Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Tradium
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
Lærer(e)
|
Signar Brask Røsvik
|
Hold
|
2024 htx24c SaC (1c 24htx SaC)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
PU - Det optimale indkøb
Dette forløb er et tværfagligt forløb hvor Samfundsfag C indgår i et samarbejde med teknik. Udgangspunktet for forløbet har været det overordnede tema "Det optimale indkøb" I tilknytning til emnet skulle eleverne gennem en proces hvor de fik større indblik i emnet og hvor de skulle udarbejde ideen til et teknologisk produkt som kunne bidrage til at gøre indkøbsoplevelsen for kunder bedre.
Samfundsfag har her især bidraget ved at give eleverne en forståelse for samspillet mellem samfund og teknologi og ved at give eleverne konkrete erfaringer med kvalitativ og kvantitativ metode idet eleverne skulle forberede og iværksætte interviews af mulige brugere af deres produkter samt udarbejde et spørgeskema.
Undervejs har eleverne via platformsmodellen fået indblik i hvordan politiske, økonomiske, sociale og teknologiske platforme tilsammen udgør fundamentet for et teknologisk produkt. I tilknytning hertil har vi fået en introduktion til innovation samt diskuteret forskellige holdninger til teknologien.
Afslutningsvis blev produktudviklingsforløbet sat ind i en større samfundsfaglig og historisk ramme. Her har vi bl.a. kigget på udviklingen fra det før-moderne, via det moderne, til det senmoderne samfund. Her er vi bl.a. berørt på den teknologiske, politiske, filosofiske, erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling.
FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber om økonomi, politik, sociologi og teknologisk udvikling til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge samspillet mellem teknologiske forandringer og samfundsmæssige forandringer
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF
Økonomi
̶ økonomisk vækst, teknologisk udvikling og velfærd.
Samfund og teknologi
̶ sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsmæssig udvikling, herunder udvikling i sociale mønstre, kommunikation og erhvervsstruktur.
Metode
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Kap. 1: Teknologisk udvikling og samfundsudvikling (2,4 sider)
-
Kap. 1.1: Platformsmodellen (3,2 sider)
-
Kap. 11.2 Kvantitativ metode (SamfNU HTX) - 1,7 sider
-
Kap. 11.2.1 Lav et spørgeskema (SamfNU HTX) - 4,4 sider)
-
Kap. 11.6 Hvordan læser du en tabel? (SamfNU HTX) - 1,7 sider
-
Trekassermodellen, Menneskeskabt
-
Kap. 11.0 Metoder (SamfNU HTX) - 0,5 sider
-
Kap. 11.1 Hvordan laver vi en undersøgelse? (SamfNU HTX) - 1,0 side
-
Kap. 11.3 Kvalitativ metode (SamfNU HTX) - 0,6 sider
-
Kap. 11.3.2 Interviews (SamfNU HTX) - 2,6 sider
-
Karl Aage Kirkegaard- Teknologifilosofi, side 37-44 (Holdninger til teknologien).pdf
-
SamfNUhtx, Kap. 1.5 Modernisering og samfundstyper (1,1 side)
-
SamfNUhtx, Kap. 1.6.1 Det førmoderne samfund (-1800) (0,4 sider)
-
SamfNUhtx, Kap. 1.6.2 Det moderne samfund (ca. 1800-1950) (1,4 sider)
-
SamfNUhtx, Kap. 1.6.3 Det senmoderne samfund (ca. 1950-nu) (1,9 sider)
-
SamfNUhtx, kap. 1.1.1 Produktudvikling i det foranderlige samfund – politiske, økonomiske, sociale og teknologiske platforme (3,4 sider)
-
SamfNUhtx, kap. 1.1.2 Innovation og produktudvikling (1,3 sider)
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Demokrati
I dette forløb undersøger vi hvad vi egentlig forstår ved begrebet demokrati. Vi kigger på den historiske udvikling, fra junigrundloven i 1849 til i dag. Her har fokus været på de ekskluderede grupper som hen ad vejen har fået stemmeret.
I tilknytning hertil diskuterer vi, hvilke rettigheder er fundamentale i forhold til et levende og velfungerende demokrati. Vi undersøger også forskellige former for demokrati og forskellige opfattelser af demokratiet.
Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber om økonomi, politik, sociologi og teknologisk udvikling til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Politik
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Metode
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
SamfNUhtx, kaå. 6. Demokrati (0,5 side)
-
SamfNUhtx, kap. 6.1 Moderne demokrati (1,9 sider)
-
SamfNUhtx, kap. 6.1.1 Demokratiopfattelser (1,6 sider)
-
SamfNUhtx, kap. 6.1.2 Demokratiets udbredelse (0,9 sider)
-
SamfNUhtx, kap. 6.1.3 Demokrati rundt om i verden (1,0 side)
-
Folketinget.dk: Grundloven og folkestyret
-
SamfNUhtx, kap. 6.2 Rettigheder og pligter i demokratiet (1,5 sider)
-
SamfNUhtx, kap. 6.2.1 Udvikling i borgerrettighederne (0,8 sider)
-
SamfNUhtx, kap. 6.2.2 Skal det være en pligt at bruge sine rettigheder? (0,9 sider)
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
SO1: Demokrati, medborgerskab og ligestilling
Dette forløb er en del af et tværfagligt forløb hvor fagene Dansk A og Kom.It C også indgår.
Fokus vil i forløbet er især rettet mod kvindernes kamp for at blive inkluderet på lige fod med mænd i det sociale, politiske og økonomiske fællesskab. Vi diskuterer mulige årsager til forskellen mellem kønnene. Vi går i dybden med lønforskelle mellem mænd og kvinder som case.
Vi undersøger også de sociale mediers betydning for kvinder i politik. I samarbejde med de andre involverede fag kigger vi også på den offentlige debat om ligestilling. Hvilke kommunikationsstrategier og -værktøjer er blevet anvendt? Og hvordan er dette ændret i den digitale tidsalder?
Som afslutning på det tværfaglige forløb udarbejder eleverne gruppevis en infografik knyttet til emnet. Her inddrages både kvalitative og kvantitativ metode. Forløbet slutter med et gruppeoplæg, en præsentation af infografik, efterfulgt af formativ evaluering.
Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber om økonomi, politik, sociologi og teknologisk udvikling til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge samspillet mellem teknologiske forandringer og samfundsmæssige forandringer
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof
Politik
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Samfund og teknologi
̶ sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsmæssig udvikling, herunder udvikling i sociale mønstre, kommunikation og erhvervsstruktur.
Metode
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Fattigdom i Danmark - politiske ideologier
I dette forløb undersøger vi fattigdom og ulighed i Danmark, med særlig fokus på fattigdom blandt danske børn. I den forbindelse analyserer og diskuterer vi bl.a. hvad social arv er og hvordan denne påvirker bl.a. fremtidig sundhed, indkomst og uddannelse. I forbindelse hermed har vi undersøgt hvordan fattigdom defineres i FN regi.
Undervejs undersøger vi forskellige synspunkter på ulighed
og fattigdom. Vi kigger på de klassiske politiske ideologier, liberalismen, socialismen, socialliberalismen og konservatismen og analyserer ideologiernes synspunkter med hensyn til stat, marked og civilsamfund.
Vi undersøger hvordan de forskellige politiske ideologier knytter sig til fattigdomsproblematikken og kigger på hvordan de forskellige ideologiske synspunkter har udmøntet sig i forskellige konkrete holdninger til fattigdomsproblematikken blandt de danske politiske partier.
FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber om økonomi, politik, sociologi og teknologisk udvikling til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF
Politik
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Økonomi
̶ økonomisk vækst, teknologisk udvikling og velfærd.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Maslows behovspyramide (lex.dk)
-
AE: Stort fald i antallet af fattige børn - men stadig store kommunale forskelle
-
AE - De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv.pdf
-
SamfNUhtx, kap. 4. Partier og ideologier (0,5 sider)
-
SamfNUhtx, kap. 4.1 Ideologier (1,2 sider)
-
SamfNUhtx, kap. 4.1.1 De klassiske ideologiers grundantagelser (1,1 sider)
-
SamfNUhtx, kap. 4.2.1 Liberalismen – mennesket, samfundet og staten (1,5 sider)
-
SamfNUhtx, kap. 4.2.2 Konservatismen – mennesket, samfundet og staten (1,3 sider)
-
SamfNUhtx, kap. 4.2.3 Socialisme – mennesket, samfundet og staten (1,3 sider)
-
SamfNUhtx, kap. 4.3 Folkestyrets politiske partier (0,5 sider)
-
SamfNUhtx, kap. 4.3.1 Den liberale familie (0,8 sider)
-
SamfNUhtx, kap. 4.3.2 Den konservative familie (0,9 sider)
-
SamfNUhtx, kap. 4.3.3 Den socialistiske familie (1,4 sider)
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Værdipolitik
I dette forløb undersøger vi den store betydning værdipolitik har fået i moderne dans politik. Vi kigger på hvordan de forskellige politiske partier placerer sig, nu både i forhold til klassisk venstre-højre fordelingspolitik og efter den nyere værdipolitiske diskussion. Vi analyserer partiernes positionering i forhold til hinanden og diskuterer hvordan partiernes fremtidsmuligheder ser ud, i forhold til de nyeste meningsmålinger.
Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber om økonomi, politik, sociologi og teknologisk udvikling til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Politik
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Velfærdspolitik
I dette forløb har vi fokus på velfærd. Et særligt fokus er rettet mod den ulighed der findes, i det danske samfund, inden for sundhedsområdet. Vi diskuterer mulige forklaringer på dette fænomen lige som vi diskuterer mulige løsninger. Undervejs kommer vi ind på de forskellige velfærdsmodeller lige som vi undersøger de politiske partiers holdninger i forhold til velfærd og velfærdspolitik.
Vi undersøger også hvordan man måler velfærd lige som vi undersøger hvilke udfordringer den danske velfærdsstat står over for.
FAGLIGE MÅL
anvende og kombinere viden og kundskaber om økonomi, politik, sociologi og teknologisk udvikling til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF
Politik
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Økonomi
̶ økonomisk vækst, teknologisk udvikling og velfærd
|
Indhold
|
Kernestof:
-
SamfNUhtx, kap. 8. Velfærd (0,5 sider)
-
SamfNUhtx, kap. 8.1 Hvem skal sikre velfærden? (2,3 sider)
-
ØkonomiNu, kap. 12.1: Velfærdsmodeller (0,2 sider)
-
Den skandinaviske velfærdsmodel | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi (2,7 sider)
-
ØkonomiNU, kap. 12.1: Den centraleuropæiske velfærdsmodel (1,4 sider)
-
Den liberale velfærdsmodel | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi (2,5 sider)
-
5.2 Indkomstfordelingen | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi (0,3 sider)
-
ØkonimiNu, kap. 5.2: Lorenz-kurven (1,1 sider)
-
Gini-koefficienten | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi (0,3 sider)
-
ØkonomiNU, kap. 12.4: Velfærdsstaten under pres (0,1 sider)
-
ØkonomiNU, kap. 12.4: Globaliseringen, EU og velfærdsstaten (0,8 sider)
-
ØkonomiNU, kap. 12.4: Den ændrede aldersfordeling og velfærdsstaten (1,2 sider)
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Lovgivningsprocessen - tatoveringer som case
Tatoveringer er blevet et moderne modefænomen. Fra at være noget som fortrinsvis var forbeholdt kriminelle og sømænd er det siden 80’erne og 90’erne blevet et fænomen som knytter sig til den almindelige dansker. Det skønnes således at op mod 600.000 danskere har en tatovering i dagens Danmark.
Den gamle lovgivning fra 1966 har dog vist sig at være mangelfuld. I bund og grund handlede de om at man skulle være 18 år for at få en tatovering og at man i øvrigt ikke måtte tatovere på hoved, hals eller hænder. I takt med at flere danskere har fået en tatovering har den gamle lovgivning vist sine mangler. Eksempelvis tog lovgivningen ikke taget højde for de problemstillinger der knytter sig til diverse bivirkninger ved tatoveringer, hvem der arbejder i tatoveringsbranchen og hvilke krav der i øvrigt blev stillet til denne branche, f.eks. i forhold til hygiejne og tatoveringsfarver.
I dette forløb undersøger vi tatoveringer som et samfundsfænomen. Ved hjælp af David Eastons model for det politiske system undersøger vi hvordan lovgivningen vedrørende tatoveringer har ændret sig trinvis i takt med at nye problemstillinger knyttet til tatoveringer har meldt sig og i takt med at man har høstet erfaringer knyttet til den nyere lovgivning på tatoveringsområdet. Vi har således også undersøgt hvordan den danske lovgivningsproces fungerer både teoretisk og i praksis.
Som afslutning har vi kort undersøgt hvordan omverdenen, herunderEU’s og EU’s beslutninger, spiller en rolle i forhold til de danske love.
FAGLIGE MÅL
-anvende og kombinere viden og kundskaber om økonomi, politik, sociologi og teknologisk udvikling til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge samspillet mellem teknologiske forandringer og samfundsmæssige forandringer
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF
Politik
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
Samfund og teknologi
̶ sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsmæssig udvikling, herunder udvikling i sociale mønstre, kommunikation og erhvervsstruktur.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Økonomisk politik
Dette forløb har haft fokus på at give eleverne et indblik i dansk økonomi. Hvordan dansk økonomi hænger sammen og hvilke økonomiske mål, konflikter og udfordringer knytter sig til dansk økonomi og det danske velfærdssamfund. Ved inddragelse af relevante teorier og modeller frembringes en forståelse af hvordan væsentlige økonomiske mekanismer gør sig gældende. Her er fokus på Danmark, men vi har også blik for hvordan dansk økonomi indgår i et afhængighedsforhold til udlandet.
Undervejs er vi kommet ind politiske økonomiske mål. Vi har undersøgt hvordan disse mål nogle gange er i konflikt med hinanden lige som vi har diskuteret hvordan de forskellige politiske partier forholder sig til de enkelte politiske økonomiske mål.
Som fundament for ovenstående analyser og diskussioner har vi fået et indblik i de væsentligste elementer i dansk økonomi (det offentlige, husholdningerne, virksomhederne, den finansielle sektor og udlandet) og samspillet mellem disse.
I tilknytning til dette har vi undersøgt hvad den samlede efterspørgsel knytter sig til og hvordan denne påvirker det økonomiske samfund som helhed. Ligeledes har vi undersøgt hvilke muligheder den danske regering har for at påvirke den danske økonomi. Her har fokus særlig været rettet mod finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik. I forhold til sidstnævnte er vi kort kommet ind på hvilken betydning Danmarks medlemskab af EU har.
FAGLIGE MÅL
-anvende og kombinere viden og kundskaber om økonomi, politik, sociologi og teknologisk udvikling til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
KERNESTOF
Politik
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
Økonomi
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
̶ økonomisk vækst, teknologisk udvikling og velfærd.
Metode
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/572/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65069025369",
"T": "/lectio/572/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65069025369",
"H": "/lectio/572/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65069025369"
}