Holdet 2024 Sa - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Johanne Littrup
Hold 2024 Sa (3g Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Udfordres demokrati og medier af digitalisering?
Titel 2 Køn, krop og seksualitet i digitale samfund
Titel 3 Dansk politik
Titel 4 Dansk økonomi og velfærd
Titel 5 EU's udfordringer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Udfordres demokrati og medier af digitalisering?

Fokus for forløbet var nutidens digitaliserede mediebillede og borgernes individualiserede mediebrug, hvilket kan udfordre den fælles opfattelse af sandt og falsk, samt den demokratiske samtale i samfundet, og dermed videre udfordre den samfundsfaglige tillid og sammenhængskraften i vestlige demokratier.

Forløbet havde særlig fokus på de stærke postfaktuelle demokratiske tendenser ved de amerikanske præsidentvalg i 2016, 2020 og 2024, samt om andre stater kan have en interesse i at påvirke det amerikanske demokrati via hybride magtmidler som fx informationskrig (misinformation og påvirkningskampagner).

Forløbet havde videre fokus på hvordan den globaliserede digitalisering har forandret mediebilledet i åbne, vestlige demokratier (det danske mediebillede var case her), da Techgiganter i dag dominerer kritisk infrastruktur indenfor kommunikationssektoren, som kan nå ud til alle – børn, unge og voksne og påvirke dem både socialt og politisk, fx borgernes opfattelse af såvel indenrigspolitiske som udenrigspolitiske emner. Dette hænger i høj grad sammen med, at de klassiske redaktionelle massemediers gatekeeper-funktion er meget udfordret af den direkte forbindelse mellem techgiganten og den enkelte bruger, og derfor er staterne blevet gennemhullede på kommunikationsområdet, dvs. de har ikke magten til at kontrollere ulovligheder og fake news i dette individualisere mediebillede.  

Litteratur:
- Oliver Boserup Skov m.fl. ”Samf på B”, Columbus, 3. udgave, 2022, side 89-104
- Peter Brøndum &  Banke Hansen: ”Luk samfundet op!”, 4. udgave, Columbus, 2021, side 152-166
- Læreproduceret maleriale, blandt andet med begreber om data, algoritmer, opmærksomhedsøkonomi og overvågningskapitalisme, det postfaktuelle demokrati, samt gatekeeper og tillidsbegrebet fra følgende bøger og samfundsfag.dk:
- Finn Rasmussen: ”Medier og politisk kommunikation”, Columbus 2018, side 144-146
- ”LIKE”, redigeret af Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks,
Center for Boblestudier, Københavns Universitet, 2019, side 98-105, 152-159
Ole Hedegaard Jensen: ”Medier og meningsdannelse”: Systime 2021, side 79-81
https://samfundsfag.dk/begreber/sociologi/kommunikation-medier/gate-keeper/
https://samfundsfag.dk/begreber/sociologi/oevrige/tillid/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Køn, krop og seksualitet i digitale samfund

Forløbet havde fokus på hvad der former synet på køn, krop og seksualitet – om det samfundets struktur og normer -  eller om det er individerne selv som former opfattelsen af, hvordan køn skal være, hvordan vores kroppe skal se ud, og hvordan sex skal være (begrebet om det seksuelle script blev inddraget).

Forløbet havde derfor også fokus på magtbegreber, begreber og teorier om opfattelsen af køn, samt om mænd og kvinder er ligestillede når det angår opfattelsen af køn, krop og seksualitet i samfundet (bl.a. fokus på samtykkeloven fra 2020).

Forløbet havde særlig fokus på pornoen som samfundsfænomen, samt den digitale udvikling, og hvad børn og unge møder på internettet om køn, krop og seksualitet. I den forbindelse udarbejdede eleverne et projekt om hvad der påvirker unges opfattelse af køn, krop og seksualitet i det senmoderne digitale samfund, samt komme med et bud på en seksualundervisning som passer til nutidens børne- og ungeliv.

Forløbet inddrog desuden en række grundlæggende sociologiske begreber om identitetsdannelse og  socialisering, samt sociologerne Giddens, Ziehe og Goffman for at forstå samfundsudviklingen.

Forløbet blev afsluttet med at undersøge en række samfundstendenser omkring børn og unges liv og trivsel, som Trivselskommissionens rapport fra februar 2025 har peget på som væsentlige, herunder hvordan samfundsudviklingen og individualiseringen har medført rådvildhed blandt børn og unge, at børne- og ungelivet er blevet digitaliseret de sidste 10-15 år, samt ikke mindst nye idealer for børn og unge - som især stammer fra online-livet.

Litteratur:
- Oliver Boserup Skov m.fl.:” Samf på B”, 3. udgave, Columbus, 2022, side 14-20, 23-36, 44-55
- Ulla Nedergård Pedersen og Søren Mortensen: ”Sex, køn og grønser”, Columbus/Nucleus, 2024, side 25-31, kapitlet om ”Grænser og gråzoner”’
- Trivselskommissionens rapport, side 65-71: https://www.trivselskommissionen.dk/
- Mediesundhed for børn og unges undersøgelse fra 2021 af 15-18-åriges møde med pornoficeret og seksualiseret indhold online (vi så præsentationen af undersøgelsen og læste pixi-udgaven af undersøgelsen): https://mediesundhed.dk/wp-content/uploads/2022/05/10x10_cm_rapport_PIXI_v4.pdf
- Diverse cases, samt lærerproducerede oversigter

Besøg af sexolog og formand for Mediesundhed for bøn og unge: Heidi Als Ringheim 16.12.2024: snak om ”drenge drukner i porno” og begrebet kvælningssex, samt snak om undersøgelsen om 15-18-årige møder af porno og seksualiseret indhold online


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk politik

Fokus for forløbet var danske politiske skillelinjer, herunder betydningen af ideologi og fordelingspolitik og værdipolitik, samt udvikling fra overvejende fokus på materielle værdier/”old politics”, til også fokus på postmaterielle værdier/”new politics”.

Forløbet havde desuden fokus på teorier om vælgeradfærd (classvoter, issuevoter, kernevælger, marginalvælger, Bourdieus teori og minervamodellen), samt teorier om partiadfærd (Molins model, Kaare Strøms teori, Downs teori), og endelig begrebet populisme.

Desuden var der fokus på betydningen af vælgernes mediebrug, samt den voksende politiske skillelinje mellem center-periferi, også kaldet ”Centrum-Danmark”(København og de store byer) versus ”Udkants-Danmark” (provinsen og landområderne).

Forløbet havde videre fokus på tre store temaer som præger nutidens danske politik: velfærd (her særligt fokus på pensionsalder), stigende forsvarsudgifter i en ny usikker verden, samt grøn omstilling.

Litteratur:
- Boserup Skov m.fl.:” Samf på B”, 3. udgave, Columbus, 2022, side 147-158, 184-210
- Synopsis-opgave i Dansk politik

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk økonomi og velfærd

Forløbet handlede om grundlæggende samfundsøkonomi med økonomiske mål, kredsløb og økonomisk politik – særligt finanspolitik på kort og på langt sigt (det såkaldte økonomiske råderum).

Fokus for forløbet var hvordan den danske samfundsøkonomi påvirkes i en ny usikker tid, hvor der er tre store økonomiske poster som skal finansieres: velfærd (herunder pension), grøn omstilling – og ikke mindst øgede forsvarsudgifter. Disse udgifter skal i høj grad finansieres ved at Danmark stadig skal kunne handle med resten af verden, særligt Europa, men også USA er særlig vigtigt for dansk eksport.

Hovedvægten i forløbet var på hvordan dansk økonomi skal kunne finansiere velfærd og forsvar i en usikker verden, mens den grønne omstilling blev eksemplificeret med den grønne trepartsaftale mellem staten, landbruget og naturinteresser, som både skal sikre landbrugets indtjeningsmuligheder - og sikre mindre CO2-udledning fra landbruget samt et bedre vandmiljø i danske åer, fjorde og hav.

Litteratur:
- Boserup Skov m.fl.:” Samf på B”, 3. udgave, Columbus, 2022, side 169-172, 178, 211-240
- diverse lærerproducerede oversigter
- synopsis-opgave: Dansk økonomi og velfærd


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 EU's udfordringer

Fokus på forløbet var EU’s udvikling, fra afslutningen på 2. verdenskrig som førte til starten på EU, som samarbejdede tæt med USA både militært og økonomisk i den vestlige verden.

Forløbet gennemgik grundlæggende viden om EU’s institutioner, den økonomiske og politiske udvikling EU har gennemgået, samt hvordan det påvirker Danmark politisk og økonomisk at medlem af EU – herunder betydningen af EU’s toldunion og det indre marked, samt forsvarssamarbejdet.

Forløbet havde videre fokus på en række teorier om EU’s udvikling, hvor især teorierne om neo-funktionalisme, intergovernmentalisme og ikke mindste teori om ”De store kriser” er interessante i en tid med usikkerhed om forholdet til USA – både militært i NATO og økonomisk med handelskrig.

Litteratur:
- Boserup Skov m.fl.:” Samf på B”, 3. udgave, Columbus, 2022, side 129-135
- Jacob Langvad: ”Europas svære fællesskab”, 2. udgave, Columbus, side 2020, side 132-141
- Kureer og Frederiksen: "Samfundsfag ", Systime 2012-2015, side 355-363
- Lærerproducerede oversigter
- Synopsis-opgave: EU's udfordringer


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer