Holdet 2p ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Kamille Launbjerg, Mads Christian Jensen, Thomas Hangård Rasmussen
Hold 2025 ks/p (1p ks, 1p ks Hi, 1p ks re, 1p ks sa, 2p ks, 2p ks Hi, 2p ks re, 2p ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hekse
Titel 2 Romerriget
Titel 3 Nazismen og Holocaust
Titel 4 KS1: Køn og Ligestilling
Titel 5 ISLAM
Titel 6 Identitet i forandring (særfagligt samfundsfag)
Titel 7 KRISTENDOM
Titel 8 Folketingsvalget 2026 (særfagligt samfundsfag)
Titel 9 Køn og ligestilling (særfagligt)
Titel 10 Koloniernes tid
Titel 11 Den danske samfundsøkonomi
Titel 12 ETIK
Titel 13 Mennesket og industri
Titel 14 Kina (KS2-forløb - samfundsfag)
Titel 15 Religion i Kina
Titel 16 Den Opdelte Verden
Titel 17 KS2: Kina

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hekse

Formål:
Forløbet skal gøre eleverne i stand til at...
- Forklare, analysere og diskutere synet på hekse og behandlingen af disse hovedsageligt under Reformationen og i Renæssancen.
- Forstå og formidle ligheder og forskelle mellem 1500 - og 1600-tallets hekseri og heksetro og nutidens heksekultur.  
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Indhold:
Forløbets kernestof er:
- Dansk historie og identitet
- Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- Historiefaglige metoder
- Historiebrug.

Metode:
Metode:
- Korte forforståelsesaktiverende og lærerstyrede øvelser med fokus på afklaring af begreber og forklaring af koloniale forhold og systemer for eleverne.
- Ud-af-klasseværelset aktiviteter der skal udbygge deres egen forståelse af fagrelevante begreber og desuden Reformationens og Renæssancens syn på hekse.
- Dialogøvelser (parvis og med hele klassen) med fokus på at diskuterer kildemateriale og cases der rejser bestemte etiske spørgsmål.
- Undervisningen bygges op omkring klasseundervisning på både formidlings - og problemorienteret plan eftersom eleverne skal have en solid grundviden om hekse i og uden for Danmark.
- I klasseundervisningen anvendes også en procesorienteret tilgang til kildematerialet for at sikre en dybere forståelse af den heksetanken.
- Der veksles mellem diverse former for CL-øvelser der skal styrke elevernes forståelse af forskellige relevante fagtermer og teorier.

Materialer:
- Eva Becher, "Hekse", Systime - Kap. 1-9
- Arthur Racham, 1909 – ”Hansel and Gretel meet the Witch at her Gingerbread house”. Illustration fra engelsk 1909-udgave af Bdr. Grimms Eventyr.
- "The Witch: Paranoia", Trailer, 2015, Robert Eggers
- Brev fra borgmester Johannes Junius til hans datter Veronica, 24. juli 1628
- Bødlen Herman Høkers beretning, 1686
- Uddrag af Heksehammeren, 1487
- Illustration af ”Skammens kys / Osculum infame”) - Francesco Maria Guazzos Compendium maleficarum, 1608
- Skitse af en heks / troldkvinde som blander ting i sin keddel omgivet af forskellige skabninger – Jan van de Velde II, 1626
- Tysk illustration af torturmetoder, 1508, Tengler's Laienspiegel.
- "Jeg er heks", 2012, Odense Filmværksted, Siri Frederiksen og Søren Skovgaard Pedersen
- 'Spørg mig om alt: Heks', DR3, 2016
- Saudi-Arabien vil henrette kvinde for heksekunster', Morten Rasmussen, Kristeligt Dagblad, 2008
- ’Beskyldninger for hekseri rammer stadig flere afrikanske børn’, Ulla Poulsen, Kristeligt Dagblad, 2016 (uddrag)

Evaluering:
- Formativt: Klassen evaluerer på arbejdsformer og på hvad de godt kunne tænke sig mere/mindre af i kommende forløb. Samtidig vurderer de også deres individuelle mulige fremskridtsområder.
- Summativt: Elevernes studiebog udfyldes.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romerriget

Formål:
Eleverne skal kunne:
- Forklare og diskutere hvad der karakteriserede Romerrigets styreformer og ifm. hermed på hvilken rolle ledere som Gaius Julius Cæsar og Augustus spillede i rigets historie.
- Redegøre for hvordan det romerske samfund udviklede sig og hvorledes dette løbende blev indrettet socialt, politisk og økonomisk.
- Forklare og diskutere kulturelle skikke (gladiatorkampe, teater) og religiøse strømninger (kristendommens fremvækst) også være i fokus.
-  Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng.
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur.
- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold:
Forløbets kernestof består af...
- Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Historiefaglige metoder
- Historiebrug.

Metode:
- Klasse-, gruppe og individuel undervisning på formidlingsorienteret plan - Læreren er til at starte med meget aktiv men eleverne skal i stigende grad mere på banen og vænnes til at sige noget.
- Der arbejdes efter både induktive og deduktive principper. Læreren er central men eleverne skal gradvist udvise mere selvstændighed og løse opgaver m.m i grupper eller individuelt med minimal lærerstyring.
- Der arbejdes ud fra spiralprogression. Dvs. samspillet mellem en overordnet problemstilling og et delelement i den er i konstant fokus.

Materialer:
- Peter Frederiksen, "Vores Verdenshistorie - Bind 1", 2020, Kap. 3, s. 52-86
- Joachim B. Olsen, ”Udtalelse om Romerriget”, Jyllands Posten, 2011
- Polyb, ”Om Roms forfatning”
- Gladiator, Ridley Scott, 2000, 00.00-13.00 ca. – ”Battle in Germania”
- Josefus om den romerske hær
- Livius om retfærdig krig
- Sueton: Kejserbiografier - Divus Au
- Gaius Julius Cæsar, ”Borgerkrigen”, (46 f.kr.)
- Sveton om Cæsars politik (75-150 e.kr.)
- Dio Cassius om mordet på Cæsar, (155-235 e.kr.)
- 'Kristendommen', Det Gamle Rom, 2011, DRK (50 min.)
- 'The Stolen Eagle', Rome, Michael Apted, 2005 (52 min)
- Juvenal: Gladiatorernes tiltrækningskraft
- Varro og Columella om slaven i det romerske landbrug
- Plinius d. Yngre til Trajan og Trajans svar, 109-111 evt.
- Uddrag af historikeren Tacitus’ ”Annales”-tekster – Bog 15, Kap. 4 ”Om de kristne under Nero”
- Uddrag af Milanoediktet, 313 evt.
- Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang, 1781 (uddrag)
- Peter Ørsted: Det romerske imperium - Antikkens Fællesmarked? 1986 (uddrag)
- Peter Fibiger Bang: Imperiets undergang, 2017 (uddrag)

Evaluering:
- Standpunkt i studiebog
- Tutorsamtaler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Nazismen og Holocaust

Formål:
Gennem deres arbejde med forløbet er målet at eleverne skal kunne...
- Anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- Formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- Forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

Indhold:
Forløbet er bygget op omkring følgende kernestofområder...
- Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiefaglige metoder
- Historiebrug.

Metode:
Undervejs i forløbet skal eleverne...
- Kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- Gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
- Formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- Argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- Kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter

Materialer:
- Sofie Lene Bak, "Nazisme og Holocaust", Kap. 1-9 (fra Historieportalen)
- Undergrundsrapport fra Det Tyske Socialdemokratiske Parti om forfølgelsen af jøder, august 1935
- Buchenwald-rapporten om homoseksuelle
- Instruks til tysk politi om håndteringen af romaer og sintier, 17. oktober, 1939
- "Høstfest": 18.000 jøder drabt på én dag, 1943
- Halina Berenbaums beretning om ankomsten til Majdanek
- Elisabeth Guttenberger om ankomsten til Auschwitz
- Samtale mellem Rudolf Höss og Leon Goldensohn, 8. april, 1946
- Uddrag fra Rudolf Höss’ personlige optegnelser, februar 1947.
- "Ordinary Men: The Forgotten Holocaust", 52 min. Netflix, 2022
- Jonathan Glazer, "The Zone of Interest", 100 ´min. 2023
- Brev fra Mordecai Anielewicz, leder af oprørerne i Warszawa, til Yitzhak Zuckerman, den 23. april 1943
- Opfordring offentliggjort i en illegal ghetto-avis, 20. september 1942
- Uddrag af SS-Brigadeführer Jürgen Stroops rapport om imødegåelsen af det jødiske oprør i ghettoen i Warszawa, 1943
- Hannah Arendt, "Om Ondskabens Banalitet", uddrag af "Eichmann i Jerusalem...", 1963
- Arne Lund, ’Vestens medansvar for Holocaust’ uddrag af Arbejderen, 24. dec. 2023
- Søren Nørgaard, ’Nej, krigen i Gaza kan ikke sammenlignes med Holocaust”, Debatindlæg fra Jyllands-Posten, 2024

Evaluering:
- Karaktersamtaler m. fokus på faglig progression.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 KS1: Køn og Ligestilling

Formål:
Eleverne skal i dette forløb lære at...
- Hvordan det politiske og samfundsmæssige og kulturelle syn på spørgsmålene om "køn" og "ligestilling" har udviklet sig i Danmark fra d. 19. til det 21. århundrede.
- At trække paralleller mellem perspektiver på "Køn og Ligestilling" på tværs af tid og geografi.
- Anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- Formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
- Forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng.
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur. I denne forbindelse vil lovgivningsarbejdet i d. 20 århundrede, samt bevægelser som Dansk Kvindesamfund, Rødstrømperne og #MeToo også undersøges.
- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier.
- Anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Indhold:
Forløbet er bygget op omkring følgende kernestofområder...
- Dansk historie og identitet
- Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Historiefaglige metoder
- Historiebrug.

Metode:
- Primært er undervisningsmodulerne bygget op omkring sekvenser der skal træne elevernes faglige læsning og læse-skrive strategier. Disse indledes af korte læreroplæg.
- Gruppearbejde (såvel som pararbejde) indgår også som en fast arbejdsform - både i Matrix og CL-former.
- Som forberedelse til KS-projektet som forløbet knytter sig til bliver arbejdet med synopsisgenren og opstillingen af faglige problemstillinger centralt i dette forløb.

Materialer:
- Dorte Chakravary og Hanne Mortensen, "De Danske Kvinders Historie", 2 udg. 2021, Systime, Kap. 1-6
- Brev fra Abigail Adams, hustru til den senere præsident John Adams, 1776
- Olympe de Gouges: Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder, 1791
- Mary Wollstonecraft: Uddrag fra Et forsvar for kvinders rettigheder (1792)
- Karoline Graves, ”Ægteskab ca. 1850”, (1910)
- Tabel over ansatte og indtjening ved I.H. Rubens Dampvæveri, 1873
- Ida Jessen, ufaglært kvindelig arbejder (uddrag)
- Maren Vest (1885-ukendt årstal), ufaglært landarbejder (uddrag)
- Oversigt over kønsarbejdsdelingen på landet i 1800-tallet (1987)
- Antal af Studenter i aarligt Gennemsnit 1889-1924
- Embedseksaminer fordelt efter Fakulteter
- Rødstrømpebevægelsens aktioner i København (uddrag)
- Oversigt over husholdningsskoler 1895-1915
- Tabel over ændring i antal af tekniske apparater til hjemmet i procenttal for hele landet, 1955-1965
- Erhvervsfrekvens 1960-2000
- Gifte kvinder på arbejdsmarkedet – 1960-1970
- Anna Lohse i diskussion med politikerne i Odense
- Uddrag af "Om Kvindens Stemmeret ved de kommunale Valg".  Indlæg i "Dagbladet", Caroline Testman, 1887
- Uddrag af Resolution fra Nordisk Kvindesagsmøde 1988: Kvindens Valgret, Lørdag Aften den 14. Juli 1889
- Antal legalt provokerede aborter og aborthyppighed pr. 1000 kvinder i perioden 1940-1986, udvalgte år
- Gyrithe Lemche, "Tale paa Skamlingsbanken ved Dansk Kvindesamfunds Fællesmødeden 4. Juni 1912"
- Provst J.V. Petersens svar til Kristeligt Kvindeblad, 1910
- Referat fra det stiftende møde for Danske Kvinders konservative Forening d. 17. juni 1914
- Elever, der i 1915 og 2014 fuldførte uddannelser
- Morten Valner S. Grymer-Hansen i Information, 8. april 2021
- Guccis tøjkampagne 'My body My choice', 2019
- Antal ledere efter sektor og køn 2010-2017
- Gallup 1969 – Fri Abort
- ”Ustyrlig” (2023), trailer, Nordisk Film, 2 min.  
- Journal 5305: Karoline blev anbragt på pigehjemmet på Sprogø, indslag fra Tv2 Syd, 2020
- 'Deadline: Judith Butler om vores kønsdebat', 5 april, 2023

Evaluering:
- KS-projekt 2 afvikles med både gruppesynopsis og internt afholdt gruppeeksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 ISLAM

I dette forløb har vi arbejdet med islam med fokus på religionens oprindelse, centrale trosforestillinger og ritualer. Med udgangspunkt i Ninian Smarts religionsmodel og Hjärpes model har vi analyseret islams tekster, praksis og forskellige fortolkninger.

Eleverne har arbejdet med udvalgte koranvers, hadither, Muhammeds afskedsprædiken, grundbogstekster samt film og dokumentarer om muslimsk tro og hverdag. Der har været særligt fokus på de fem søjler, profeten Muhammeds betydning samt forholdet mellem religion og samfund.

Forløbet blev afsluttet med et miniprojekt om kønsroller i islam, hvor eleverne undersøgte forskellige fortolkninger af køn, familie og seksualitet med udgangspunkt i både religiøse kilder og nutidige muslimske stemmer.

Materialer:
Baggrundsstof: Lene Madsen et al, Grundbogen til Religion C, 3. udg. (København: Systime, 2019) s. 116, 118-129, 131-133, 135-137, 141-146,  330, 335-336
Klassiske tekster:
Sura 2:23
Sura 4:34
Sura 7:80-81
Sura 24:31
Sura 33:59
Sura 65:1-2

Hadith

Sunan Abi Dawud 591
Al-Bukhari, Sahih al-Bukhari, hadith 5235
Al-Bukhari, Sahih al-Bukhari, Kitab al-Libas, hadith 5886

Andre religiøse kilder

Muhammeds afskedsprædiken (Ibn Ishaq, ca. 704-768 e.v.t.)

Repræsentative tekster
Moustapha Kassem m.fl. (Demokratiske Muslimer i Danmark): "Vi tror på en sekulær islam", Politiken, 08.02.2008 (Grundbogen, tekst 5, s. 141-142)
Hizb-ut-Tahrir om synet på samfundet (Grundbogen, tekst 6, s. 142-143)


Supplerende materialer:
MUHAMMAD: The Last Prophet (animeret film)
Religionsnørden: Islam

Sneaking a Camera into Mecca to Film Hajj: The World's Largest Pilgrimage


Ramadan – hvordan føles det at faste i et døgn?
Hassan må ikke spise og drikke
Duaa er muslim
Muslimske pigers dagbog: Ægtemand og ægteskab
Det slører stadig – Latifah hos politiet
Apoteket
Adam og Noah, skole-hjem-samtaler
Herrens Veje (DR)
Foredrag med Abdel Aziz Mahmoud
Iman Meskini (SKAM) om at bære hijab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 KRISTENDOM

I dette forløb har vi arbejdet med kristendommens grundlæggende trosforestillinger ift synd og frelse, samt Jesus' rolle heri. I den forbindelse har vi både arbejdet med nadveren som ritual, kirkerummets indretning, men også det kristne menneskesyn og den kristne etik. Vi har arbejdet med bibeltekster til at forstå fremstillingen af Jesus og dennes rolle i kristendom samt lignelser, der illustrerer hans forkyndelse.

Derudover har eleverne kort arbejdet med reformationen og Martin Luthers betydning for udviklingen af den protestantiske kristendom. Afslutningsvis har forløbet inddraget kristne syn på køn gennem bibeltekster, moderne debatindlæg og artikler om kvinder, kønsroller og embede i kirken som optakt til første tværfaglige forløb om Køn og Ligestilling. Her er Hjärpes model fra islam-forløbet kommet i spil igen.

Materialer
Lene Madsen mfl., Grundbogen til Religion C , (systime 2019) s.71-74, 80-83,  89-94
Bodil Junker Pedersen m.fl., Religion på Kryds og Tværs (Plenum, 2021), s. 55-58 (Om køn)

Klassiske tekster:

Den Apostolske Trosbekendelse

Mark 1,1-11
Mark 15,34

Matt 1,1-16
Matt 5-7 (Bjergprædikenen)
Matt 13,24-30 (Ukrudtet og hveden)
Matt 25,31-40 (Verdensdommen)

Luk 10,25-37 (Den barmhjertige samaritaner)
Luk 15,11-32 (Den fortabte søn)
Luk 18,9-14 (Farisæeren og tolderen)
Luk 23,46

Joh 1,1-14
Joh 19,30

Paulus - 1 Kor 14

Ritualtekster
Tekst 7: Præstens ord som optakt til nadverritualet
Tekst 8: Indstiftelsesordene til nadveren
Tekst 9: Prædiken, Skærtorsdag i Odense Domkirke

Repræsentative tekster

"Mandlig præst: Jeg kan ikke stå og være med til at give kvinder et embede" (TV2.dk, 2017)

Supplerende materialer:
Rasmus Fahrendorff: "Martin Luthers hustru ændrede hans syn på kvinder" (Kristendom.dk, 2016)
Therese Fischer-Larsen: "10 kvinder i Bibelen" (Religion.dk, 2012)

Bibelen Leth Fortalt:
Skabelsesberetningen
Syndefaldet
Moses og De Ti Bud
Jesus og synderne
Jesus' korsfæstelse


The Story of Martin Luther (Playmobil Animation)
LutherLike (rap)
Luther (filmtrailer)


DR's 5 skarpe om kristne ritualer
Lady Gaga: Judas (musikvideo)
Forside til Christian III's Bibel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 10 Koloniernes tid

Formål:
- Forløbets mål er...
      - At introducere eleverne for bestemte elementer og udviklinger i kolonihistorisk sammenhæng og disse væsentlighed såsom Europas opdagelse og kolonisering af den nye verden, den trans-atlantiske slavehandel, livet i kolonierne, kolonimagternes fremstilling af de koloniserede lande og befolkninger, Danmark som kolonimagt, særligt med fokus på forholdet til Grønland og Vestindien.
      - At udstyre eleverne med en forståelse af kolonisering som en handling der er fysisk og kan ses som både givende og invasiv og som en identitetstilstand der ligeså kan anskues som konstruktiv og destruktiv.
      - At illustrere for eleverne hvordan mødet mellem kolonisterne og de indfødte folk foregik, isærdeleshed med henblik på identitetsudviklingerne hos begge grupper.

Indhold:
Kernestoffet i forløbet er således:
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Globalisering
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metode

Metode:
- Korte forforståelsesaktiverende og lærerstyrede øvelser med fokus på afklaring af begreber og forklaring af koloniale forhold og systemer for eleverne.
- Ud-af-klasseværelset aktiviteter: Stationsøvelser der skal udbygge deres egen forståelse af fagrelevante begreber, forholdene mellem kolonier og kolonimagter samt spørgsmålet omkring kolonisternes menneskesyn.
- Dialogøvelser (parvis og med hele klassen) med fokus på at diskuterer kildemateriale der belyser bestemte historisk-etiske spørgsmål.
- Undervisningen bygges op omkring klasseundervisning på både formidlings - og problemorienteret plan eftersom eleverne skal have en solid kolonihistorisk grundviden.
- I klasseundervisningen anvendes også en procesorienteret tilgang til kildematerialet for at sikre en dybere forståelse af den kolonitanken og de menneskesyn der driver den.
- Der veksles også mellem diverse former for CL-øvelser der skal styrke elevernes forståelse af forskellige relevante fagtermer og teorier.

Materialer:
- Pernille Ipsen, Kap 7, s. 255 260 i 'Fokus 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion', 2019
- Peter Bejder og Benjamin Kristensen, 'Merkantilisme og danske tropekolonier, ca.1600-1917', 2018
- Niels Brimnes, 'De Vestindiske Øer (Dansk Vestindien)', 2017, (Danmarkshistorien.dk)
- Niels Brimnes, 'Den danske koloni på Guldkysten', 2012, (Danmarkshistorien.dk)
- Niels Brimnes, 'Tranquebar, 1620-1845', 2018, (Danmarkshistorien.dk)
- Transkript af §20-spørgsmål fra Henningsen til Rasmussen, 2009
- Genstart, "Barn af et eksperiment", DR-Lyd, 2021
- "Columbus om sine opdagelser", Christopher Columbus, 1493
- "Motecuzomas opfattelse af de fremmede", Bernadino de Sahagun, 1530-40
- Juan Gines De Sepulveda om de indfødtes natur, 1550
- Bartolome de las Casas’ beretning om ”Vestindiens tilintetgørelse”, 1542
- Francisco de Jerez om mødet med Atahualpa, 1532 – udgivet 1534
- Hernan Cortes til Karl d.5 om ”Tenochtitlan”, 1519
- Guvernør Philip Gardelins Slavereglement af 5. september 1733
- Chr. 7 til Schimmelmann, Forordning om Neger-Handlen, 16. marts 1792
- Om Ove Gieddes ekspedition til Ceylon og Tranquebar 1618-1622
- Deadline-udsendelse. 21/7, 2017 - 25 min.  

Evaluering:
- Mundtlig feedback - Løbende på progression i timerne og på evt. fremlæggelser.
- Lærer-elev samtaler - Fokus på udikling og forventninger til skoleåret.
- Klassesnak om progression i taksonomisk forståelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Den danske samfundsøkonomi

Fokus er på den danske samfundsøkonomi, og  hvordan det går i dansk økonomi lige nu.

Du skal lære om:
- hvilke mål der er for en sund samfundsøkonomi, og om dansk økonomi er sund lige nu.
- hvilke målkonflikter der kan være mellem de samfundsøkonomiske mål.
- 'det økonomiske kredsløb', der er en god analysemodel til at forstå og forklare hvordan en samfundsøkonomi fungerer.
- udbud og efterspørgsel og hvordan disse påvirker prisdannelsen.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 ETIK

Forløbet undersøger etik, herunder forskellen på pligt- og nytteetik. Desuden undersøges aktivdødshjælp  og abort som etisk dilemma.
Forløbet repeterer også etik i religionerne kristendom og islam.

Faglige mål:
Opnå et indblik i den sekulære etik samt etiske problemstillingerne i nutiden.
Få kendskab til pligtetik, nytteetik.
Opnå indsigt i hvilke etiske problemstillinger, som knytter sig til aktiv dødshjælp.
Opnå indsigt i hvilke etiske problemstillinger, som knytter sig til abort.
Opnå indsigt de etiske dimensioner af islam og kristendom.

Nøglebegreber: Etik, pligtetik, nytteetik, regeletik, sindelagsetik, aktiv dødshjælp, assisteret selvmord, passiv dødshjælp, palliativ behandling, autonomi, abort, 18-ugersgrænse, senabort, abortmodstand, næstekærlighed, biblicistisk etik, situationsetik, islam, iman, ishan, jihad, sharia.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Mennesket og industri

Formål:
- Forløbet omhandler sammenspil mellem "Menneske" og "Industri" under og efter industrialiseringens begyndelse i 1700-tallet.
- Forløbet har til formål...
      - At introducere eleverne til de ideologiske, sociale, økonomiske og teknologiske udviklinger der havde betydning for industrialiseringen af Europa fra 1750 til 1900.
      - At give eleverne en klar forståelse af sammenhængen mellem udviklingen af ideologiske tanker og et samfunds teknologiske fremskridt.
      - At gøre eleverne i stand til at redegøre for og anvende historiefaglige begreber såsom "historiesyn", "menneskesyn" og "fremmedebilleder".
      - At præsentere eleverne for hvordan industrisamfundene samt de menneskesyn der præger perioden 1750-1900 påvirker de sociale og menneskelige forhold i Europa.

Indhold:
Kernestoffet i forløbet udgør således...
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder

Metoder:
- Undervisningen er bygget op om et varieret indhold og ligeledes arbejdsformer.
      - I hver lektion præsenteres og gennemgås relevant historisk baggrundsstof og kildemateriale af læreren for eleverne.
      - Alle forklaringer og gennemgange af stoffet suppleres med forforståelsesaktiverende øvelser af forskellige slags der skal styrke elevernes forståelse af kilderne og deres historiske ophav.
      - Eleverne bliver også sat til at redegøre og analyse for hinanden og bliver derfor også i hver lektion sat sammen i forskellige gruppetyper.
      - Klasseundervisning på både formidlings - og problemorienteret plan
      - Dette giver mulighed for at give klassen en kollektiv og ensartet forståelse af baggrunden for kildematerialet samt central fagterminologi men på sigt også for at eleverne kan samarbejde og samtale mere om diverse faglige problemstillinger.
      - Gruppeundervisning af formidlings - og procesorienteret art.
      - Diverse CL-øvelser - Især historiefaglige rollespil er blevet anvendt som arbejdsform da det gør eleverne i stand til at leve sig mere ind i den historiske virkelighed de skal undersøge.

Materialer:
- Helle Folkersen, "Industrialiseringen - Da verden blev moderne", 2020, Kap. 1, 3, 9
- Alexander Hecklen m.fl., 'Tusindvis af mundbind...", DR, 2020
- Hobsbawm (1962), om industrialiseringens begyndelse i England.
- Crouzet (1966), om industrialiseringens begyndelse i England.
- Artikel om "Slaget på Fælleden", bragt i "Socialisten", d. 6. maj 1872
- Artikel om "Slaget på Fælleden", bragt i 'Berlingske Tidende', d. 6 maj 1872
- Artikel om "Slaget på Fælleden", bragt i 'Fædrelandet', d. 6 maj. 1872
- 'Strejftog paa det Kvindelige Erhvervs Omraade', Socialdemokraten, 1887
- Louise Nørlund; 'Kvindernes Lønningsforhold', fra 'Kvinden og Samfundet', 1885
- Gimleprogrammet 6.-8. juni 1876
-  Det Socialdemokratiske Arbejderpartis 1888-program
- Uddrag af 'Septemberforliget', 5. september, 1899.
- Fagforbundenes afvisning af arbejdsgivernes otte punkter, 18. maj 1899
-  De otte punkter. Arbejdsgiverforeningens krav, 15. maj, 1899

Evaluering:
- Mundtlig feedback - Løbende på progression i timerne og på evt. fremlæggelser.
- Lærer-elev samtaler - Fokus på udikling og forventninger til skoleåret.
- Klassesnak om progression i taksonomisk forståelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Kina (KS2-forløb - samfundsfag)

Formål og indhold:

I forløbet sammenligner vi det danske og det kinesiske politiske system ved at se på styreformer og menneskerettigheder, herunder mindretalsbeskyttelse, ytrings- forsamlings- og religionsfrihed. Vi arbejder bl.a. med begreberne: demokrati, autokrati, menneskerettigheder, parlamentarisme.


Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


Kernestof:

- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
- Rettigheder og pligter, herunder religionsfrihed (civil rettighed), statsborgerskab (politisk rettighed), kontanthjælp (social ret-tighed), skattepligt (pligt)
- Direkte magt.
- Indirekte magt: diskursiv, institutionel, bevidsthedskontrollerende
- Autokrati, demokrati, teokrati
- Minoritetsundertrykkelse
- Eastons model over det politiske system
- Magtens tredeling
- Repræsentativt demokrati, direkte demokrati, indirekte demokrati
- Etpartisystem, topartisystem, flerpartisystem
- Magtdeling og kontrolmidler
- Den parlamentariske styringskæde
- Jerntrekanten
- Medborger, modborger, politiske deltagelsesmuligheder

Pensum:

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Religion i Kina

Forløbet undersøger religioner i Kina med fokus på buddhisme og konfucianisme. Overordnet besvares problemstillingerne: Har man religionsfrihed? Hvilke religioner er tilladte?

I forhold til buddhisme ser vi nærmere på: De tre juveler (Buddha, Dharma og Sangha, de grundlæggende buddhistiske forestillinger, Samsara, det buddhistiske livshjul, de forskellige buddhistiske praksisformer (nirvanisk, karmisk, apotropæisk), de fire ædle sandheder og middelvejen. Desuden ser vi kort på forholdet mellem Kina og Tibet herunder Dalai Lama.

I forhold til konfucianisme ser vi nærmere på: Konfucius, konfucianismen oprindelse, sammenhængen med kejsertiden, de fem relationer, Konfucius om det gode menneske, ritualers betydning i konfucianisme og Konfucianismens fremvækst i Kina i dag.

Nøglebegreber: Religionsfrihed, De tre juveler, Buddha, Dharma, Sangha, Samsara, Nirvana, det buddhistiske livshjul, nirvanisk buddhisme, karmisk buddhisme, apotropæisk buddhisme, de fire ædle sandheder, middelvejen, tibetansk buddhisme, Dalai Lama, Konfucius, konfucianisme, de fem relationer, offerritual.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Den Opdelte Verden

Formål:
Gennem deres arbejde med forøbet er målet at eleverne skal kunne...
- Forklare, undersøge og diskutere ​de ideologiske og politiske såvel som de social, økonomiske og militære opdelinger der opstod mellem stormagterne i Vest og Øst (hovedfokus på Berlin og Tyskland) efter Anden Verdenskrig og frem mod 1989.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale,
- Redegøre for den euopæiske og globale udvikling
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Indhold:
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Globalisering
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.

Metoder:
   -  Korte lærerstyrede oplæg suppleret af forforståelsesaktiverende øvelser af forskellige slags der skal styrke elevernes forståelse af kilderne og deres historiske ophav.
   - Skriftligt afleveringsarbejde med det redegørende niveau.
   - Klasseundervisning på både formidlings - og problemorienteret plan
   - Gruppeundervisning af formidlings - og procesorienteret art - Denne tilgang gør det muligt at få eleverne til at reflektere dybere over kildematerialets indhold såvel som selv at kunne stille fagligt relevante spørgsmål til materialet.
  - Diverse CL-øvelser er blevet anvendt som arbejdsform da det gør eleverne i stand til at tænke mere over den historiske virkelighed de skal undersøge.

Materialer:
- Kai Otto von Barner, "Den Kolde Krig", Systime, 2011, Kap. 2-11, a.
- Carl-Johan Bryld, "Verden efter 1914 - i dansk perspektiv", 2005, Kap. 6., s. 149-161
- Jesper Nørgaard,Thomsen, "Berlinmuren delte Berlin i 28 år", DR-artikel, 2019
- Peter Frederiksen, 'Vores Verdenshistorie 3', 2019, Columbus, s. 220-230
- Winston Churchill, ''Jerntæppe-talen", Fulton, 1946
- Warszawa-pagten, 1955
- Atlantpagten, 4. april, 1949
- "Den Kolde Krig" (dokumentar), Zeki Laurent Sadic, 2017 - 31 min.
- 'Nedtælling til 1961 - Opførelsen af Berlinmuren' (dokumentar), DR, 2019 - 52 min.
- Interview med den tidligere østtyske statsborger, Alexandra Schmidt, 2015 (uddrag)
- Hvorfor blev Muren bygget og hvor længe vil den bestå, januar 1989
- Forsiden af det amerikanske Time Magazine, 31. august 1962
- ”For vores sikkerhed”, østtysk plakat udgivet 13 aug. 1981

Evaluering:
- Summativt: Karaktergivning.
- Formativt: lærer-elev vejledning rettet mod progression og nærmeste udviklingszone hos den enkelte. Dette er især ift. skriftligt arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 KS2: Kina

Formål:
- Centralt for forløbet er at føre eleverne historiefagligt tættere på Kina som stat og samfund med særligt fokus på tiden efter 1900 og frem til i dag.
- Eleverne skal igennem forløbet også kunne...
     - Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
     - Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
     - Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
     - Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
     - Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
     - Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
     - Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
     - Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
     - Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
     - Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Indhold:
- I dette forløb arbejdes der med følgende kernestof...
    - Politiske og sociale revolutioner
    - Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
    - Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
    - Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
    - Globalisering
    - Historiebrug og -formidling
    - Historiefaglige teorier og metoder

Metode:
- Undervisningen er bygget op omkring en række forskellige arbejdsformer som angivet herunder.
      -  Korte lærerstyrede oplæg suppleret af forforståelsesaktiverende øvelser af forskellige slags der skal styrke elevernes forståelse af kilderne og deres historiske ophav.
      - Klasseundervisning på både formidlings - og problemorienteret plan som giver mulighed for at give klassen en kollektiv og ensartet forståelse af baggrunden for kildematerialet samt central fagterminologi.
      - Gruppeundervisning af formidlings - og procesorienteret art - Denne tilgang gør det muligt at få eleverne til at reflektere dybere over kildematerialets indhold såvel som selv at kunne stille fagligt relevante spørgsmål til materialet.
      - Diverse CL-øvelser er blevet anvendt som arbejdsform da det gør eleverne i stand til at tænke mere over den historiske virkelighed de skal undersøge.

Materialer:
- Troels Kjems Petersen, "Kinas moderne historie - Fra forældet kejserrige til økonomisk supermagt", Systime, 2019 (ibog) . Kap. 1-7
- Himmelens mandat, ca. 1046-256 f.v.t.
- Nanjing-traktaten af 1842
- Sun Yat-sens revolutionære proklamation 1907
- Lei Feng – plakater
- Længe leve proletariatets revolutionære oprørsånd – manifest fra rødgardister (1966)
- Jung Chang, uddrag af ”Vilde Svaner”, 1991 (”Oplevelser under Kulturrevolutionen”)
- Socialisme med særlige kinesiske træk
- Journalisten Mette Holms øjenvidneberetning om Massakren på Den Himmelske Freds Plads 1989
- Gennemsnitlig årsindtægt pr. indbygger (CNY) 1980-2010
- Erklæring om normalisering af bilaterale forhold mellem Den Kinesiske Folkerepublik og Kongeriget Norge, 2016
- Eksempler på de unge kineseres nationalistiske ytringer online
- Et stærkt fædreland - forskellige eksempler på KKP's nationalistiske propaganda efter 1990
- Flammer i Kina, DR LYD, Genstart, 2022
-  "Kina er verdensøkonomiens hovedmotor i 2023", Glen Mikkelsen, DI, 2023
- Væksten i Kinas økonomi slår forventningerne efter genåbning, Ritzau, 18. april, 2023
- DR-Explainer, Hvorfor giver Kina sine borgere point?
- DR-Explainer, Derfor låner Kina penge til hele verden
- DR-Explainer, Her er historien, som Kina vil have Hongkong til at glemme
- DR-Explainer, Hvorfor er Taiwan så vigtig for Kina og USA?
- DR-Explainer, Hvorfor spionerer man med balloner?
- DR-Explainer, Hvor farligt er det at demonstrere i Kina?

Evaluering:
- Formativt: Feedback på eksamenstræningsoplæg. Forberedelse af arbejdet med KS3-synopsis.
- Summativt: KS-prøve i KS3-synopsis m. karakter
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
KS-problemformulering Kina 04-11-2026
KS 2 Synopsis: Kina 05-11-2026
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer