Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Espergærde Gymnasium og HF
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
Lærer(e)
|
Pernille Bardino Jensen
|
Hold
|
2024 sa/t (1t sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Grundforløb i samfundsfag: Ungdomskultur
Beskrivelse:
Omdrejningspunktet for grundforløbet i samfundsfag er problemstillingen: Hvordan kan det være, at unge i Danmark på trods af frihed, rigdom og valgmuligheder, har så dårligt mentalt helbred?
Gennem forløbets ni moduler introduceres eleverne til de samfundsfaglige discipliner: sociologi, politik og økonomi. I forløbet inddrages både kvalitative og kvantitative data.
Begreber:
Giddens (individualisering, aftraditionalisering, øget refleksivitet og ontologisk usikkerhed)
Bourdieu (habitus, økonomisk, kulturel og social kapital, felt)
Bernsteins sprogkode-teori
Magt former (Direkte, indirekte og Institutionaliseret)
Lovgivningsprocessen
Medboger
Civilsamfund, interesseorganisationer, græsrodsbevægelser
Social mobilitet (generations- og karrieremobilitet)
positiv/negativ social arv
mønsterbrydere
Kernestof:
̶ identitetsdannelse og socialisering
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
1 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Forløb 1: Identitetsdannelse og socialisering
Hvordan lærer vi mennesker de normer, værdier og færdigheder, som er nødvendige i samfundet, og som skaber betingelser for at vi kan integrere os i samfundet? Hvad bestemmer vores adfærd?
Følgende begreber er gennemgået i forløbet og kendskab til begreberne og evnen til at bruge disse begreber udgør de faglige mål:
Socialisering: Sommerfuglemodellen – primær og sekundær socialisering og multisocialisering model
Social kontrol – Sanktioner
Identitet: : Forskellige lag i identiteten
Traditionel samfund, Moderne samfund, Senmoderne samfund
Anthony Giddens kendetegn: Adskillelse af tid og rum, Øget refleksivitet, Udlejring af de sociale relationer.
Thomas Ziehes begreber: Kulturel frigørelse og formbarhed.
Ulrich Becks kendetegn ved det senmoderne samfund.
Reaktioner på senmoderniteten: Ziehe – subjektivering, ontologisering og potensering
De forskellige livsformer
Minervamodellen
Pierre Bourdieus tre kapitalformer.
Social mobilitet og social arv.
Kultur og nationalitet og Bindestregs identitet
Honneth : Kampen om anerkendelse
Rosa: Acceleration, resonans
Kernestof:
̶ identitetsdannelse og socialisering
̶ sociale og kulturelle forskelle.
- ligestilling mellem kønnene.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Forløb 2: Dansk politik
Hvilket politiske partier er der i Danmark og hvad er politiske ideologier? Hvorledes træffes de politiske beslutninger i Danmark, samt i en mere global sammenhæng. Hvilke politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund?
Følgende begreber er gennemgået i forløbet og kendskab til begreberne og evnen til at bruge disse begreber udgør de faglige mål:
Politisk ideologier, liberalisme, konservatisme og socialisme
Ideologiske forgreninger
Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik
Politiske partiers adfærd
Vælger adfærd
Magtens tredeling
Demokrati og andre styreformer
Det politiske system og magt
Politisk deltagelse og medborgerskab
Medierne - den fjerde statsmagt (Mediernes rolle)
Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Forløb 3: Dansk økonomi
Hvilket behov skal mennesket have opfyldt for at kunne leve et godt og lykkeligt liv?
Følgende emner / begreber er gennemgået i forløbet og kendskab til emnerne/begreberne og evnen til at bruge disse udgør de faglige mål.
Mangel- og vækstbehov
Maslows behovspyramide
Markedmekanismerne, udbud og efterspørgsel
Markedet, Det civile samfund, staten
Samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb.
Velfærdstrekanten og de 3 arenaer for behovsopfyldelse
Hvad er god økonomi? - De økonomiske mål
Markedsøkonomi, Planøkonomi, Blandingsøkonomi
Økonomisk politik -finansøkonomi -pengepolitik -strukturpolitik
Velstand og velfærd
Velfærdsstatens interne udfordringer
Kernestof:
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/57/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65295040912",
"T": "/lectio/57/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65295040912",
"H": "/lectio/57/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65295040912"
}