Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Tradium
|
|
Fag og niveau
|
Idehistorie B
|
|
Lærer(e)
|
Signar Brask Røsvik
|
|
Hold
|
2024 htx23b IhB (2b 23htx IhB, 3b 23htx IhB)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Det tidlige menneske
Vi får en introduktion til historien om mennesket og menneskeheden. Vi tager udgangspunkt i Yuval Hararis argument om at menneskets historie starter med menneskeabernes historie. Vi undersøger forskellen mellem de tidlige og de sene menneskeaber, herunder udviklingen af værktøjer, mestringen af ilden, og etableringen af diverse kulturelle ritualer. I tilknytning hertil undersøger vi menneskets tidlige forandring af kloden og diskuterer i forbindelse hermed begrebet Antropocæn.
I tilknytning til emnet beskæftiger vi os med mennesket som historieskabt og historieskabende. Vi diskuterer om Hararis argumenter holder vand sætte Hararis argumenter op mod den traditionelle historieskrivning, med dens udgangspunkt i skelnen mellem historisk og forhistorisk tid.
Faglige mål:
̶ redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
̶ analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
̶ analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
̶ diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
̶ idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
̶ natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
̶ samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
̶ erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Den naturvidenskabelige revolution - første del
Første del i et forløb om Den naturvidenskabelige revolution.
I det overordnede forløb får eleverne et grundigt indblik i den naturvidenskabelige revolution. Kernepunktet er verdensbillederne og det paradigmeskift der gradvis sker fra Antikken via Kopernikus, Brahe og Galilei til Newton, hvor det geocentriske verdensbillede erstattes af det heliocentriske verdensbillede.
I tilknytning til den diakrone gennemgang af den naturvidenskabelige revolution inddrages relevante historiske sociale, kulturelle, politiske, sociale og økonomiske forhold, herunder bl.a. renæssancen, feudalismen, reformationen og modreformationen. Ligeledes undersøger vi den rolle ny teknologi får i udviklingen af ny viden om verdensrummet.
Vi undersøger hvordan udviklingen metodisk går fra det spekulative, religiøse og æstetiske argumenter, til argumenter med baggrund i empiri, modeller, teori og matematik. Vi kigger således på den rolle æstetiske argumenter har i forsvaret for det geocentriske verdensbillede lige som vi diskuterer religionens betydning. I tilknytning til sidstnævnte prøver vi at forstå og nuancere fortællingen om konflikten mellem religion og videnskab.
I denne del er fokus på udviklingen fra det antikke verdensbillede til og med Galileo Galilei.
Faglige mål
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
- Forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Natursyn
Dette forløb er et tværfagligt forløb i samarbejde med dansk. I forlængelse af forløbet udarbejder eleverne en dansk-idéhistorie opgave.
I dette forløb analyserer vi begrebet natursyn og vi undersøger hvordan vores syn på naturen har udviklet sig gennem tiden. Vi inddrager den teknologiske udvikling fra 1800-tallet og frem og ser på hvordan denne udvikling fundamentalt har ændret den natur vi ser omkring os. I forlængelse heraf undersøger vi hvordan forskellige synspunkter om naturen, naturens betydning og forholdet mellem menneske og natur udmønter sig i forskellige medier: tekster, malerier, videomateriale osv.
FAGLIGE MÅL
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
KERNESTOF
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
- Forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Den naturvidenskabelige revolution - anden del
Anden del i et forløb om Den naturvidenskabelige revolution.
I det overordnede forløb får eleverne et grundigt indblik i den naturvidenskabelige revolution. Kernepunktet er verdensbillederne og det paradigmeskift der gradvis sker fra Antikken via Kopernikus, Brahe og Galilei til Newton, hvor det geocentriske verdensbillede erstattes af det heliocentriske verdensbillede.
I tilknytning til den diakrone gennemgang af den naturvidenskabelige revolution inddrages relevante historiske sociale, kulturelle, politiske, sociale og økonomiske forhold, herunder bl.a. renæssancen, feudalismen, reformationen og modreformationen. Ligeledes undersøger vi den rolle ny teknologi får i udviklingen af ny viden om verdensrummet.
Vi undersøger hvordan udviklingen metodisk går fra det spekulative, religiøse og æstetiske argumenter, til argumenter med baggrund i empiri, modeller, teori og matematik. Vi kigger således på den rolle æstetiske argumenter har i forsvaret for det geocentriske verdensbillede lige som vi diskuterer religionens betydning. I tilknytning til sidstnævnte prøver vi at forstå og nuancere fortællingen om konflikten mellem religion og videnskab.
I denne del er fokus på Newtons mekaniske verdensbillede. Her filosoferer vi også om matematikkens betydning i vores forståelse af verden.
Afslutningsvis perspektiverer vi kort til kvantefysikken og kvantecomputeren.
Faglige mål
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
- Forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Manhattanprojektet
Vi ser på den historiske sammenhæng udviklingen af atombomben foregik i. Eleverne får indblik i hvilken militærstrategisk betydning bomben havde og hermed i hvilken betydning militære interesser har haft i udviklingen af denne teknologi.
Vi inddrager en etisk vinkel idet vi diskuterer videnskabens rolle og ansvar i forbindelse med udviklingen af atombomben. Eleverne får en konkret mulighed for at se de forskellige vinkler på udviklingen af bomben ved deltagelse i rollespil.
FAGLIGE MÅL
̶ redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
̶ analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
̶ analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
KERNESTOF
̶ idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
̶ samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
̶ erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
̶ forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
Ud over de linkede pensumtekster er der lavet et kompendium med følgende tekster:
Fra DR gymnasiums side - Manhattan rollespil:
Himlen blev flået i stykker…men hvorfor var folk ikke i beskyttelsesrum? (ca. 1½ side)
USA og anden verdenskrig…og hvorfor kom amerikanerne til at hade japanerne? (2½ sider)
USA går efter bomben…om Manhattanprojektet, og om hvorfor det tog så lang tid (2 sider)
Sådan virker en atombombe…men hvorfor er den så kraftig? (1 side)
Her er, hvad forskerne fandt ud af i 1939 (1 side)
"Lille dreng" og "Tykke mand" (4 sider)
Atombomben testes…men ved forskerne reelt, hvad de har gang i? (1 side)
Forskerne kommer i tvivl…og får dårlig samvittighed (1 side)
Tyskland kapitulerer…men hvad med Japan? (2 sider)
Hvor kaster vi bomben?...selv vejret spiller en rolle (1 side)
Ringen er sluttet…bomben bliver kastet (3 sider)
Efter atombomberne…fra fjende til allieret (1 side)
Japan forsætter kampen…i hvert fald frem til august 1945 (1½ side)
Tidslinje: Fra atom til bombe (5 sider)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Den kolde krig
Vi får indblik i den kolde krig, i de forskellige aktører, de forskellige ideologier og de forskellige dilemmaer og scenarier som udspiller sig. Den røde tråd er truslen fra det nye højteknologiske våben, atomvåbenet, og de refleksioner som knytter sig til truslen fra dette. I tilknytning hertil har vi en særlig fokus på Cubakrisen. Her kigger vi også på hvordan denne situation påvirker Danmark og danskerne.
I forbindelse med elevernes studietur til Berlin undersøger vi også hvilken situation byen befandt sig i i løbet af den kolde krig.
Endelig kommer vi også ind på Sovjetunionens sammenbrud og den nye verdensorden som opstår.
Undervejs i forløbet beskæftiger vi os med historisk metode. Vi diskuterer historiebrug og historiebevidsthed. Vi arbejder her både med traditionel tekst og med billeder som historisk kilde. Vi diskuterer også hvordan historie bedst formidles. I den forbindelse ser vi en film om Cubakrisen (”Thirteen days”) og diskuterer i den forbindelse hvilken rolle populærhistorie spiller i forhold til vores viden om og brug af fortiden.
Afslutningsvis anvender vi spilteori til at analysere den atombalance som opstod under den kolde krig.I tilknytning til forløbet har vi senere deltaget i undervisningsforløb på museet Regan Vest.
FAGLIGE MÅL
̶ redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
̶ sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
̶ analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
̶ analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
̶ diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
KERNESTOF
̶ idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
̶ natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
̶ samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
̶ erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
̶ forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Kap. 1: Den kolde krig - kamp uden krudt og kugler (1,4 sider)
-
Kap. 1: Ideologiernes rolle (0,5 sider)
-
Kap. 1: Ideologier i kamp (0,8 sider)
-
Kap. 1: Ideologier og praktisk politik under den kolde krig (1,4 sider)
-
2. Optakten til den kolde krig | Den kolde krig (0,9 sider)
-
Atombomben | Den kolde krig (0,5 sider)
-
Tyskland. Krigsskadeerstatninger | Den kolde krig (0,4 sider)
-
Sovjetisk sikkerhedszone i Østeuropa | Den kolde krig (0,9 sider)
-
Sovjetisk strategi i de østeuropæiske lande | Den kolde krig (0,9 sider)
-
3. Fronterne fryser fast | Den kolde krig (0,6 sider)
-
Kuppet i Prag | Den kolde krig (1 side)
-
Berlinblokaden | Den kolde krig (1,1 side)
-
Tysklands deling | Den kolde krig (1,3 sider)
-
5. Ny krise i Berlin. DDR opfører Muren | Den kolde krig (0,5 sider)
-
Khrustsjov fremsætter ultimatum | Den kolde krig (0,6 sider)
-
Østtysk ønske: Stop for flygtningestrøm | Den kolde krig (0, 4 sider)
-
Khrustsjov opbløder ultimatum | Den kolde krig (0,4 sider)
-
Igen Berlinkrise: DDR tager initiativet | Den kolde krig (0,7 sider)
-
Berlinmuren | Den kolde krig (0,5 sider)
-
DDR provokerer | Den kolde krig (0,9 sider)
-
Kap. 6: Cubakrisen - på afgrundens rand (0,6 sider)
-
Kap. 6: Sovjetunionen sender missiler til Cuba (0,5 sider)
-
Kap. 6: Luftangreb eller blokade? (1 side)
-
Kap. 6: Sovjetiske skibe vender om (0,7 sider)
-
Kap. 6: Krisen optrappes - Khrusjtjovs første telegram (0,5 sider)
-
Kap. 6: Cuba forventer angreb (0,8 sider)
-
Kap. 6: Luftangreb nærmer sig - diplomatiets sidste chance (0,7 sider)
-
Kap. 6: Khrustsjov: Vi trækker missilerne tilbage (0,4 sider)
-
Kap. 6: Cubakrisens konsekvenser (0,4 sider)
-
Kap. 6: Langsom kommunikation mellem supermagterne (0,6 sider)
-
Kap. 6: Cubakrisen i Danmark (0,7 sider)
-
Kap. 6: Hvis krigen kommer (1,2 sider)
-
Filmcentralen: Fiktion som historieformidling
-
Kap. 1: Hvad bruger vi fortid til? om histories betydning for individer og fællesskaber (0,6 sider)
-
Kap. 1: Den lille og den store historie (1,6 sider)
-
Kap. 1: Historiefag og historiebrug (1,6 sider)
-
Kap. 1: Historiebevidsthed (1,4 sider)
-
Kap. 1: Populærhistorie - historie som underholdning (1,1 sider)
-
Sovjetimperiet
-
Det liberale demokrati og den kolde krig
-
Afspænding
-
De østeuropæiske socialistiske systemers fald
-
Sovjetunionens sammenbrud
-
USA som den eneste supermagt og den nye verdensorden 1989-2001
-
9. Forhandling | Politisk psykologi (0,6 sider)
-
9.1 Spilteori | Politisk psykologi (3 sider)
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Vi er vikinger!
I dette forløb arbejder vi med Vikingetiden med et erindringshistorisk fokus. Indledningsvis undersøger vi det danske samfund i Vikingetiden med fokus på sociale, økonomiske, politiske og religiøse forhold. Vi analyserer også enkelte kilder til Vikingetiden.
Herefter vender vi fokus på hvordan historien om Vikingetiden er blevet fortalt gennem tiden. Her diskuterer vi også den betydning Vikingetiden har for Danmarks og danskernes identitet i dag og hvordan Vikingetiden bliver anvendt i forskellige sammenhænge i Danmark i dag.
Faglige mål
Eleven skal kunne:
̶ redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
̶ analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation,
herunder vekselvirkning med naturen
̶ analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
̶ analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
̶ diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
̶ idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
̶ natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
̶ samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Kilde: Ibn Fadlan om vikingernes skikke
-
Vikingetiden 800-1050 (Vores Danmarkshistorie) (4,2 sider)
-
Artikel - Ulrik Grubbe, "Menneske og Samfund", Nationalmuseet & Skoletjenesten, DK 2013 (14 sider)
-
Artikel - Andres S. Dobat - "Fællesskab og kongemagt i Vikingetidens Danmark", Nationalmuseet & Skoletjenesten, DK 2013
-
Nils Hybel - "Det danske riges tilblivelse", Nationalmuseet & Skoletjenesten, DK 2013
-
Mette Boritz - "Vikingerne lever", Nationalmuseet & Skoletjenesten, DK 2013
-
Kapitel 1: Erindringshistorie - en teoretisk ramme (1,2 sider)
-
Kap. 1: Hvad er erindringshistorie? (1,1 sider)
-
Kap. 1: Hvordan giver nationens historie identitet? (0,6 sider)
-
Kap. 1: Kan grupper have fælles erindringer (1 side)
-
Kap. 1: Er historievidenskab og erindring hinandens modsætninger (0,4 sider)
-
Kap. 1: Hvornår og hvorfor opstår nationale erindringsfællesskaber (1,1 sider)
-
Kap. 1: Kritik af erindringshistorisk metode (0,8 sider)
-
Kapitel 2: Vikingetiden - en moderne opfindelse af en gylden fortid (1,1 sider)
-
Kap. 2: Vikingetiden - en opfindelse fra 1800-tallet? (0,8 sider)
-
Kap. 2: To erindringseksplosioner - 1800-tallet og i dag (0,8 sider)
-
Kap. 2: Fremstillinger og kildekritik (0,7 sider)
-
Kap. 2: Historiografi (1,3 sider)
-
Kap. 2: Diakron historiografi: Fra den krigeriske til en fredeligere viking (2 sider)
-
Kap. 2: Synkron historiografi: Hvor gammel er Danmark? (0,7 sider)
-
Kap. 2: Ringborgene og centralmagten (1,6 sider)
-
Kap. 2: Analysestrategi: Historiografisk analyse (1 side)
-
Kap. 2: Vikingetiden og det nationale fællesskab (0,8 sider)
-
Kap. 2: Erindringssteder (0,4 sider)
-
Kap. 2: Hvad er et erindringssted? (1 side)
-
Kap. 2: Jellingestenen - Danmarks vigtigste erindringssted om gud, konge og fædreland (0,5 sider)
-
Kap. 2: Jellingestenen: Det materielle lag (1 side)
-
Kap. 2: Jellingestenen: Det symbolske lag (1,2 sider)
-
Kap. 2: Jellingestenen: Det funktionelle lag (1,8 sider)
-
Kap. 2: Død erindring og mod-erindringer (1,7 sider)
-
Kap. 2: Analysestrategi: Erindringssteder (1 side)
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Evolution
I dette forløb undersøger vi hvor mennesket stammer fra. Vi får en basal indsigt i evolutionens mekanismer, vi kigger på tidlige udviklingsidéer (Carl von Linné, Erasmus Darwin, Charles Lyell og Robert Chambers) og kigger på hvordan disse, bl.a. inspirationen fra geologien, har spillet en rolle i forhold til den evolutionsteori som Charles Darwin udlægger. I forlængelse heraf kigger vi på Charles Darwin, hans liv, hans rejser og hans teorier.
I forhold til mennesket beskæftiger vi os med teorier om menneskeartens opståen, dens spredning, dens udvikling samt menneskets position i forhold til den samlede udvikling af flora og fauna på jordkloden.
FAGLIGE MÅL
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
KERNESTOF
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Normale katastrofer
Fokus er i dette forløb rettet mod teknologien. Nærmere bestemt spørgsmålet om den risikofri teknologi er muligt. Vi tager udgangspunkt i flyteknologien og diskuterer årsager bag flyulykker. Vi anvender flykatastrofen på Tenerife 27. marts 1977 som case.
I vores analytiske tilgang anvender vi både en person- og en systemtilgang. Vi inddrager her både Charles Perrows normalfejlsteori samt James Reasons schweizerostmodel.
Afslutningsvis diskuterer vi hvilke fremskridt, knyttet til både oplæring, procedurer, design af teknologi med mere, har fundet sted siden ulykken i 1977.
FAGLIGE MÅL
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
KERNESTOF
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
- Forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Holocaust og andre folkedrab
I dette forløb arbejder vi med folkedrab. Vi kigger konkret på eksempler på folkedrab og inddrager i denne forbindelse teori om hvad et folkedrab er. Undervejs diskuterer vi hvilke faktorer er medvirkende til at et folkedrab iværksættes og hvordan man muligvis kan undgå fremtidige folkedrab. Vi har også et fokus på hvordan man under nazisterne gjorde brug af både historie og datidens lære om race og eugenik i forbindelse med at legitimere deres folkedrab på jøderne. I forbindelse med dette har vi kort perspektiveret til situationen i Gaza i dag.
Undervejs inddrager vi Stantons stadieteori om folkedrab.
Faglige mål
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Kap. 1 - Folkedrabets århundrede (0,7 sider)
-
Kap. 1 - Folkedrabets århundrede: Billeder som indgang til historien (3,8 sider)
-
Kap. 2 - Hvad er et folkedrab?: Folkedrab - et omstridt begreb (6,3 sider)
-
Kap. 4 - Hitlers vej til magten (1,1 side)
-
Kap. 4 - Hitlers vej til magten: Versaillestraktaten - den skrøbelige fred (8,6 sider)
-
Folkedrab.dk - Etniske udrensninger i Bosnien
-
Kap. 3 - Teorien om folkedrabets 10 stadier (0,9 sider)
-
Kap. 3 - Teorien om folkedrabets 10 stadier, fortsat (5,8 sider)
-
Kap. 7 - Når videnskab slår ihjel (1,3 sider)
-
Kap. 7 - Når videnskab slår ihjel: Hitler, Darwin og hierarkier af mennesker (5,6 sider)
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/572/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64673057821",
"T": "/lectio/572/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64673057821",
"H": "/lectio/572/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64673057821"
}