Holdet 3b re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Anne Erben
Hold 2023 re/b (3b re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til religion
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Buddhisme
Titel 4 Islam
Titel 5 Etik ved livets begyndelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til religion

Introduktionskursus til religionsvidenskab, herunder religionshistorie, religionssociologi og religionsfænomenologi. Introduktion til fagets rammer og mål. Vi stiller spørgsmål som: Hvad er religion? Hvad skal der til for at noget er en religion? Hvad er myte, ritual, offer, bøn, tro, mystik? Hvad er gudsbillede, menneskesyn, verdenssyn?
Læst fra Lene Madsen et.al.: Grundbog til Religion C: 11-20, s.245-248, 251-257 (minus tekster), 261-269
Estimeret sidetal læst: 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Introduktion til fagets metoder og indhold. Brug af forforståelse.
  • Almene (tværfaglige) - Træning af analyse af forskellige kilder, træning af kommunikative færdigheder.
  • Personlige - Træning af reflekteret faglig analyse, tilstræbt objektivitet.
  • Sociale - Samarbejde i forskellige konstellationer
  • IT - Digitale og analoge arbejdsformer.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Kristendom

Med udgangspunkt i gammeltestamentlige tekster gennemgås klassiske og nutidige kilder til kristendommen. Hovedvægten bliver på den jødiske og den kristne etik som fremstillet i GT-myter, NT-lignelser, beretninger og belæringer, men kristendommens formative periode og dens virkningshistorie berøres også inden for kerneområderne. Gennem analyse af bl.a. kilder arbejdes der med kernebegreber og kristendom i DK i dag. Der arbejdes desuden med folkekirkens liturgi, aspekter i kristendommen set ud fra Ninian Smarts religionsdimensioner.
Som del af forløbet har vi haft besøg af KFS/Kristligt Forbund for Studerende.
Læses fra Lene Madsen et.al.: Grundbog til Religion C: s.49, 52-56, 59, 62-64, 67-78 minus tekster og faktabokse (dog læses tekst 11 s.72)
Estimeret sidetal i forløbet: 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Arbejde med kristendommens kernestof og supplerende materiale. Kristendomens opståen, udvikling, virkningshistorie, nutidige udtryk.
  • Almene (tværfaglige) - Træning af analytiske evner, kommunikative færdigheder.
  • Personlige - Træning af selvstændigt at kunne overskue og strukturere sit stof
  • Sociale - Samarbejdsevne, at kunne arbejde i forskellige konstellationer.
  • IT - digitalt og analogt arbejde.
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Buddhisme

Buddhismens oprindelse, udvikling og virkningshistorie introduceres med udgangspunkt i elevernes forforståelse. Der læses klassiske og repræsentative tekster og gennem forløbet sammenlignes og kontrasteres med de andre verdensreligioner. Der vil i forløbet være elevoplæg om forskellige emner og problemfelter inden for religionssociologi og religionshistorie.
Som del af forløbet har vi besøgt Buddhistisk Center, Svanemøllevej.
Læses fra Lene Madsen Et.al.:Grundbog til Religion C: s.143-150, 156-162, 167-170
Estimeret sidetal: 30
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Buddhismens oprindelse, opståen, udvikling, virkningshistorie og nutidige former i vesten/DK
  • Almene (tværfaglige) - Træning af analytiske evner og kommunikative færdigheder
  • Personlige - Selvstændig stillingtagen, refleksion.
  • Sociale - Samarbejdsevne, at være gæst på feltarbejde
  • IT - Brug af digitalt og analogt værktøj
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Islam

Vi gennemgår den tidlige islam, islams udvikling og moderne udtryk. Der vil løbende være perspektivering til andre religioner/livsopfattelser. I forløbet bliver der gjort brug af bl.a. konversionsteori, deprivationsteori, model over graden af religiøst tilhørsforhold, og vi arbejder med begreber som indefra-udefra, minimalisme-maksimalisme og kulturmøde-kulturkløft.
Læses fra Lene Madsen et.al.: Grundbog til Religion C: S.89-94, 97-110+faktaboks s.111, 112, 113-118

Estimeret sidetal: 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Etik ved livets begyndelse

Forløbet tager udgangspunkt i emner, som elever vælger sig ind på ud fra interesse og fremlægger. Herefter fokuseres på tidlig fødsel/sen abort, Patrickloven, surrogati, designerbabyer og beslægtede emner. Der gives en generel indføring i etik og herefter bruges følgende begreber til at indramme emnet: nytteetik, pligtetik, værdighed, sympati og antipati, glidebane/snebold-effekt, præcedens og de fire etiske principper (fra Etisk Råd): at gøre godt, at respektere selvbestemmelse (autonomi), ikke at skade, retfærdighed.
Fosterets etiske status og livets start: Hvornår begynder menneskelivet? Diskussionen om, hvorvidt livet starter ved befrugtningen, ved implanteringen i livmoderen, ved udvikling af hjernestruktur, eller ved fødslen.
Moralsk status: Har et befrugtet æg, et fosteranlæg eller et foster samme rettigheder og etisk status som et født menneske?.
Fosterets ret til liv vs. kvindens selvbestemmelse: Konflikten mellem fosterets beskyttelse og den gravides ret til at bestemme over egen krop.
Abort og fosterdiagnostik: Fri abort: Etiske overvejelser om grænser for fri abort.
Fosterdiagnostik: Brug af scanninger og prøver til at opspore genetiske sygdomme eller handicap, hvilket rejser spørgsmål om "sorteringssamfundet".
Selektiv abort: Etikken i at fravælge et foster på baggrund af køn eller mindre alvorlige funktionsnedsættelser.
Assisteret reproduktion (Fertilitetsbehandling): IVF og embryo-forskning: Etiske dilemmaer ved destruktion eller nedfrysning af overskydende fosteranlæg (embryoner).
Donation af æg/sperm: Anonymitet for donorer og barnets ret til at kende sit biologiske ophav.
Surrogatmoderskab (rugemødre): Kommercialisering af kroppen og barnets tarv i surrogataftaler.
Preimplantations Genetisk Diagnostik (PGD): Sortering af embryoner for arvelige sygdomme, før de lægges op i livmoderen.
Neonatal etik (Tidligt fødte): Grænsen for livsforlængende behandling: Hvornår skal man forsøge at redde ekstremt tidligt fødte børn, og hvornår er behandlingen mere skadelig end gavnlig (dilemmaet mellem at gøre godt og ikke skade).
Fremtidige teknologier: Genmodificering (Designerbabyer)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer