Holdet 2024 hhx24z SamfC - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Tradium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Gitte Rask Cannon
Hold 2024 hhx24z SamfC (1z SamfC hhx)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb - Det danske folkestyre
Titel 2 Det senmoderne samfund - perfekthedskultur
Titel 3 Samfundsøkonomi
Titel 4 Velfærd og ulighed
Titel 5 Forløb#2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb - Det danske folkestyre

Fokuspunkter Indhold– Forløb 1 – Det danske folkestyre
1. modul

Kort intro til faget
   
Hvad er politik
Værdi- og fordelings-politik

Herunder inddragelse af Eastons model - https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1448#c9146
Kort forklaring af de to typer af politik (og opfordring til noteskrivning).  

Kap. 1: Ideologi https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1225  - evt.

2. modul -Ideologier

Kap. 1: Ideologi https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1225  - evt.
  


3. modul- Ideologier og partier

Kap. 2: Politiske partier https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1249
Inkl. kap. 2.1 og 2.2 - evt. med brug af en af testopgaverne til kap. 2: https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1250

Videoerne - "Hvad er et politisk parti" og "Hvad laver en politiker" fra https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm


4. modul  Vælgeradfærd  

Kapitel  5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=378
-Kerne- og marginalvælgere
- fordelings og værdipolitik



5. modul- Partiadfærd   
-  Kaare Strøms partiadfærdsmodel
- Molins model


Fælles kig på I-bogens kap. 2.4 Partiers adfærd
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1253


6. modul -Styreformer og demokrati
• Herunder magtens tre-deling

Kap. 4 til og med 4.2 Demokratiformer - https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1210

• Dit Demokrati | Styreformer (3 min.)
• Dit Demokrati | Demokratiformer (4 min.)
• Magtens tredeling | Hvorfor er magten delt i tre? - YouTube  (1 min.)  

  




7. modul  -Grundloven  
  
Kap. 5.1 Grundloven
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1336


Sand eller falsk - øvelsesopgave 5.3 https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1366#c8693

Videoen på Dit Demokrati | Grundloven


Lektie til næste gang: Kap 5.2 Valg til Folketing https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1335 samt kap. 5.3 Folketingets lovgivende arbejde https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1334


8. modul Folketinget
Negativ parlamentarisme

: Kap 5.2 Valg til Folketing https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1335 samt kap. 5.3 Folketingets lovgivende arbejde https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1334


Supplerende:
Videoen på Dit Demokrati | Fra idé til lov
Videoen på Dit Demokrati | Kontrol med regeringen


Lektie til næste gang Kap. 5.6 Regeringen https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1456
samt kap. 5.7 Regeringens opgaver https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1460


9. modul Regering  


Kap. 5.6 Regeringen https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1456
samt kap. 5.7 Regeringens opgaver https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1460

Supplerende:
Videoen på Dit Demokrati | Regeringen

10. Opsamling   .


Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Det senmoderne samfund - perfekthedskultur

Socialisering og Identitetsdannelse
Kap 8 inkl. 8.1, 8.2 og 8.3
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1306

Livsformer:
Kap 10 inkl. 10.1, 10.2, 10.3   
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1390

kap. 8.4
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1302
- Anthony Giddens og senmoderniteten
- Erving Goffman og den forhandlede identitet
- Ulrich Beck og risici
- Hartmut Rosa og højhastighedssamfundet

Første afsnit af "De perfekte piger"
https://www.dr.dk/drtv/episode/de-perfekte-piger_52514

Diskussion: Hvorfor ser vi en perfekthedskultur i det senmoderne samfund ?


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Samfundsøkonomi

I forløbet arbejdes der med de økonomiske mål for en god økonomi. I den forbindelse ses der på sammenhængen mellem udbud- efterspørgsels og pris.
Forløbet afsluttes med at se på udsving i økonomien og hvordan man gennem økonomisk politik kan prøve kan håndtere disse udsving.

Central diskussion: brug af økonomisk politik i forskellige økonomiske situationer fx lav- og højkonjunktur.   

Centrale begreber:.    
- Bruttonationalprodukt (BNP)
- produktivitet
- betalingsbalancen - eksport import  
Økonomiske mål:
-       fuld beskæftigelse
- balance på valutaregnskabet
- rimelig social fordeling
- hensyn til miljø
- stigende produktion
- stabile priser
- Konflikt mellem målene

- Det økonomiske kredsløb
- Konjunktursvingninger
Økonomisk politik: finanspolitik og pengepolitik

Kernestof:
kap 12 inkl. 12.1, 12.2, 12,3 og 12,4   
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1018

Kap.13 inkl. 13.1 og 13.2  
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1033

Kap. 18 inkl. 18.1, 18.2 og 18.3
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1024


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Velfærd og ulighed

I forløbet starter vi med at kigge på: Hvad er en velfærdsstat?
I forløbet arbejdes der med de tre velfærdsmodeller (Den danske velfærdsmodel, Den centraleuropæiske velfærdsmodel, Den liberale velfærdsmodel) . Der belyses forskellige udfordringer som den danske velfærdsstats står overfor, både internt og eksternt( fra udlandet).
  
Centrale diskussioner: Hvilke udfordringer har velfærdsstaten? Og hvordan skal vi løse disse udfordringer?

Forløbet afsluttes med kigge på  ulighed og fattigdom i DK. Bourdieus begreber: kapitalformer habitus og felt bruges som teoretisk grundlag. Med de grundlag arbejdes der med social arv og ulighed. Dertil arbejdes der empirisk med ulighed indenfor uddannelse, indkomst og sundhed. Forløbet afsluttes med at diskutere ulighed med udgangspunkt i forskellige ideologier.

Centrale diskussioner: Er ulighed skidt for samfundet? Med udgangspunkt i forskellige politiske ideologier( liberalismen og socialismen)  

Centrale begreber:

Centrale begreber:
- Velfærdstrekanten: markedet, staten, og civilsamfundet  
- Velfærdsmodeller: Den danske velfærdsmodel, Den centraleuropæiske velfærdsmodel, Den liberale velfærdsmode


Interne udfordringer for velfærdsstaten:
- Forsørgerbyrden - demografiske udfordring
- Øget individualisering og forventningspres  - privatskoler og privat sundhedsforsikring.

Eksterne udfordringer
Løsninger på velfærdsstatens udfordringer:
- Nedskæringsstrategi: udlicitering, brugerbetaling, empowerment
Udvidelsesstartegi:
- udvide den danske arbejdsstyrke        

Eksterne udfordringer:
- globalisering: outsoursing, Social dumping.

Bourdieu: habitus, kapitalformer - økonomisk - kulturel - social, felt

- socialklasser
-social arv - positiv og negativ
social mobilitet: generations- og karrieremobilitet
- mønstrebryder
- relativ og absolut fattigdom
- Gini- koefficient
Kernestof:

Samfundsfag C: kap 16 inkl. 16.1, 16.2 ,16.3 16.4 og 16.5   
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1026

Luk samfundet op: kap 9.4
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=412

Luk samfundet op: kap 9.5
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=411

Luk samfundet op: kap 9.6
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=410

Samfundsfag C: kap 11 inkl. 11.1, 11.2, 11.3, 11.4    
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1407

Luk samfundet op: kap 4.3 og 4.5
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=373  

En syg forskel: https://www.danskkulturarv.dk/dr/en-syg-forskel-14/



Centrale diskussioner: Er ulighed skidt for samfundet? Med udgangspunkt i forskellige politiske ideologier( liberalismen og socialismen) med udgangspunkt i de to nedenstående artikler:

Alex Vanopslagh: Der vil heldigvis altid være ulighed i Danmark - https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/la-der-vil-altid-vaere-ulighed-heldigvis

Enhedslisten: Børnefattigdom er et politisk valg, som et flertal konsekvent træffer - https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE17744771/enhedslisten-boernefattigdom-er-et-politisk-valg-som-et-flertal-konsekvent-traeffer/










Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer