Holdet 2r ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Lea Engelbrecht Lavtsen, Martine Max Andersen, Poul Kornerup-Lauridsen, Rolf Mortensen
Hold 2024 ks/r (1r ks, 1r ks Hi, 1r ks re, 1r ks sa, 2r ks Hi, 2r ks re, 2r ks sa, 2r ks)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 HIS: Vikingerne kommer!
Titel 2 HIS: Danmark som slavenation
Titel 3 HIS: Ideologiernes kamp
Titel 4 SAMF: Det gode samfund (politik)
Titel 5 REL: Etik
Titel 6 Det Gode samfund Religion
Titel 7 KS: Køn og magt
Titel 8 Økonomi
Titel 9 HIS: Revolutioner, gennembrud og styreformer del 1
Titel 10 KS: Kina
Titel 11 HIS: Revolutioner, gennembrud og styreformer del 2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 HIS: Vikingerne kommer!

I dette forløb har vi arbejdet med vikingetiden (793-1066) med fokus på Danmarks statsdannelse og kristning, historiebrug og periodisering. Eleverne er blevet introduceret til de grundlæggende begreber i kildekritik og blevet sat til at skrive deres egne kilder med særlig tendens. Forløbet endte ud i et projektarbejde med forskellige emner inden for tidsperioden.


Primære kilder:
Jellingestenene
Widukinds beretning om kristningen af Danmark
Adam af Bremens beretning om kristningen af Danmark
Plakater med vikingehistoriebrug (Folkeafstemningen 1920, Dansk Folkepartis ungdom, 2020, DNSRP’s landsstævne, 1938)

Baggrundsmateriale:
Grundbogen "Danmarkshistorien - mellem erindring og glemsel"
DRTV: Historien om Danmark - "Vikingetiden", 2017.
Jeannette Varberg: “Kilderne til Vikingetiden” i Viking. Ran, ild og sværd, Gyldendal, 2019., s. 19-21 (uddrag)
Podcast: Vores Danmarkshistorie - "Vikingetiden", 2022

Faglige mål og kernestof
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, regionale og europæiske udvikling
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
-viden om fagets identitet og metoder
-hovedlinjer i Danmarks historie: middelalder
-forskellige samfundsorganiseringer
-stats- og nationsdannelse i Danmark
- ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 HIS: Danmark som slavenation

I forløbet "Danmark som slavenation" har klassen arbejdet med perioden 1692-1917: Dansk vestindien fra begyndelsen og til vi solgte øerne til USA. Forløbet er rammesat ud fra spørgsmålet om, hvordan vi danskere tænker tilbage på slavetiden, og vi har derfor holdt en debat om, hvorvidt Danmark skal sige undskyld til de nuværende US Virgin Islands. Vi har herudover gennemgået de vigtigste årsagssammenhænge for det danske slaveris opståen og endelige afskaffelse. Vi har også arbejdet med historiebrug ifm. filmen "Viften" og afsluttet forløbet med en ekskursion til København.

Primære kilder:
- Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day på St. Croix, 31. marts 2017 (tale)
- Forordning om negerhandelen, 16. marts 1792 (lovbestemmelse)
- Carl von Linnés klassificering af 'menneskeracer' (1758)
- En guvernørs oplevelser (1792)
- Synet på sorte. Uddrag om Vestindien fra en dansk geografibog, der viser et eksempel på synet på sorte i første halvdel af 1900-tallet i Danmark.
- "Viften" (2023)

Baggrundstekster:
- Grundbogen "Danmarkhistorie - mellem erindring og glemsel", s. 65-68
- "Dansk vestindien - fra dansk koloni til amerikansk territorium" (2016), s. 21-27, 39-47, 81-84, 89-95, 123-128
- DRTV: "Slavenation Danmark" (2017), første og sidste afsnit
- "En fremtid som frie mennesker" fra "Vores historier", s. 34-36


Faglige mål og kernestof:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden
mellem ca. 1500 og 1900
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 HIS: Ideologiernes kamp

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 SAMF: Det gode samfund (politik)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 REL: Etik

Forløbet undersøger etik med fokus på sekulær etik herunder forskellen på pligt- og nytteetik, men vi inddrager også kristen etik. Forløbet undersøger sundhedsetiske dilemmaer som aktiv dødshjælp, rygning og alkohol indtag, samt anvendelse af økonomiske midler i sundhedsvæsenet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 KS: Køn og magt

Forløbet "Køn og magt" er et KS-forløb.



HIS:
I historie har vi arbejdet med 4 forskellige feministiske epoker: 1. bølgefeminisme, 2. bølgefeminisme, 3. og 4. bølgefeminisme. Fra kvinders kamp for retten til arbejde, uddannelse og stemmeret i slutningen af det 19. århundrede til #metoo-kampagnen i 10'erne.

