Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Tradium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Signar Brask Røsvik
|
|
Hold
|
2025 htx25y SaC (1y 25htx SaC)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Det nære demokrati - fokus på kommunalvalget
I dette forløb kigger vi på begreberne demokrati og magt.
Vi undersøger hvordan man deltager i demokrati, hvem der deltager og hvad der kan påvirke vore deltagelse.
Undervejs har vi fokus på kommunalvalget i Randers Kommune i 2025.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
SO1: Demokrati, medborgerskab og ligestilling
Dette forløb er en del af et tværfagligt forløb hvor fagene Dansk A og Kom.It C også indgår.
Fokus vil i forløbet er især rettet mod kvindernes kamp for at blive inkluderet på lige fod med mænd i det sociale, politiske og økonomiske fællesskab. Vi diskuterer mulige årsager til forskellen mellem kønnene. Vi går i dybden med lønforskelle mellem mænd og kvinder som case.
Vi undersøger også de sociale mediers betydning for kvinder i politik. I samarbejde med de andre involverede fag kigger vi også på den offentlige debat om ligestilling. Hvilke kommunikationsstrategier og -værktøjer er blevet anvendt? Og hvordan er dette ændret i den digitale tidsalder?
Som afslutning på det tværfaglige forløb udarbejder eleverne gruppevis en infografik knyttet til emnet. Her inddrages både kvalitative og kvantitativ metode. Forløbet slutter med et gruppeoplæg, en præsentation af infografik, efterfulgt af formativ evaluering.
Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber om økonomi, politik, sociologi og teknologisk udvikling til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge samspillet mellem teknologiske forandringer og samfundsmæssige forandringer
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof
Politik
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Samfund og teknologi
̶ sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsmæssig udvikling, herunder udvikling i sociale mønstre, kommunikation og erhvervsstruktur.
Metode
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Fattigdom i Danmark - politiske ideologier
I dette forløb undersøger vi fattigdom og ulighed i Danmark, med særlig fokus på fattigdom blandt danske børn. I den forbindelse analyserer og diskuterer vi bl.a. hvad social arv er og hvordan denne påvirker bl.a. fremtidig sundhed, indkomst og uddannelse. I forbindelse hermed har vi undersøgt hvordan fattigdom defineres i FN regi.
Undervejs undersøger vi forskellige synspunkter på ulighed
og fattigdom. Vi kigger på de klassiske politiske ideologier, liberalismen, socialismen, socialliberalismen og konservatismen og analyserer ideologiernes synspunkter med hensyn til stat, marked og civilsamfund.
Vi undersøger hvordan de forskellige politiske ideologier knytter sig til fattigdomsproblematikken og kigger på hvordan de forskellige ideologiske synspunkter har udmøntet sig i forskellige konkrete holdninger til fattigdomsproblematikken blandt de danske politiske partier.
FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber om økonomi, politik, sociologi og teknologisk udvikling til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF
Politik
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Økonomi
̶ økonomisk vækst, teknologisk udvikling og velfærd.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
En kort indledende snak om fattigdom og sociale mønstre.docx
-
Maslows behovspyramide (forklarmiglige.dk)
-
FN's verdensmål 1: Afskaf fattigdom
-
Maslows behovspyramide (lex.dk)
-
Barndom på bistand (S3,E1) (44 min.)
-
Fattigdom - Teorier og begreber.pptx
-
fattigdom - Læs om absolut og relativ fattigdom - Lex (5,8 sider)
-
Gruppearbejde - Social arv og uddannelse
-
Den sociale arv brydes i højere og højere grad med uddannelse (5,5 sider)
-
Oplæg - De tre hovedideologier (Kap. 4.2.1-4.2.3 og 4.3.1-4.3.3.).pptx
-
Avisartikler - forskellige menneskesyn.docx
-
Interview med Martin Ågerup - Børn er jo ikke dumme.pdf
-
SamfNUhtx, kap. 4. Partier og ideologier (0,5 sider)
-
SamfNUhtx, kap. 4.1 Ideologier (1,2 sider)
-
SamfNUhtx, kap. 4.1.1 De klassiske ideologiers grundantagelser (1,1 sider)
-
SamfNUhtx, kap. 4.2.1 Liberalismen – mennesket, samfundet og staten (1,5 sider)
-
SamfNUhtx, kap. 4.2.2 Konservatismen – mennesket, samfundet og staten (1,3 sider)
-
SamfNUhtx, kap. 4.2.3 Socialisme – mennesket, samfundet og staten (1,3 sider)
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Værdipolitik
I dette forløb undersøger vi den store betydning værdipolitik har fået i moderne dans politik. Vi kigger på hvordan de forskellige politiske partier placerer sig, nu både i forhold til klassisk venstre-højre fordelingspolitik og efter den nyere værdipolitiske diskussion. Vi analyserer partiernes positionering i forhold til hinanden og diskuterer hvordan partiernes fremtidsmuligheder ser ud, i forhold til de nyeste meningsmålinger.
Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber om økonomi, politik, sociologi og teknologisk udvikling til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Politik
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Velfærdspolitik
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Arbejde med tekst - Pias tænder smuldrer væk….docx
-
8. Velfærd | SamfNU HTX (3,8 sider)
-
5.2 Valg til Folketinget | Samfundsfag C (0,5 sider)
-
Valgret og valgbarhed | Samfundsfag C (0,5 sider)
-
Opstilling til Folketinget | Samfundsfag C (0,7 sider)
-
Folketingsvalg | Samfundsfag C (0,9 sider)
-
Løsgængere og partihoppere | Samfundsfag C (0,8 sider)
-
Velfærdsmodeller, Kap. 12.1 i ØkonomiNU.pptx
-
ØkonomiNu, kap. 12.1: Velfærdsmodeller (0,2 sider)
-
Den skandinaviske velfærdsmodel | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi (2,7 sider)
-
ØkonomiNU, kap. 12.1: Den centraleuropæiske velfærdsmodel (1,4 sider)
-
Den liberale velfærdsmodel | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi (2,5 sider)
-
Arbejd selv: Gini-koefficienten og Lorentz kurven
-
Gini-koefficienten og Lorentz kurven - Opgave.docx
-
5.2 Indkomstfordelingen | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi (0,3 sider)
-
ØkonimiNu, kap. 5.2: Lorenz-kurven (1,1 sider)
-
Gini-koefficienten | ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi (0,3 sider)
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Lovgivningsprocessen - Tatoveringer som case
Tatoveringer er blevet et moderne modefænomen. Fra at være noget som fortrinsvis var forbeholdt kriminelle og sømænd er det siden 80’erne og 90’erne blevet et fænomen som knytter sig til den almindelige dansker. Det skønnes således at op mod 600.000 danskere har en tatovering i dagens Danmark.
Den gamle lovgivning fra 1966 har dog vist sig at være mangelfuld. I bund og grund handlede de om at man skulle være 18 år for at få en tatovering og at man i øvrigt ikke måtte tatovere på hoved, hals eller hænder. I takt med at flere danskere har fået en tatovering har den gamle lovgivning vist sine mangler. Eksempelvis tog lovgivningen ikke taget højde for de problemstillinger der knytter sig til diverse bivirkninger ved tatoveringer, hvem der arbejder i tatoveringsbranchen og hvilke krav der i øvrigt blev stillet til denne branche, f.eks. i forhold til hygiejne og tatoveringsfarver.
I dette forløb undersøger vi tatoveringer som et samfundsfænomen. Ved hjælp af David Eastons model for det politiske system undersøger vi hvordan lovgivningen vedrørende tatoveringer har ændret sig trinvis i takt med at nye problemstillinger knyttet til tatoveringer har meldt sig og i takt med at man har høstet erfaringer knyttet til den nyere lovgivning på tatoveringsområdet. Vi har således også undersøgt hvordan den danske lovgivningsproces fungerer både teoretisk og i praksis.
Som afslutning har vi kort undersøgt hvordan omverdenen, herunderEU’s og EU’s beslutninger, spiller en rolle i forhold til de danske love.
FAGLIGE MÅL
-anvende og kombinere viden og kundskaber om økonomi, politik, sociologi og teknologisk udvikling til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge samspillet mellem teknologiske forandringer og samfundsmæssige forandringer
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF
Politik
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
Samfund og teknologi
̶ sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsmæssig udvikling, herunder udvikling i sociale mønstre, kommunikation og erhvervsstruktur.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Samfundsøkonomi
Dette forløb har haft fokus på at give eleverne et indblik i dansk økonomi. Hvordan dansk økonomi hænger sammen og hvilke økonomiske mål, konflikter og udfordringer knytter sig til dansk økonomi og det danske velfærdssamfund. Ved inddragelse af relevante teorier og modeller frembringes en forståelse af hvordan væsentlige økonomiske mekanismer gør sig gældende. Her er fokus på Danmark, men vi har også blik for hvordan dansk økonomi indgår i et afhængighedsforhold til udlandet.
Undervejs er vi kommet ind politiske økonomiske mål. Vi har undersøgt hvordan disse mål nogle gange er i konflikt med hinanden lige som vi har diskuteret hvordan de forskellige politiske partier forholder sig til de enkelte politiske økonomiske mål.
Som fundament for ovenstående analyser og diskussioner har vi fået et indblik i de væsentligste elementer i dansk økonomi (det offentlige, husholdningerne, virksomhederne, den finansielle sektor og udlandet) og samspillet mellem disse.
I tilknytning til dette har vi undersøgt hvad den samlede efterspørgsel knytter sig til og hvordan denne påvirker det økonomiske samfund som helhed. Ligeledes har vi undersøgt hvilke muligheder den danske regering har for at påvirke den danske økonomi. Her har fokus særlig været rettet mod finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik. I forhold til sidstnævnte er vi kort kommet ind på hvilken betydning Danmarks medlemskab af EU har.
FAGLIGE MÅL
-anvende og kombinere viden og kundskaber om økonomi, politik, sociologi og teknologisk udvikling til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
KERNESTOF
Politik
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
Økonomi
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
̶ økonomisk vækst, teknologisk udvikling og velfærd.
Metode
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/572/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71569361683",
"T": "/lectio/572/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71569361683",
"H": "/lectio/572/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71569361683"
}