Holdet 3c Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Lars Mikkelsen
Hold 2023 Ke/c (2c Ke, 2c Ke øv, 3c Ke, 3c Ke øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Introduktion til Kemi
Titel 2 2. Ionforbindelser
Titel 3 3. Molekyler
Titel 4 Organisk kemi 1
Titel 5 Blandinger og Koncentration
Titel 6 Syrer og baser
Titel 7 Redoxreaktioner
Titel 8 Organisk kemi 2
Titel 9 Ligevægte
Titel 10 Syrer og baser 2
Titel 11 Reaktionshastighed
Titel 12 Repetition og mundtlig træning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Introduktion til Kemi

Emner:
Det periodiske system (herunder hovedgruppe, periode, atomnummer og systematikken i opbygningen)
Bohrs atommodel (herunder atomkerne, protoner, neutroner, elektroner, elektronskaller og koblingen til grundstoffernes placering i det Periodiske system)
Læsning af kemiske formler
Afstemning af reaktionsligninger

Materiale:
Basiskemi C:
Kap.1: Grundstoffer s.6-15, s.18-26 (indtil afsnittet ”Grundstoffernes forekomst”)

Forsøg:
Ingen forsøg tilknyttet forløbet.

Relaterede forsøg fra grundforløbet:
1. Måleøvelse

Faglige mål:
-Anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger
-Relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-Udtrykke sig mundtligt og skriftligt om kemiske emner med inddragelse af fagsprog og -begreber
-Demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng

Arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, arbejde med digitale platformer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Ionforbindelser

Emner:
Neutrale atomer, ion, cation, anion
Redoxreaktion (her bare det basale koncept i reaktionstypen)
Simple ioners ladning bestemt ud fra det periodiske system
Sammensatte ioner
Elektrostatiske kræfter
Ionbindinger
Ionforbindelser
Navngivning af ionforbindelser
Iongitter / krystalgitter
Formelenhed
Krystalvand
Tilstandsformer
Ionforbindelsers egenskaber
Opløselighed af ionforbindelser, let- og tungtopløselige ionforbindelser, opløselighedens temperaturafhængighed
Opløselighedsreaktioner
Fældningsreaktioner
laboratorie- og kemikaliesikkerhed
Håndtering af laboratorieudstyr samt rengøring og oprydning
Identifikation af kemiske reaktioner, beskrivelse af resultater fra forsøget
Forsøgsdesign
Ionforbindelser ifm crime scene investigation

Materiale:
Basiskemi C Kap 2: Ioner og ionforbindelser: s.30-47

Forsøg:
1. Kaliumnitrats opløselighed (Modul 5)
2. Fældningsreaktioner (modul 9)
3. Design af forsøg + identifikation af ioner i "krudtslam"-prøver (temamodul 1+2)

Faglige mål:
-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder
tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
-gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
-anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
-anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-demonstrere viden om kemis identitet og metoder
-anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, arbejde med digitale platforme, eksperimentelt arbejde, skriftligt arbejde, rapportarbejde, projektarbejde, mundtlige fremlæggelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Molekyler

Emner:
Kemiske forbindelser
Forskellige bindingstyper
Valenselektroner, valensskal (kobling til det Periodiske system)
Ædelgasreglen
Covalent binding
Molekyle
Elektronprikformler
Elektronpar, lonepairs
Strukturformel (herunder strukturerne tetraeder, pyramideformet, lineært og bøjet / vinklet)
Elektronegativitet (og forskel i elektronegativitet mellem grundstoffer)
Polaritet (herunder polære og upolære bindinger, partiel ladning / delladning, polære og upolære molekyler)
Videnskabsteori og videnskabsetik i kemi
Metodisk tilgang i kemi
Fritz Haber, Haber-Bosch processen og etik i kemi, casearbejde om videnskabsetiske problemstillinger

Materiale:
Basiskemi C Kap.3: s.56-61, 64-74

Forsøg:
1. Forsøg med polaritet og opløselighed (modul 7)

Faglige mål:
-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
-gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
-anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng -formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-demonstrere viden om kemis identitet og metoder

Arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppearbejde med opgaver, individuelt arbejde, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde, arbejde med molekylebyggesæt, casearbejde
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal Fældningsreaktioner 13-10-2024
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Organisk kemi 1

Emner:
Strukturformler, zigzagformler
Funktionelle grupper og stofklasser i organisk kemi
Opbygning og navngivning af carbonhydriderne (alkaner, alkener, alkyner), alkoholer, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, ester, aminer
Intermolekylære vekselvirkninger
Stofklassernes fysiske egenskaber og dettes kobling til deres strukturelle opbygning
tlc
Strukturisomeri, stereoisomeri
Reaktionstyper i organisk kemi (forbrændingsreaktioner, substitution, addition, ellimination, kondensation, hydrolyse, redoxreaktioner i organisk kemi)
Fedtstoffer, mættet og umættet fedt
Klassiske tests til stofidentifikation i organisk kemi

Materiale:
Basiskemi C Kap.6 Et indblik i den organiske kemi s.116-138
BasisKemi B:
Kap.4 Carbonhydrider s.116-134
Kap.5 Karakteristiske grupper og stofklasser i den organiske kemi s.142-154, s.158-172
Kap.6 Isomeri s.192-198, s.201-208 (midt)

Forsøg:
1. Intermolekylære vekselvirkninger og vandopløselighed af alkoholer (modul 12)
2. TLC af smertestillende lægemidler (modul 16)
3. Øvelse med alkaner og alkener (modul 20+21)
4. Forsøg med identifikation af ukendte organiske stoffer (modul 27)

Relaterede forsøg fra grundforløbet:
1. Oxidation af alkoholer
2. Gæringsøvelse

Faglige mål:
-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-demonstrere viden om kemis identitet og metoder
-anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger

Arbejdsformer:
klasseundervisning, virtuelle demonstrationsforsøg, gruppearbejde, individuelt arbejde, posterarbejde, videopræsentationer, mundtligt og skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Blandinger og Koncentration

Emner:
Homogene og heterogene blandinger
Stofmængdekoncentration, stofmængde, mol, volumen, beregning af stofmængdekoncentration
Omregning af enheder
Avogadros tal
Fortyndingsberegninger, "fortyndingsformlen"
Udførelse af fortynding i praksis (herunder kobling mellem beregninger og laboratoriearbejde)
Matematiske sammenhænge i kemi og anvendelsen af matematik i kemi
Anvendelse af kemiske formler
Lambert-Beers lov
Spektroskopi (spektrofotometri), absorption af lys, absorbans
Mængdeberegning, masse, molarmasse
Reaktionsligningen i mængdeberegning
Stofmængdebestemmelse ud fra reaktionsligningen
Beregning af molarmasse ud fra det periodiske system
Ækvivalente mængder
Udbytteprocent og dennes anvendelighed
Separationsformer
Titrering, fældningstitrering, titreringsbregninger

Materiale:
Basiskemi C:
Kap.5 Blandinger: s.100-101, s.104-107, s.109-115
Kap.4 Mængdeberegning: s.82-95
BasisKemi B Kap.5 Karakteristiske grupper og stofklasser i den organiske kemi s.183-190

Forsøg:
1. Bestemmelse af den molære ekstinktionskoefficient for kobber(II)sulfat (modul 4+5)
2. Syntese af jern(II)sulfat (modul 12-14)
3. Forsøg med bestemmelse af saltindhold i havvand (modul 15)

Relaterede forsøg fra grundforløbet:
1. Betanin i rødbeder

Faglige mål:
-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog -indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
-gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
-anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng -anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-demonstrere viden om kemis identitet og metoder
-anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger

Arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, regneopgaver, skriftligt arbejde, rapportarbejde, eksperimentelt arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Syrer og baser

Emner:
Definition af Brøndsted syrer og baser
Definition af Stærke/ikke-stærke syrer og baser
Reaktionsligninger for syrer / basers reaktion med vand
Opstilling af ligevægtsloven for syrer/basers reaktion med vand
Syrestyrkekonstanten og basestyrkekonstantens betydning
Mikromodeller vs makromodeller for ikke-stærke syrers/basers opløsning i vand
Definition af amfolytter, Vands autoprotolyse / autohydronolyse, Vands ionprodukt
Koncentrationen af oxoniumioner og hydroxidioner i rent vand og i opløsninger af syrer/baser
Den matematiske funktionen (operator) "p"
pK_s og pK_b, sammenhæng mellem pK_s og syrestyrke, sammenhæng mellem pK_b og basestyrke
Sammenhængen mellem K_s og K_b for korresponderende syre-basepar
Sammenhængen mellem pK_s og pK_b for korresponderende syre-basepar
Definitionen af pH, beregning af pH
pH skalaen (sur, neutral, basisk opløsning)
pH indikatorer og valg af pH-indikator
Beregning af koncentrationen af oxoniumioner og pH for stærke og ikke-stærke syrer (baseret på valg af korrekt formel - ikke ved opstilling af ligevægt og ICE skema)
Beregning af koncentrationen af hydroxidioner og pOH for stærke og ikke-stærke baser (baseret på valg af korrekt formel - ikke ved opstilling af ligevægt og ICE skema)
Sammenhængen mellem pH og pOH i en opløsning
Kolorimetrisk titrering
Potentiometrisk titrering

Forsøg:
1. Potentiometrisk titrering af en svag syre med en stærk base (modul 5)
2. Kolorimetrisk titrering af en svag syre med en stærk base (modul 7)

Materiale:
BasisKemi C Kap 7 Syre-basereaktioner s.152-170
BasisKemi B Kap.3 Syre-basereaktioner s.72-78, s.81-91, s.107-111

Faglige mål:
-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
-gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
-anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-demonstrere viden om kemis identitet og metoder
-anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger

Arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, regneopgaver, arbejde med mikroskopiske og makroskopiske modeller, mundtligt og skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forsøg titrering af Havvand 09-03-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Redoxreaktioner

Emner:
Redoxreaktioner, reduktion, oxidation
Oxidationstrin, bestemmelse af oxidationstrin
Afstemning af redoxreaktioner
Spændingsrækken

Materiale:
BasisKemi C Kap.8 Redoxreaktioner s.172-184

Forsøg:
1. Forsøg med spændingsrækken (modul 6)

Faglige mål:
-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
-anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger

Arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppearbejde med opgaver, individuelt arbejde, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Organisk kemi 2

Emner:
Strukturformler, zigzagformler
Funktionelle grupper og stofklasser i organisk kemi
Opbygning og navngivning af carbonhydriderne (alkaner, alkener, alkyner), alkoholer, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, ester, aminer
Intermolekylære vekselvirkninger
Stofklassernes fysiske egenskaber og dettes kobling til deres strukturelle opbygning
tlc
Strukturisomeri, stereoisomeri
Reaktionstyper i organisk kemi (forbrændingsreaktioner, substitution, addition, ellimination, kondensation, hydrolyse, redoxreaktioner i organisk kemi)
Fedtstoffer, mættet og umættet fedt
Klassiske tests til stofidentifikation i organisk kemi

Materiale:
Basiskemi C Kap.6 Et indblik i den organiske kemi s.116-138
BasisKemi B:
Kap.4 Carbonhydrider s.116-134
Kap.5 Karakteristiske grupper og stofklasser i den organiske kemi s.142-154, s.158-172
Kap.6 Isomeri s.192-198, s.201-208 (midt)

Forsøg:
1. Intermolekylære vekselvirkninger og vandopløselighed af alkoholer (modul 12)
2. TLC af smertestillende lægemidler (modul 16)
3. Øvelse med alkaner og alkener (modul 20+21)
4. Forsøg med identifikation af ukendte organiske stoffer (modul 27)

Relaterede forsøg fra grundforløbet:
1. Oxidation af alkoholer
2. Gæringsøvelse

Faglige mål:
-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-demonstrere viden om kemis identitet og metoder
-anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger

Arbejdsformer:
klasseundervisning, virtuelle demonstrationsforsøg, gruppearbejde, individuelt arbejde, posterarbejde, videopræsentationer, mundtligt og skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ligevægte

Emner:
Dynamisk ligevægt
Reaktionsligningen for en ligevægt
Homogen ligevægt
Ligevægtskonstanten, betydningen af ligevægstkonstantens størrelse
Reaktionsbrøk, ligevægtsloven, reaktionsbrøken ift ligevægtskonstanten
Ikke-ligevægt, Le Chateliers princip og forskydning af ligevægte (koncentration, temperatur, tryk)
Exoterme og endoterme reaktioner
Energidiagrammet for ligevægte

Materiale:
BasisKemi B Kap.2 Kemisk ligevægt s.28-42, s.44-45

Forsøg:
1. Forskydning af en ligevægt (modul 6)
Videoer af forsøg med indgreb i en ligevægt, hvor eleverne har arbejdet med at observere hvilke indgreb der foretages samt effekten af indgrebene, og at koble dette til ligevægtsloven for reaktionen:
1. https://www.youtube.com/watch?v=RjFW3smI1fY
2. https://www.youtube.com/watch?v=XqboaYTTxo8 (brugt til videoaflevering)

Faglige mål:
-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde (på basis af observerede forsøg)
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter (på basis af observerede forsøg)
-gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
-anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
-anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-demonstrere viden om kemis identitet og metoder

Arbejdsformer:
klasseundervisning, virtuelle demonstrationsforsøg, gruppearbejde, individuelt arbejde, regneopgaver, arbejde med mikroskopiske og makroskopiske modeller, posterarbejde, videopræsentationer, mundtligt og skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Syrer og baser 2

Emner:
Definition af Brøndsted syrer og baser
Definition af Stærke/ikke-stærke syrer og baser
Reaktionsligninger for syrer / basers reaktion med vand
Opstilling af ligevægtsloven for syrer/basers reaktion med vand
Syrestyrkekonstanten og basestyrkekonstantens betydning
Mikromodeller vs makromodeller for ikke-stærke syrers/basers opløsning i vand
Definition af amfolytter, Vands autoprotolyse / autohydronolyse, Vands ionprodukt
Koncentrationen af oxoniumioner og hydroxidioner i rent vand og i opløsninger af syrer/baser
Den matematiske funktionen (operator) "p"
pK_s og pK_b, sammenhæng mellem pK_s og syrestyrke, sammenhæng mellem pK_b og basestyrke
Sammenhængen mellem K_s og K_b for korresponderende syre-basepar
Sammenhængen mellem pK_s og pK_b for korresponderende syre-basepar
Definitionen af pH, beregning af pH
pH skalaen (sur, neutral, basisk opløsning)
pH indikatorer og valg af pH-indikator
Beregning af koncentrationen af oxoniumioner og pH for stærke og ikke-stærke syrer (baseret på valg af korrekt formel - ikke ved opstilling af ligevægt og ICE skema)
Beregning af koncentrationen af hydroxidioner og pOH for stærke og ikke-stærke baser (baseret på valg af korrekt formel - ikke ved opstilling af ligevægt og ICE skema)
Sammenhængen mellem pH og pOH i en opløsning
Kolorimetrisk titrering
Potentiometrisk titrering

Forsøg:
1. Potentiometrisk titrering af en svag syre med en stærk base (modul 5)
2. Kolorimetrisk titrering af en svag syre med en stærk base (modul 7)

Materiale:
BasisKemi C Kap 7 Syre-basereaktioner s.152-170
BasisKemi B Kap.3 Syre-basereaktioner s.72-78, s.81-91, s.107-111

Faglige mål:
-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
-dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
-gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger
-anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-demonstrere viden om kemis identitet og metoder
-anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger

Arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, regneopgaver, arbejde med mikroskopiske og makroskopiske modeller, mundtligt og skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forsøg Indgreb i ligevægt 23-11-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Reaktionshastighed

Emner:
Definition af reaktionshastighed
Reaktionsmekanisme og elementarreaktioner
Hastighedsudtryk, hastighedskonstanten
Nødvendige forhold for at en reaktion kan ske
Faktorer der påvirker reaktionshastigheden (herunder katalysatorer)
Energidiagrammet, aktiveringsenergi
Exoterme reaktioner, endoterme reaktioner
Energidiagrammets sammenhæng med reaktionsmekanismen og reaktionshastighed
Hastighedsudtrykket og reaktionsorden (i grove træk)


Forsøg:
1. Spaltning af hydrogenperoxid - kvalitativ tilgang til optimering af forsøg (koncentration og katalysatorer) (modul 4)
2. Optimering af fyrværkeri (afholdt ifm afslutning)

Materiale:
BasisKemi B s.6-27

Faglige mål:
-anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
-relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
-indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde - demonstrere viden om kemis identitet og metoder
-anvende fagets viden og metoder til analyse, vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger

Arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppearbejde med opgaver, individuelt arbejde, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde, regneopgaver, rapportarbejde.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Titrering af eddikesyre 04-01-2026
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer