 125-126 Øvelsesvejledning: Dissektion af hjerte Øvelsesvejledning: Måling af puls og blodtryk Øvelsesvejledning: Vitalkapacitet
Indhold	Kernestof: Lektie: Vi starter op på nyt emne om "Krop og træning". Læs om danskernes motionsvaner i Biologi i udvikling s. 103-105. Lektiefokus: 1. angiv sundhedsmyndighedernes motionsanbefaling til børn og unge, og 2. vurder om der er forskel på danskernes mot Lektie: Læs om blodkredsløbet i Biologi i udvikling s. 108-109. Lektiefokus: 1. at kunne redegøre for blodkredsløbets fire bestanddele og 2. at kunne forklare hvad der forstås ved det store kredsløb og lungekredsløbet. I modulet arbejder vi desuden m Lektie: ingen lektie, vi repeterer lungernes opbygning og funktion. I modulet undersøger vi også vores vitalkapacitet. Øvelsesvejledning_Vitalkapacitet.docx description Lektie: læs om hjertets opbygning og funktion i Biologi i udvikling s. 112. Lektiefokus: 1. at kunne redegøre for hjertets opbygning (fokus på højre og venstre halvdel samt forkamre og hjertekamre) og 2. at kunne redegøre for hjertets funktion. Ingen lektie, i modulet samler vi op på opgaven om puls og arbejdsintensitet og dissekerer hjerter. Medbring Biologi i udvikling.Øvelsesvejledning_Dissektion af hjerte.docx description Afsnit Lektie: Læs om kroppens blodkarnet i Biologi i udvikling s. 116-118. Lektiefokus: at kunne definere begreberne: 1. arterier, 2. arterioler, 3. kapillærer, 4. venoler og 5. vener (tidsestimat: 15-20 min). I modulet arbejder vi desuden med blodtryk i B description Læs om kondition i Biologi i udvikling s. 125-126 og angiv min. to årsager til at træning har en effekt på konditionen (tidsestimat: ca. 15 min.). I modulet arbejder vi desuden med kredsløbet i hvile og under arbejde. Arbejde med opgaven om dykkende sæler, der findes under dokumenter. Netværksgrupperne ses nedenfor: Typeord 2023.pdf description Lektie: læs om anaerobt arbejde i Biologi i udvikling s. 127-128. Lektiefokus: at kunne angive de to typer af anaerob energiomsætning i kroppen (tidsestimat: 15-20 min.). I modulet arbejder vi desuden med anaerob træning og muskeltræthed i Biologi i Biologi i udvikling; sider: 96-97 Marianne Frøsig m.fl. 1. udgave, Nucleus, udgivet 2014 Genbesøg de angivne sider om GI og hav bogen med. Læs desuden nedenstående øvelsesvejledning. Forsøgspersonerne bedes have udregnet, hvor meget de skal indtage af deres fødemiddel. Udregningen til dette findes i øvelsesvejledningen , hvor der også er
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	1.g Genetik - på jagt i generne Vi har indledningsvist arbejdet med DNAs opbygning og funktion samt kromosomer og gener. Inden for klassisk genetik har vi arbejdet med genetiske grundbegreber, dominansformer og Mendels arvelove, hvor nedarvning af henholdsvis en og to egenskaber er blevet belyst ved eksempler fra planter, dyr og mennesker under inddragelse af stamtavler og krydsningsskemaer. Vi har også arbejdet med nedarvning af blodtyper (AB0 og rhesus) samt blodtypeforligelighed. Kernestof: Biologi i udvikling s. 169-203 Scannede sider fra Biologibogen s. 214-216 om blodtyper Øvelsesvejledning: Blodtypebestemmelse
Indhold	Kernestof: Arbejde med opgaven om dykkende sæler, der findes under dokumenter. Netværksgrupperne ses nedenfor: Typeord 2023.pdf description Lektie: læs om anaerobt arbejde i Biologi i udvikling s. 127-128. Lektiefokus: at kunne angive de to typer af anaerob energiomsætning i kroppen (tidsestimat: 15-20 min.). I modulet arbejder vi desuden med anaerob træning og muskeltræthed i Biologi i Biologi i udvikling; sider: 96-97, 176-178, 181-188, 201-203 Marianne Frøsig m.fl. 1. udgave, Nucleus, udgivet 2014 Genbesøg de angivne sider om GI og hav bogen med. Læs desuden nedenstående øvelsesvejledning. Forsøgspersonerne bedes have udregnet, hvor meget de skal indtage af deres fødemiddel. Udregningen til dette findes i øvelsesvejledningen , hvor der også er Tag Biologi i Udvikling med. I modulet starter vi op på et nyt forløb. Læs om cellens cyklus i Biologi i udvikling s. 173-174. Lektiefokus: at kunne redegøre for hvilke faser der indgår i cellens cyklus (tidsestimat: 15-20 min.). I modulet arbejder vi desuden med celledelingsprocessen mitose (Biologi i udvikling s. 174- Ingen lektie, men medbring Biologi i udvikling, da vi skal arbejde med s. 196-198, som omhandler celledelingsprocessen meiose. Læs om det centrale dogme i Biologi i udvikling s. 176-178. Lektiefokus: at kunne redegøre for hvor og hvordan proteinsyntesen forløber samt forskelle på DNA og RNA (tidsestimat 15 min). I modulet afsætter vi ligeledes 10 min. til at snakke om afleve Læs side 181-184 i Biologi i udvikling. Lektiefokus: at kunne redegøre for fagbegreberne allel, genotype, fænotype, homozygot, heterozygot, dominant og recessiv (tidsestimat 15-20 min). Læs side 184-188 i Biologi i udvikling. Lektiefokus: at kunne redegøre for Mendels 1. lov, hvordan krydsningsskemaer opbygges og kan bruges til at bestemme det forventede udfald af en krydsning mellem to individer (tidsestimat 20 min). Proteinsyntese ukendt figur.png description Læs side 184-188 i Biologi i udvikling. Lektiefokus: at kunne redegøre for Mendels 1. lov, hvordan krydsningsskemaer opbygges og kan bruges til at bestemme det forventede udfald af en krydsning mellem to individer (tidsestimat 20 min).Netværksgrupper description Tag Biologi i udvikling med. Tag Biologi i udvikling med Selve siderne blev skrevet ind i sidste uge, men her kommer lige lidt ekstra information og lektiefokus.Læs de angivne sider 201-203 i Biologi i udvikling. Start ved 'Genmutationer' på side 201 og stop ved 'Genteknologiske undersøgelser' på side 203.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	1.g Vandløbet som økosystem Økologi med udgangspunkt i vandløbet som økosystem. Vi har haft fokus på økologiske begreber og forskellige organismers tilpasninger til det omgivende miljø samt samspillet mellem fotosyntese, respiration og vækst. Vi har ydermere bestemt vandkvalitet vha. makroindeksmetoden og forholdt os teoretisk til BI5. Kernestof: Biologi i udvikling s. 24-28 + 51-73 Øvelsesvejledning: Makroindeksmetoden Øvelsesvejledning: Fotosynteseforsøg i spinatblade
Indhold	Kernestof: Biologi i udvikling; sider: 71-73, 201-203 Marianne Frøsig m.fl. 1. udgave, Nucleus, udgivet 2014 Selve siderne blev skrevet ind i sidste uge, men her kommer lige lidt ekstra information og lektiefokus.Læs de angivne sider 201-203 i Biologi i udvikling. Start ved 'Genmutationer' på side 201 og stop ved 'Genteknologiske undersøgelser' på side 203. Læs de angivne sider 71-73 i biologi i udvikling. På side 71 startes fra 'Bestemmelse af vandløbskvalitet'. I modulet skal vi til et nærliggende vandløb og undersøge vandkvaliteten, så tag fornuftigt tøj med og læs hjemmefra også følgende dokument me description Lektie: læs om åer og vandløb i Biologi i udvikling s. 51-54. Lektiefokus: at kunne redegøre for det naturlige vandløbs opbygning (se figur 55). Tidsestimat: ca. 20 min. description Ingen lektie: i modulet skal vi arbejde med vanddyrs tilpasninger til livet i vand i Biologi i udvikling s. 59-66. Læs om randzoner og bestemmelse af vandløbskvalitet i Biologi i udvikling s. 70-73. Lektiefokus: at kunne forklare hvordan vandløbet påvirkes af gylleudslip (se figur 82). Tidsestimat: ca. 20 min. I modulet arbejder vi desuden med rapporten "Makroind description Ingen lektie, i modulet arbejder vi med Biologi i udvikling s. 24-29 (Energi i økosystemet). Ingen lektie, i modulet skal vi lave et forsøg med fotosyntese i spinatblade. Øvelsesvejledning_Fotosyntese i spinat.docx description
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	2.g Genteknologi Vi har arbejdet med genteknologiens muligheder og etiske dilemmaer. Vi har beskæftiget os med teknikkerne PCR og gelelektroforese i forhold til retsgenetik (DNA-profilanalyse i forbindelse med fx straffesager og faderskabssager) og diagnostik (genetiske sygdomme som fx cystisk fibrose). Vi har også arbejdet med genregulering og gensplejsning med fokus på ara-operonen og transformation af bakterier med plasmidet pGLO. Kernestof: Genetikbogen B+A s. 11-19, 31-37, 39-69, 89-107, 109-116, 131-137, 139-159 Biologi i fokus s. 100-103 Bioteknologi A, bind 2 s. 141-145 Øvelsesvejledning til ekstraktion af DNA fra jordbær Øvelsesvejledning til klorofylmutanter i majs Øvelsesvejledning til CSI Øvelsesvejledning til pGLO
Indhold	Kernestof: Ingen lektie: Vi starter op på et nyt forløb om "Genteknologi - muligheder og etiske dilemmaer". I modulet får I udleveret "Genetikbogen B+A", og så går vi i gang med første kapitel om kromosomer og celledeling. Opgaver om kromosomer og karyoptyper. description Ingen lektie, vi skal repeterer de to typer af celledeling (mitose og meiose), som vi lærte om i 1.g. Medbring gerne jeres noter om celledelinger. Opgaver om kromosomer og karyoptyper.docx description Læs om DNA og RNA's struktur i Genetikbogen B+A s. 39-43. Lektiefokus: at kunne redegøre for DNA og RNA´s bestanddele (inddrag figur 40 og 42).Arbejdsspørgsmål_DNA og RNAs opbygning.docx description Ingen lektie, vi skal lave ekstrahere DNA fra jordbær/kiwi i modulet.Øvelsesvejledning_Ekstraktion af DNA.docx description Ingen lektie, vi skal arbejde med DNA-replikation i Genetikbogen B+A s. 44-46 (indtil det centrale dogme).Arbejdsspørgsmål_DNA replikation.docx Link til animation om DNA-replikation: DNA replication - 3D (youtube.com) Ingen lektie, vi repeterer det centrale dogme og arbejder proteinsyntese i Genetikbogen B+A s. 46-55Arbejdsspørgsmål_Proteinsyntese.docx http://learn.genetics.utah.edu/content/basics/transcribe/ Ingen lektie, men medbring Genetikbogen B+A. I modulet skal vi repetere mutationer (genmutationer og kromosomtalsmutationer) s. 57-58 + 64-69.Faktaside om cystisk fibrose.pdf Opgave om cystisk fibrose og fosterdiagnostik.pdf Ingen lektie, i modulet skal vi arbejde med restriktionsenzymer i Genetikbogen B+A s. 89-90.Opgave om restriktionsenzymer.pdf description Ingen lektie, i modulet arbejder vi med DNA-sekventering i Genetikbogen B+A s. 139-143.Opgave om DNA sekvensanalyse.pdf description Lektie: læs om det humane genom i Genetikbogen B+A s. 143-149. Lektiefokus: at kunne forklare forskellen på "cut-and-paste" og "copy-and-paste (figur 170). Opgave om transposoner.pdf description Ingen lektie, i modulet arbejder vi med metoderne PCR og gelelektroforese i Genetikbogen B+A s. 150-156.Opgave om cystisk fibrose og fosterdiagnostik.pdf description Ingen lektie, vi skal fremstille DNA-profiler vha. gelelektroforese. I modulet arbejder vi også med opgaver om DNA-profilanalyse.Øvelsesvekledning_Hvem har efterladt DNA.pdf Opgave om DNA profilanalyse og mulig gerningsmand.pdf Ingen lektie, i modulet skal vi analysere STR-profiler (DNA-profiler) fra vores forsøg. I modulet skal vi arbejde med Genetikbogen B+A s. 156-158. Øvelsesvejledning_Hvem har efterladt DNA.docx Genteknologi 2d.pptx Lektie: Læs om ægsortering, donorbørn og designerbørn i de scannede sider fra Biologi i fokus s. 100-103 (øverst). Lektiefokus: at kunne definere begreberne ægsortering, PGD, donorbørn og designerbørn.Ægsortering og donorbørn_BIF.pdf Må lillebror bru Vi skal transformere bakterier med et gen, der koder for grønt fluorescerende protein (GFP), så læs øvelsesvejledningen hertil (s. 9-12):Øvelsesvejledning_pGLO.pdf description Ingen lektie: vi skal aflæse data fra pGLO-forsøget, og så er resten af modulet afsat til, at de sidste får fremlagt om rusmidler. Ingen lektie, i modulet skal vi arbejde med teorien bag pGLO-forsøget i Genetikbogen B+A s. 89-95, så husk bogen. Og så skal vi også høre de sidste rusmiddelfremlæggelser :-)Arbejdsspørgsmål til rekombinant DNA-teknik.docx description Ingen lektie, vi skal arbejde med genregulering i Genetikbogen B+A s. 109-116, herunder regulering af arabinose-operonen. Ingen lektie, Pia og Rikke introducerer til SRO med dansk og biologi. Ingen lektie, vi forbereder os til SRO.Tekst om biologiske metoder.pdf description Ingen lektie, vi forbereder os til SRO.Videnskabsteori i SRO.docx description Ingen lektie, i modulet arbejder vi med de otte begrebspar fra "Vidensmønstre". Ingen lektie, vi vender tilbage til emnet genteknologi. I modulet arbejder vi med transgene planter i Genetikbogen B+A s. 95-100.Opgave om gensplejsede kartofler.docx description Ingen lektie, i modulet arbejder vi med bioteknologi og dyr i Genetikbogen B+A s. 102-107.Arbejdsspørgsmål til bioteknologi og dyr.docx description Vi arbejder med SRO'en. Ingen lektie, vi skal arbejde med CRISPR-Cas9-teknikken vha. nogle scannede sider fra en anden lærebog, så I skal ikke medbringe Genetikbogen B+A. CRISPR_Bioteknologi A bind 2 s. 141-145.pdf Arbejdsspørgsmål_ CRISPR.docx Link til CRISPR-Cas9-metoden: Lektie: læs om stamceller i Genetikbogen s. 131-137. Lektiefokus:
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	2.g Nervesystemet - den påvirkede hjerne Vi har arbejdet med nervesystemets opbygning og funktion (nervecellen, CNS, PNS, hvilemembranpotentialet, aktionspotentialet, synapsen og forskellige transmitterstoffer). Vi har også beskæftiget os med det påvirkede nervesystemet i forbindelse med et SRO-forløb om rusmidler. Kernestof: Fysiologibogen s. 17-45 Rusmidlernes biologi s. 7-36, 110-111 + relevante sider i forhold til valgt rusmiddel DR2 Viden om: Dokumentar om ”Afhængighedens gåde” Øvelse: Stroop-effekten Øvelse: forsøg med koffeinholdige drikke Øvelsesvejledning til forsøg med nervesystemet
Indhold	Kernestof: Ingen lektie: Vi starter nyt emne op om nervesystemet. I modulet arbejder vi med nervesystemets opbygning og funktion i Fysiologibogen s. 31-36. Lærebogen udleveres i modulet.Fysiologibogen_Nervesystemet.pdf Arbejdsspørgsmål_Nervesystemets inddeling. Ingen lektie, i modulet skal vi samle op på nervesystemets opbygning og funktion. Vi skal også lave en øvelse (Stroop-effekten).Øvelsesvejledning_stroop_effekt.docx description Ingen lektie, i modulet skal vi arbejde med sanseceller i Fysiologibogen s. 36-38.Øvelsesvejledning_forsøg med nervesystemet.docx description Ingen lektie, i modulet skal vi arbejde med den elektriske del af nervecellesignaleringen (Fysiologibogen s. 22-23).Opgave_nervecellesignalering.docx description Afsnit Ingen lektie, prøve i det sidste forløb om genteknologi. Alle hjælpemidler tilladt. Ingen lektie, i modulet arbejder vi videre med nervecellesignalering og laver opgaver om den elektriske signalering. I får også jeres prøver tilbage.Opgave_Tetrodotoxin.docx description Ingen lektie, i modulet arbejder vi med membranpotentialet.Opgave om ionbalancen i celler.pdf Opgave om Ca.pdf Lektie: læs om kaffe i Fysiologibogen s. 43-45. Lektiefokus: at kunne definere begreberne tolerance og sensibilisering. I modulet arbejder vi med de cellulære effekter af koffein.Opgave_Adenosin og koffein.pdf description Lektie: husk at aftale hvem der indkøber koffeinholdige drikke til forsøgspersonerne. Desuden skal I have afklaret, hvilke test forsøgspersonerne skal gennemføre før og efter indtagelse af den koffeinholdige drik.Øvelsesvejledning_Design selv forsøg Hjernedag program 2024_Glasgang_7.pdf description Projektarbejde om rusmidler (ingen lektie). Ingen lektie, vi arbejder videre med rusmidler.Projekt om rusmidler.pptx Rusmidlernes biologi.pdf Ingen lektie, vi arbejder videre med projektet om rusmidler. Lektie: alle grupper skal have deres rusmiddelprojekt klar til fremlæggelse.
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	2.g Immunforsvaret og antibiotikaresistens Vi har arbejdet med immunforsvarets opbygning og funktion samt immun-responset ved infektion med virus - både 1. og 2. stimulering (antistofresponset). Vi har også arbejdet med opbygning af forskellige typer af virus og de grundlæggende trin i en viruscyklus. Afslutningsvis har vi arbejdet med antibiotikaresistensproblematikken. Pensum: Mikroskopisk liv s. 12 + 35-38 + 78-82 Fysiologibogen, 2. udgave s. 146-175 Bioteknologi 4, tema 7 s. 15-20 Biologi til tiden s. 141-146 Dokumentar: Den sidste antibiotika - fremskridt på afveje. Antibiotikaresistens: https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/bakterier-vira-antibiotikaresistens/antibiotika-og-resistens/ Øvelsesvejledning til forsøg med antibiotikaresistens Øvelsesvejledning til test for antistoffer (indirekte ELISA)
Indhold	Kernestof: Ingen lektie. Vi starter op på nyt emne om "Immunforsvaret" og arbejder i modulet med det ydre immunforsvar (s. 146-153). Fysiologibogen s. 146-175.pdf Arbejdsspørgsmål til Fysiologibogen s. 147-153.docx Ingen lektie: i modulet arbejder vi med det uspecifikke forsvar (s. 153-156).Fysiologibogen s. 146-175.pdf Arbejdsspørgsmål til Fysiologibogen s. 153-161.docx Ingen lektie: i modulet arbejder vi med det specifikke forsvar (s. 156-161).Fysiologibogen s. 146-175.pdf description Ingen lektie, vi samler op på det samlede immunrespons (det uspecifikke og det specifikke forsvar). Lektie: Fysiologibogen s. 166-168. Lektiefokus: at kunne definere begreberne epidemi og pandemi.Opgave_Influenza.pdf Opgave_Antigen.pdf Fysiologibogen s. 146-175.pdf Lektie: læs om sygdomsfremkaldende mikroorganismer i de scannede sider fra s. 15-17. Lektiefokus: at kunne redegøre for, hvad der forstås ved en virus. I modulet arbejder vi med s. 18-20 og en opgave om HIV og CD4-receptorer.Livscyklus virus.pdf Opga Ingen lektie, vi skal i gang med et gruppearbejde om immunforsvaret og sygdomme.Gruppearbejde om infektionssygdomme.docx description Gruppefremlæggelser. Ingen lektie, i modulet ser vi Outbreak. De sidste grupper fremlægger om infektionssygdomme. Ingen lektie, vi ser resten af Outbreak og arbejder med teorien bag ELISA.Fysiologibogen s. 146-175.pdf Arbejdsspørgsmål til Fysiologibogen s. 172-175_ELISA.docx Ingen lektie, i modulet skal vi lave en ELISA-test.Øvelsesvejledning_ELISA_Forsøg II_Antigentest.pdf Rapportkrav_ELISA (antigentest).docx Ingen lektie, i modulet skal vi arbejde med udvikling af antibiotikaresistens i Mikroskopisk liv s. 78-82.Antibiotika og resistens_Mikroskopisk liv s. 78-82.pdf Arbejdsspørgsmål til antibiotikaresistens.docx Ingen lektie, vi arbejder videre med antibiotikaresistensproblematikken.Antibiotika til husdyr_Aktuel naturvidenskab.pdf Analyse af naturvidenskabelig tekst.docx Ingen lektie, i modulet samler vi op på dokumentaren og artiklen om antibiotikaresistens og arbejder med mikroorganismer og vækst i de scannede sider fra Mikroskopisk liv s. 35-38.Mikroorganismers vækst_Mikroskopisk liv s. 35-38.pdf Arbejdsspørgsmål Ingen lektie, i modulet arbejder vi med mikroorganismer og gæring i de scannede sider fra lærebogen "Biologi til tiden" s. 141-146. Vi laver også et gæringsforsøg.Mikroorganismer og vækst_BTT s. 141-147.pdf Øvelsesvejledning_Gæring.docx I første halvdel af modulet skal vi arbejde med den næste skriftlige aflevering om gæring. I sidste halvdel af modul kommer Hanna og introducerer den matematiske teori bag populationsgenetik og Hardy-Weinberg-ligevægten.Hardy Weinberg og matematik 1. description Afsnit Ingen lektie, i modulet skal vi løse skriftlige bio A-opgaver med Hardy-Weinberg.Hjælpedokument til Hardy-Weinberg-opgaver.docx description Ingen lektie, i modulet skal vi lave et forsøg med antibiotikaresistens.Øvelsesvejledning_Resistens hos bakterier.pdf description Ingen lektie, vi aflæser data fra forsøget med antibiotikaresistens, laver et virtuelt resistensforsøg og arbejder med journalen, som skal uploades i elevfeedback i slutningen af modulet. Øvelsesvejledning_Resistens hos bakterier.pdf Virtuelt forsøg
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 9

2.g (slut)-3.g (start) Havet som økosystem

Økologi med udgangspunkt i havet som økosystem. Vi har undersøgt de hydrografiske forhold i Øresund og disses indvirkning på det marine økosystem under inddragelse af økologiske begreber. Vi har også beskæftiget os med stofkredsløb (C, N og P) og samspillet mellem fotosyntesens lys- og mørkeprocesser, respiration og vækst.

Pensum:
Scannede sider fra Biologibogen s. 36-42
Opdag Havet (kapitel 1-8): https://wwf.dk/forstaa-naturkrisen/naeste-generation/opdaghavet/grundbog/
Økologibogen s. 29-42
Det globale miljø s. 48-55
Link til animation om begrænsende faktorer: https://www.youtube.com/watch?v=ZEulJbe-pHQ
Øvelsesvejledning til forsøg med springlag
Øvelsesvejledning til fotosyntese i spinat
Hydrografi- og biotopundersøgelse med Øresundsakvariet

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Opgave om gæring	09-05-2025

Omfang

Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 8

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	3.g Forplantning og økotoksikologi I dette forløb har vi arbejdet med menneskets reproduktive system. Vi har gennemgået de kvindelige og mandlige kønsorganers opbygning og funktion og opnået en forståelse for, hvordan æg- og sædceller dannes. Vi har også arbejdet med den hormonelle regulering, herunder feedbackmekanismer, og kønsdifferentiering. I denne forbindelse har vi arbejdet med effekter af hormonforstyrrende stoffer, både i et biologisk og samfundsmæssigt perspektiv. Pensum: Fysiologibogen, 2. udgave s. 177-202, 204-205 Scannede sider fra Økotoksikologibogen s. 17-25 Øvelsesvejledning til forsøg med hormonforstyrrende stoffer Fællesforedrag om økotoksikologi og effekter af hormonforstyrrende stoffer (afholdes i februar)
Indhold	Kernestof: Kære 3dHåber I har haft en dejlig ferie og nu er ved at være klar til endnu et skoleår, som jo er jeres sidste. I modulet skal vi samle op på emnet "Havet som økosystem", som vi kort nåede at starte op på i slutningen af 2.g. Vi skal bl.a. repetere a description Ingen lektie, i modulet skal vi repetere kulstofkredsløbet og arbejde med nitrogen- og fosforkredsløbet (se vedhæftede sider fra Økologibogen). Det er svært stof, så jeg vil foreslå, at vi afsætter tid til at læse lektien sidst i modulet - efter vi h Ingen lektie: vi skal i gang med at forberede os til studieturen til Østrig, så i modulet får I udleveret Økologibogen og skal læse om den alpine natur (s. 107-113). Arbejdsspørgsmål til den alpine natur.docx description Ingen lektie, i første halvdel af modulet skal vi samle op på kvælstof- og fosforkredsløbet. I anden halvdel skal vi karakterisere den alpine natur vha. udvalgte figurer fra Økologibogen (fig. 119, 120, 121 og 125). Ingen lektie, i modulet skal vi arbejde med vegetationszoner i Tyrol, vedplanters vækststrategier og biodiversitet i alperne.Kompendie_Økologi, klima og planter.docx Arbejdsspørgsmål til vedplanter i Tyrol.docx Lektie: I skal have jeres økologi-oplæg klar til præsentation.Første halvdel af modulet er afsat til gruppepræsentationer. I anden halvdel af modulet skal vi arbejde med metoder til at bestemme størrelsen af en population (Økologibogen s. 51-57). Hvi description I første halvdel af modulet skal vi samle op på den teoretiske øvelse om populationsbestemmelse. I anden halvdel af modulet skal vi arbejde med kroppens energiforsyning, så læs s. 9-10 i de scannede sider fra "Kroppen i fokus". Lektiefokus: at kunne I modulet skal vi samle op på de anaerobe energiprocesser og arbejde videre med de aerobe respirationsproces (fokus på citronsyrecyklus) i "Kroppen i fokus" s. 15-17.Arbejdsspørgsmål_Aerob energiproduktion (citronsyrecyklus).docx description Ingen lektie: I modulet skal vi samle op på den aerobe respirationsproces (citronsyrecyklus) og arbejde videre med elektrontransportkæden i "Kroppen i fokus" s. 18-19.Arbejdsspørgsmål_Aerob energiproduktion (elektrontransportkæden).docx description Kære 3dUndervisningen foregår i dag på Øresundsakvariet, hvor vi mødes senest kl. 8.55 (Strandpromenaden 5, 3000 Helsingør). Husk praktisk tøj til en tur på vandet med gummibåd og evt. en madpakke. Undervisningen varer til kl. 15.15.Kh Rikke Ingen lektie, i modulet skal vi samle op på elektrontransportkæden og efterfølgende arbejde med begrebet iltgæld i "Kroppen i fokus" s. 19-22.Arbejdsspørgsmål_Energiproduktion og iltgæld.docx description Ingen lektie, i modulet skal vi arbejde med effekter af højdetræning og begrebet Bohreffekten i "Kroppen i fokus" s. 52-55.Arbejdsspørgsmål til træning i højderne.docx Træning i højderne.pdf Ingen lektie, i modulet skal vi samle op på øvelserne fra studieturen :-)Øvelsesvejledning_Økologi.docx Datasæt vegetationsundersøgelse Tyrol 2025.xlsx
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	3.g Den alpine natur og højdefysiologi Vi har arbejdet med den alpine natur og højdefysiologi i forbindelse med studieturen til Pettneu i Østrig. Inden for økologi-delen har vi beskæftiget os med vegetationszoner i Tyrol, vedplanters tilpasninger til det omgivende miljø samt global opvarmning og biodiversitet i bjergene. Vi har også undersøgt vedplanters zonering på et 3 km. langt transekt fra ca. 1200 til 2200 moh. Inden for fysiologidelen har vi beskæftiget os med affinitet, partialtryk og blodets iltmætning samt undersøgt højdens indvirkning på puls, iltmætning og præstationsevne ved en biptest og steptest. Pensum: Økologibogen s. 16-22, 54-57, 107-116 Kroppen i fokus s. 52-55 Kompendie i økologi Kompendie i fysiologi Øvelsesvejledning til vedplanters zonering (se kompendie i økologi) Øvelsesvejledning til biptest (se kompendie i fysiologi) Øvelsesvejledning til steptest (se kompendie i fysiologi)
Indhold	Kernestof: Ingen lektie, vi starter op på nyt emne om "Forplantning" og arbejder med hormonel signalering. I skal ikke medbringe nogle lærebøger.Arbejdsspørgsmål til hormonel signalering.docx Fysiologi_Hormonsystemet.pdf Lektie: Læs om hormoners opbygning i de scannede sider fra Fysiologibogen, 2. udgave s. 181-186. Lektiefokus: at kunne forklare hvordan fedtopløselige og vandopløselige hormoner udøver deres effekt i målcellen (forklar figur 183 og 184). Lektiens tid Lektie: Læs om hormoner og forplantning i Fysiologibogen, 2. udgave s. 186-189 (indtil kvindens kønsorganer). Lektiefokus: at kunne forklare kønsdifferentieringen hos et foster (figur 197). Lektiens tidsestimat: ca. 25 minutter. Rapportkrav_Øeresunds Ingen lektie, i modulet arbejder vi med kvindens kønsorganer og menstruationscyklus i de scannede sider fra Fysiologibogen, 2. udgave s. 189-193.Fysiologibogen s. 177-204_Hormonsystemet.pdf Arbejdsspørgsmål til kvindens kønsorganer og menstruationscy Forløb: Reproduktion i fare (sexologi/forplantning).Lektie: læs om befrugtning og graviditet i de scannede sider fra Fysiologibogen, 2. udgave s. 193-197. Lektiefokus: 1. at kunne forklare, hvor i kvindens kønsorganer, at ægcellen befrugtes, og 2. at Ingen lektie, i modulet samler vi op på graviditet og befrugtning og går i gang med mandens kønsorganer og kønshormoner i Fysiologibogen 2. udgave s. 197-200.Fysiologibogen s. 177-204_Hormonsystemet.pdf Arbejdsspørgsmål til mandens kønsorganer og sæd Ingen lektie, modulet er afsat til gruppearbejde om prævention og kønssygdomme.Biologi i udvikling_Prævention og kønssygdomme.pdf Gruppearbejde om prævention og kønssygdomme.pptx Ingen lektie, i modulet skal vi se dokumentaren "Reproduktion i fare". Ingen lektie, i modulet skal vi arbejde med en skriftlig opgave om anabole androgene steroider.Opgave om anabole androgene steroider.pdf description Ingen lektie, i modulet skal vi arbejde med en skriftlig eksamensopgave om barnløshed og klamydia.Opgave om barnløshed og klamydia.pdf description Ingen lektie, vi skal undersøge udvalgte produkter for hormonforstyrrende stoffer.Øvelsesvejledning til forsøg med hormonforstyrrende stoffer_3d.docx Rapportkrav til forsøg med hormonforstyrrende stoffer.pptx Ingen lektie, i modulet skal vi videre med forsøget om hormonforstyrrende stoffer.Øvelsesvejledning til forsøg med hormonforstyrrende stoffer_3d.docx description Ingen lektie, vi aflæser data fra forsøget om hormonforstyrrende stoffer og arbejder med en tidligere eksamensopgave om hormonforstyrrende stoffer.Rapportkrav til forsøg med hormonforstyrrende stoffer.pptx Opgave om hormonforstyrrende stoffer.pdf Ingen lektie, i modulet skal vi lave en økotoksikologisk test for at undersøge giftigheden af et hårprodukt hos myggelarver.Øvelsesvejledning til undersøgelse af giftigheden af et hårprodukt.docx Økotoksikologi s. 17-25.pdf Opgave om nedsat følsomhed Læs om hormonforstyrrende effekter i fisk i de scannede sider fra Økotoksikologi s. 15-21. Lektiefokus: at kunne definere begrebet intersex og forklare hvordan spildevandsudledning med hormonforstyrrende stoffer påvirker fisk (fokus på figur 19, 21 o description Ingen lektie, i modulet skal vi aflæse data fra vores toksikologitest med shampoo og myggelarver. Økotoksikologi s. 17-25.pdf Øvelsesvejledning til undersøgelse af giftigheden af et hårprodukt.docx Opgave_Bestemmelse af giftighed.pdf Forsøgsdata.xlsx Ingen lektie, i modulet skal vi arbejde med hormonforstyrrende effekter i fisk i Økotoksikologi s. 17-25.Økotoksikologi s. 17-25.pdf Arbejdsspørgsmål til hormonforstyrrende effekter i fisk_Økotoksikologi s. 17-25.docx Ingen lektie, i modulet skal vi træne analyse af naturvidenskabelig tekst.AN_Fisk på p-piller.pdf Analyse af naturvidenskabelig artikel.docx
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	3.g Proteiner og enzymer I dette forløb har vi arbejdet med proteiners struktur og funktion. Vi har fået indsigt i, hvordan proteiners primær-, sekundær-, tertiær- og kvarternærstruktur stabiliseres af kemiske bindinger, og hvordan den tredimensionelle struktur er afgørende for proteiners funktion.Vi har også arbejdet med enzymer som biologiske katalysatorer og gennemgået, hvordan de virker ved at sænke aktiveringsenergien i kemiske reaktioner. I den forbindelse har vi undersøgt faktorer, der påvirker enzymaktiviteten, herunder temperatur, pH, substratkoncentration og enzymkoncentration. Desuden har vi arbejdet med enzymklasser (oxidoreduktaser, transferaser, hydrolaser, lyaser, isomeraser, ligaser og translokaser) og set på konkrete eksempler på enzymernes rolle i biologiske processer, såsom fordøjelsen og stofskiftet. Pensum: Biokemi s. 29-41, 45-52, 55-60 Øvelsesvejledning til forsøg med gæring Øvelsesvejledning til forsøg med katalase
Indhold	Kernestof: Ingen lektie: i modulet skal vi arbejde proteiners opbygning og funktion i de scannede sider fra Biokemi s. 29-41.Proteiner_Biokemi.pdf Arbejdsspørgsmål til proteiners opbygning og funktion.docx Ingen lektie, i modulet skal vi arbejde med enzymers reaktionshastighed i de scannede sider fra Biokemi s. 45-52.Enzymer_Biokemi.pdf Arbejdsspørgsmål til enzymers reaktionshastighed.docx Ingen lektie, i modulet arbejder vi videre med enzymaktivitet og evt. med enzymklasser i de scannede siger fra Biokemi s. 55-60.Enzymer_Biokemi.pdf description Ingen lektie, i modulet samler vi op på enzymklasser og julehygger :-) Ingen lektie, i modulet skal vi læse om enzymklasser i de scannede sider fra Biokemibogen s. 55-60 og træne eksamensopgaver med enzymklasser.Opgaver om enzymklasser.docx Enzymklasser.pptx Opgaver om enzymklasser.pdf Enzymer_Biokemi.pdf description Ingen lektie, vi arbejder videre med enzymklasser.Opgaver om enzymklasser.pdf description Ingen lektie, vi skal lave forsøg med enzymet katalase. Vi mødes i N117 og laver forsøg i N101.Øvelsesvejledning_Katalase.docx Fællesresultater_Katalaseforsøg_3d.xlsx Rapportkrav til forsøg med katalase.docx Enzymer_Biokemi.pdf Ingen lektie, i modulet arbejder vi med afleveringen om forsøg med katalase.Enzymer_Biokemi.pdf Fællesresultater_Katalaseforsøg_3d.xlsx Rapportkrav til forsøg med katalase.docx Øvelsesvejledning_Katalase.docx
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Tilladte faglige hjælpemidler til prøver Følgende hjælpemidler må anvendes under terminsprøve og skriftlig eksamen: Lærebøger eller scannede sider fra lærebøger som fremgår af undervisningsbeskrivelsen Rapporter Noter Maple, Excel og GeoGebra Lommeregner Numbers OneNote (offline) PowerPoints (offline)
Indhold
Omfang	Estimeret: 0,00 moduler Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb