Holdet 2023 1V BT - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Mercantec
Fag og niveau Bioteknologi A
Lærer(e) Bente Danielsen
Hold 2023 1V BT (1V BT, 2V BT, 3V BT)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 GF1: Celler og deres opbygning
Titel 2 GF2: Bioplastik og bæredygtighed
Titel 3 GF3: Krop og bevægelse
Titel 4 Mikrobiologi - celler og cellers vækst
Titel 5 Molekylærbiologi - carbohydrat, lipid og protein
Titel 6 Mikrobiologi - fermentering og mejeriproduktion
Titel 7 Fysiologi - fordøjelse og diabetes
Titel 8 Genetik - DNA's opbygning og funktion
Titel 9 Genetik - genetiske sygdomme
Titel 10 Økologi - biologisk mangfoldighed og evolution
Titel 11 Fysiologi - nervesystem, smerte og medicin
Titel 12 Enzymer og matematisk modellering
Titel 13 Fysiologi - hormoner og forplantning
Titel 14 Økologi - toksikologi
Titel 15 SO - Alkohol - optagelse og udskillelse
Titel 16 Økologi - biologisk produktion og økosystemer
Titel 17 Biokemi - carbohydraternes intermediære stofskifte
Titel 18 Fysiologi – krop og bevægelse
Titel 19 Fysiologi - immunforsvar, antibiotika og resistens
Titel 20 Genteknologi
Titel 21 Genetik – bioinformatik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 GF1: Celler og deres opbygning

Som introduktion til biologi på gymnasiet skal vi arbejde med liv og levende organismer samt hvilke forudsætninger, der er for liv.

Vi skal arbejde med forskellige celletyper og inddelingen af alt liv på jorden i pro- og eukaryote celler, og hvad der kendetegner de to forskellige celletypers opbygning. I den forbindelse laver vi en mikroskoperingsøvelse, hvor vi kigger på forskellige planter.

I forhold til funktion af celler fokuserer vi på på cellemembranen, som er en struktur alle celler har til fælles. Den er en forudsætning for liv, idet den afgrænser cellen fra sine omgivelser. Vi fordyber os i, hvordan celler transporterer stoffer af forskellig opbygning og forskellige kemiske egenskaber hen over cellemembranen - enten ud eller ind af cellen. Her fokuserer vi specielt på osmose, og vi laver et eksperiment, hvor vi kigger på osmose med kartofler som model.

Kernestof
Cellebiologi: overordnet opbygning af pro- og eucaryote celler

Materiale
Biologi i udvikling - C-niveau, Nucleus, 2020 (16 sider)
Kapitel 1 Det cellulære liv, s. 9-18 og s. 21-27

Øvelser og eksperimenter
Mikroskopering af planteceller
Osmose i kartofler (afleveret som opgave, men fremgår ikke af UV-beskrivelsen, da den er afleveret på grundforløbet)
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 GF2: Bioplastik og bæredygtighed

Dette tema er et NV-tema sammen med fysik. Derfor kommer vi til at arbejde med NV-faglige mål, som I skal testes i til NV-prøven senere på året.

I den biologifaglige del af temaet kommer vi til at arbejde med, hvordan viden fra biologi kan anvendes til at levere bæredygtige alternativer til den traditionelle plastik, der er baseret på olie og kemisk fremstillet. Til nogle former for plastik kan plantebiomasse være en af løsningerne, og det anvendes allerede i praksis.

Til baggrunden for fremstilling af bioplastik skal vi arbejde med carbons kredsløb, planters fotosyntese og respiration. Planters fotosyntese er udgangspunktet for plantebiomasse. I dette tema fokuserer vi på carbohydratet stivelse med kartofler som modelplante.

I den eksperimentelle del af temaet skal vi mikroskopere kartofler med henblik på at påvise stivelse. Herefter skal vi udvinde stivelse fra kartofler, så vi har stivelse på ren form. Stivelsen skal vi bruge til at prøve at fremstille vores egen bioplastik, som vi skal vurdere brugbarheden af.

Kernestof
Makromolekyler: overordnet opbygning og biologisk funktion af carbohydrater
Biokemiske processer: fotosyntese, respiration og gæring
Økologi: energiomsætning i økosystemet

Supplerende stof
Det supplerende stof falder indenfor biologisk produktion i forhold til planters produktion af biomasse, der kan anvendes til fremstilling af bioplastik, som er mere bæredygtigt og miljøvenligt end den traditionelle plastik.

Materiale
Bioemballage - temahæfte til naturvidenskabeligt grundforløb, Nucleus, 2018 (15 sider)
Kapitel 1 Bæredygtig emballage, s. 6-8
Kapitel 3 Carbonkredsløbet, s. 16-20
Kapitel 4 Monomerer og polymerer, s. 23-26
Kapitel 5 Hvad er plastik, s. 27-31
Kapitel 7 Fremstilling af bioplastik, s. 38-39

Øvelser og eksperimenter
Stivelse i kartofler
Udvinding af stivelse fra kartofler
Fremstilling af bioplastik
(alle afleveret som opgaver, men fremgår ikke af UV-beskrivelsen, da den er afleveret på grundforløbet)
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 GF3: Krop og bevægelse

Det sidste tema i biologi på grundforløbet handler om kroppen og kroppen i bevægelse.

Vi starter med at kigge på kroppens organsystemer med fokus på, hvordan celler opbygger organer og organsystemer, og at hver celletype i kroppen løser en bestemt opgave for at få den til at som fungere som helhed.

Vi skal arbejde med, hvordan kroppen skaffer sig energi til bl.a. muskler, så de kan bevæge vores krop sammen med knoglerne. Her arbejder lunger og hjerte-kredsløb sammen med bevægeapparatet for at levere ilt og næringsstoffer ud til muskelceller og alle andre celler i kroppen.

I den forbindelse arbejder vi også med kroppens sundhed. Vi arbejder lidt med eksempler på forskellige sygdomme i hjerte-kredsløb samt hvordan disse evt. kan forebyggesmed fysisk aktivitet samt behandles.

Kernestof
Biokemiske processer: respiration og gæring
Fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, et udvalgt organsystems opbygning og funktion

Supplerende stof
Det falder indenfor området om sundhed og sygdom, idet vi arbejder med, hvordan hjerte-kredsløbssygdomme kan forebygges og behandles.

Materiale
Biologi i udvikling - C-niveau, Nucleus, 2020 (24 sider)
Kapitel 1 Det cellulære liv, s. 28-32
Kapitel 4 Motion og sundhed, s. 85-103

Øvelser og eksperimenter
Dissektion af svinehjerter (afleveret som opgave, men fremgår ikke af UV-beskrivelsen, da den er afleveret på grundforløbet)
Måling af puls og blodtryk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Mikrobiologi - celler og cellers vækst

Vi starter op med bioteknologi i studieretningen med introduktion til faget og eksempler på, hvad bioteknologi anvendes til i samfundet i dag.

Herefter går vi over til mikrobiologi, hvor vi fokuserer på mikroorganismers opbygning og vækst samt dyrkning af disse i laboratoriet, hvor vi har fokus på bakterier og gærceller.

I laboratoriet kommer vi til at arbejde med mikrobiologiske teknikker og sterilteknik i en undersøgelse af bakterier i drikkevand og vi skal mikroskopere gærceller med henblik på at iagttage deres vækst og deling.

Endelig slutter vi temaet af med arbejde med cellevækst og celledeling - mitose og meiose - i eukaryote organismer.

Kernestof:
• Cellebiologi: svampe- og bakteriecellers overordnede opbygning
• Mikrobiologi: vækst, vækstmodeller, vækstfaktorer
• Genetik og molekylærbiologi: mitose og meiose
• Eksperimentelle metoder: celledyrkning

Supplerende stof:
Det supplerende stof falder inden for området med miljøteknologi og miljøbeskyttelse. Vi perspektiverer således undersøgelsen af bakterier i drikkevand til lokal vandforsyning, grænseværdier og overvåning af drikkevandsforsyning.

Lærebogsmaterialer:
Grundbog i Bioteknologi, htx, 1, Gyldendal, 2018, kapitel 1, Introduktion til bioteknologi, s. 6-14
Bioteknologi A, htx, bind 1, Nucleus, 2022, Kapitel 1, Cellerne, s. 9-38 og kapitel 6, Mikrobiologi, s. 141-146.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opstart i bioteknologi 13-11-2023
Bestemmelse af bakterier i vand 14-12-2023
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Molekylærbiologi - carbohydrat, lipid og protein

I organismer og celler indgår makromolekyler bla. som byggestene i cellerne og som energilagre. Derfor er viden om makromolekylers opbygning, egenskaber og funktioner i levende celler helt centralt i biologien.

I dette tema fokuserer vi på følgende grupper af makromolekyler: Carbohydrater, lipider og proteiner. I forbindelse med arbejdet med proteiner, vil vi have ekstra fokus på enzymer og deres opbygning og funktion.

Temaet skal danne grundlaget for næste tema om fordøjelse.

Kernestof:
Makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater, lipider og proteiner
Enzymer: opbygning og funktion

Supplerende stof:
Det supplerende stof falder indenfor området med sundhed, sygdom og medicin, da vi undervejs forholder os til mættede og umættede fedtsyrers betydning for sundhed. Ydermere slutter vi temaet af med at arbejde med lactoseintolerans og brug af lactase til fremstilling af lactosefri mejeriprodukter.

Lærebogsmaterialer:
Bioteknologi A, htx, bind 1, Nucleus, 2022, Kapitel 2, Carbohydrater, lipider og proteiner, s. 39-76.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lactose i mælk 17-01-2024
Bromelin i ananas 07-02-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Mikrobiologi - fermentering og mejeriproduktion

I dette tema arbejder vi sammen med matematik, og vi har en hel studieretningsdag, hvor vi skal i laboratoriet for at undersøge mikroorganismers vækst med henblik på at opsamle data, som vi kan behandle ved hjælp af vækstmodeller. Modellerne som I kommer til at stifte bekendtskab med er eksponentiel og logistisk vækst, da de passer på mikroorganismers vækst og deres vækstkurve.

For at måle på mikroorganismers vækst skal vi anvende den eksperimentelle metode, spektrofotometri, og denne metode kommer I til at skulle anvende for første gang i dette tema.

På studieretningsdagen kommer I også til at arbejde med mikroorganismer i fødevareproduktion. I skal i køkkenet for at fremstille henholdsvis yoghurt og flødeost.

Faglige mål og fokus på følgende:
• Bearbejde data fra kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
• Anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder og grundlæggende kemisk viden til analyse og vurdering
• Anvende relevante digitale værktøjer, herunder fagspecifikke og matematiske, i en konkret sammenhæng

Kernestof:
• Mikrobiologi: vækst, vækstmodeller, vækstfaktorer
• Biokemiske processer: respiration og gæring
• Eksperimentelle metoder: celledyrkning og spektrofotometri

Supplerende stof:
Det supplerende stof er indenfor fødevareproduktion og handler om mejeriproduktion. derfor kommer I til at arbejde med mælkens sammensætning, og hvordan bakterier anvendes til fermentering i mejeriproduktion.

Materialer:
Bioteknologi A, htx, kapitel 6, Mikrobiologi, s. 141-166
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Workflow - mejeriproduktion 28-02-2024
Foreløbigt arbejde tværfaglig rapport 07-03-2024
Fremlæggelse om mejeriproduktion 19-03-2024
Bakteriel vækst og matematisk modellering 02-04-2024
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Fysiologi - fordøjelse og diabetes

I foregående tema lærte I, hvordan biomolekylerne carbohydrater, lipider og proteiner er opbygget rent kemisk, og I lærte også lidt om deres biologiske funktioner. I dette tema skal vi arbejde med, hvordan biomolekylerne indgår i vores kost, og hvordan de nedbrydes og optages i vores fordøjelsessystem.

I vores supplerende stof skal vi arbejde med diabetes, og vi skal i laboratoriet for at lave blodsukkermålinger og bestemme forskellige fødeemners glykæmiske indeks.

Faglige mål:
• Anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske og bioteknologiske problemstillinger
• Tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet, værksteder og i felten under hensyntagen til sikkerhed, og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
• Bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
• Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske og bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
• Demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
• Analysere, vurdere og perspektivere bioteknologiske metoder inden for udvalgte områder som biologisk produktion, miljø, medicin og sundhed

Kernestof:
• Makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner og nucleinsyrer
• Enzymer: opbygning og funktion
• Fysiologi: fordøjelse

Supplerende stof:
I det supplerende stof skal vi arbejde med blodsukker, diabetes og glykæmisk indeks, så det falder indenfor området med sundhed, sygdom og medicin.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Genetik - DNA's opbygning og funktion

Temaet er en introduktion til molekylærbiologi og genetik. Vi arbejder med opbygning af makromolekylet DNA og dets organisering i kromosomer hos både pro- og eukaryoter. I forhold til DNA's funktion inddrager vi både processerne replikation og proteinsyntese, og hvordan disse foregår i eukaryote celler.

Samtidigt arbejder vi med eksempler på nye teknikker, der er udviklet til undersøgelse af DNA og gener, herunder PCR og gelelektroforese.

Faglige mål:
• Anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Anvende fagets viden og metoder til perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige problemstillinger med biologisk indhold

Kernestof:
• Makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af nucleinsyrer
• Genetik og molekylærbiologi: replikation og proteinsyntese
• Eksperimentelle metoder: PCR og elektroforese
Supplerende stof:
Retsgenetik

Materialer:
Lone Als Egebo m.fl. (Nucleus), Bioteknologi A, bind 1, 2017:
Fra DNA til protein, Kapitel 4, s.89-108.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Isolering af DNA fra humane kindhuleceller 15-05-2024
DNA fingerprinting - PCR 23-05-2024
DNA fingerprinting - gelelektroforese 29-05-2024
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Genetik - genetiske sygdomme

Dette skoleårs første tema handler om genetik og bygger videre på 1.g's sidste tema "DNA's opbygning og funktion". Genetikken beskæftiger sig med, hvordan egenskaber, karaktertræk og genetiske sygdomme nedarves fra forældre til børn. Vi skal arbejde med de modeller, der bruges til at forklare nedarvningen af disse.

For at forstå baggrunden for genetik skal vi arbejde med årsager til genetisk variation mellem individer. Variationerne skyldes både kromosommutationer og genmutationer.

I forhold til genetiske sygdomme skal vi arbejde med en case, der handler om en mongenetisk sygdom, der hedder seglcelleanæmi. Vi skal i laboratoriet for at lave en undersøgelse af arvelighed af sygdommen. Til dette skal vi anvende gelelektroforese og have en forståelse for restiktionsenzymer.

Faglige mål:
• Anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske og bioteknologiske problemstillinger
• Bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
• Analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
• Analysere, vurdere og perspektivere bioteknologiske metoder inden for udvalgte områder som biologisk produktion, miljø, medicin og sundhed

Kernestof:
• Genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, replikation, proteinsyntese, mutation, mitose og meiose
• Eksperimentelle metoder: elektroforese

Supplerende stof:
Det supplerende stof falder indenfor områderne sygdom

Undersøgelser
• Blodtypebestemmelse
• På jagt efter seglcelleanæmi
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Blodtypebestemmelse 22-08-2024
Mendels 1. og 2. lov 05-09-2024
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Økologi - biologisk mangfoldighed og evolution

Mellem individer og arter er der fænotypisk variation, og grundlaget for denne er mutationer - både kromosommutationer og genmutationer, som vi lærte om i det første tema i år om genetiske sygdomme.

Mutationer er også grundlaget for den naturlige selektion og udvikling af arter - altså evolutionsteorien. Alle arter er beslægtede, og man kan konstruere stamtræer, som er en oversigt over, hvordan forskellige arter er beslægtede. Hertil skal vi lave en lille øvelse med udvikling af  forskellige arter af "Skruedyr" ud fra en fælles stamfar.

Som eksempler på evolutionsmekanismer og naturlig selektion arbejder vi med multiresistente bakterier og corona virus.

I laboratoriet skal vi have et længerevarende forløb, idet vi skal lave en SNP analyse af PTC-smager genet. Eksperimentet starter med, at I isolerer deres eget DNA fra kindhulen, som I herefter laver PCR på med specifikke primere for PTC-genet. Dette efterfølges af behandling af PCR-produkterne med restriktionsenzymet "HaeII", som efterfølgende analyseres ved gelelektroforese.

Faglige mål:

Kernestof:
• Evolutionsteori: biologisk variation og selektion
• Eksperimentelle metoder: PCR og elektroforese
• Økologi: biodiversitet

Supplerende stof:
Det supplerende stof falder indenfor området sundhed, sygdom og medicin. Det handler om multiresistente bakterier og udvikling af resistens samt virus og naturlig selektion i forhold til disse.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
På jagt efter seglcelleanæmi 23-09-2024
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Fysiologi - nervesystem, smerte og medicin

I dette tema har vi nervesystemet som omdrejningspunkt. Vi starter med at arbejde med, hvordan det fungerer - her har vi fokus på nerveimpulser og synapsetransmission.

Som supplerende stof kommer vi til at arbejde med smerte og lidt om smertebehandling med acetylsalicylsyre. Ydermere kigger vi på, hvordan medicin som morfin og citalopram virker ved at påvirke nervesystemet specifikt forskellige steder.

Vi har en studieretningsdag sammen med kemi B, hvor vi skal arbejde med fremstilling af medicin. Her bruger vi materialet: Fra molekyle til menneske fra KU. Baggrundsviden til vores fremstilling af medicin er polaritet, og vi skal fremstille medicin, der modvirker forstoppelse.

Faglige mål:
• Anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske og bioteknologiske problemstillinger
• Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske og bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
• Demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder

Kernestof:
• Fysiologi: nervesystem

Supplerende stof:
Sygdom og medicin

Materialer:
Udover vores egen grundbog bruger vi:
Bioteknologi A, bind 2, Nucleus:
Kapitel 8, Nervesystemet, s. 233-238
Kapitel 9, Lægemiddelfremstilling, s. 252-254, s. 258-262, s. 266-269 og s. 270-273
Samt alt materialet fra KU
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fremstil dit eget lægemiddel 16-12-2024
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Enzymer og matematisk modellering

I 1.g arbejdede vi med proteiner og enzymer. I dette tema arbejder vi videre med det og inddrager matematiske modellering.

Vi starter med at repetere 1.g stof om enzymers funktion og stabilitet - herunder afhængighed af pH og temperatur - og vi bygger ovenpå med inhibitorer og hvordan de påvirker enzymers aktivitet.

Vi arbejder med nogle konkrete eksempler på enzymer, der løser forskellige opgaver i f.eks. industriel produktion eller landbrugsproduktion, og den forbindelse kigger på, hvordan enzymer kan fremstilles ud fra gentransformerede mikroorganismer. I laboratoriet laver vi eksperimentet med pGLO transformerede E.coli bakterier.

Herefter skal vi arbejde med den matematiske model, der anvendes til at undersøge enzymers aktivitet - Michaelis-Menten kinetikken. Modellen kan bl.a. anvendes til at udlede enzymkinetiske parametre, der anvendes, når man arbejder med forskellige typer enzymer.

Vi tager til Århus Universitet for at lave en enzymkinetisk undersøgelse ved brug af spektrofotometri. Vu får data med hjem fra undersøgelse, så vi har noget vi kan lave enzymkinetik på.

Faglige mål:
• Anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske og bioteknologiske problemstillinger
• Gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med biokemisk og biologisk indhold
• Anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder og grundlæggende kemisk viden til analyse og vurdering
• Anvende relevante digitale værktøjer, herunder fagspecifikke og matematiske, i en konkret sammenhæng

Kernestof:
• Enzymer: opbygning, funktion, enzymatiske hovedklasser og enzymkinetik
• Eksperimentelle metoder: spektrofotometri
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Enzymkinetik - ALP og NPP 04-03-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Fysiologi - hormoner og forplantning

I dette tema skal vi arbejder med opbygningen af hormonsystemet og funktionen af den hormonelle signalering. Vi kobler den humane forplantning på, og arbejder med hormonerne, der regulerer henholdsvis kønsudvikling i fosterstadiet, samt kvindens og mandens kønsorganer og reproduktion.

Faglige mål:
- Anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske og bioteknologiske problemstillinger.
- Bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigsmæssigt.
- Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske og bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer.
- Demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder.

Kernestof:
Fysiologi: Forplantning og hormonel regulering

Supplerende stof:
Vi perspektiverer til hormoner i forbindelse med stress og til hormonforstyrrende stoffer.

Materialer:
Bioteknologi A, bind 3, Nucleus: Kapitel 3: Hormoner, s. 65-84
Kapitel 4: Forplantning og fosterdiagnostik, s. 85-110
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Økologi - toksikologi

I økotoksikologien beskæftiger vi os med miljøfremmede stoffer - både de såkaldte POP'er og hormonforstyrrende stoffer. Vi kigger på, hvordan de spredes i naturen, hvordan de optages i levende organismer og endelig de skadevirkninger stofferne kan påføre enkelte levende organismer og hele det samlede økosystem.
Vi udsættes for disse stoffer i dagligdags produkter som f.eks. plejeprodukter. Derfor skal vi lave en undersøgelse af giftigheden af hårplejeprodukter for dafnier.

Faglige mål:
•Anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske og bioteknologiske problemstillinger
•Bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
•Analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
•Demonstrere forståelse for sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
•Analysere, vurdere og perspektivere bioteknologiske metoder inden for udvalgte områder som biologisk produktion, miljø og medicin og sundhed
•Anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger

Kernestof:
•Fysiologi: hormonel regulering
•Toksikologi
•Økologi: samspil mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet

Supplerende stof:
•Miljøteknologi og miljøbeskyttelse

Materialer:
Bioteknologi A, bind 2, kapitel 10: Fødevareproduktion, s. 346-349
Bioteknologi A, bind 3, kapitel 5: Økotoksikologi, s. 111-115, s. 119-136
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Problematiske stoffer i plejeprodukter 12-05-2025
Alkohols påvirkning på biologiske membraner 16-05-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 16 Økologi - biologisk produktion og økosystemer

På grundforløbet i 1.g havde en det grundlæggende om fotosyntese og biologisk produktion.

Her i 3.g skal vi i første del af dette tema lægge mere på omkring biokemien bag fotosynteseprocessen, hvor carbohydratet "glucose" produceres. En forudsætning for fotosyntese er planternes fotosyntesepigmenter, som I lavede en undersøgelse af i kemi B i 2.g. Den skal vi arbejde med nu - set ud fra det bioteknologiske perspektiv.

I anden del af temaet skal vi arbejde med økosystemer og levende organismers samspil med hinanden og det omgivende miljø. I den forbindelse kommer vi til at skulle lave to undersøgelser om begrænsende faktorer og biologisk produktion. For at forstå den omsætning, der sker i økosystemer, skal vi arbejde med carbons og nitrogens kredsløb.

Kernestof:
• Cellebiologi: Plantecellers overordnede opbygning
• Biokemiske processer: Fotosyntese og dens overordnede delprocesser
• Økologi: Samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme og produktion, C- og N-kredsløb og biodiversitet
• Eksperimentelle metoder: Bestemmelse af netto- og bruttoproduktion

Supplerende stof falder inden for områderne:
• Bæredygtig fødevareproduktion
• Miljøteknologi og miljøbeskyttelse
• Nye bioteknologiske metoder

Materialer:
Bioteknologi A, htx, bind 2:
Kapitel 10: Planters biologiske produktion
Kapitel 11: Økosystemer

Eksperimenter:
TLC af fotosyntesepigmenter
Begrænsende faktorer
Vækst hos melorme

https://www.youtube.com/watch?v=efUG5ZSwd3M&ab_channel=Undervisningslokalet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
TLC og plantepigmenter 19-08-2025
Den begrænsende faktor 29-08-2025
Vækst hos melorme 17-09-2025
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Biokemi - carbohydraternes intermediære stofskifte

På grundforløbet i 1.g havde en det grundlæggende om respiration i forbindelse med energiproduktion, og ved starten af studieretningen i 1.g arbejdede vi med carbohydraternes opbygning i mono-, di- og polysaccharider.

Her i 3.g skal vi i første del af dette tema lægge mere på omkring biokemien bag respirationsprocessen, hvor carbohydratet "glucose" forbrændes under aerobe eller anaerobe forhold. Vi starter temaet med en kort repetition af carbohydrater og enzymers opbygning og funktion.

Alle de biokemiske delprocessser fungerer kun med specialiserede enzymer som katalysatorer, og vi skal kigge på, hvordan disse enzymer inddeles i 7 hovedklasser afhængigt af, hvilken type biokemisk reaktion de katalyserer.

Eksperimentelt skal vi lave en undersøgelse af lactatdannelse i muskelceller.

Kernestof:
Makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater (repetition)
Enzymer: opbygning, funktion og enzymatiske hovedklasser (repetition)
Biokemiske processer: Respiration, gæring og deres overordnede delprocesser
Eksperimentelle metoder: Arbejdsfysiologiske målinger

Materialer:
Bioteknologi A, htx, bind 2:
Kapitel 3: Enzymtyper og carbohydraterenes intermediære stofskifte


Eksperimenter:
Måling af lactattærskel
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lactatmåling 10-10-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Fysiologi – krop og bevægelse

Omdrejningspunktet i dette tema er åndedræt og kredsløb, og vi skal arbejde med disse organsystemers opbygning og funktion samt regulering heraf.

I 1.g lavede vi nogle basale øvelser om hjerte og kredsløb - herunder dissektion af hjerte og lunger samt måling af puls og blodtryk. Dem tager vi udgangspunkt i og laver nogle supplerende småøvelser.

Vi kobler viden om kredsløb og åndedrætssystem til kondition og lidt om konditionstræning. Hertil laver vi konditalsmålinger som eksempel på en arbejdsfysiologisk måling.

Kernestof:
• Fysiologi: åndedrætssystem, blodkredsløb
• Eksperimentelle metoder: arbejdsfysiologiske målinger

Supplerende stof:
I det supplerende stof kigger vi på, hvad der sker med kroppen som helhed under fysisk træning, hvilket falder inden for området med sundhed, sygdom og medicin.

Materialer:
Bioteknologi A, htx, bind 2:
Kapitel 1: Åndedræt og blodkredsløb
kapitel 2: Muskler

Eksperimenter:
Måling af lungefunktion
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lungerne i tal 04-11-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Fysiologi - immunforsvar, antibiotika og resistens

Immunforsvarets funktion er at bekæmpe udefrakommende, sygdomsfremkaldende organismer kaldet patogener, som primært er bakterier, virus og svampe. Vi starter temaet med en lille repetition af celletyper og deres opbygning. Virus har vi ikke arbejdet så meget med tidligere, så i dette tema skal vi arbejde med virus kendetegn og eksempler som influenza og HIV virus. Herefter skal vi arbejde med immunforsvarets opbygning og funktion og med teknikker til diagnosticering og behandling af infektionssygdomme.

Som supplerende stof skal vi arbejde med antibiotika og resistens. Vi arbejder med forskellige typer antibiotika og deres virkemåde, samt hvordan resistens opstår og spredes.

I laboratoriet kommer vi til at arbejde med ELISA teknikken, hvor vi simulerer en diagnosticering af HIV. I den forbindelse fordyber vi os i HIV virus opbygning og livscyklus samt selve sygdommen.

Kernestof:
• Virus: Opbygning og formering
• Fysiologi: Immunforsvar
• Eksperimentelle metoder: ELISA

Supplerende stof:
Her arbejder vi indenfor emnerne sundhed, sygdom og medicin samt nye bioteknologiske metoder. Vi skal arbejde med en artikel, der handler om mikrobiologiske og nye bioteknologiske metoder til bestemmelse af bakterier i forbindelse med infektionsteknikker til diagnosticering og behandling af infektionssygdomme.

Materialer:
Bioteknologi A, htx, bind 2:
Kapitel 5: Immunforsvaret
Kapitel 6: Antibiotika og resistens

Eksperimenter:
HIV diagnosticering ved ELISA
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Påvisning af HIV ved ELISA-metode 16-02-2026
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Genteknologi

Første del af temaet handler om teknikken bag fremstilling af gentransformerede mikroorganismer, og hvordan de anvendes i industrien til en lang række forskellige produkter. Undervejs har vi fokus på forskellige redskaber og metoder til gentransformation - herunder restriktionsenzymer, plasmider, PCR-teknik og selektion. Vi arbejder med, hvordan biofarmaceutisk medicin kan produceres ved hjælp af genmodificerede celler samt eksempler herpå.

I anden del af temaet skal vi arbejde med, hvordan proteiner kan oprenses ved hjælp af forskellige teknikker.

For at kunne forstå baggrunden for teknikken, skal vi repetere proteinsyntesen fra 1.g, og det starter vi temaet med.

Faglige mål:
Tilrettelægge og gennemføre kvalitative eksperimenter og undersøgelser
Foretage risiko- og sikkerhedsvurderinger i forhold til anvendt apparatur, kemikalier og biologisk materiale
Opsamle, efterbehandle og vurdere resultater fra eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
Dokumentere og formidle eksperimenter og undersøgelser både mundtligt og skriftligt
Indsamle, vurdere og anvende information fra kilder, der omhandler biologiske, kemiske og bioteknologiske emner og problemstillinger
Analysere, vurdere og perspektivere bioteknologiske metoder inden for udvalgte områder som forædling og biologisk produktion på et bæredygtigt grundlag
Vurdere, hvordan konkret anvendelse af bioteknologi kan påvirke samspillet mellem levende organismer og deres omgivelser
Analysere og diskutere bioteknologiske problemstillinger i et samfundsmæssigt, miljømæssigt og etisk perspektiv

Kernestof:
Genetik og molekylærbiologi: genregulering
Genteknologi: gensplejsning, transformation og kloning
Eksperimentelle metoder: kromatografi

Supplerende stof:
Anvendelse af gentransformerede mikroorganismer til industriel produktion med medicin til behandling af diabetes som eksempel
Bioteknologisk anvendelse af både virus, mikroorganismer, planter og dyr
Ny forskning og nye bioteknologiske metoder

Materialer:
Bioteknologi A, htx, bind 2:
Kapitel 7: DNA-teknologi og proteinoprensning

Eksperimenter:
pGLO transformation
GFP oprensning
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fremlæggelse om GFP produktion og oprensning 26-03-2026
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Genetik – bioinformatik

Temaet handler om hvordan matematiske modeller og algoritmer anvendes til analyse af biologiske og bioteknologiske data. I vores tema fokuserer vi på, hvordan nucleotid- og proteinsekvenser analyseres ved brug af bioinformatiske IT-værktøjer, samt hvad det anvendes til indenfor en række områder som f.eks. personlig medicin, karakterisering af liv på jorden samt menneskets vandringer igennem historien.

Faglige mål:
Anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske og bioteknologiske problemstillinger
Anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder
Anvende relevante digitale værktøjer, herunder fagspecifikke og matematiske, i en konkret sammenhæng
Analysere, vurdere og perspektivere bioteknologiske metoder inden for udvalgte områder som biologisk produktion, miljø og medicin og sundhed
Demonstrere viden om faget identitet og metoder

Kernestof:
Genetik og molekylærbiologi: Anvendt bioinformatik
•Eksperimentelle metoder: DNA-sekventering

Supplerende stof:
•Sundhed, sygdom og medicin
•Miljøteknologi og miljøbeskyttelse
•Ny forskning og bioteknologiske metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer