Holdet 3x HistB hhx (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3x HistB hhx (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25 - 2025/26
Institution	Tradium
Fag og niveau	Historie B
Lærer(e)	Jonas Cardie, Mohamed Moussa Mohamed
Hold	2023 hhx23x HistB (2x HistB hhx, 3x HistB hhx)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Demokratisering og industrialisering af Danmark
Titel 2	Mellemkrigstiden
Titel 3	Folkedrab og kolonisering
Titel 4	Revolutioner
Titel 5	1. Verdenskrig
Titel 6	Fra fattighjælp til velfærdsstat
Titel 7	Palæstina & Israel
Titel 8	Danmarks internationale politiske rolle

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Demokratisering og industrialisering af Danmark Formål: Forløbet har til formål, at eleverne får kendskab til udviklingen af demokratiet i Danmark i 1800-tallet, samt hvordan industrialiseringen påvirkede det danske samfund i samme periode. Her skal eleverne have kendskab til grundlovens tilblivelse samt udviklingen af det danske demokrati i anden halvdel af 1800-tallet herunder Den gennemsete Grundlov, forfatningskampen og kvinders kamp for stemmeretten. Eleverne skal have forståelse for begreberne menneskerettighed og folkesuverænitet samt forstå, at disse ideer ikke var nogen, der opstod i Danmark, men derimod var nogle, der kom til Danmark fra udlandet. Eleverne skal have kendskab til den omlægning af landbruget, der fandt sted, arbejdernes levevilkår i 1800-tallet og arbejderbevægelsen opståen i Danmark. Forløbet er tilrettelagt med fokus på følgende dele af de faglige mål: -demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling -demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv -demonstrere viden om fagets identitet og metoder -anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug -formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid Forløbet er tilrettelagt så følgende kernestof inddrages: -hovedlinjer i Danmarks og verdens historie -udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv -udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt -historiebrug og formidling Overvejelser om forløbet: Grundet forløbets fokus på udviklingen af demokratiet og industrialiseringen i Danmark i 1800-tallet har andre væsentlige begivenheder i 1800-tallets danmarkshistorie fået mindre plads. Første slesvigske krig bearbejdes i relation til begrebet nationalisme, hvor nationalismebegrebet er i fokus, da det er vigtigt for en forståelse af hændelsesforløbet i anden slesvigske krig. Anden slesvigske krig bearbejdes i relation til Den gennemsete Grundlov, hvor krigens betydning for udviklingen i det danske demokrati er i fokus. Materiale læst: arbejdermuseet.dk • Engels brev til Pio, 7. marts 1872 • Politiinspektør Hertz' rapport om forhandlingerne med Pio • Politidirektør Crone 3. maj 1872 til Justitsministeren • Uddrag fra A. F. Kriegers dagbøger fra perioden 2.-5. maj 1872 • To politirapporter fra 5. maj 1872 • Lykønskningsbrev fra kunstmaleren Thorvald Niss til malermester N.J. Friis fra 5. maj 1872 • Uddrag fra en intern politi-rapport fra 6. maj 1872 om begivenhederne den 5. maj 1872 • Uddrag af artikel fra Berlingske Tidende 6. maj 1872 Arla.dk • Andelshistorien Bryld, Carl-Johan og Hansen-Damm, Peter. Verdenshistorie til hhx, Systime • Den amerikanske revolution 1776 \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Den amerikanske forfatning \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776 \| Verden før 1914 - i dansk perspektiv (systime.dk) • Den franske revolution 1789-1804 \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789 \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Republik og rædselsherredømme (systime.dk) • Napoleons kejserdømme (systime.dk) • 4. Den industrielle revolution 1760-1900 \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Industriel revolution - forudsætninger \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Landbrugets revolution \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Fra håndværk til manufaktur \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Fra manufaktur til industri \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Dampmaskinen - Et teknologisk gennembrud \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Sværindustrien \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Historiebevidsthed og historiebrug \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) Busk, Katrine Charlotte og Jensen, Poul Steiner. Danmark i 1800-tallet, Systime. • 2.1 Nationalisme \| Danmark i 1800-tallet (systime.dk) • 2.2 Den første slesvigske krig, Treårskrigen 1848-50 \| Danmark i 1800-tallet (systime.dk) • 2.3 Mellem de to slesvigske krige \| Danmark i 1800-tallet (systime.dk) • 2.4 Den anden slesvigske krig \| 1864 (systime.dk) • 2.4 Kilde 3b: Breve fra soldat Johan Levring, 1849, kapitel 2 \| 1864 (systime.dk) • 3.1 Herregård og landsby \| Danmark i 1800-tallet (systime.dk) • 3.2 De store landboreformer \| Danmark i 1800-tallet (systime.dk) • 3.3 Fra fæste til selveje \| Danmark i 1800-tallet (systime.dk) • 3.4 Kornsalgsperioden \| Danmark i 1800-tallet (systime.dk) • 3.5 Andelsperioden (systime.dk) • 5.2 Den danske industrialisering \| Danmark i 1800-tallet (systime.dk) • 5.3 Byernes udvikling \| Danmark i 1800-tallet (systime.dk) • 6.1 Arbejdere i købstæderne \| Danmark i 1800-tallet (systime.dk) • 6.2 Arbejdere i København \| Danmark i 1800-tallet (systime.dk) • 6.3 Børnearbejde \| Danmark i 1800-tallet (systime.dk) • 6.5 Fagforeninger \| Danmark i 1800-tallet (systime.dk) • 6.6 Septemberforliget \| Danmark i 1800-tallet (systime.dk) • 7.4 Kvindernes mulighed for uddannelse \| Danmark i 1800-tallet (systime.dk) • 9.3 De nationalliberale \| Danmark i 1800-tallet (systime.dk) • 9.4 Bondevennernes selskab (systime.dk) • 9.5 Den danske revolution \| Danmark i 1800-tallet (systime.dk) • 9.6 Grundloven 1849 \| Danmark i 1800-tallet (systime.dk) • 9.8 Grundlovsændringerne i 1866 og 1915 \| Danmark i 1800-tallet (systime.dk) • Debat i Statsrådet om valgretten til Den Grundlovgivende Rigsforsamling, 1848 (systime.dk) • 10.1 Partierne \| Danmark i 1800-tallet (systime.dk) • 10.2 Venstres kamp for parlamentarismen \| Danmark i 1800-tallet (systime.dk) • 10.3 Forfatningskamp \| Danmark i 1800-tallet (systime.dk) • 10.4 Provisorietiden\| Danmark i 1800-tallet (systime.dk) • 10.1 Systemskifte 1901\| Danmark i 1800-tallet (systime.dk) Danmarkshistorien.dk • Orla Lehmanns: Danmark til Ejderen, 28. maj 1842 (danmarkshistorien.dk) • Junigrundloven ǀ Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849 (danmarkshistorien.dk) • Den gennemsete Grundlov af 28. juli 1866 (danmarkshistorien.dk) • Om børns anvendelse på fabrikkerne (danmarkshistorien.dk) • Lov om Børn og unge Menneskers Arbeide på Fabrikkerne (danmarkshistorien.dk) • Skoledirektørs beretning om skoleelevers arbejde uden for skoletiden (danmarkshistorien.dk) • Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 (danmarkshistorien.dk) • Attentat paa Konseilspræsidenten - Leder i Dagens Nyheder, 22. okt. 1885 (danmarkshistorien.dk) • Attentat paa Konseilspræsidenten - Leder i Politiken 22. okt. 1885 (danmarkshistorien.dk) • Nielsine Nielsens ansøgning om studentereksamen, 1874 (danmarkshistorien.dk) • Høringssvar om kvinders adgang til universitetet (danmarkshistorien.dk) Historiecenter Dybbøl Banke • N. C. Knippels brev d. 22. februar 1864 Jexen, Gry, 25 kvinder der formede fortiden, Gyldendal • s. 130-133 om Nielsine Nielsen. Lassen, Mikkel Thrane og Jesper Skov, "Den europæiske koncert. Europas historie 1914-1914", systime • De store revolutioner (systime.dk) Lund, Christian og Larsen, Brian Dupont, "På sporet af historien", Systime. • Aktør og struktur (systime) Steiner Jensen, Ryg Olsen, Søndberg, Frederiksen. Grundbog til Danmarkshistorien, Systime • Krig om Slesvig og demokratisk grundlov \| Grundbog til Danmarkshistorien (systime.dk) • Regler vedtaget ved oprettelsen af Stelluf Andelsmælkeri \| Grundbog til Danmarkshistorien (systime.dk) Troelsen, Anders og Ditlevsen, Kasper, Historielærerens øvelsesbog, forlaget columbus • Om kildekritik s. 56-58
Indhold	Kernestof: Link til upload af billeder Arbejdsspørgsmål til lektien: den amerikanske uafhængighed.docx description Den amerikanske uafhængighedserklæring arbejdsspørgsmål.docx description Læs nedenstående kapitler. 1. Arbejdsspørgsmål til lektien - Den franske revolution.docx description 2. Den franske menneskerettighedserklæring description Den franske revolution 1789-1804 Republik og rædselsherredømme Napoleons kejserdømme Industrialiseringen.docx description Læs nedenstående kapitler i bogen: Kildekritik - oversigt.docx description Danmark til ejderen.docx description Arbejdsspørgsmål til helstaten Danmark og nationalisme lektier.docx description Læs nedenstående: Grundloven arbejdsspørgsmål.docx description Sider om kildekritik fra Historielærerens Øvelsesbog.pdf description Læs nedenstående kapitler i bogen "Danmark i 1800-tallet" 1. Soldaterbreve 1849 og 1864 2x.docx description 2. Junigrundloven og den gennemsete grundlov.docx description Læs nedenstående kapitler: Stelluf andelsmejeri spørgsmål.docx description 3.1 Herregård og landsby \| Danmark i 1800-tallet 3.2 De store landboreformer \| Danmark i 1800-tallet 3.3 Fra fæste til selveje \| Danmark i 1800-tallet 3.4 Kornsalgsperioden \| Danmark i 1800-tallet 3.5 Andelsperioden \| Danmark i 1800-tallet Kildesæt om børnearbejde.docx description Børnearbejde opgaver.docx description 5.2 Den danske industrialisering \| Danmark i 1800-tallet 5.3 Byernes udvikling \| Danmark i 1800-tallet 6.1 Arbejdere i købstæderne \| Danmark i 1800-tallet 6.2 Arbejdere i København \| Danmark i 1800-tallet 6.3 Børnearbejde \| Danmark i 1800-tallet Arbejderbevægelsen øvelser.docx description I skal læse nedenstående kapitler i bogen "Danmark i 1800-tallet". Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 Kildekritisk spørgsmål slaget på fælleden.docx description Læs nedenstående kapitler Forfatningskampen opgaver til lektien.docx description 2. Spørgsmål til Nielsine Nielsen i eftertiden.docx description 1. Spørgsmål til kildelæsningen.docx description Læs nedenstående om udviklingen i kvinders rettigheder: Skim nedenstående om Nielsine Nielsen: Skriveøvelse Afslutning på Danmark i 1800.docx description Læs nedenstående om udbrudet og afslutningen på første verdenskrig. Intro til forløb Første verdenskrig.docx description Økonomisk krise efter 1 verdenskrig.docx description Karaktersamtaler: Læs nedenstående Arbejdsspørgsmål om Weimarrepublikken.docx description
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Mellemkrigstiden Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i den økonomiske og politiske udvikling fra 1918 til 1939. Det overordnede fokus for forløbet er Tyskland, men udviklingen i Italien, Danmark, USA og Storbritannien inddrages også. Forløbet dækker, hvordan Versaillestraktaten var med til at give politisk ustabilitet i Weimarrepublikken. Herefter undersøges de fascistiske og nazistiske ideologier, Hitlers magtover-tagelse i Tyskland, nazismens brug af propaganda og livet i Det Tredje Rige. Sidst gennemgås den politiske og økonomiske udvikling i Danmark og USA, og den tyske ekspansion og britisk/franske appeasement. Forløbets sidste tre moduler kommer ikke til direkte at omhandle mellemkrigstiden. Her undersøges jødeforfølgelsen, holocaust samt den tyske bearbejdelse og erindring af Det Tredje Rige. Forløbet er tilrettelagt med fokus på følgende dele af de faglige mål: - demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale ud-vikling - analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug - formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid Følgende kernestof inddrages: - hovedlinjer i Danmarks og verdens historie - væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - holocaust og andre folkedrab - globalisering - økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand Materiale læst: Arbejdermuseet.dk • Satiretegning om kanslergadeforliget fra "blæksprutten" Bryld, Carl-Johan og Hansen-Damm, Peter. Verdenshistorie til hhx, Systime • Versaillestraktaten \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • 8. Krisen i trediverne \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Økonomisk krise efter Første Verdenskrig \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Fire økonomiske faser 1918-1939 \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Erstatningsproblemet \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Verdenskrisen 1929 \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Politisk polarisering \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Tyskland: Weimarrepublikkens svaghed \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Modstanden mod Weimarforfatningen \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Inflationen 1923 \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Verdenskrisen 1929 rammer Tyskland \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Vejen mod fascismen - Italien \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Mussolini og fascistpartiet (systime.dk) • Symboler og idéer (systime.dk) • Hitler og nazistpartiet (systime.dk) • Hitlers vej til magten \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Hitler danner regering 1933 \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • En nazistisk étpartistat \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Nazismens ideologi og tilhængerskare\| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Appel til småborgerskabet \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • 9. Anden Verdenskrig \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Tysklands ekspansionspolitik \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Berlin-Rom-aksen 1936 \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Østrig indlemmes i Tyskland 1938 \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • München 1938: Tjekkoslovakiet afstår Sudeterland \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Appeasementpolitikken \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Krigsudbruddet: Tyskland angriber Polen 1939 \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Storbritanniens og Tysklands forsvarsudgifter 1935-1940 \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • USA: Det store chok i 1929 \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • New Deal \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Keynesiansk politik \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Den danske model \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Kanslergadeforliget 1933 \| Verdenshistorie til hhx (systime.dk) • Vejen mod holocaust \| Verdenshistorie til hhx • "Endlösung" \| Verdenshistorie til hhx • Hvem var ansvarlige \| Verdenshistorie til hhx • Kan man lægge historien bag sig? \| Verdenshistorie til hhx Danmarkshistorien.dk • Danmarks nationalsocialistiske partis partiprogram 1933 • urolovene Folkedrab.dk • Nuremberglovene Frederiksen, Peter: ”Det tredje rige. Fællesskab og forbrydelse”, Systime, 2001 (udleveret som pdf’er til eleverne) • Livet i det tredje rige, s. 55-63 • Nazistisk kunst og propaganda, s. 64-73 • Jødeforfølgelse, 1933-39, s. 74-79 German History in Documents and Images • Proklamation af rigsregeringen 1933 • Rudolf Dies om Rigsdagsbranden • Dekret fra Rigspræsidenten for Beskyttelse af Folk og Stat ("Rigsdagsbrand-forordningen) (28. februar 1933) • Bemyndighedsloven 24. marts 1933 • Lov mod dannelse af partier, 14. juli 1933 • Lov om beskyttelse af partiets og statens enhed, 1. december 1933 • Bekæmpelse af homoseksualitet er en politisk opgave • Retningslinjer for tilrettelæggelse af historieundervisningen (1938) Kilderne.dk • Propagandaplakater fra frikorps Danmark Lex.dk • Novemberrevolutionen 1918 Lund, Christian og Larsen, Brian Dupont, "På sporet af historien", Systime. • Erindringshistorie (systime) Billedmateriale: • Valgplakater fra Weimartiden og nazistiske propagandaplakater hentet bl.a. fra German History in Documents and Images Filmmateriale og AI • Dimensions of testimony (AI af holocaustoverlevende) https://sfi.usc.edu/dit • Sorte snog sæson 4 episode 5 "Goodbyeee"
Indhold	Kernestof: Skriveøvelse Afslutning på Danmark i 1800.docx description Læs nedenstående om udbrudet og afslutningen på første verdenskrig. Intro til forløb Første verdenskrig.docx description Økonomisk krise efter 1 verdenskrig.docx description Karaktersamtaler: Læs nedenstående Arbejdsspørgsmål om Weimarrepublikken.docx description Valgplakater fra Weimarrepublikken.docx description Arbejdsspørgsmål til Facismen.docx description Nazipartiets tilblivelse arbejdsspørgsmål 2X.docx description Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderpartis partiprogram.docx description Karaktersamtaler Læs nedenstående kapitler Læs nedenstående kapitler: Retningslinjer for tilrettelæggelse af historieundervisningen.docx description Gruppeinddelte lektier: Propaganda i det tredje rige.docx description Læs nedenstående tekst. description Mellemkrigstiden i USA og Danmark.docx description Uniformforbud.docx description Appeasement kildesæt.docx description Join conversation Arbejdsspørgsmål om jødeforfølgelse og Holocaust.docx description Læs nedenstående tekster: Nürnberg lovene.docx description Sider om kildekritik fra Historielærerens Øvelsesbog.pdf description 1. Arbejdsark Erindringssteder.docx description Titel
Omfang	Estimeret: 13,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Folkedrab og kolonisering Forløbet har til formål, at eleverne får kendskab til koloniseringens og imperialismens udvikling fra 1500-tallet og frem samt forståelse for, hvordan europæisk ekspansion påvirkede politiske, økonomiske og kulturelle forhold globalt. Eleverne skal have indsigt i sammenhængen mellem kolonialisme, racisme, økonomisk udnyttelse og udviklingen af moderne magtforhold mellem Europa og resten af verden. Herunder skal eleverne have kendskab til slavehandel, europæisk imperialisme med særligt fokus på Afrika samt dansk kolonihistorie. Forløbet skal desuden give eleverne forståelse for folkedrab som historisk og politisk fænomen med fokus på Holocaust og andre folkedrab i det 20. århundrede. Eleverne skal have indsigt i, hvordan ideologier, propaganda, nationalisme og raceteorier kunne bidrage til udviklingen af folkedrab, samt hvordan det internationale samfund har forsøgt at håndtere konflikter og beskytte menneskerettigheder efter 1945. Der arbejdes desuden med, hvordan kolonisering og folkedrab bruges i nutidige historiske og politiske debatter, herunder diskussioner om menneskerettigheder, erindringskultur, monumenter, undskyldninger og identitetspolitik. Forløbet skal styrke elevernes historiske bevidsthed ved at koble fortidige begivenheder til aktuelle globale problemstillinger. Forløbet er tilrettelagt med fokus på følgende dele af de faglige mål: -demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling -demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv -analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde -analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling -skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende -demonstrere viden om fagets identitet og metoder -anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug -formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid Grundet forløbets fokus på kolonisering, imperialisme og folkedrab er der lagt vægt på de globale sammenhænge mellem økonomisk udnyttelse, raceteorier, nationalisme og udviklingen af moderne konflikter. Kolonisering behandles både som et økonomisk og kulturelt fænomen, hvor særligt Europas magtposition og relationen mellem kolonimagter og koloniserede samfund er i fokus. Dansk kolonihistorie inddrages for at skabe forbindelse mellem den globale udvikling og Danmarks rolle i kolonitiden. Holocaust fungerer som et centralt eksempel på moderne folkedrab, men forløbet perspektiveres også til andre folkedrab såsom det armenske folkedrab, Rwanda og Herero- og Nama-folkedrabet for at give eleverne mulighed for at identificere ligheder og forskelle mellem forskellige historiske tilfælde. Der arbejdes særligt med ideologi, propaganda og historiebrug som forklaringsrammer. De har arbejdet med teorier som Stantons 10 stadier og andre teoretiske tilgange. Forløbet er desuden tilrettelagt med fokus på at skabe forbindelse mellem fortid og nutid, herunder hvordan kolonialisme og folkedrab fortsat præger internationale relationer, identitetspolitik og debatter om menneskerettigheder i dag. Materiale læst: Vejen til folkedrab: 3.0 Teorien om folkedrabets 10 stadier 3.1 Teorien om folkedrabets 10 stadier Link: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132 På sporet af historien: 18. Kildekritik Link https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=147 Vidnesbyrd "Witness O" Link: https://www.icty.org/en/content/witness-o Kultur og samfund: 7.2.2. Dansk kolonihistorie (1618-1953) Link: https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=356 DR Nyheder: De bor i Danmarks tidligere slavekoloni: En undskyldning er ikke nok Link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/de-bor-i-danmarks-tidligere-slavekoloni-en-undskyldning-er-ikke-nok-danmark-boer Historieportalen: 2.1. Nye stater 2.2 Afrikas svære vej til selvstændighed Link: https://historieportalen.systime.dk/?id=1496 Folkeforbundets kontrol over visse kolonier og omraader. Mandatsystemet” (Folkeforbundspagten, artikel 22) Link: https://www.fredsakademiet.dk/ordbog/treaty/folkeforbundspagten.pdf - s.11-12 Kilder – Afrika: 13. Erklæring fra Den Afrikanske Union (AU). Link: https://historieportalen.systime.dk/?id=1515#c4413 Dokudrama: Slave af Danmark - episode 1: Vold i paradis Udgiver: DR. Spilletid: 58min Link: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=CFUTV1142162&s=45061926&n=60&o=hits Troelsen, Anders & Kasper Ditlevsen: Historielærerens øvelsesbog Om kildekritik Nielsen, Per: Flåden og Dansk Vestindien - Den danske flådes togter til Caribien 1671-1917 Link: https://www.marinehist.dk/MHS-udgivelser/MHS25.pdf
Indhold	Kernestof: Få uploadet jeres besvarelse af "Witness O" på elevfeedback Arbejdsspørgsmål - De grønlandske børn.docx description Læs om kildekritik og skriv noter: 18. Kildekritik \| På sporet af historien Arbejdsspørgsmål til Srebrenica og kilden 'Witness O'.docx description Læs og skriv noter til timen: https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=356 Arbejdsspørgsmål - Kolonierne.docx description Ingen lektier Kildekritik - oversigt.docx description https://historieportalen.systime.dk/?id=1495 Læs linket til timen og skriv noter til det 1. Hvordan afspejler erklæringen fra Den Afrikanske Union i 2013 kontinuitet og brud i forhold til den postkoloniale stats udfordringer?(Her kan du diskutere panafrikanisme som idé, arven fra kolonitiden, og hvordan AU forsøger at formulere en ny afr Arbejdsspørgsmål til Vold i paradis.docx description Sider om kildekritik fra Historielærerens Øvelsesbog.pdf Fremlæggelse - Dansk Vestindien og Flåden.docx description MHS25.pdf description
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Revolutioner Forløbet har til formål, at eleverne får kendskab til revolutioner som historisk fænomen og forståelse for, hvordan revolutioner har været med til at skabe grundlæggende samfundsforandringer fra slutningen af 1700-tallet og frem til i dag. Eleverne skal have indsigt i årsagerne til og konsekvenserne af centrale revolutioner med særligt fokus på Den Franske Revolution, Den Russiske Revolution og Det Arabiske Forår. Herunder skal eleverne opnå forståelse for, hvordan politiske, økonomiske og sociale spændinger kan føre til revolutionære bevægelser og samfundsomvæltninger. Forløbet skal desuden give eleverne forståelse for oplysningstidens ideer og filosoffer samt deres betydning for udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og moderne politiske ideologier. Eleverne skal arbejde med filosoffer som John Locke, Montesquieu, Rousseau, Voltaire, Adam Smith og Denis Diderot og opnå indsigt i, hvordan deres tanker udfordrede enevælde, privilegiesamfund og traditionelle magtstrukturer. Der arbejdes særligt med Menneskerettighedserklæringen fra 1789 som udtryk for oplysningstidens ideer i praksis. Forløbet skal samtidig styrke elevernes forståelse af sammenhængen mellem fortid og nutid ved at perspektivere revolutionernes idégrundlag og konsekvenser til moderne demokratiopfattelser, menneskerettigheder og aktuelle protestbevægelser. Eleverne skal desuden arbejde med, hvordan revolutioner er blevet fortolket og brugt forskelligt gennem historien. Forløbet er tilrettelagt med fokus på følgende dele af de faglige mål: -demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling -demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv -analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde -skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende -demonstrere viden om fagets identitet og metoder -anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug -formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid Grundet forløbets fokus på revolutioner og oplysningstidens idéer er der lagt vægt på de tanker og samfundsforhold, som skabte grundlag for moderne demokratiske og politiske systemer. Den Franske Revolution fungerer som det centrale omdrejningspunkt i forløbet, da revolutionen både markerer et opgør med enevælden og introducerer nye idéer om frihed, lighed og folkesuverænitet. Menneskerettighedserklæringen inddrages som en central kilde til forståelse af oplysningstidens betydning for udviklingen af moderne menneskerettigheder. Forløbet perspektiveres til andre revolutioner såsom Den Russiske Revolution og Det Arabiske Forår for at give eleverne mulighed for at sammenligne revolutioners årsager, forløb og konsekvenser på tværs af tid og sted. Der arbejdes særligt med, hvordan sociale uligheder, økonomiske kriser, ideologier og krav om politisk indflydelse kan føre til revolutionære bevægelser. Arbejdet med oplysningstidens filosoffer har desuden til formål at give eleverne indsigt i sammenhængen mellem idéhistorie og samfundsudvikling. Eleverne skal fx gennem et projektopgave arbejde med at forklare filosoffernes centrale teorier, deres betydning for revolutionerne og deres relation til oplysningstiden. Dermed styrkes elevernes evne til både faglig formidling og historisk analyse. Søren Sejer Lohse-Hansen, Dennis Lunding Nielsen, m.fl. : Historieportalen (Alle underkapitler i hvert kapitel er læst 10. Revolutioner: Fra Frankrig til Egypten 10.1 Revolutioner 10.2 Den Franske revolution 10.4. Den Russiske revolution 10.7 Det Arabiske forår 10.8 Synet på revolutioner 10.9.3 Kilde: Menneskerettighedserklæringen Crashcourse: Russian Revolution and Civil War: Crash Course European History #35 Spilletid: 15 minutter Link: https://www.youtube.com/watch?v=U6KR4cLLVzQ
Indhold	Kernestof: Læs og skriv noter: 8. Synet på revolutionen siden Den Franske Revolution \| Historieportalen
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	1. Verdenskrig Forløbet har til formål, at eleverne får kendskab til årsagerne til, forløbet af og konsekvenserne af 1. Verdenskrig samt forståelse for, hvorfor krigen blev et afgørende vendepunkt i europæisk og global historie. Eleverne skal have indsigt i de politiske, økonomiske og nationale spændinger, der prægede Europa før krigen, herunder imperialisme, nationalisme, alliancesystemer og militarisering. Der arbejdes desuden med, hvordan attentatet i Sarajevo udviklede sig til en global konflikt mellem Europas stormagter. Forløbet skal give eleverne forståelse for krigens særlige karakter som moderne industrikrig med fokus på skyttegravskrigen, ny teknologi og de omfattende menneskelige omkostninger ved krigen. Eleverne skal have kendskab til soldaternes forhold ved fronten, livet i skyttegravene samt betydningen af hjemmefronten og den totale krigsførelse for civilbefolkningen. Forløbet skal desuden give eleverne indsigt i de politiske og samfundsmæssige konsekvenser af krigen, herunder Versaillestraktaten, opløsningen af imperier, fremkomsten af nye ideologier og udviklingen frem mod mellemkrigstiden. Der arbejdes samtidig med, hvordan 1. Verdenskrig har påvirket Europas udvikling og den moderne verdensorden. Forløbet er tilrettelagt med fokus på følgende dele af de faglige mål: -demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling -demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv -analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde -reflektere over samspillet mellem mennesker og natur -analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling -skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende -demonstrere viden om fagets identitet og metoder -anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug -formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid Overvejelser om forløbet: Grundet forløbets fokus på 1. Verdenskrig er der lagt vægt på både de langsigtede og kortsigtede årsager til krigens udbrud. Forløbet indledes med perioden La Belle Époque for at give eleverne forståelse for de politiske og økonomiske spændinger, der prægede Europa før 1914, herunder imperialisme, nationalisme og stormagtsrivalisering. Der arbejdes særligt med alliancesystemernes betydning og attentatet i Sarajevo som den udløsende faktor for krigen. Forløbet fokuserer desuden på krigens karakter som moderne industrikrig, hvor teknologiske fremskridt som maskingeværer, artilleri, kampgas og skyttegrave ændrede krigsførelsen markant. Arbejdet med livet ved fronten og i skyttegravene skal give eleverne forståelse for soldaternes levevilkår samt de psykiske og fysiske konsekvenser af den totale krig. Der lægges samtidig vægt på hjemmefrontens betydning, herunder propaganda, rationering og kvinders ændrede rolle i samfundet under krigen. Forløbet afsluttes med fokus på fredsslutningen og mellemkrigstiden, hvor eleverne arbejder med Versaillestraktatens betydning og de politiske og økonomiske problemer, som kom til at præge Europa efter krigen. Forløbet er desuden tilrettelagt med fokus på at skabe forbindelse mellem 1. Verdenskrig og senere historiske udviklinger, herunder fremkomsten af totalitære ideologier og årsagerne til 2. Verdenskrig. Materialer læst: Søren Sejer Lohse-Hansen, Dennis Lunding Nielsen, m.fl. : Historieportalen (Alle underkapitler i hvert kapitel er læst) 13. 1. Verdenskrig 13.1. Frem mod katastrofen 13.2. Det store europæiske syndefald 13.3. Krigens karakter – slagmarken 13.4. Krigens karakter – hjemmefronten 13.5. Efter katastrofen 13.6. Mellemkrigstiden 13.7. Kilder – 1. Verdenskrig Hans Lorentzen: Dagbogsindførsel (1917) – “En tysk dansksindet soldat om forholdene ved fronten”: Link: https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-47/ HISTORY: Life in a Trench \| World War I Spilletid: 3 minutter. Link: https://www.youtube.com/watch?v=_G4ZY66BG38 The Infographics Show: How Did World War 1 Start? Spilletid: 12 minutter Link: https://www.youtube.com/watch?v=BYmj1HXvU44
Indhold	Kernestof: Læs kilden Verden af i går og skriv noter til timen: Kilder – 1. Verdenskrig \| Historieportalen Modul 1 - La Belle Époque.docx description Læs og skriv noter (I skal ikke besvare spørgsmålene): 1. Frem mod katastrofen \| Historieportalen Modul 2 - Optræk til WW1.docx description Læs og skriv noter (I skal ikke besvare spørgsmålene): 2. Det store europæiske syndefald \| Historieportalen Modul 3 - Krigens aktører.docx description Få færdiggjort jeres planche inden timen + læs og skriv noter til alle punkter: Krigens karakter – slagmarken: https://historieportalen.systime.dk/?id=1467 Modul 4 - Frontline.docx description Læs og skriv noter til alle punkter: En brites erindringer fra slaget ved Somme Modul 5 - Slaget ved Somme.docx description Færdiggør jeres fremlæggelser til timen + Læs og skriv noter til timen: Krigens karakter – hjemmefronten Modul 6 - Hjemmefronten.docx description Læs lektien og skriv noter til timen: Efter katastrofen Modul 7 - Efter katastrofen.docx description Afsnit Modul 8 - Mellemkrigstiden.docx description Færdiggør jeres nyhedsindslag. Vi ser dem i timen inden vi skal til eksamensorientering.
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Fra fattighjælp til velfærdsstat Forløbet har til formål, at eleverne får kendskab til udviklingen fra fattighjælp til moderne velfærdsstat i Danmark samt forståelse for de sociale, økonomiske og politiske forandringer, der har præget udviklingen fra slutningen af 1700-tallet og frem til i dag med primært fokus på de sidste 100 år. Eleverne skal have indsigt i fattigdom, social kontrol, arbejderklassens levevilkår og udviklingen af sociallovgivningen i Danmark. Herunder skal eleverne have kendskab til fattighjælpens konsekvenser, arbejderbevægelsens fremkomst, Socialreformen i 1933 samt opbygningen af efterkrigstidens velfærdsstat. Forløbet skal desuden give eleverne forståelse for de ideologiske og samfundsmæssige diskussioner, der har præget udviklingen af velfærdsstaten, herunder spændingen mellem social tryghed, økonomisk bæredygtighed og statens rolle i samfundet. Eleverne skal arbejde med udviklingen fra natvægterstat til velfærdsstat og videre til konkurrencestat samt opnå forståelse for centrale begreber som forsørgelsesprincip, forsikringsprincip, aktiv socialpolitik og konkurrencestat. Der arbejdes samtidig med historiske kilder fra forskellige perioder for at give eleverne indsigt i både individers levevilkår og større samfundsudviklinger. Gennem arbejdet med supplikker, arbejdererindringer, politiske tekster og reformdebatter skal eleverne udvikle deres evne til kildekritik, historisk analyse og forståelse af samspillet mellem fortid og nutid. Forløbet er tilrettelagt med fokus på følgende dele af de faglige mål: -demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling -demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv -analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling -skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende -demonstrere viden om fagets identitet og metoder -anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug -formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid Forløbet er tilrettelagt så følgende kernestof inddrages: -hovedlinjer i Danmarks og verdens historie -udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv -globalisering -kultur i nationale og globale sammenhænge -udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt -økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand -historiebrug og formidling Materiale anvendt: Bøger og undervisningsmateriale Historieportalen på Systime Historieportalen 16 Forløb: Fra fattighjælp til velfærdsstat 16.1“Velfærdsstatens rødder, mellemkrigstiden og Socialreformen 1933” 16.2“Efterkrigstidens sociale velfærdsstat” 16.3 “Velfærdsstatens krise” 16.4 “Nyorientering og reformer af velfærdsstaten” 16.5 “Konkurrencestaten som den moderne velfærdsstat” 16.6 "Velfærdsstatens fremtid" Historiske kilder Mette Margrethe Rasmusdatters supplik til kongen, 2. september 1790. Fra: Rigsarkivet, Danske Kancelli, F 10: Koncepte og indlæg til Sjællandske Register. Link: https://danmarkshistorien.lex.dk/Mette_Margrethe_Rasmusdatters_supplik_til_kongen,_2._september_1790 Louis Pio: “Maalet er fuldt!”, 2. maj 1872. Fra avisen Socialisten. Link: https://danmarkshistorien.lex.dk/Louis_Pio_%E2%80%9CMaalet_er_fuldt!%E2%80%9D_2._maj_1872 Christian Christensen: En rabarberdreng vokser op (1961) og Bondeknold og rabarberdreng (1962). Historieportalen 16.7.5: Bent Rold Andersen: “Nyere målsætninger i socialpolitikken”, Københavns Universitet, 1966 Videoer og digitale materialer Miniforedrag – Velfærdsstaten (Lex.dk / YouTube) Link: https://www.youtube.com/watch?v=MdK2a4KdXFQ Schlüter-regeringerne 1982-1993 – velfærdsstatens redning eller undergang? Link: https://www.youtube.com/watch?v=6c85iNk95oY DR-dokumentar: Rabarberdrengene mod panserbasserne - 1880-1900 Udgivet 2015 af DR-Kultur Link: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000036463 Supplerende materiale Socialdemokratiets valgplakater 1946, 1950 og 1960 Materiale om Kanslergadeforliget og Socialreformen 1933 Materiale om konkurrencestaten og reformpolitikken efter 2000
Indhold	Kernestof: Læs til timen og skriv noter: Velfærdsstatens rødder, mellemkrigstiden og Socialreformen 1933 Modul 1 - Velfærdsstatens rødder.docx description Bilag 1 - Mette Margrethe Rasmusdatters supplik til kongen.docx description Læs følgende og skriv noter: Maalet er fuldt! Download dokumentet, læs og forstå i små grupper, omskriv det til jeres egne noter og marker dét I ikke forstår. Opgave sendt via besked. Læs og skriv noter til følgende: Efterkrigstidens sociale velfærdsstat Modul 3 - Efterkrigstidens velfærdsmodeller.docx description Læs og skriv noter til følgende: Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat (1966) Modul 4 - Velstand kontra socialpolitik.docx description Modul 5 - Krisen kradser i velfærdsstaten.docx description Modul 7 - Konkurrencestaten.docx description
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Palæstina & Israel Formål: Forløbet har til formål, at eleverne opnår indsigt i Israel–Palæstina-konfliktens historiske udvikling fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag. Eleverne skal arbejde med nationalismens betydning, imperialisme, statsdannelse, krig, besættelse, fredsforsøg og historiebrug i relation til konflikten mellem israelere og palæstinensere. Forløbet skal give eleverne forståelse for, hvordan historiske narrativer, identitet og politiske interesser former både fortolkningen af fortiden og nutidens konflikt. Eleverne skal have kendskab til zionismens fremkomst, det britiske mandat i Palæstina, Israels oprettelse i 1948, Seksdageskrigen i 1967 samt udviklingen af palæstinensisk national identitet og forskellige fredsforsøg. Der arbejdes samtidig med centrale historiske og politiske dokumenter såsom Balfourdeklarationen, FN’s delingsplan, Israels uafhængighedserklæring, FN Resolution 242 samt Oslo-aftalerne. Forløbet skal desuden give eleverne forståelse for historiebrug, diskursanalyse og kildekritik gennem arbejdet med forskellige fremstillinger af konflikten. Eleverne skal arbejde med modsatrettede narrativer om blandt andet Israels oprettelse, Nakba-begrebet, besættelsen efter 1967 samt nutidige politiske taler og ideologiske tekster. Der arbejdes samtidig med både historiske kilder, politiske taler, internationale resolutioner, vidneberetninger og dokumentarisk materiale for at give eleverne indsigt i samspillet mellem historie, identitet og politik. Gennem analyser af forskellige aktørers fremstillinger af konflikten skal eleverne udvikle deres evne til kildekritik, historisk analyse, diskursanalyse og refleksion over historiebrug. Forløbet er tilrettelagt med fokus på følgende dele af de faglige mål: -demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling -demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv -analysere konflikter og samspillet mellem forskellige aktører nationalt, regionalt og globalt -skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende -demonstrere viden om fagets identitet og metoder -anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug -formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid Forløbet er tilrettelagt så følgende kernestof inddrages: -hovedlinjer i verdens historie -udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og nationalisme i nationalt og globalt perspektiv - analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde -globalisering og internationale organisationer -kulturmøder og kulturkonflikter -udviklingen i levevilkår og identitet -historiebrug og formidling Bøger og undervisningsmateriale Israel-Palæstina – Historie, samfund, religion Kapitler: “Det zionistiske projekt” “Storbritanniens indtog i Palæstina” “Kampen om Palæstina” “Palæstinensiske grupperinger” “Palæstinensisk identitet efter krigen i 1967” Link: https://ispa.systime.dk/?id=131 Historiefaglig arbejdsbog 1.3. Historiebrug: https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=144 Israel - En stat i Mellemøsten Kilde 7: Israels uafhængighedserklæring, 14. maj 1948: https://israel.systime.dk/?id=264 Historiske kilder Balfourdeklarationen (1917) https://lex.dk/Balfourdeklarationen United Nations Resolution 181 (1947): https://www.un.org/unispal/document/auto-insert-185393/ Israels uafhængighedserklæring, 14. maj 1948: https://israel.systime.dk/?id=264 Rashid Khalidi: The Hundred Years’ War on Palestine (s. 257-260) https://www.kalamullah.com/Books/The_Hundred_Years_War_on_Palestine_-_Rashid_Khalidi.pdf FN Resolution 242: https://ispa.systime.dk/?id=274#c980 Hamas Covenant 1988 (introduktion samt artikel 14 og 15): https://avalon.law.yale.edu/21st_century/hamas.asp Benjamin Netanyahu: Tale til FN’s Generalforsamling, 26. september 2025: https://www.timesofisrael.com/full-text-of-netanyahus-speech-we-wont-let-the-world-shove-a-terror-state-down-our-throat/ Israeli-Palestinian Interim Agreement on the West Bank and the Gaza Strip (Oslo II-aftalen, 1995): https://ecf.org.il/media_items/624 Benjamin Netanyahu: Tale 7. oktober 2023: https://www.gov.il/en/pages/statement-by-pm-netanyahu-7-oct-2023 Mahmoud Abbas: Tale til FN’s Generalforsamling, 23. september 2011: https://www.jadaliyya.com/Details/24441 Artikler og vidneberetninger Israeli veterans recall horrors of country’s victory in six-day war: https://www.theguardian.com/world/2015/aug/30/israel-six-day-war-film-censored-voices Videoer og digitale materialer Dagbog fra Oslo (1992) – DR2: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000113894&s=48669929&n=1&o=hits Supplerende materiale Kortmateriale over FN’s delingsplan 1947 og territoriale ændringer efter 1948 og 1967 Materiale om zionisme, nationalisme og kolonialisme
Indhold	Kernestof: Læs i Systime iBog kapitlerne Det zionistiske projekt og Storbrittaniens indtog i Palæstina Modul 1 - Historien bag konflikten.docx description Palæstinas historie.jpg description Læs i Systime kapitlet Kampen om Palæstina til og med kortet (lige før afsnittet ’Konsekvenserne af 1967-krigen’). Husk at skrive noter. Modul 2 - Krig & Nakba.docx description Læs de israelske soldaters vidneberetninger fra seksdageskrigen i 1967 Modul 3 - Seksdageskrigen.docx description Modul 4 - Selvforståelsen.docx Læs om den palæstinensiske selvforståelse og identitet: Palæstinensisk identitet efter krigen i 1967 \| Israel-Palæstina – Historie, samfund, religion Modul 5 - Fredsforsøgene.docx description Modul 6 - Eksamensøvelse.docx description
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Danmarks internationale politiske rolle Formål Forløbet har til formål, at eleverne opnår indsigt i Danmarks udvikling fra en klassisk småstatspolitik under og umiddelbart efter Den Kolde Krig til en mere aktivistisk og militært engageret udenrigspolitik i perioden fra ca. 1990 til i dag. Eleverne skal arbejde med, hvordan Danmarks internationale rolle ændrer sig i samspil med udviklingen i Europa, NATO og USA, samt hvordan globalisering, konflikter og internationale organisationer påvirker dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Der lægges særlig vægt på begreber som sikkerhedspolitisk sporskifte, humanitære interventioner, krigen mod terror, EU-integration og europæisk udvidelse samt forholdet mellem FN-ret, national suverænitet og militære alliancer. Forløbet skal give eleverne forståelse for, hvordan Danmark bevæger sig fra FN-baseret fredsbevarelse til aktiv militær deltagelse i internationale konflikter, og hvordan dette skaber nye politiske og etiske dilemmaer om legitimitet, folkeret, propaganda og historiebrug. Eleverne arbejder samtidig med, hvordan historiske begivenheder anvendes politisk til at legitimere nutidig udenrigspolitik, særligt i relation til USA, NATO og EU. Faglige mål: - demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling - demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv - analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde - analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug Kernestof: Forløbet inddrager følgende kernestofområder: - hovedlinjer i Danmarks og verdens historie - væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - udviklingen i Europas position i verden - globalisering - udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt - økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand - kultur i nationale og globale sammenhænge Materialer anvendt: Historieportalen - Forløb: Danmark i verden, kold krig, EU og aktivisme (fra 1945 til i dag) Kapitel 7. Sikkerhedspolitisk sporskifte (1990–1997) Underkapitler Dansk korvet til Den Persiske Golf Baltikum som samarbejdslande Dansk fredskabelse på Balkan 8. Med og uden FN: Irak, Kosovo og Afghanistan (1998–2002) Underkapitler Blokade og bomber mod Irak NATO-luftkrig om Kosovo: humanitær intervention I krig mod terror: med USA “hele vejen” 9. “Et helt og frit Europa”: EU-forbehold og EU-udvidelse (1993–2015) Underkapitler Tilpasning til et udvidet EU Amsterdam- og Nice-traktaterne Euro-nej og EU-udvidelse Fra forfatningstraktat til Lissabon-traktat 10. Militær aktivisme – orientering mod USA (2003–2016) Underkapitler: Optakten til Irakkrigen 2003 Dansk bidrag til Irakkrigen – forbigående politisk splittelse “Den gode krig”: danske kampsoldater til Helmand Tæt forhold til USA – fortsat terrortrussel Arabisk forår – mere krig i Mellemøsten Islamisk Stat og Ukraine – parløb med USA efter 2013 Supplerende kildemateriale (centrale taler) Statsminister Mette Frederiksen: tale til det ukrainske parlament (21. juni 2022) Link https://stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-tale-til-det-ukrainske-parlament-den-21-juni-2022/ Donald Trump: tale ved World Economic Forum, Davos (21. januar 2026) Link: https://www.democrats.senate.gov/newsroom/trump-transcripts/transcript-president-trump-delivers-an-address-at-the-world-economic-forum-in-davos-12126 Historiske kilder og traktater (uddrag): FN Resolution 242 (1967) Maastricht-traktaten (1992) – EU Amsterdam-traktaten (1997) – EU Nice-traktaten (2001) – EU Lissabon-traktaten (2007) – EU FN- og NATO-dokumenter om Kosovo (1999) FN-materiale om Afghanistan (2001–) Anders Fogh Rasmussen: tale om Irakkrigen (2003) George H.W. Bush: udtalelser om Golfkrigen (1990–91) NATO-kommunikation om Kosovo-interventionen (1999)
Indhold	Kernestof: Danmark i den nye verden - taler, krig og sikkerhedspolitik.docx description Danmark i den internationale verden, noter.docx description
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb