Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Espergærde Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag B
|
|
Lærer(e)
|
Jonas Borchers, Siddik Flemming Lausten
|
|
Hold
|
2025 Sa/fp2/1 (2h Sa1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Køn og ligestilling
Forløbet undersøger på tværs af disciplinerne sociologi, økonomi og politik, hvilken rolle køn spiller i familien, i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet, i velfærdsstaten og i det politiske liv.
Forløbet afsluttes med en politisk rollespilsdebat, hvor eleverne skal debattere kønskvoter eller ej ud fra tildelte partier.
Kernestof: Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering, samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur, politiske ideologier, skillelinjer, magt - og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene, velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, arbejdsmarkedsforhold, kvantitativ og komparativ metode.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Dansk politik
Et kort forløb med fokus på kommunalvalget 2025 og på de tre klassiske ideologier - liberalisme, konservatisme og socialisme - samt kendetræk ved dansk politik. Derunder partierne og vælgerne. Eleverne introduceres til teorier om partiadfærd og om vælgeradfærd - Molins model, kernevælgere og marginalvælgere, issuevoting-teorien.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Synopsis: Køn og ligestilling
|
30-09-2025
|
|
Synopsis: Dansk Politik
|
28-10-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
EU's udfordringer
Forløb om EU. Eleverne introduceres for hvad EU er, formålet og opbygning. Herunder arbejder eleverne med danske konflikter i EU regi samt nuværende konflikter i EU, herunder spørgsmålet om det danske forsvarsforbehold og EU's rolle indenfor klimaområdet, hvor EU forhandler klima i FN på ét samlet mandat. Disse to cases har til formål at gøre forløbet aktuelt. Slutteligt diskuteres fordele og ulemper ved Danmarks medlemskab af EU.
Vi skal beskæftige os med følgende temaer:
- EU's formål
- Magten i EU
- Beslutninger i EU
- EU's forsvarssamarbejde
- UNFCCC (COP-regimet i FN, hvor klimaaftaler forhandles)
- EU's internationale rolle i forbindelse med klimaforhandlinger
Centrale begreber og teorier i forløbet:
- integration i dybden og bredden
- Den fri bevægelighed
- EU's toldunion og det indre marked
- EU's udvidelser
- EU's Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP)
- EU's vigtigste institutioner: Kommisionen, Ministerrådet, EU-parlamentet, EU-Domstolen, Det Europæiske Råd
- Overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde
- Suverænitetsafgivelse og Danmarks Grundlov
- Direktiver og forordninger
- EU's beslutningsprocedurer
- Forsvarsforbehold
- PESCO-samarbejdet
- NATO
- EU som udenrigspolitisk aktør
- Bæredygtighed
- EU's klimamål
- EU's forhold til Rusland
- Grøn omstilling og konkurrenceevne
Faglige mål - eleverne skal kunne:
- Undersøge og dokumentere betydningen af EU og globale forhold
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Primær litteratur:
- Frederiksen, L. (2019). EU's udfordringer: En casebaseret grundbog om EU. Columbus: Side 13-25, 26-40, 41-47, 99-100, 173-179, 179-184, 185-194
- Hasselbach, M. & Knudsen, M. H. (2020). Klima og bæredygtighed. Columbus: Side 114-123, 124-133
Sekundær litteratur:
- Se nedenfor.
Antal normalsider læst i dette forløb: 80
Samlet antal sider læst:
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Kriminalitet og bander
Forløb med fokus på årsager til kriminalitet og årsager til at nogle ender i bander eller rockergrupper. Der vil være fokus på kriminalitetstyper, teorier som forklarer årsager til at nogle ender som kriminelle (Merton, Sutherland, Hirschi) Derudover fokus på Bourdieu, Honneth og andre teorier, der forklarer gruppetilhørsforhold. I forløbet slutning vil der fokus på årsager og behov for straf.
Fra læreplanen:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
̶
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶
formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
̶
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Sociologi
identitetsdannelse og socialisering
social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Kære alle. Jeg overtager undervisningen i samfundsfag mens Jonas er på barsel. Vi indleder med at tale om undervisning og forventninger mm. Derefter påbegynder vi nyt forløb, og I får jeres bog udleveret og skal læse lidt i den.
-
Fra drengestreger til bandekriminalitet; sider: 12-18, 24-26, 28-36, 38-50, 52-53
Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen, Oliver Boserup Skov
Columbus 2018
-
Køn og ligestilling (2. udg.); sider: 18-24
-
Hjemme læser I s. 24-26, og s. 28-30. I timen læser I s. 30-34
-
Hjemme læser I s. 35-36 + 38-40, i timen læser I s. 40-44
-
Forklar Hirschis teori om social kontrolSammenlign Mertons, Sutherland og Hirschis teorier om årsager til kriminalitet. Tag udgangspunkt i fig. 2,6 s. 36.
-
Forklar hvad en bande er? Hvordan har banderne udviklet sig. Eks. hvor mange er tilknyttet banderne, hvor længe er man i bander osv. Bander i tal og statistik
-
Opstil to hypoteser om bandekriminalitet, som I derefter forsøger at besvare med jeres viden og teorier.
-
Debat - artikel bander.docx
-
Læs vedhæftede artikel
-
Skema til artikellæsning i samfundsfag.docx
-
side 52-53 læses i timen
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Social arv og mønsterbrud
Forløb med fokus på social arv og mønsterbrud samt ulighed i samfundet. Forløbet bygger ovenpå klassens forløb om kriminalitet. Eleverne får kendskab til socialiseringsteorier (primær, sekundær og dobbelt) til Bourdieus kapitaler, habitus og felter. Derudover anvender vi teorier fra bandeforløbet. Bl.a. Honneths teori om anerkendelse. Eleverne skal endvidere arbejde med statistisk materiale, med velfærdsstatens rolle, chancelighed olign.
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶
formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶
formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
̶
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Identitet, individ og unge i senmoderniteten
forløb med fokus på senmodernitet. Hvordan har livet ændret sig fra det traditionelle til det senmoderne samfund. Hvilke udfordringer og fordele skaber senmoderniteten for indvidet. der vil være fokus på selviscenesættelse, selvrealisering, aftradtionalisering olign. Eleverne vil teoretisk bl.a. møde Giddens, Ziehe mfl.
fra læreplanen
̶
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶
formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
̶
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Sociologi
̶
̶
̶
identitetsdannelse og socialisering
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Økonomi og velfærd
Primær litteratur:
Brøndum, Peter m.fl. (2017) "Luk samfundet op" (4. udg.), Columbus
Supplerende materiale:
• Lærerproducerede PowerPoint-præsentationer
• DR: ”Økonomi for dummies med Huxi Bach” (afsnit 1 og 2)
I forløbet har fokuspunkterne været følgende (kernestof):
•Grundlæggende økonomi: Udbud og efterspørgsel, ligevægtspunkt. Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi. Det økonomiske kredsløb.
•Økonomiske mål: Vækst (BNP), arbejdsløshed, inflation
•Økonomisk politik: Lempelig og stram finanspolitik, lempelig og stram pengepolitik
•Økonomisk teori: Keynes og Friedman (monetarisme)
*Velfærdsstatsmodellerne: Den universelle, den selektive og den residuale
•Forskellige typer af økonomiske understøttelse i den universelle velfærds-stat
* Velfærdsstatens udfordringer
•Konkurrencestaten vs. velfærdsstaten
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Ulighed og social arv
Primær litteratur:
Brøndum, Peter m.fl. (2017) "Luk samfundet op" (4. udg.), Columbus
Bundgaard, Maria m.fl. (2019) "Sociologisk set: En grundbog i sociologi", Systime
Supplerende materiale:
• Lærerproducerede PowerPoint-præsentationer
• DR: ”En syg forskel", 1. afsnit
* DR: "Barndom på bistand", 1. sæson, 1. afsnit
Begreber og teorier der er gennemgået i forløbet (Kernestof):
* Fattigdom i Danmark: Absolut og relativ fattigdom
* Pierre Bourdieu: Social arv, kapitaler, reproduktion, symbolsk vold
* Karl Marx: samfundets økonomiske struktur (basis og overbygning), merværdi, proletariatet, kommunisme, socialisme
* Livsstil: Minervamodellen – det blå, grønne, violette og rosa segment
* Emner: Social arv inden for uddannelse og sundhed, geografiske forskelle i Danmark
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Synopsis: Dansk økonomi
|
05-05-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Eksamensforberedelse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Powerpoint til repetition (I)
|
12-05-2026
|
|
Powerpoint til repetition (II)
|
18-05-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/57/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71535406818",
"T": "/lectio/57/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71535406818",
"H": "/lectio/57/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71535406818"
}