Tradium, Rådmands Boulevard
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Tradium, Rådmands Boulevard
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 3k HistB hhx (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2024/25 - 2025/26
Institution
Tradium
Fag og niveau
Historie B
Lærer(e)
Sine Maria Kristensen
Hold
2023 hhx23k HistB (
2k HistB hhx
,
3k HistB hhx
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Intro til Historie
Titel 2
Industrialisering og demokrati i Danmark (EKSAMEN)
Titel 3
Mellemkrigstid (EKSAMEN)
Titel 4
Folkedrab (EKSAMEN)
Titel 5
Globalisering og kulturmøder (EKSAMEN)
Titel 6
Den kolde krig (EKSAMEN)
Titel 7
Den nye verdensorden og terrorisme (EKSAMEN)
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Intro til Historie
Kort introduktion til faget, kildekritik og "lange linjer" i verdenshistorien
Indhold
Kernestof:
2.k - Historiebrug
En Tur i Byen.pptx
description
Vi starter med jeres eksempler på historiebrug fra sidst. Sørg for at være klar til at præsentere jeres bidrag. Og husk at uploade dem til fælles powerpointen
Lange linjer i verdenshistorien.pdf
description
Opgave: med udgangspunkt i det udleverede tekstmateriale om historiens lange linjer udarbejdes et produkt, der giver et overblik over væsentlige historiske perioder fra antikken til i dag. Produktet skal derfor indeholde en form for tidslinje med per
Se lectiobesked
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 4
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Industrialisering og demokrati i Danmark (EKSAMEN)
Efter en introduktion til historiefaget og dets metoder arbejdes der i forløbet med dansk historie i perioden 1848 til ca. 1920 med fokus på udviklingen af dansk identitet og det danske demokrati. Følgende begreber og områder har været i fokus: Grundloven, nationalisme, demokratisering, helstat versus nationalstat, industrialisering, andelsbevægelse, arbejderbevægelse, kvinderettigheder.
Følgende af kernestoffet er dækket i forløbet:
- hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
- væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- kultur i nationale og globale sammenhænge
- udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
- økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
Materiale:
Poul Steiner Jensen, Knud Ryg Olsen, Olaf Søndberg og Peter Frederiksen: "Grundbog til Danmarkshistorien", kap. 7.
Kilder fra Carl-Johan Bryld: "Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie":
Anne Løkke om kvinderne i 1800-tallet
"En professors syn på kvindelige læger, 1874"
Slaget på Fælleden: uddrag og udvalgte kilder fra
Jens Engbergs kildesamling "Louis Pio og Slaget på Fælleden, 1974.
Gjenpart af en Kontrakt fra Strelluf Andels-Mælkeri
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kontrakt-for-strelluf-andelsmejeri-1883
Indhold
Kernestof:
Industrialisering og demokrati
Befolkningsudvikling 1870-1911
Befolkningsudvikling - tabeller .docx
description
Befolkningseksplosion og sociale problemer
Omlægning af landbruget
Andelsbevægelsen
7.2 Industrialisering – Andelsmejerier (1883)
7.3 Industrialisering – En ufaglært kvindes erindringer (1932)
Attentat paa Konseilspræsidenten - Dagens Nyheder - kildearbejde.docx
description
Forfatningskampen
Industrialisering og arbejderbevægelse
Anne Løkke om kvinderne i 1800-tallet
*En professors syn på kvindelige læger, 1874
Gårdmændenes store tid
Supplerende stof:
Oversigt over fagets metoder(9).pdf
description
Kompendie - Historieteori med kildekritik HHX.pdf
description
Historisk metode - analyseskema.docx
description
Læs kildeteksten "Regler vedtaget ved oprettelsen af Strelluf Andelsmælkeri (1883)"(link)
Forfatningen og de 4 partier - Scan.pdf
description
Den Sorte Skole Slaget på Fælleden
Kilder og arbejdsspørgsmål til Livet i Byen.docx
description
Slaget på Fælleden kildekritisk øvelse - tekster.docx
description
Slaget på fælleden kildekritisk øvelse.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Mellemkrigstid (EKSAMEN)
I forløbet arbejdes der med mellemkrigstiden som periode med særligt fokus på ideologier og styreformer, krisen i 30erne og Hitlers vej til magten i Tyskland.
Forløbet indledes med en undersøgelse af årsagerne bag første verdenskrigs udbrud og konsekvenserne af Versaillesfreden, som er forløbets primære fokus.
Følgende af kernestoffet er dækket i forløbet:
- hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
- væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- kultur i nationale og globale sammenhænge
- udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
- økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
- historiebrug og formidling.
Materiale:
Carl-Johan Bryld: "Verden efter 1914 - i dansk perspektiv", Systime, 2019 (kap. 2,4,5)
Dokumentar: DRKultur: "Benito Mussolini" (2018) (uddrag)
DR2 Dokumentar: "Vores århundrede - Herrefolket". 1997.
Kasper Thomsen: "Historiefaglig arbejdsbog", Systime 2018.
Indhold
Kernestof:
Storpolitik i Europa
Første Verdenskrig
Krigsudbruddet i 1914
Hvorfor brød krigen ud?
Greb Tyskland efter verdensmagten?
Uundgåelig - eller en serie af fejltagelser?
Hvordan blev krigen udkæmpet?
Krigens forløb - og dens omkostninger
Danmark og krigen
Genforeningen 1920
Vurderinger af Versailles-freden
Freden: idéer og virkelighed
Ikke forhandlinger, men et diktat
Vejen mod fascismen – Italien
Krisen i 30erne - økonomiske faser.docx
description
4. Krisen i trediverne
Økonomisk kriser 1918-1939
Tyskland: Weimarrepublikkens svaghed
Inflationen 1923
Verdenskrisen 1929 rammer Tyskland
Hitler og nazistpartiet
Hitlers vej til magten
En nazistisk étpartistat
Nazismens ideologi og tilhængerskare
Antisemitismen
Fortolkninger af nazismen
Vejen mod holocaust
Hvem var ansvarlige?
Stanton: Folkedrab som stadier
DR2 Dokumentar: "Vores århundrede - Herrefolket". 1997.
Tjekkoslovakiet - og Storbritanniens appeasement
Anden Verdenskrig
Tysklands ekspansionspolitik
Hitler annekterer Østrig
Ansvar og fortolkninger
Danmark og storpolitikken | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
Krigsudbruddet - Tyskland invaderer Polen
Krigen i Europa | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
Krigens faser - Tysklands triumfer 1939-1941 | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
Krigens faser - Tysklands nederlag 1941-1945 | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
Krigen i Asien | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
Japans aggression fra 1931 | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
Japan i krig med USA december 1941 | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
Danmark – på hvilken side? | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
Samarbejdspolitik og modstandsbevægelse | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
Supplerende stof:
Europakort 1914 + 1923.docx
description
Dokumentar: DRKultur: "Benito Mussolini" (2018) (uddrag)
Historisk billedanalyse.docx
description
Neville Chamberlain returns from Germany with the Munich Agreement
csm_5_Historiebevidsthed_5fa1f03c0c.png
1.2. Historiebevidsthed
1.5.3. Historiesyn
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Folkedrab (EKSAMEN)
Dette undervisningsforløb er primært baseret på artikler, øvelser og kilder fra DIIS’ undervisningswebside
Folkedrab.dk
(DIIS) og giver en grundig introduktion til, hvad folkedrab er, samt hvilke mekanismer, der er spil i perioden før, under og efter.
Der har således været fokus på årsager til folkedrab, folkedrabets aktører og psykologien bag samt reaktioner fra det internationale samfund.
Forløbet afsluttes med et gruppeprojekt, hvor eleverne fordyber sig i forskellige folkedrab og forsøger at identificere årsager, aktører og reaktion fra den internationale verden, og herefter præsenterer arbejdet for hinanden.
Følgende af kernestoffet er dækket i forløbet:
- væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Holocaust og andre folkedrab
- kultur i nationale og globale sammenhænge
- udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
Materiale:
Folkedrab.dk
Film: Raoul Peck: "Sometimes in April", 2005.
Solvej Berlau m.fl.:"Vejen til folkedrab", Colombus 2025.
Indhold
Kernestof:
folkedrab.dk
Hvad er folkedrab?
Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud
2. Hvad er folkedrab? | VEJEN TIL FOLKEDRAB
→ Propaganda til folket
Stanton: Folkedrab som stadier
Gruppepres, lydighed og ideologi – hvordan almindelige mænd bliver gerningsmænd
Folkedrabets aktører
Flere slags gerningsmænd
Eksempler på folkedrab
Dith Pran -Children of Cambodia's Killing Fields - 1997.docx
description
Folkedrabet i Rwanda -The Hutu Ten Commandments.docx
description
Rwanda: Myter, fjendebilleder og propaganda
Rwanda: Attentat, hadekampagne og massakrer
Supplerende stof:
World War II and the Holocaust
Seven Minutes in the Warsaw Ghetto
Regeringen vil indføre obligatorisk undervisning om Holocaust
Historisk metode - analyseskema.docx
description
Solomon Asch confomity experiments http://www.age-of-the-sage.org/psychology/social/asch_conformity.html
Asch Conformity Experiment
milgram obedience experiment.html
The Milgram Experiment
Social Learning Theory: Bandura’s Bobo Beatdown Experiments
Bandura's Bobo doll experiment
Gruppeprojekt Folkedrab.docx
description
Georg Brandes - Undertrykte folkeslag - Armenien, 1900..pdf
description
MALENE HAAKANSSON - Stemmer fra Darfur - kap.7- 2007.pdf
description
Martin Mennecke, _Genocidal violence in the Former Yugoslavia Bosnia-Herzegovina_ - Beretninger fra øjenvidner - Bosnien.pdf
description
Samtale mellem Saddam Hussein og Kemiske Ali
1.4.2. Den historiefaglige problemstilling | Historiefaglig arbejdsbog
Landsstyreformand kalder spiralsag for et folkedrab
FN-domstol: Myanmar skal hindre folkedrab på rohingyaer
Sydafrika får ordet og anklager Israel for folkedrab
Rusland beskyldte Ukraine for at have begået folkedrab. Nu går FN-domstol videre med sagen
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Globalisering og kulturmøder (EKSAMEN)
Forløbet opstartes med en undersøgelse af begrebet 'globalisering' og forskellene på henholdsvis politisk, økonomisk og kulturel globalisering.
Herefter lægges forløbets hovedvægt på den tidlige globalisering med de store opdagelsesrejser for ca. 500 år siden for at belyse, hvordan opdagelsen af nye kontinenter og europæisk etablering af handelsstationer og kolonier har udviklet
en global handel og en heraf følgende politisk og kulturel interaktion på tværs af kontinenter. Dette søges perspektiveret til den vestlige dominans i verden og historiske årsager til forskelle i den globale velstandsfordeling i dag.
I forløbets anden del dækkes 1800 tallets imperialisme med fokus på årsag/konsekvens og forholdet mellem europæerne og de indfødte i kolonierne.
Slutteligt dækkes efterkrigstidens globalisering og begrebet hyperglobalisering. Der afsluttes med en diskussion af den nuværende amerikanske præsidents tilgang til globalisering.
Følgende af kernestoffet er dækket i forløbet:
- hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
- væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- udviklingen i Europas position i verden
- globalisering
- kultur i nationale og globale sammenhænge
- udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
- økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
- historiebrug og formidling
Materiale:
JAKOB SINDING SKÖTT m. fl.: "IPbogen", forlaget Columbus, 2026 (kap. 7)
Ulrik Grubb m.fl.: "Overblik – verdenshistorie i korte træk", 80-89
Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie" , Columbus, 2026, (kap. 9)
Carl-Johan Bryld m. fl.: "Verdenshistorie til HHX", Systime, 2018 (kap. 5)
Carl-Johan Bryld: "Verden efter 1914 ", Systime, 2019 (kap. 8)
Rune Møller Stahl: "Trumps sejr indvarsler enden på globaliseringen", Information, 2016.
Indhold
Kernestof:
7.1 Hvad er globalisering? | IP-BOGEN
Kapitel 7: Hvad karakteriserer en globaliseret verden? | IP-BOGEN
7.2 Hvad er økonomisk globalisering? | IP-BOGEN
Mulitnationale selskaber | IP-BOGEN
De vestlige økonomier | IP-BOGEN
7.3 Hvad er kulturel globalisering? | IP-BOGEN
7.4 Hvad er politisk globalisering? | IP-BOGEN
WTO | IP-BOGEN
NATO | IP-BOGEN
FN | IP-BOGEN
Den Europæiske Union (EU) | IP-BOGEN
Overblik s. 80-88 - Opdagelsesrejserne .pdf
description
Kapitel 9: Opdagelsernes tid: Den tidlige globalisering | VORES VERDENSHISTORIE
Ideologier i en historisk sammenhæng | VORES VERDENSHISTORIE
Indledning | VORES VERDENSHISTORIE
Europæerne drager ud | VORES VERDENSHISTORIE
Søvejene udforskes | VORES VERDENSHISTORIE
Vasco da Gama og portugisernes handelsimperium | VORES VERDENSHISTORIE
Forudsætninger og motiver for opdagelserne | VORES VERDENSHISTORIE
Christopher Columbus | VORES VERDENSHISTORIE
Den nye verden | VORES VERDENSHISTORIE
Mødet med aztekerne | VORES VERDENSHISTORIE
Den spanske erobring af Aztekerriget | VORES VERDENSHISTORIE
Læs de vedhæftede sider om de første opdagelser
Den tidlige globalisering | VORES VERDENSHISTORIE
Den voksende verdenshandel | VORES VERDENSHISTORIE
Overblik | VORES VERDENSHISTORIE
Globalisering og kulturmøder
Merkantilismens 9 Grundsætninger.docx
description
Dokumentar: "Globalisering - sådan blev vesten rig", DR2, 2007.
image.png
5. Imperialismen | Verdenshistorie til hhx
Vestens dominans | Verdenshistorie til hhx
Ekspansionen 1840 til 1920 | Verdenshistorie til hhx
I fik sidste gang udleveret to kilder på papir. Lektien er læsning + kildekritisk analyse af den første kilde (Jarlen af Cromer om Ægypten 1908) Medbring kilderne.
Kildeanalyse af W.S Blunt: Storbritanniens imperialistiske skæbne (udleveret på papir - vi laver gennemgang som i går - husk tekstnedslag)
Imperierne i Asien | Verdenshistorie til hhx
Stormagterne bygger imperier | Verdenshistorie til hhx
Delingen af Afrika 1882-1900 | Verdenshistorie til hhx
Kapløbet om Afrika | Verdenshistorie til hhx
Fra Kap til Cairo | Verdenshistorie til hhx
Frankrigs planer - og Fashoda | Verdenshistorie til hhx
Mødet med europæerne | Verdenshistorie til hhx
Den problemfyldte vækst 1973-1990 | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
Den globale kapitalisme efter 1990 | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
Statsindgriben - fra neoliberalisme til keynesianisme | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
Den store finanskrise | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
En verdensorden i skred? | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
8. Den kapitalistiske verden | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
En ny økonomisk verdensorden | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
Den store højkonjunktur 1945-1973 | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
Velstand og velfærd | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
Udformingen af velfærdsstaten | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
Marshall-planen præsenteres 5. juni 1947 | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
Strukturforandringer | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
Urbanisering, indvandring og modernitet | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
Globaliseringen og velfærdsstaten | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv
Trumps sejr indvarsler enden på globaliseringen
Supplerende stof:
Den tidlige globalisering og kulturmøder - kilder.docx
description
Columbus Meets Natives For The First Time (1492: Conquest of Paradise)
Skriveøvelse og kontrafaktisk historie med baggrund i dokumentar
tabelmateriale imperialisme & industrialisering.docx
description
1.3.1. Historiebrugsformer | Historiefaglig arbejdsbog
1.2. Historiebevidsthed
1.5.3. Historiesyn
1.3. Historiebrug | Historiefaglig arbejdsbogcsm_5_Historiebevidsthed_0a0012169e.png
Et ærligt museum | Globalnyt
csm_5_Historiebevidsthed_0a0012169e.png
Brugerne stoler mest på public service-medierne
Why Some Countries Are Thriving Amid Globalization's Decline
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 22
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Den kolde krig (EKSAMEN)
Med udgangspunkt i afslutningen på Anden Verdenskrig introducerer forløbet eleverne til de primære faktorer, der førte til udviklingen af den tidlige kolde krig.
Der vil være et særligt fokus på Jerntæppet, Trumandoktrinen, Marshallplanen og den bipolare verdensorden.
Forløbet fokuserer desuden på supermagternes opfattelser og fremstilling af egen rolle i konflikten. Her dækkes begreber som historiebrug, propaganda og 'McCarthyism'.
Slutteligt er der fokus på årsager til og konsekvenser af Østblokkens sammenbrud 1989-91.
Følgende kernestofområder berøres:
- hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ udviklingen i Europas position i verden
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
̶ historiebrug og formidling.
Anvendt materiale:
Carl-Johan Bryld m.fl.: "Verdenshistorie til HHX", Systime 2018 (kap. 10).
Pjecen 'Hvis krigen kommer' fra Statsministeriet, 1962. Danmarks Nationalleksikon.
Kai Otto von Barner: "Den kolde krig", Sysime 2012 (udvalgte kilder).
Karsten Nikolajsen m. fl.: "Den kolde krigs verden", Systime 2022.
Johan Beender m.fl.: "MacArthur om Koreakrigen" i "Stormagtspolitikken 1945-1982 belyst ved kilder", 1983.
Indhold
Kernestof:
10. Den kolde krig
Modsætningerne mellem de tidligere allierede
Fra samarbejde til konfrontation 1945-47
Churchills jerntæppetale med linjenummerering.pdf
description
Stalins svar på Churchills jerntæppetale, 1946
"Folkedemokratisering" af Østeuropa
Europas deling 1944-1949
Stalin og historiebrug.docx
description
Trumandoktrinen erklæres 12. marts 1947
Trumandoktrinen og Marshallplanen | Verdenshistorie til hhx
To tyske stater | Verdenshistorie til hhx
Atlantpagten – en amerikansk garanti | Verdenshistorie til hhx
Warszawapagten 1955 | Verdenshistorie til hhx
Hvis krigen kommer | Den kolde krig
Blokdeling i Asien | Verdenshistorie til hhx
Kinas kommunistiske revolution 1949 | Verdenshistorie til hhx
Koreakrigen 1950-53 | Verdenshistorie til hhx
Styrkeforhold og strategi | Verdenshistorie til hhx
Kennedys oprustning | Verdenshistorie til hhx
Cuba-krisen 1962 | Verdenshistorie til hhx
En kaprustning – under kontrol? | Verdenshistorie til hhx
General MacArthur - afskedstale til den amerikanske kongres, 19. april 1951.
Kendetegn ved det sovjetiske samfund/sovjetisk propaganda
Video: Samuel Rachlin om Sovjetunionen
Halvhjertede reformer og voksende krise
Gorbatjovs reformpolitik 1985-1991
Oprør i Sydvietnam 1957 | Verdenshistorie til hhx
Brydninger i Østblokken 1953-1968 | Verdenshistorie til hhx
Propagandakrigen og Berlinproblemet | Verdenshistorie til hhx
Berlinmuren rejses 1961 | Verdenshistorie til hhx
De uoverskuelige planer
Afslutningen på den kolde krig | Verdenshistorie til hhx
Melvyn P. Leffler om baggrunden for Den Kolde Krig, 1994
Thomas A. Bailey om årsagen til Den Kolde Krig, 1964
Bruttonationalprodukt i øst og vest
Sovjetunionen 1945-1991
Video: Samuel Rachlin om Sovjetunionen | Verdenshistorie til hhx
Supplerende stof:
REGAN VEST - DANMARKS DYBESTE HEMMELIGHED - PLACERINGEN
1.3. Historiebrug
csm_5_Historiebevidsthed_5fa1f03c0c.png
Here's How the Truman Doctrine Established the Cold War | History
What is McCarthyism? And how did it happen? - Ellen Schrecker
How to Spot a Communist
Stan Discovers That Philip Is a Spy - Scene | The Americans | FX
The Cold War on TV: Joseph McCarthy vs. Edward R. Murrow | Retro Report
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Den nye verdensorden og terrorisme (EKSAMEN)
I dette forløb tager vi udgangspunkt i at diskutere forskellige perspektiver på og teorier om fremtidens konfliktmønstre og den globale magtbalance efter den kolde krigs afslutning. Dette gøres med afsæt i en sammenligning af Francis Fukuyamas "End of History" og S. Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød.
Herefter har vi arbejdet med perioderne "Den nye verdensorden" og "Krigen mod terror".
I forbindelse med emnet terrorisme har eleverne i grupper udarbejdet en præsentation med forskellige vinkler på emnet: krigen mod terror, Al-Qaeda netværket, forklaringer på terrorisme, årsager til terrorisme, mediernes rolle og antiterrorpolitik.
Forløbet afsluttes med den danske vinkel og en analyse af Anders Fogh Rasmussens italesættelse af Danmarks rolle i konflikten samt en perspektivering til den aktuelle verdensorden og aktuelle konflikter.
Kernestofområder, der inddrages i forløbet:
-hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
- væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
- udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
- historiebrug og formidling
Materiale:
Peter Frederiksen: "Ideologiernes kamp", Systime 2014.
Birthe Hansen: "Terrorisme på tværs", Frydenlund 2025 (kap. 2,3,6,8,9, 11, 12).
Dokumentar: DRTV - "Hjernevaskeren", afsnit 1 og 2.
Hans Henrik Fafner m. fl.: "Israel-Palæstina – Historie, samfund, religion", Systime 2014.
Uddrag fra Theodor Herzls "Den Jødiske stat", 1896
Indhold
Kernestof:
TEMA: Fukuyama | Ideologiernes kamp
Samuel P. Huntington: Civilisationernes sammenstød, 1993.
TEMA: Fukuyama og Huntington | Ideologiernes kamp
Osama bin Laden om 11 september 2001.pdf
description
Kapitel 1: Terrorisme på dagsordenen | Terrorisme på tværs
1.1 Terrornetværket al-Qaeda | Terrorisme på tværs
1.2 Osama bin Laden | Terrorisme på tværs
1.3 Særlige træk ved 11. september | Terrorisme på tværs
1.4 Taleban-styret i Afghanistan | Terrorisme på tværs
1.5 Taleban beskyttede al-Qaeda | Terrorisme på tværs
1.6 Ny terrorisme | Terrorisme på tværs
Kapitel 2: Krigen mod terrorisme | Terrorisme på tværs
Kapitel 3: Hvad er terrorisme? | Terrorisme på tværs
Kapitel 8: Terrorismens udviklingstendenser | Terrorisme på tværs
Kapitel 6: Den fundamentalistiske bølge | Terrorisme på tværs
Kapitel 9: Forklaringer på terrorisme | Terrorisme på tværs
Kapitel 11: Mediernes rolle | Terrorisme på tværs
Kapitel 12: Antiterrorpolitik | Terrorisme på tværs
DRTV - Hjernevaskeren: Barndommens vold
Min bror selvmordsbomberen.docx
description
Kilde 1: Uddrag fra Theodor Herzls Den Jødiske stat, 1896 | Israel - En stat i Mellemøsten
Kampen om landet og byen | Israel-Palæstina – Historie, samfund, religion
Jerusalem som hellig by | Israel-Palæstina – Historie, samfund, religion
Anders Fogh Rasmussen - Hvad kan det nytte.pdf
description
"Nationens tilstand" | Terror eller frihedskamp
11. september forandrede verden: »Det har ført til større mistillid og frygt«
Supplerende stof:
Remembering 9/11 - A Look Back at How America Came Together on September 11, 2001
WATCH: President George W. Bush's address to the nation after September 11, 2001 attacks
Dokumentar: "American Manhunt - Osama bin Laden - A New Kind of Enemy" (Netflixserie, 2025).
1.3.1. Historiebrugsformer | Historiefaglig arbejdsbog
1.2. Historiebevidsthed
Ved det grønne bord Historie-B-2022-Opgave-inkl-forside.pdf
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/571/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64309558305", "T": "/lectio/571/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64309558305", "H": "/lectio/571/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64309558305" }