|
Titel
5
|
Forløb 5: Docere/faglig formidling
Forløbet tager udgangspunkt i faglig formidling (docere) som genre med særligt fokus skriftlig faglig formidling, herunder videnskabsjournalistik. Eleverne har i slutningen af forløbet hver afleveret en normalsides faglig formidling om selvvalgt emne, og en kommunikationssituation og modtager tilrettelagt i samarbejde med underviser. Denne aflevering er blevet afleveret á to omgange med feedback fra andre elever i mellemtiden. Dertil har der løbende været mindre øvelser i form af plenumbaserede analyserer af blandt andet videnskabsjournalistiske artikler, samt individuelle skriftlige øvelser som "Forklar ChatGPT til din farmor". Analyser af den docerende kommunikationssitution har taget udgangspunkt i pentagrammet, ikke Bitzer. Som en del af dette forløb har eleverne desuden arbejdet med konstruktiv kritik og feedback, både at få og at modtage.
Teoretisk har forløbet fokuseret på følgende:
1. Forholdet mellem afsender og modtager, herunder den asynkrone læringssituation og graden af frivillighed
2. De genremæssige omstændigheder, der også gør sig gældende ved movere, herunder mundtlighed/skriftlighed, platform og medie
3. Indholds-selektion, herunder bredde- og dybdeselektion samt fjernelse af metasprog
4. Sprog, herunder abstrationsstigen og konkretisering, evidentia-beskrivelser, brug af stilfigurer som metaforer og sammenligninger, forklaring og forenkling af fagbegreber samt skalering
5. Hensigtsmæssig disposition (dispositio) med fokus på nyhedstrekanten og fisken
6. Fortællende journalistik, herunder karakterfunktion (syntetisk, mimetisk, tematisk), karaktertype (hoved-, bi-, kontrast- og parallelkarakter) samt fortællertype (første- og tredjepersonsfortæller) samt brugen af narrativ
Bemærk, at der blev udskrevet valg umiddelbart efter dette forløbs start. Derfor er der flere undervisningsgange i løbet af forløbet, der i stedet blev brugt på moverende ytringer og analyse af politisk retorik.
Eleverne har skullet læse…
- Grundbog: "Du har ordet", Kreiner & Ovesen (2024), s. 101-113
- Grundbog: "Du har ordet", Kreiner og Ovesen (2024), s. 19-21
- Videnskab.dk: "Videnskab.dk’s udsendte med i forsøg: Sådan er det at være på psykedeliske svampe", Jakob Steensen Nielsen (2020), https://videnskab.dk/krop-sundhed/videnskab-dks-udsendte-med-i-forsoeg-saadan-er-det-at-vaere-paa-psykedeliske-svampe/
- Videnskab.dk: "Bizar evolution: Bittesmå frøer kan ikke lande på benene", Sara Hougaard (2022), https://videnskab.dk/naturvidenskab/bizar-evolution-bittesmaa-froeer-kan-ikke-lande-paa-benene/
- Videnskab.dk: "‘Druk’ i virkeligheden: Hvad ville en konstant promille på 0,5 gøre ved dig?", Katrine Holtz Thorhauge & Maja Thiele (2021), https://videnskab.dk/krop-sundhed/druk-i-virkeligheden-hvad-ville-en-konstant-promille-paa-05-goere-ved-dig/
I alt cirka 20 sider.
|