Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Espergærde Gymnasium og HF
|
Fag og niveau
|
Dans og ballet C
|
Lærer(e)
|
Pernille Vedel Vincent
|
Hold
|
2024 ds1 (2g3g ds1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Intro til Dans; alle kan danse
I introforløbet skaber vi en ramme for at tale om dans. Eleverne danser en simpel folkedans, de arbejder med improvisation og fremvisning og de afprøver en pardans - vals.
De introduceres til de grundlæggende danseformer
Scenisk, social og rituel dans via afprøvning og via tekst.
Efter forløbet har eleverne fået en basis forståelse for feltet "dans".
Danseåret indledes med et forløb der kort introducerer at se og skabe dans, og fra start bryder med ”danseskoledans”. I forløbet skal vi først og fremmest lære hinanden at kende, og eleverne kastes ud i at forholde sig til bevægelser der ikke nødvendigvis er dans i deres øjne.
Danseåret afsluttes ligeledes med deres eget kreative projekt, og dermed slutter året på samme måde som det startede, men i en noget mere avanceret udgave.
Formålet med introforløbet er at vi
- At vi lærer hinanden at kende
- Fra start bryder med danseskoledans
- At vi ”alle er lige”
- At vi får lov at skabe
Indhold:
• Improvisation, brug af egne bevægelser
• Introduktion til Labans begreber (når vi skaber små fraser)
• Introduktion til at se dans og tale om dans (når vi fremviser for hinanden og giver feedback)
• Introduktion til ”den følte fornemmelse” (når vi laver refleksionsskrivning)
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Folkedans - Polka
I dette forløb er der fokus på europæisk/dansk samværsdans 1900 tallet, folkedans, med særligt fokus på Polka.
Eleverne skal arbejde både i gruppe og som klasse. De skal indøve og afprøve forskellige folkedanse.
I folkedans præsenteres eleverne for Reinlænder polka, Totur fra Vejle og dog primært fokus på polkaen. Eleverne skal kunne
-redegøre for samværsdans som genre
- redegøre for polka og polkaens karakteristiske træk
- Redegøre og diskutere hvorfor polkaen skabte røre i det danske selskabsliv
Følgende mål fra fagbeskrivelsen indgår i forløbet:
• kreativt bevægelsesarbejde i samspil med andre
• udføre, koreografere og analysere folkedans, herunder dansetrin, bevægelser og strukturer
• reflektere over det sansemæssigt erfarede
Desuden arbejdes med at lede og at følge hinanden i dansen
Trin, folkedans:
• Hurre-trin
• Chassé-trin
• Gang-trin
• Polkatrin
• Hopsatrin
• Valsetrin
Terminologi, folkedans:
Eleverne skal kunne forstå, vise og forklare følgende ord:
• Ovenstående trin
• Enhåndsfatning
• Almindelig fatning/runddansefatning
• Krydsfatning
• Ret om/avet om
• Modsols/med sols
• Appel
• Kvadrille dans, rækkedans, kredsdans
Perspektivering:
Les lancier - perspektivering til en nutidig selskabsdans fra samme tid som polkaen
Danse eleverne har været igennem:
Den toppede høne
Reinlænder polka
Totur til Vejle
Lege:
Skomagerpolka
Finger-polka
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Formidling
- Selvrefleksion
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
3
|
Screendance
I dette forløb skal eleverne stifte bekendtskab med genren screendans.
Dette forløb er et mini-koreografisk projekt hvor eleverne i grupper skal lave en screendans. De skal selv koreografere, instruere og redigere filmen.
Filmen fremvises på skolen sammen med alle øvrige dansefilm. Desuden sendes én film fra hvert hold til den nationale screendans konkurrence.
Faglige mål:
Teori:
Eleven skal kunne
- beskrive og analysere screendans
-Analysere forskel mellem live og screendans
-Have kendskab til basale filmiske virkemidler
-Kunne analysere og diskutere graden af de filmiske virkemidler og hvordan de påvirker fortælling/fortolkningsmuligheder
-Beskrive screendansens oprindelse og udvikling
Praksis:
- Arbejde med bevægelseskvaliteter der understøtter filmens tema
- Arbejde med form - kroppens former
- Koreografisk arbejde
- Kunne gøre brug af filmiske virkemidler; klipning, zoom, vinkler, lys, farve mm.
Eleverne vurderes på deres koreografiske evner:
- Deres evner til at udtænke en idé og finde på bevægelse
- Deres evner til at gøre brug af rum
-Deres evner til at gøre brug af forskellige relationer; synkron/kanon/solo-kor/fragmentarisk
-Deres evne til iscenesættelse af kroppe
-Deres evne til at bruge kamera og filmiske virkemidler
Skriftligt arbejde: Krediteringsseddel. Evt. med lille beskrivelse af proces
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Scenisk dans Ballet
I dette forløb er der fokus på scenisk dans i 1800 tallet, ballet. Der perspektiveres til moderne dans i form af GAGA-teknik.
Eleverne skal arbejde både i gruppe og som klasse.
I ballet præsenteres eleverne for ballettens historie og udvikling. Med særligt fokus på Bournonville. De skal efter forløbet kunne redegøre for
- scenisk dans som genre
- Ballettens rødder i hofkulturen
- Ballettens udvikling fra underholdning til professionel og teknisk praksis
- Den danske romantiske ballet og August Bournonvilles kendetegn
Følgende mål fra fagbeskrivelsen indgår i forløbet:
• kreativt bevægelsesarbejde i samspil med andre
• udføre, koreografere og analysere folkedans og ballet, herunder dansetrin, bevægelser og strukturer
• reflektere over det sansemæssigt erfarede
Desuden arbejdes med at lede og at følge hinanden i dansen
Trin og terminologi ballet:
Eleverne skal kunne forstå, vise og forklare følgende ord:
- Ballettens kropsholdning
- De fem positioner
- Symetriske og asymetriske ampositioner
- Plié og grand plié
- Relevé
- Tendu
- Degagé
Perspektivering:
Workshop i GAGA teknik
Netflix serie "MOVE" Afsnit 2: Ohad Naharin
Workshop og dokumentar introducerer en radikalt anderledes måde at tænke æstetik, dansetræning og fortælling på.
Dokumentar og workshop fungerer som kontrast til balletten og gøre os i stand til at analysere forskelle (og ligheder). Ligeledes er workshoppen en introduktion til hvad moderne dans kan være.
Forløbet afsluttes med en ekskursion til Det kongelige teater hvor vi skal se "Breakfast with Bournonville"
4 modulers undervisning, 3 modulers ekskursion
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Formidling
- Selvrefleksion
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
5
|
Streetdance (samværsdans)
I dette forløb skal holdet arbejde med hiphop, under temaet streetdance - eller samværsdans.
Vi bevæger os i dette forløb udenfor Europa, og kigger på hiphop som et eksempel på hvordan samværsdans kan opstå og præges af de folk der danser, deres kultur og den tid den danses i. Vi kigger også på hvordan dansen bevægede sig fra at være en undergrundsdans til at være mainstream. Konkret gennem Per Pedersens fortælling og tekst om dansens indtog i popkulturen; musikvideoer, dansefilm mm.
.
Hiphop:
Kunne bevæge sig med hiphoppens karakteristiske bevægelseskvalitet:
tunge bevægelser, lavt tyngdepunkt, bounce og jacking
Andet:
Demonstrere relevant faktuel viden om hiphoppens oprindelse, kulturelle betydning og udbredelse til Danmark
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Personlige
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
6
|
Det koreografiske projekt
Det koreografiske projekt - eksamensprojektet
"Der prøves i evnen til at udvikle og realisere dans og i evnen til at forstå og forklare centrale pointer i processen og produktet. Varigheden af dansen er ét til to minutter pr. eksaminand, og hele præsentationen må vare højst 10 minutter"
Formål med projektet:
• At udforske bevægelsers form og dynamik med udgangspunkt i egne bevægelser og udvalgt stilart.
• At formidle en følelse/stemning/tema ved hjælp af dans, rum og lyd
• At arbejde selvstændigt med dans som udtryksform
• At give eleverne mulighed for at skabe deres eget danseværk
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- Arbejde kreativt, innovativt og selvstændigt med bevægelsesprocesser (i samspil med andre)
• Reflektere over det sansemæssigt erfarede, den skabende proces og produktet
• Demonstrere relevant, faktuel viden om danseteknikker (terminologi) og danseformer
Bedømmelseskriterier:
I bedømmes på jeres håndværksmæssige, kunstneriske og videnskabelige færdigheder.
• Med håndværksmæssige færdigheder forstås selve dansen, og kompleksiteten i jeres koreografi.
• Med kunstneriske færdigheder forstås om I lykkes med at danse med en intention. At I "vil noget" med dansen, og ikke "bare" laver en opvisning.
• Med videnskabelige færdigheder forstås at I kan analysere jeres dans ud fra Labans begrebsapparat og inddrage relevant terminologi og evt. Kultur og historie. Disse færdigheder viser I, i jeres synopsis.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Søge information
- Projektarbejde
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Projektarbejde
|
Titel
7
|
Eksamensorientering
I dette forløb laver eleverne en årsprøve i danseanalyse, som supplement til fremvisningen af deres eksamensprojekt.
Formålet med prøven er:
At give eleverne mulighed for at vise deres analytiske evner,
At give dem erfaring med den teoretiske del af eksamen i dans C
På baggrund af prøven bliver eleverne i stand til at stille kvalificerede spørgsmål til eksamensformen.
Desuden samler vi op på den teoretiske del af året der er gået.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/57/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65066093593",
"T": "/lectio/57/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65066093593",
"H": "/lectio/57/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65066093593"
}