Holdet 3u re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Anna Søgaard Hanusová, Annemette Lindegaard Christiansen
Hold 2023 re/u (3u re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til religion, religionsfænomenologi
Titel 2 Islam
Titel 3 Kristendom
Titel 4 Buddhisme
Titel 5 Konversion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til religion, religionsfænomenologi

Forløbet er en introduktion til religionsfaget, de centrale begreber og religionsfaglig metode, herunder religionsfænomenologi og religionssociologiske forklaringsmodeller (fx deprivationsteori, socialisationsteori, rational choice theory, teorien om søgen efter mening og tilknytning). Forløbet indebærer desuden en diskussion af religionsdefinitioner og begrebet religion: Hvad forstås ved religion, og hvorfor skal vi have religion i gymnasiet?

Vi arbejder med modeller som Ninian smarts 7 dimensioner, Bruce Lincolns minimalisme og maksimalisme, Jan Hjärpes indhold, funktion og engagement, Arnold van Genneps model for analyse af overgangsritualer, senmoderne religion  

Andre nøglebegreber: Gudsbegreber (mono/poly/panteisme, ateisme), civilreligion,  indefra-udefra, elite-mainstream, myte, ritual+overgangsritual.

Faglige mål: Anvende religionsfaglig terminologi Redegøre for centrale religiøse fænomener (myte, ritual etc.) Kendskab til religionssociologiske teorier om religiøsitet.

Kompetencer: Begrebsdefinition, begrebs- og indholdsanalyse komparativ metode, kvantitativ og kvalitativ metode

Der blev arbejdet med følgende sider fra Grundbogen til Religion C, 3. udgave: 330, 332-333, 335 - 337, 306-319, 14 - 24
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Islam

Vi arbejder med islam i den formative periode, de centrale tekster og trosforestillinger, sunni/shia og ritualer og sharia-begrebet. Desuden undersøger vi islam aktuelt ved at se på muslimer i europæisk og dansk kontekst.

Nøgleord: Korans vigtige myter: "Muhammeds åbenbaringer" og "Profetens natte- og himmelrejse", Koran, sunna, hadith, profeten Muhammed, sunni, shia, de fem søjler, helligsteder, de 6 trosartikler , livsmønster og regler (herunder tildækning, spisevaner, klassifikation af handlinger), det islamske samfundssyn - sharia, strafferet, fundamentalisme, traditionalisme, modernisme, sekularisme, Jihad, sufisme, fatwa.

Teorier og modeller med særligt fokus i dette forløb:
Jan Hjärpes model: fundamentalisme, traditionalisme, modernisme, sekularisme.
Van Genneps model til analyse af overgangsritualer
Rituel synæstesi
Ritualers funktion sociologisk set: Durkheim og ritualers effervescscence.
Lewis Rambos konversionsmodel

Målet: Kunne redegøre for de væsentligste sider af islam samt islam set i et globalt perspektiv under inddragelse af dens danske og europæiske kontekst. I arbejdet indgår både tekster fra koranen og tekster fra i dag. Kunne karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale. Kunne formulere og udpege væsentlige problemstillinger vedrørende bl.a. forholdet mellem religion og det moderne samfund.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendom

Forløbet har udgangspunkt i kristendommens formative periode. Holdet undersøger kristendommens rod i jødedommen og brud med denne. Desuden undersøges fremstillingen af Jesus i evangelierne og Paulus som missionær og teolog.

Holdet ser endvidere på grundlæggende kristne dogmer og kristen etik og undersøger hvilken betydning dogmer og etik har for kristne grupper i det senmoderne Danmark. I denne forbindelse undersøges den nutidige debat om næstekærlighed og næsten. Forskellen på Indre Mission og Grundtvigianisme udforskes særligt og holdet arbejder med unge i Indre Mission herunder konversion.
Herudover ses på kristne gruppers holdning til naturvidenskaben og holdet sammenligner ateismen, kreationismen og modernistisk kristendom
Holdet introduceres til sekulær etik og de normative positioner: dydsetik, pligtetik og konsekvensetik og arbejder med nutidige scenarier og konkrete moralske valg begrundet i sekulær og kristen etik.
Martin Luther og Reformationen studeres primært med fokus på Luthers forståelse af frelsen og Luthers betydning for ritualer og praksis i Folkekirken i dag. Forløbet afsluttes med fokus på Folkekirkens ritualer og Folkekirkens betydning for senmoderne danskere.

Nøgleord:
Den mytiske Kristus - Den historiske Jesus.
Paulus som teolog og missionær
Det kildekritiske problem
Den gamle pagt og den nye pagt
Arvesynden
Treenigheden
Kristen etik: Næstekærlighed, tilgivelse og sindelagsetik.
Biblicistisk etik - situationsetik
Næstekærlighed som individuel pligt - næstekærlighed som social forpligtelse
Indre Mission (fundamentalisme)
Grundtvigianisme (modernisme)
Rudolf Bultmann og afmytologisering
Kristne reaktioner på naturvidenskab: Kreationisme, Ateisme, modernisme.
Sekulær etik: Dydsetik, pligtetik, konsekvensetik (normativ etik)
Martin Luther og Reformationen.
Sakramenter: Dåb, og nadver.
Den danske Folkekirke: kulturkristne og kirkekristne. Ny-ritualisering.

Modeller og teorier med særligt fokus i dette forløb:
Podemann Sørensens ritual-myte-model
Fire sociologiske teorier om menneskers religiøsitet: deprivationsteori, socialisationsteori, teorien om rationelle valg, teorien om søgen efter mening.
Formans modernisme-fundamentalisme model: Indre Mission-Grundtvigianisme.
Van Genneps model til analyse af overgangsritualer.
Lewis Rambos konversionsmodel
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Buddhisme

Forløbet har udgangspunkt i buddhismens oprindelse og myten om Siddharta Gautama. Holdet arbejder med grundlæggende buddhistiske dogmer i Theravada og videreudviklingen af disse i Mahayanabuddhisme. Desuden undersøges Vajrayanabuddhismen (den tibetanske buddhisme) primært med fokus på dens vestlige fremtrædelsesformer. Der arbejdes med Spiros model til analyse af buddhismens praksisformer og med konversion i det senmoderne Danmark.

Nøgleord:
Hinduismen: askese, kastesystemet, atman

Siddharta Gautama (Buddha Shakyamuni)
Buddha, dharma, sangha
Tripitaka
Dukha
Nirvana
Genfødsel (reinkarnation)
Bodhi
De 4 ædle sandheder.
Den otte-ledede vej (Middelvejen): tanke, handling, meditation
An-atman (ikke-jeg), de 5 skandhaer
Livshjulet: Mara, samsara, de 3 rodårsager (begær, vrede, uvidenhed) karma, de 6 genfødselsverdener, den 12-ledede årsagskæde.

Mahayana  og Vajrayana (tibetansk buddhisme)
Sutraer
Buddhanatur
Boddhisattva
Boddhisattvaløftet
Prajna og karuna: visdom og medfølelse
Sunyata: altings tomhed
Upaya: effektive midler f.eks. offer, bøn, pilgrimsrejser, recitation af mantraer, glidefald.
Guru, lama (Tulkusystemet)
Dalai Lama

Modeller og teorier med særligt fokus i dette forløb:
Melford Spiros model til analyse af buddhistiske praksisformer: Nirvanisk, karmisk, apotropæisk.
Teorien om rituel synæstesi.
Ritualers funktion sociologisk set særligt  Durkheims begreb: kollektiv effervescence.
Podemann Sørensens ritual-myte-model.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Konversion

I forløbet undersøges konversion i Islam, Kristendom, og Buddhisme i en dansk senmoderne kontekst. Der arbejdes med analyse af konversionsprocesser og de religiøse ritualer, der markerer konversion.

Modeller og teorier med særligt fokus:
- Religion i det senmoderne samfund: sekularisering, afsekularisering, genfortryllelse, den religiøse aktør, pluralisme, eklekticisme, ikke-institutionaliseret religion, polarisering, medialisering, maksimalisme/minimalisme.
- Lewis Rambos konversionsmodel
- Religionssociologi: deprivationsteori, socialisationsteori, teorien om rationelle valg, teorien om søgen efter mening og tilknytning.
- Van Genneps model til analyse af overgangsritualer.
- Podemann Sørensens ritual-myte-model
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer