Holdet 3l ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Kamille Launbjerg
Hold 2023 ol/l (3l ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mennesker og magt i Antikken
Titel 2 Kunsthistorie - Skulptur
Titel 3 Græske Guder og Helte
Titel 4 Antik Kærlighed
Titel 5 Hvordan bliver jeg lykkelig?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mennesker og magt i Antikken

Forløbet tager udgangspunkt i en nutidig problemstilling omkring nutidens demokrati med artiklen 'Kun oplyste folk bør stemme', og relaterer til aktuelle problemstillinger og debatter som valget af Trump i USA, klimapolitik osv..
Vi kigger på forskellige styreformer gennem Herodots forfatningsdebat og beskæftiger os med det athenske demokrati gennem Perikles' gravtale. I forlængelse af den nutidige kritik af demokratiet, ser vi på Platons demokratibegreb som det kommer til udtryk i hulebilledet.
Forløbet afsluttes med at læse Antigone med fokus på genre og hvordan tragedien fremstiller problematikker om menneskets forhold til magt og autoritet, herunder forestilling ved teater ZeBu.

Kernetekster:
Herodot: 'Forfatningsdebatten'. fra ’Kilder til demokratiet i Athen, NNF 2008.
Thykydid ’Perikles’ gravtale’ fra ’Kilder til demokratiet i Athen, NNF 2008.
Platon: ’Hulebilledet’ fra Mejer & Tortzen ’Kend dig selv’, Gyldendal 2000.
Sofokles: 'Antigone', overs. Otto Foss, Hans Reitzel 1984.

Perspektiv:
Abraham Lincoln Gettysbutg Adress, November 1863
Filosof: Uoplyste borgere bør ikke have stemmeret, Jason Brennan, Politiken, oktober 2016
Uddrag af Kamila Shamsie, Vores elskede (2017) (overs. Steffen Rayburn-Maarup), kap. 8, hvor fokus er på Karamat, s. 208-210)

Baggrundsstof:
Paideia s. 61-78 + s.101-110 + s.115-116 + s.146-153
Kap 4 'Styreformer og demokrati' fra På Sporet af det Antikke Grækenland, Ulrik Juel Lavtsen, Praxis (2024)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kunsthistorie - Skulptur

En kort introduktion til generel periodisering af antik skulptur med fokus på at genkende og beskrive skulptur fra forskellige perioder i antikken og deres respektive inspiration og funktion. Forløbet er sideløbende med tekstlæsningsforløbene med gentagende repetition og introduktion af nye monumenter.

Arkaisk skulptur:
Auxxerre-damen, 650 - 625fvt.
Moscophoros, 560 fvt
Dioskurene, ca. 580fvt
Anavyssos kouros ('Kroisos'), ca 530-520 fvt

Klassisk skulptur
Kritios-drengen, ca.490-480
Zeus/Poseidon fra Artemision ca. 460-450
Diskobolos, ca 450
Sandalbindende Nike, ca 410
Parthenons sydmetope, ca 440
Doryphoros (‘Spydbæreren’), Polykleitos fra Argos fra ca. 440 fvt
Afrodite fra Knidos, ca 350 fvt

Hellenistisk skulptur:
'Siddende bokser', 3. årh. f.Kr. eller ca. 80 fvt
‘Laokoongruppen’, fra 2. årh. fvt.


Romersk skulptur:
Augustus Prima-Porta skulptur, tidligt 1.årh evt.
Claudius som Jupiter, 1.årh. evt.
Commodus-buste ca. 180 e.v.t.
Marcus Aurelius, rytterstatue, 164-166 e.v.t.

Perspektiv:
David, Michelangelo, 1501-1504
Venus de Milo with drawers, Dali, 1936
Bernini Apollon & Daphne, 1622-25
Thorvaldsen, Janus med det gyldne skind, 1808-1828


Baggrundsstof:
Paideia s.45-53, 93-100, 129-136, 171-176, 247-253
"Antikreception" i Kunsten at se på skulptur, Kluge, M & Holm, K., sys time (2023), s.147-165
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Græske Guder og Helte

Med udgangspunkt i de homeriske epers funktion og de centrale begreber som formelvers, patronymikon, epitet, sammenligninger etc. er fokus på det homeriske samfund med slægtens overlevelse, gudernes funktion, ry og rygte, ære, etc. Tematisk fokus er på homeriske helte, æresbegreber, slægtsforståelse og at kæmpe for noget, der er større end en selv.

Analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster og græske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur Identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster Vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger gennem læsning af antikke tekster Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernetekst:

Iliaden: 1. sang;  3.sang v.1-145;  6. sang v.237-502; 22. sang

Perspektivtekst:
Friedrich Schiller: Hektors afsked (1780)

Baggrundsstof:
Paideia s. 11-30
Hjortsø: Græsk mytologi

Gamle Grækere #1: Homer - Politken-Historie, podcast, (oktober 2017)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Antik Kærlighed

I dette forløb om antik kærlighed har vi arbejdet med forskellige fremstillinger af kærlighed i antikken.
Vi har læst udvalgte myter fra Ovids Metamorfoser, Narcissus og Echo samt Apollon og Daphne, med fokus på mytegenrens deskriptive og normative funktion samt repetition af centrale epostræk. I arbejdet med Ovid har vi kort haft udblik til  den historiske kontekst i Augustus’ Rom, herunder forholdet mellem mytestof og samtidens værdier og magtforhold. Derudover har vi læst Diotimas tale fra Platons Symposion, hvor vi har genbesøgt grundtræk i Platons idélære og analyseret det pæderastiske forhold som en vej til erkendelsen af det skønne og det gode, herunder den sokratiske metode som dialogisk erkendelsesform.

Kernetekster:
Ovids Metamorfoser, 1.sang vv.452-567 (Apollon & Daphne) + 3.sang vv.341-510 (Narcissus & Echo)
Platons Symposion, 204c-212c (Sokrates & Diotima)

Perspektiv:
Siobhán Campbell: The Laurels (2017) (overs. 'Laurbærgrenene', Sara Ahrendt Svenningsen)

Baggrundsstof:
Paideia s.30-31 + 37-38

Om det apollinske og dionysiske:
https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-%20%20nationalmuseet/undervisningsmaterialer/ungdomsuddannelserne/antiksamlingen/vin-%20%20og-kaerlighed-det-graeske-symposion/dionysos-vinens-gud/det-apollinske-og-det-%20%20dionysiske/?fbclid=IwAR0zYDbBB8Exz2rhHP9YnfuPiWrRMxsRx-%20%20ptDdWjklPzd1aebM5HMHioVX4

Om Augustus og Apollon:
http://www.annasromguide.dk/personer/guder/apollon.html?fbclid=IwAR0gxE5mcc%20%20DWRyy07ZtRuO1WO3kLELDuMNqBCPDzpdUOV1pHvxIn9_0gZFo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvordan bliver jeg lykkelig?

Forløbets sigter efter at udforske begrebet ”lykke” i læsningen af udvalgte græske og især romerske forfattere og filosoffer. Forløbet har således til formål at kortlægge den antikke især hellenistiske forståelse af begrebet og sammenligne denne med den moderne europæiske samt at introducere og arbejde med romersk tid og litteratur.

Kernetekster:
Herodot: ’Kong Kroisos’
Epikur: Brevet til Menoikeus
Horats: Satire II, 9 ("Markmusen & Bymusen", vers 79-117)
Seneca: Uddrag af 'Om sjælefred'
Seneca: Brev 61

Perspektiv:

’Hvorfor alt fra erhvervsbosser til topatleter er begyndt at læse en 2000 år gammel filosofi? ”Det er et våben mod magtesløshed”’. Zetland 2020

Nik og Jay: ”En dag tilbage” (2004)


Baggrundsstof:
Paideia s. 159-166
Om stoicismen: https://www.youtube.com/watch?v=R9OCA6UFE-0
Om Epikur: https://www.youtube.com/watch?v=Kg_47J6sy3A
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer