Holdet 1l ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Mette Lind-Harder
Hold 2025 ng/l (1l ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvorfor er jordens overflade konstant i forandring
Titel 2 Kan vejbede hjælpe mod fremtidige skybrud?
Titel 3 Er dansk landbrug bæredygtigt?
Titel 4 Repetition + eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvorfor er jordens overflade konstant i forandring

Hvorfor er jordens overflade konstant i forandring?
Det geologiske kredsløb, bjergarter og naturkatastrofer.

Formål
Eleverne vil opnå kompetencer i at forholde sig til og anvende geofaglige repræsentationsformer som tekster, data, kort (herunder GIS), diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder. Derudover vil eleverne kunne give en samlet beskrivelse af et udviklingsforløb i naturen og menneskets omgivelser samt redegøre for enkeltfænomener. Eleverne skal endvidere lære at benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt samt udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium, bag computeren og i felten.
Formålet med forløbet er ligeledes, at eleverne opnår en grundlæggende viden om jordens opbygning og struktur. Eleverne skal undersøge bjergarter og kunne identificere magmatiske -, sedimentære - og metamorfe bjergarter samt indsætte dem i det geologiske kredsløb. Eleverne gennemfører i forbindelse hermed et forsøg om ’bjergarters densitet’ samt en ekskursion i lokalområdet med formålet at bjergartsbestemme.
Eleverne opnår en grundlæggende viden om jordens samspil med menneskets livsvilkår. I forbindelse med jordens udvikling gennemgås den tektoniske plademodel, jordskælv og vulkaner. Eleverne introduceres til den danske videnskabskvinde, Inge Lehmann. Naturens kræfter sættes i en samfundsmæssig sammenhæng ved diskussion af både landbrug, energiudnyttelse og turisme i områder med aktive vulkaner. Den nye teknologiske udvikling inden for jordskælvsikring belyses også kort. I slutningen af forløbet arbejder eleverne i programmet skoleGIS med opgaven: Er det farligt at bo ved jordens pladegrænser? Afslutningsvis testes elever uden hjælpemidler.

Forsøg/dataindsamling: Bjergarters densitet (+ journalaflevering), viskositetsforsøg med sirup og salt (demo) + GIS-analyse: ’Er det farligt at bo ved en pladegrænse’? (SkoleGIS)

Ekskursion: Indsamling og undersøgelse af bjergarter ved Espergærde Havn.

Begrebsmodeller:
-Den geologiske cyklus
-Bjergartsdannelse og –bestemmelse
-Densitet
-Pladetektonik og pladegrænser
-Kontinentaldrift
-Konvektionsstrøm
-Jordskælv og jordskælvsbølger (P, S og L+R)
-Bølgeudbredelse- og hastighed
-Seismogram/graf
-Richterskala
-Mercalliskala
-Forkastningszone
-Naturressourcer
-Vulkanisme
- Energiformer herunder geotermi
-Turisme og landbrug  

Bøger/artikler:
Vores verden: 23 sider (s. 197-206 + 208-213)
GEOdetektiven s. 120
Bjergarter_kort beskrivelse (2 sider)
Seismiske bølger (2 sider)
Richterskala (1 side)
Mercallisskala (1 side)
Hvordan sikrer vi byerne mod jordskælv? JP, 2016 (2 sider)
Islandsk golfbane er på to kontinenter. Golf-magasinet, 2023 (1 side)
Faktaark om geotermi, selvlavet (1 side)
Vulkantyper og viskositetsforsøg (3 sider)

I alt 37 sider

Dokumentarer og internetsider
Dokumentar: Store Danske videnskabsfolk: Inge Lehmann, DR2 2016, 30 min.
Video: Intro: Når Landet skaber sig, Naturfilm Info, 4 min
https://nbvm.no/
https://www.geus.dk/udforsk-geologien/viden-om/viden-om-den-dynamiske-jord/jordens-ydre-struktur
https://www.geus.dk/udforsk-geologien/viden-om/viden-om-den-dynamiske-jord/jordskaelv/
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kan vejbede hjælpe mod fremtidige skybrud?

I dette forløb starter eleverne med at tilegne sig viden om klimaforandringerne herunder kulstofkredsløbet, drivhuseffekten, tilbagekoblingsmekanismer, nedbørsdannelse og fremtidige skybrud som følge af klimaforandringer.
Herefter skal eleverne udpege et område i lokalmiljøet, som er i risiko for at blive oversvømmet i forbindelse med fremtidige skybrud. Eleverne skal udregne arealet af et passende vejbed, som vil kunne aflede vand fra et skybrud. Endvidere skal de tilegne sig viden om vandets kredsløb, vandbalance og jordbundsforhold, så de kan sammensætte en optimal filterjord på baggrund af opstillede kriterier for denne. Filterjorden testes i forhold til de angivne kriterier (fra Engineering-forløb - LAR-løsninger i dit lokalområde). Afslutningsvis kommer Martin Vilhelmsen fra Envidan og holder foredraget: Klimatilpasning kan fremtidssikre din hjemby.  

Kernestof
- Menneskeskabte klimaforandringer
- Fremtidens klima
- Tilbagekoblingsmekanismer herunder albedo
- Grønlandspumpen
- Kulstofkredsløbet og drivhuseffekten
- Atmosfæren
- Vandets kredsløb
o Nedbørsdannelse + konsekvenser af global opvarmning
o Fordampning
o Overfladisk afstrømning
o Underjordisk afstrømning
- Infiltration herunder K-værdi
- Mættet og umættet zone og grundvandsspejl
- Jordbundens egenskaber
o Porøsitet
o Permeabilitet
o Kornstørrelsesfordeling i jord
o Ionbinding i ler og humus overfor sand
o Binding af næringsstoffer, rensning af jord (humus) og tilbageholde vand
o Krummestruktur og enkeltkornstruktur
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- LAR-løsninger
- Befæstede arealer (byudvikling og klimatilpasning)
- FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling: Mål 13 klimaindsats + Mål 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund
Forsøg:
- Albedoforsøg: forskelligfarvet flasker
- Grønlandspumpen
- CO2 er en drivhusgas
- Test af egen filterjord  

Evaluering:
- Filmaflevering

Litteratur
Vores Verden s. 15-23 + 256-258 + 270-273 + 275-276
Dokument: Kulstofkredsløbet md fokus på hydrosfæren (3 sider)
Dokument: Jordbunden (sammenstrikket, kilder: Vores Verden og Geografihåndbogen) (2 sider)
Artikel om filterjord fra KU: https://videntjenesten.ku.dk/park_og_landskab/genanvendelse_af_organiske_restprodukter/spildevand_slam_og_regnvand/videnblad_07.03-06/ (3 sider)
Internetsider: https://illvid.dk/naturen/vejret/skybrud-uforudsigelige-og-oedelaeggende (3 sider)
Dokumentar: Regnen i Valencia: Jorden kalder (DR)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Er dansk landbrug bæredygtigt?

Beskrivelse:
I dette forløb skal eleverne opnå viden om jordens dynamiske overflade, istider og jordbund med fokus på det danske landskab. Endvidere opnår eleverne kendskab om naturgrundlaget som klimazoner, plantebælter og det globale vindsystem. Med et onlinebesøg på Freerslev Kotel som omdrejningspunkt, vil forløbet også beskæftige sig med udviklingen af det danske landbrug herunder effektivisering, specialisering, automatisering samt mekanisering. Vi diskuterer afslutningsvis om landbruget er bæredygtigt i forhold til udfordringerne det står overfor – herunder miljøproblemer, som iltsvind og CO2-udledning fra fossile brændsler (olie). Derudover ser vi dokumentaren: Er vores drikkevand i fare? (25 min) fra DR-serien Jorden Kalder (2024).

Begrebsmodeller
Geomorfologi og den geomorfologiske trekant
Glacialmorfologi
Istider (Weichsel og Saale)
Aktualitetsprincippet
Globale vindsystemer
Jordbundstyper
Det industrialiserede landbrug
Konventionel vs. økologisk
Mekanisering
Automatisering
Specialisering
Miljøproblemer
Iltsvind
Eutrofiering
Kvælstofudvaskning
Bæredygtighed
Olie – fossilt brændsel

Forsøg/ekskursion:
Ekskursion: Online besøg på Freerslev Kotel (kødproducent)
Forsøg: Nedsivningsforsøg (lerblandet sandjord og sandjord)

Kompetencer:
Eleverne skal kunne identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge. Endvidere vil eleverne opnå kompetencer i forhold til at forholde sig til og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer som tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder. Derudover skal eleverne kunne give en samlet beskrivelse af et udviklingsforløb i naturen og menneskets omgivelser samt redegøre for enkeltfænomener. Eleverne skal endvidere lære at benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt samt udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten (onlinebesøg).

Bøger:
- Vores verden s.  175-185, 187, 189, 215-222, 239-241, 246-247, 250-255, 264-267
- Alverdens geografi s. 146 (1 sider)
- Mad til milliarder s. 27-28 (1 side)
Artikler:
o Eutrofiering (1 side)
o 250.000 vurderes at have for højt niveau af nitrat i drikkevandet med ny grænseværdi. Det bliver dyrt at fikse | Klima | DR (4 sider)  
Internet:
• GeoGuessr.com

Film:
o Klodens kræfter – is (50 min)
o Milankovich-sang (3 min): What Are Earth's Axis Cycles? | The Milankovitch Cycles Song!
o DR-dokumentar (2024): Jorden kalder – Er vores drikkevand i fare? (25 min)
o Små klip som viser udviklingen i det danske landbrug (10 min)
o Uddrag: Deadline 13. nov, 2017: Vandmiljøproblemer (10 min)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Repetition + eksamen

Projektet
• I skal i grupper arbejde problemorienteret i de kommende moduler.
• Projektet afsluttes med en fremlæggelse.
• I får tildelt et forsøg/en ekskursion, som skal være omdrejningspunktet for projektet.
• I skal opstille en problemformulering, som skal besvares ud fra den gennemgået teori fra det relevante forløb.

Krav
1. I skal præsentere projektet i et powerpoint.
2. Problemformuleringen skal præsenteres på det 1. slide. 2. slide skal indeholde en disposition over præsentation.  
3. I skal selv, via Lectio, undersøge hvilke sider i grundbogen og andre lektier, som vil være relevante at bruge. Dette kan gøres under ’aktiviteter’ eller ved at finde ’undervisningsbeskrivelsen’.  Relevante sider/artikler skal fremgå på 3. slide.  
4. Forsøgsresultater/ekskursionsnoter, billeder, figurer, skal indgå i fremlæggelsen.
5. Kun stikord – ingen lange sætninger. Brug her noten til lange beskrivelser.
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer