Holdet 3a SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Christine Elmdal Trolle Pedersen, Pernille Bardino Jensen, Poul Kornerup-Lauridsen
Hold 2023 SA/a (1a SA, 2a SA, 3a SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Identitet og socialisering
Titel 2 Forløb 2: Dansk politik
Titel 3 Forløb 3: Økonomi
Titel 4 Forløb 4: Kriminalitet og straf (PBJ)
Titel 5 Forløb 5: Valg i USA (PBJ)
Titel 6 Forløb 6: Dansk politik 2 (PBJ)
Titel 7 Forløb 7: Diskurser og politisk kommunikation
Titel 8 Forløb 8: International politik
Titel 9 Forløb#10 EUs Udfordringer
Titel 10 Forløb#11 Dansk økonomi, velfærd og grøn omstillin
Titel 11 Køn og identitetsdannelse i senmoderne samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Identitet og socialisering

Primær litteratur:
Brøndum, Peter m.fl. (2017) "Luk samfundet op" (4.udg), Columbus

Supplerende materiale:
• Lærerproducerede PowerPoint-præsentationer
• DR: ”Fie" (1. afsnit)

Begreber og teorier der er gennemgået i forløbet (kernestof):
* Identitet: Forskellige lag i identiteten
* Socialisering: Sommerfuglemodellen – primær og sekundær socialisering
* Reaktioner på senmoderniteten: Ziehe – subjektivering, ontologisering og potensering
* Samfundstyper: traditionelle, moderne og senmoderne
* Giddens: Øget refleksivitet, adskillelse af tid og rum, ontologisk usikkerhed
* Goffman: Roller, frontstage, backstage
* Foucault: socialkonstruktivisme, diskurser, magt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Dansk politik

Primær litteratur:
Brøndum, Peter m.fl. (2017) "Luk samfundet op" (4.udg), Columbus

Supplerende materiale:
• Lærerproducerede PowerPoint-præsentationer

Begreber og teorier der er gennemgået i forløbet (kernestof):
- Ideologier: konservatisme, socialisme og liberalisme
- Partier i Danmark: Alle partier i Folketinget
- Politik: Værdi- og fordelingspolitik
- Partiernes adfærd: Molins model
- Magtens tredeling
- Demokrati og andre styreformer
-  Mediernes magt: Medialisering, fake news, skala over informationskvalitet, årsager til fake news
- Politisk deltagelse: gennemgang af forskellige former for politisk deltagelse, særlig fokus på valgdeltagelse og politisk forbrug

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Forløb 4: Kriminalitet og straf (PBJ)

Begreber og teorier der er gennemgået i forløbet (kernestof):
- Typer af kriminalitet: ejendomskriminalitet, voldskriminalitet, seksualforbrydelser, it-kriminalitet.
- Ungdomskriminalitet og bandekriminalitet, herunder begreber som: Exit-programmer, organiseret kriminalitet, bandepakker, visitationszoner, dobbelt straf.
- Social arv (Bourdieu): Negativ og positiv social arv, kapitaler, habitus, reproduktion
- Stigmatisering (Goffman)
- Årsager til kriminalitet: SNAP-modellen, Merton, Sutherland, Hirschi
- Kriminalitet og integration: Geert Hofstedes kulturdimensioner
-Årsager til at ende i bander: Ernerkendelse (Honneth), Flow-teorien, neostammer (Maffesoli)
- Straf: Panoptikon (Foucault), Den retfærdige straf (Kant), kriminalitetsformelen
- Økonomiske omkostninger ved kriminalitet, igennem podcast
- Resocialisering, utilitarisme
- Metoder i samfundsfag: Kvalitative og kvantitative metoder, Mørketal,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Valg i USA (PBJ)

Undervisningsforløbet er knyttet tæt til grundbogen "USA's Udfordringer" (4.udgave).

Dette forløb har taget udgangspunkt i det amerikanske præsidentvalg i november 2024, herunder det amerikanske demokrati og amerikanske grundlæggende værdi-opfattelser, ved at anvende centrale fagbegreber og teorier til at forstå og forklare centrale kendetegn ved det amerikanske politiske system, styreform, præsidentvalget osv.

Vi har bland andet berørt følgende begreber:
Politiske polarisering
Gerrymandring
Issues-voter
Pocketbook voting
Molins-model
Ego- og Sociotropiske vælgere
Kerne- og marginalvælgere
Det politiske system, herunder de politiske institutioner
Vælgertyper
Checks and balance
Svingstater
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Forløb 7: Diskurser og politisk kommunikation

Primær litteratur:
- Rasmussen, Finn (2018), Medier og politisk kommunikation, Columbus
- Græsborg, Anne og Mette Møller Jørgensen (2014) Diskursanalyse i dansk, Systime, s. 11-16

Sekundær litteratur:
- Tale af Ulla Dahlerup ved DFs årskongres (2003)
- Tale af Mette Frederiksen ved SDs årskongres (2019)
- Henrik Dahls debatindlæg "Kønnet er ikke konstrueret" (2022)
- DR (2018) "Indefra med Anders Agger - Oppositionsleder" https://www.dr.dk/drtv/episode/indefra-med-anders-agger_-oppositionsleder_63019

Begreber der er arbejdet med i undervisningen
- Diskurs
- Diskursanalyse: Nodalpunkt, ækvivalenskæde, hegemonisk/ antagonistisk diskurs
- Framing/ priming
- Medialisering: Forenkling, konkretisering, intensivering, polarisering, personificering
- Nyhedskriterier: Aktualitet, væsentligheden, identifikation, sensation, konflikt
- Habermas og den herredømmefri samtale: sandhed, normativ rigtighed, vederhæftighed
- Typer af medieforbrugere
- Molins model
- Politiske kommunikationsstrategier
- Udregning af konfidensintervaller
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8: International politik

Forløbet har trænet eleverne i at:

- anvende centrale teorier i international politik (realisme, liberalisme, konstruktivisme)

- forklare det internationale systems opbygning og karakter (anarki, magt, orden, institutioner)

- analysere internationale konflikter og samarbejder med faglige begreber

- vurdere stormagters strategier og interesser i globale magtspil

- perspektivere konkrete cases til teorier og strukturelle forhold

- skelne mellem forskellige aktørtyper (stater, IGO’er, NGO’er, MNC’er) og deres handlemuligheder

- arbejde med begrebsanalyse, modelbrug og empiri i skriftlige og mundtlige sammenhænge


Kernestof:

- Teorier i international politik: realisme, liberalisme, konstruktivisme

- Centrale begreber: anarki, magt, sikkerhed, afskrækkelse, interdependens, verdensorden

- Aktører i det internationale system: stater, internationale organisationer, multinationale virksomheder, NGO’er

- Konflikttyper: mellemstatslige konflikter, stormagtsrivalisering, asymmetriske konflikter

- Eksempler fra aktuelle og historiske cases (USA–Kina, NATO–Rusland, Mellemøsten, klima)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#10 EUs Udfordringer

Der blev gennemgået følgende viden og begreber om EU: EU's udvikling, integration i bredden/bredden, økonomisk og politisk integration, det indre marked, EU og ideologierne, EU's politiske system og overblik over hvad EU samarbejder om (på mellemstatsligt og overstatsligt niveau), de danske forbehold.

Viden om integration i Europa/teorier om europæisk integration: funktionalisme, føderalisme, neo-funktionalisme, intergovernmentalisme, store kriser som motor for øget integration i EU.

Litteratur:
- Folketingets EU-oplysning: ”EU på kryds og tværs”, 3. udgave, marts 2025, side 23-39, 47-59, 60-74,  94-95, 105-115, 119-121, 129, 140-150,
- Jacob Langvad: ”Europas svære fællesskab”, 2. udgave, Columbus, side 2020, side 132-141
- Kureer og Frederiksen: "Samfundsfag ", Systime 2012-2015, side 355-363
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#11 Dansk økonomi, velfærd og grøn omstillin

Dansk økonomi, velfærd og grøn omstilling

Forløbet handlede om grundlæggende samfundsøkonomi med økonomiske mål, kredsløb og økonomisk politik – særligt finanspolitik på kort og på langt sigt (det såkaldte økonomiske råderum).

Fokus for forløbet var hvordan den danske samfundsøkonomi påvirkes i en ny usikker tid, hvor der er tre store økonomiske poster som skal finansieres: velfærd (herunder pension), grøn omstilling – og ikke mindst øgede forsvarsudgifter. (

Bæredygtig udvikling og tre grundlæggende økonomiske tankegange gennemgået:
- den liberale økonomiske tænkning, hvor markedsfejl med negative eksternaliteter for klima og miljø kan afhjælpes via langsigtede mål, teknologisk udvikling og grøn kapitalisme indenfor den markedsøkonomiske udviklingsfokuserede klimatilpasning
- den strukturændringsfokuserede klimatilpasning, hvor kapitalismen er årsagen til de negative eksternaliteter for klima og miljø, og derfor skal kapitalismen enten underlægges skrappe statslige krav, eller afskaffes.
- den biocentriske opfattelse, hvor naturens behov kommer før menneskets behov, og derfor skal mennesker tilpasse deres behov til naturens (klimaet og miljøets) behov.

Disse grundlæggende økonomiske tankegange blev anvendt til at undersøge dansk landbrugs produktion/andel af Danmark areal, ejer- og gældsforhold, samt landbrugets påvirkning af klima og dansk vandmiljø (med materialer fra Danmarks Statistik).
Dette førte til CASEN i bæredygtig udvikling: den grønne trepartsaftale mellem staten, landbruget og naturinteresser, som både skal sikre landbrugets indtjeningsmuligheder samtidig med at der indføres en CO2-afgift på landbruget, og der sikres et bedre vandmiljø i danske åer, fjorde og hav.


Litteratur:
- Henrik Kureer: ”ØkonomiNU”, 4. udgave, 2018, Systime, side 22-25, 28-33, 34-44, 79-82, 86-87
- Jacob Graves Sørensen m.fl._IP&Ø_Columbus 2016, side 281-286.pdf
- Lærerproducerede materialer, samt lærer-udvalgte statistikker om dansk landbrug.
- Hjemmesiden "Excel i samfundsfag" anvendes til at forstå beregninger i skriftlig samfundsdag: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer