Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
Institution
|
Tradium
|
Fag og niveau
|
Idehistorie B
|
Lærer(e)
|
Signar Brask Røsvik
|
Hold
|
2023 htx22b IhB (2b 22htx IhB, 3b 22htx IhB)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Det forhistoriske menneske
Vi får en introduktion til historien om mennesket og menneskeheden. Vi tager udgangspunkt i Yuval Hararis argument om at menneskets historie starter med menneskeabernes historie. Vi undersøger forskellen mellem de tidlige og de sene menneskeaber, herunder udviklingen af værktøjer, mestringen af ilden, og etableringen af diverse kulturelle ritualer. I tilknytning hertil undersøger vi menneskets tidlige forandring af kloden og diskuterer i forbindelse hermed begrebet Antropocæn.
I tilknytning til emnet beskæftiger vi os med mennesket som historieskabt og historieskabende. Vi diskuterer om Hararis argumenter holder vand sætte Hararis argumenter op mod den traditionelle historieskrivning, med dens udgangspunkt i skelnen mellem historisk og forhistorisk tid.
Faglige mål:
̶ redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
̶ analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
̶ analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
̶ diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
̶ idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
̶ natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
̶ samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
̶ erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Antikken - Antigone
I dette forløb får vi en introduktion til Antikken med særlig fokus på antikkens Grækenland. Vi får et indblik i tidens ideer om samfund, politik, individet, kvindens stilling, religion, videnskab osv.
I forlængelse af denne introduktion arbejder vi med Sofokles' Antigone. Vi undersøger og reflekterer over hvordan denne tragedie udtrykker tanker, spørgsmål og dilemmaer som stadig i dag er aktuelle.
Faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- Forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Kap. 1. Det gamle Grækenland (0,7 sider)
-
Kap. 1 Hellenernes land (0,7 sider)
-
Kap. 1 Den græske polis fra år 750 f.v.t. til år 300 f.v.t. (1,8 sider)
-
Kap. 1 Samfundet i Athen (1,4 sider)
-
Kap. 1 Samfundet i Sparta (1,5 sider)
-
Kap. 1 Tyranni, aristokrati, demokrati (0,8 sider)
-
Kap. 1 Athens demokrati - Spartas aristokrati (3,4 sider)
-
Kap. 1 Om Athens demokrati - Perikles (1,4 sider)
-
Kap. 1 Religion, livssyn og rationalitet (2,1 sider)
-
Kap. 1 Kvindens stilling (0,9 sider)
-
Kap. 1 Det antikke Grækenland og eftertiden (2,4 sider)
-
Antigone, side 11 - 19
-
Antigone, side 20 - 26
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
De tidlige civilisationer - fokus på Ægypten
I dette forløb undersøger vi de tidligste civilisationer og forudsætningerne for deres opståen. Vi kigger bl.a. på geologiske og økologiske forhold lige som retter blikket mod de første spæde stik til komplicerede magtorganisationer teknologiens udvikling samt og religionens betydning i de første civilisationer. Særlig fokus er rette mod Ægypten. Således inkluderer forløbet bl.a. et besøg på Moesgaard Museum (MOMU) med et undervisningsforløb med udgangspunkt i udstillingen "Egypten - besat af livet"
Faglige mål
Eleven skal kunne:
̶ redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
̶ sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
̶ analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
̶ analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
2.2 Kernestof
̶ idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
̶ natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
̶ erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
̶ forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Natursyn
Dette forløb er et tværfagligt forløb i samarbejde med dansk. I forlængelse af forløbet udarbejder eleverne en dansk-idéhistorie opgave.
I dette forløb analyserer vi begrebet natursyn og vi undersøger hvordan vores syn på naturen har udviklet sig gennem tiden. Vi inddrager den teknologiske udvikling fra 1800-tallet og frem og ser på hvordan denne udvikling fundamentalt har ændret den natur vi ser omkring os. I forlængelse heraf undersøger vi hvordan forskellige synspunkter om naturen, naturens betydning og forholdet mellem menneske og natur udmønter sig i forskellige medier: tekster, malerier, videomateriale osv.
FAGLIGE MÅL
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
KERNESTOF
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
- Forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9,5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Trekassemodellen - vindmøller som case
I dette forløb analyserer vi udviklingen af vindkraft og vindmøller i Danmark. Ved en inddragelse af trekassemodellen får vi ligeledes en forståelse af samspillet mellem teknologi, samfund og individer og aktører i forbindelse med teknologisk innovation.
FAGLIGE MÅL
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
KERNESTOF
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Vi er Vikinger!
I dette forløb arbejder vi med Vikingetiden med et erindringshistorisk fokus. Indledningsvis undersøger vi det danske samfund i Vikingetiden med fokus på sociale, økonomiske, politiske og religiøse forhold. Vi analyserer også enkelte kilder til Vikingetiden.
Herefter vender vi fokus på hvordan historien om Vikingetiden er blevet fortalt gennem tiden. Her diskuterer vi også den betydning Vikingetiden har for Danmarks og danskernes identitet i dag og hvordan Vikingetiden bliver anvendt i forskellige sammenhænge i Danmark i dag.
Faglige mål
Eleven skal kunne:
̶ redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
̶ analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation,
herunder vekselvirkning med naturen
̶ analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
̶ analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
̶ diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
̶ idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
̶ natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
̶ samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Artikel - Ulrik Grubbe, "Menneske og Samfund", Nationalmuseet & Skoletjenesten, DK 2013 (14 sider)
-
Kilde: Ibn Fadlan om vikingernes skikke
-
Vikingetiden 800-1050 (Vores Danmarkshistorie) (4,2 sider)
-
Kapitel 1: Erindringshistorie - en teoretisk ramme (1,2 sider)
-
Kap. 1: Hvad er erindringshistorie? (1,1 sider)
-
Kap. 1: Hvordan giver nationens historie identitet? (0,6 sider)
-
Kap. 1: Kan grupper have fælles erindringer (1 side)
-
Kap. 1: Er historievidenskab og erindring hinandens modsætninger (0,4 sider)
-
Kap. 1: Hvornår og hvorfor opstår nationale erindringsfællesskaber (1,1 sider)
-
Kap. 1: Kritik af erindringshistorisk metode (0,8 sider)
-
Kapitel 2: Vikingetiden - en moderne opfindelse af en gylden fortid (1,1 sider)
-
Kap. 2: Vikingetiden - en opfindelse fra 1800-tallet? (0,8 sider)
-
Kap. 2: To erindringseksplosioner - 1800-tallet og i dag (0,8 sider)
-
Kap. 2: Fremstillinger og kildekritik (0,7 sider)
-
Kap. 2: Historiografi (1,3 sider)
-
Kap. 2: Diakron historiografi: Fra den krigeriske til en fredeligere viking (2 sider)
-
Kap. 2: Synkron historiografi: Hvor gammel er Danmark? (0,7 sider)
-
Kap. 2: Ringborgene og centralmagten (1,6 sider)
-
Kap. 2: Analysestrategi: Historiografisk analyse (1 side)
-
Kap. 2: Vikingetiden og det nationale fællesskab (0,8 sider)
-
Kap. 2: Erindringssteder (0,4 sider)
-
Kap. 2: Hvad er et erindringssted? (1 side)
-
Kap. 2: Jellingestenen - Danmarks vigtigste erindringssted om gud, konge og fædreland (0,5 sider)
-
Kap. 2: Jellingestenen: Det materielle lag (1 side)
-
Kap. 2: Jellingestenen: Det symbolske lag (1,2 sider)
-
Kap. 2: Jellingestenen: Det funktionelle lag (1,8 sider)
-
Kap. 2: Død erindring og mod-erindringer (1,7 sider)
-
Kap. 2: Analysestrategi: Erindringssteder (1 side)
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Den historiske by - Fokus på Budapest
I forbindelse med elevernes studietur til Budapest arbejder vi med byens historie. Vi kigger på hvordan byerne har forandret sig, fra de tidlige byer i jernalderen til nutiden hypermoderne metropoler. Vi undersøger undervejs hvordan politiske ideer, industrialisering og generelle teknologiske fremskridt har præget byernes udvikling.
I tilknytning hertil har vi fokus på byens identitet og analyserer vigtige erindringssteder for byens og landets historie.
Faglige mål
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Kernestof
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
- Forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Den naturvidenskabelige revolution
Eleverne får et grundigt indblik i den naturvidenskabelige revolution. Kernepunktet er verdensbillederne og det paradigmeskift der gradvis sker fra Antikken via Kopernikus, Brahe og Galilei til Newton, hvor det geocentriske verdensbillede erstattes af det heliocentriske verdensbillede.
I tilknytning til den diakrone gennemgang af den naturvidenskabelige revolution inddrages relevante historiske sociale, kulturelle, politiske, sociale og økonomiske forhold, herunder bl.a. renæssancen, feudalismen, reformationen og modreformationen. Ligeledes undersøger vi den rolle ny teknologi får i udviklingen af ny viden om verdensrummet.
Vi undersøger hvordan udviklingen metodisk går fra det spekulative, religiøse og æstetiske argumenter, til argumenter med baggrund i empiri, modeller, teori og matematik. Vi kigger således på den rolle æstetiske argumenter har i forsvaret for det geocentriske verdensbillede lige som vi diskuterer religionens betydning. I tilknytning til sidstnævnte prøver vi at forstå og nuancere fortællingen om konflikten mellem religion og videnskab.
Faglige mål
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
- Forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Evolution
I dette forløb undersøger vi hvor mennesket stammer fra. Vi får en basal indsigt i evolutionens mekanismer, vi kigger på tidlige udviklingsidéer (Carl von Linné, Erasmus Darwin, Charles Lyell og Robert Chambers) og kigger på hvordan disse, bl.a. inspirationen fra geologien, har spillet en rolle i forhold til den evolutionsteori som Charles Darwin udlægger. I forlængelse heraf kigger vi på Charles Darwin, hans liv, hans rejser og hans teorier.
I forhold til mennesket beskæftiger vi os med teorier om menneskeartens opståen, dens spredning, dens udvikling samt menneskets position i forhold til den samlede udvikling af flora og fauna på jordkloden.
FAGLIGE MÅL
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
KERNESTOF
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Holocaust og andre folkedrab
I dette forløb arbejder vi med folkedrab. Vi kigger konkret på eksempler på folkedrab og inddrager i denne forbindelse teori om hvad et folkedrab er. Undervejs diskuterer vi hvilke faktorer er medvirkende til at et folkedrab iværksættes og hvordan man muligvis kan undgå fremtidige folkedrab. Vi har også et fokus på hvordan man under nazisterne gjorde brug af både historie og datidens lære om race og eugenik i forbindelse med at legitimere deres folkedrab på jøderne. I forbindelse med dette har vi kort perspektiveret til situationen i Gaza i dag.
Faglige mål
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Kap. 1 - Folkedrabets århundrede (0,7 sider)
-
Kap. 1 - Folkedrabets århundrede: Billeder som indgang til historien (3,8 sider)
-
Kap. 2 - Hvad er et folkedrab?: Folkedrab - et omstridt begreb (6,3 sider)
-
Folkedrab.dk - Etniske udrensninger i Bosnien
-
Kap. 3 - Teorien om folkedrabets 10 stadier (0,9 sider)
-
Kap. 3 - Teorien om folkedrabets 10 stadier, fortsat (5,8 sider)
-
Kap. 4 - Hitlers vej til magten (1,1 side)
-
Kap. 4 - Hitlers vej til magten: Versaillestraktaten - den skrøbelige fred (8,6 sider)
-
Farlige forestillinger - spørgsmål til teksten.docx
-
Kap. 5 - Farlige forestillinger (1,0 side)
-
Kap. 5 - Farlige forestillinger: Os og dem (5,8 sider)
-
Kap. 7 - Når videnskab slår ihjel (1,3 sider)
-
Kap. 7 - Når videnskab slår ihjel: Hitler, Darwin og hierarkier af mennesker (5,6 sider)
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Normale katastrofer
Fokus er i dette forløb rettet mod teknologien. Nærmere bestemt spørgsmålet om den risikofri teknologi er muligt. Vi tager udgangspunkt i flyteknologien og diskuterer årsager bag flyulykker. Vi anvender flykatastrofen på Tenerife 27. marts 1977 som case.
I vores analytiske tilgang anvender vi både en person- og en systemtilgang. Vi inddrager her både Charles Perrows normalfejlsteori samt James Reasons schweizerostmodel.
Afslutningsvis diskuterer vi hvilke fremskridt, knyttet til både oplæring, procedurer, design af teknologi med mere, har fundet sted siden ulykken i 1977.
FAGLIGE MÅL
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
KERNESTOF
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
- Forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/572/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58511896076",
"T": "/lectio/572/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58511896076",
"H": "/lectio/572/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58511896076"
}