Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Espergærde Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Lea Engelbrecht Lavtsen
|
|
Hold
|
2023 ol/f (3f ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Det athenske demokrati
Vi skal beskæftige os med det antikke demokrati belyst gennem datidens tilhængere og kritikere. Vi vil undervejs beskæftige os med ligheder og forskelle mellem det antikke og det moderne demokrati. Udgangspunktet er derfor den moderne demokrati diskussion.
Materiale:
Mogens Herman Hansen: Kilder til Demokratiet i Athen, NNF 2007
Andreasen & R. Poulsen: Paideia. Grundbog til oldtidskundskab, Systime 2013
Romersk Antologi, Mus.Tus.Forlag 2006
Basistekster omfang i alt: 35 s.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Den græske tragedie
Gennem læsning af Sofokles tragedie Antigone, skal vi arbejde med det antikke dramas oprindelse, udvikling og funktion. Vi vil l arbejde med væsentlige temaer i Antigone, hvor vi især vil lægge vægt modsætningerne imellem polis/oikos, guddommelige love/verdslige love, mand/kvinde. Vi vil analysere tragedien efter Aristoteles' principper for den gode tragedie. Vi skal perspektivere til Per Flys "Drabet".
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Epos: Iliaden
Med udgangspunkt i Iliaden skal vi beskæftige os med den græske episke digtning. Vi kommer til at beskæftige os med det homeriske spørgsmål, samt det homeriske kunstsprog. Vi vil især beskæftige os med heltebegrebet i Iliaden, samt undersøge centrale begreber som moira, areté, oikos, kléos, og timé. Vi vil sammenligne værket med et uddrag af Vergils "Aeniden", hvor vi også vil analysere hovedkarakteren Aeneas som helt. Videre vil vi undersøge heltebegrebet i det moderne samfund og perspektivere til det homeriske.
Materiale:
B. Andreasen og Jens Refslund Pedersen: Paideia. Grundbog til oldtidskundskab, Systime 2013
Homers Iliade overs. at Otto Steen Due, 1999
Romersk Antologi, MuseumTusculanums Forlag 2006
Basis tekster omfang i alt: 46 ns.
Supplerende materiale: 32 ns.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Filosofi
Vi vil se på filosofiens udvikling fra de ioniske naturfilosoffers beskæftigelse med "fysis" til Platons idealisme og Hellenismens etik. Forløbets hovedvægt lægges på Platons filosofi igennem læsning af dialogen Theaitetos. Vi vil også arbejde med stoicismen repræsenteret ved den romerske filosof Seneca. Her vil vi læse brev 54 og genlæse brev 47. Desuden skal vi se på antikkens indflydelse på oplysningstidens tanker om naturret og menneskeret.
Materiale:
J. Mejer & Chr. Gorm Tortzen: Kend dig selv. Et Platonudvalg, Gyldendal 2000
Christensen & Tortzen: Romersk Antologi, Mus.Tus. Forlag, 2006
Andreasen og R. Poulsen: Paideia. Grundbog til oldtidskundskab, Systime 2013
Basistekster omfang i alt 30 ns.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Arkitektur
Gennem beskrivelse og analyse af udvalgte græske og romerske monumenter opnås fortrolighed med arkitekturens indhold og udvikling fra arkaisk til romersk tid. Vi vil se på det antikke formsprogs indflydelse på senere europæisk arkitektur især i renæssancen og nyklassicismen.
Materiale: Kristina Bonde: Græsk arkitektur - og sporene i eftertiden, Forlaget Meloni, 2017 s. 7-39 + 45-47 + 51-59
Kernemonumenter:
Heratemplet i Paestum
Hefaistostemplet, Agora, Athen
Parthenon templet, Akropolis, Athen
Erechteion templet, Akropolis, Athen
Nike templet, Akropolis, Athen
Teatret i Epidauros
Augustus templet i Nîmes
Pantheon
Colusseum
Perspektiverende monumenter:
Renæssance:
Il Tempietto, Rom
St. Andrea kirken, Rom
Palazzo Rucellai, Firenze
Barok:
Peterskirken
Nyklassicisme:
Københavns Byret
Christiansborg Slotskirke
Vor Frue Kirke København
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/57/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71429818325",
"T": "/lectio/57/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71429818325",
"H": "/lectio/57/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71429818325"
}