Faglige mål og kernestof:

- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

• politiske og sociale revolutioner

• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

• historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
"Kampe for ligestilling", 2021, Denise Lindegaard Nielsen, Elisabeth Lollike Ørsted (grundbog)
Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy galla, 2020 (tale)
"Arbejdsstyrken fordelt på køn 1960-1991", 1992, Ligestillingsrådet (tabel)
"Tryghed i beskæftigelsen! Gør gode tider bedre", 1960, Socialdemokratiet (plakat)
"Kvindeballade", 1977, Kvindeballadegruppen (sang)
"Susanne Giese - Kvindekamp og moderskab" i Kvinde kend din historie, 2021, Gry Jexen (podcast)
"Husmorens storhed og fald - fra karklud til kvindekamp", 2013, DR2 (dokumentar) https://www.dr.dk/drtv/episode/husmorens-storhed-og-fald_-fra-karklud-til-kvindekamp_274084
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Økonomi

Indhold:
I forløbet lærer vi om, hvordan dansk økonomi fungerer. Vi tager afsæt i det økonomiske kredsløb for at finde ud af, hvordan de forskellige sektorer hænger sammen. Dernæst undersøger vi, hvordan det går med økonomien ved at kigge på de økonomiske mål. Og vi ser på, hvilke handlemuligheder politikerne har i forhold til at forbedre økonomien. I forløbet arbejder vi bl.a. med begreberne: det økonomiske kredsløb, den offentlige sektor, de økonomiske mål (vækst, lav ledighed, lav inflation, balance på betalingsbalancen, balance på de offentlige finanser), finanspolitik, pengepolitik, strukturpolitik.

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
-undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
-formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 HIS: Revolutioner, gennembrud og styreformer del 1

I dette forløb har vi arbejdet med revolutioner og gennembrud. Forløbet var delt op i to dele, hvoraf første del handlede om revolutioner generelt; især med fokus på den franske revolution. Anden del arbejdede med det, man kan kalde "den danske revolution", hvor danskerne først og fremmest opnår demokrati, og senere begynder at kæmpe for arbejderrettigheder i kølvandet på de teknologiske gennembrud i industrialiseringen. Midt i forløbet spillede vi rollespil, hvor eleverne blev inddelt i fabrikker og uformelle fagforeninger, og så skulle de tage kampen op mod arbejdsgiveren!

Hele forløbet mundede ud i, at eleverne skulle skrive mini-sso ud fra problemstillinger og opgaveformuleringer. Her var overemnerne "arbejdernes kamp for bedre vilkår" og "arbejdernes vilkår", og i opgavens analysedel skulle der laves en kildekritik af alt fra en landarbejders dagbog til Louis Pios artikel "Maalet er fuldt".

Kernestof og faglige mål:
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Materialer:
"Grundloven, folket og magten" i "Historien om Danmark", DR.dk, 2017 (dokumentar)
Uddrag fra Historieportalen.dk om revolutioner: Afsnittet "Revolutioner" og "Den franske revolution", ca. 15 sider.
"Jens vejmand", Jeppe Aakjær, 1905
Ifm mini-sso: selvvalgt fremstillingsmateriale til redegørelsen og forskellige skriftlige kilder til analysen, herunder Louis Pios "Maalet er fuldt" (1872) og "Fabriksarbejderne" (1872), artiklerne ”Optøjerne ved Grønttorvet (1918)” og  ”De blodige Begivenheder i Gaar (1918) fra henholdsvis Berlingske Tidende og Klassekampen. ”En landarbejders erindringer (1852-1914)”, "En husmands erindringer (1870-1910)" og ”En ufaglært kvindes erindringer”.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 KS: Kina

Dette forløb er et KS-forløb.


HIS:
I historie handler forløbet om Kinas historie med en række vigtige nedslag: Ydmygelsens århundrede i 1800-tallet, Mao Zedongs kommunistiske revolution i 1949, det store spring fremad, kulturrevolutionen, Deng Xiaopings reformer, massakren ved den himmelske fredsplads og nutidens overvågningssamfund.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.

Materialer:
Historieportalen: ”Kinas moderne historie – fra forældet kejserrige til økonomisk supermagt”, ca. 20 sider.
Dr.dk: https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-hvorfor-er-taiwan-saa-vigtig-for-kina-og-usa_329776, 15 minutter (dokumentar)
Tyran: Mao, 5 afsnit af 30 minutter (podcast)
Dr.dk: https://www.dr.dk/drtv/se/verdens-braendpunkter_-beijing-1989_49157, 15 minutter (dokumentar)
DR2: "Massakren på den himmelske fredsplads " (40 minutter)


Kilder:
Erindringer fra kulturrevolutionen: Uddrag fra ”Kina i ti ord” (2019) af Yu Hua
”En rødgardists beretning”, The political biography of Dai Hsiao-Ai af Bennet, Gordon A. & Montaperto, Ronald N., 1980
”Socialisme med særlige kinesiske”, Uddrag fra en samtale, som Deng Xiaoping har med en japansk delegation om ”Reform og åbning”.
"Xi Jinpings tale ved mødet i anledning af 40-året for udsendelsen af beskeder til landsmænd i Taiwan, 2. januar 2019"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer