Holdet 2024 2B Hi - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 2B Hi - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25 - 2025/26
Institution	Mercantec
Fag og niveau	Historie B
Lærer(e)	Rasmus Buje Knudsen
Hold	2024 2B Hi (2B Hi, 3B Hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb#1 Intro til historie
Titel 2	Forløb#2 Besættelsen
Titel 3	Forløb#3 Det moderne Kina
Titel 4	Forløb#4: Danmark i krig
Titel 5	Opdagelsen af Amerika
Titel 6	Demokrati i Danmark
Titel 7	Syg, gammel og fattig - Velfærdsstatens historie
Titel 8	Holocaust

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb#1 Intro til historie
Indhold	Kernestof: Kildekritik - hvad kan kilderne bruges til? Analysespørgsmål til kilder og et par kildekritiske misforståelser Ejnar Jørgensen Noter fra sidst. Ejner Jørgensen
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb#2 Besættelsen
Indhold	Kernestof: Besættelsen er vores primære historiske reference Til kamp for demokratiet Dansk forsvarspolitik 9. april 1940: Tyskland besætter Danmark Kildekritisk analysemodel.docx description Samarbejdspolitikken april 1940 til august 1943 Modstandsbevægelsen og samarbejdspolitikkens sammenbrud mitCFU.dk Besættelsens afslutning Information - Usselhed har erstattet heltemod i vores forståelse af besættelsen.pdf description Modstandsbevægelsen \| VORES DANMARKSHISTORIE Helge Milo \| Veje i Krig Lektion 13 Danmark i en ny verden efter 1945 \| Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration Gå ind i Onenote. Find samarbejdsområdet. Vælg fanen Besættelsen og siden Vigtige begivenheder og personer. Udfyld de to begivenheder/personer/begreber, som står ud for jeres navn.
Omfang	Estimeret: 13,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb#3 Det moderne Kina
Indhold	Kernestof: 1. Hvorfor beskæftige sig med Kina? \| Kina – en ny supermagt? 1.1 Globaliseringen \| Kina – en ny supermagt? 1.3 Er Kina en ny supermagt? \| Kina – en ny supermagt? Det kinesiske Kejserrige - Vores Verdenshistorie.pdf description Mod et forenet Kina \| Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500 Kommunisme \| Verden efter 1914 - i dansk perspektiv Maoisme \| Verden efter 1914 - i dansk perspektiv ”Det Store Spring Fremad” og kulturrevolution \| VORES VERDENSHISTORIE Grundlæggelsen af det moderne Kina \| VORES VERDENSHISTORIE Reformerne skaber et ulige Kina \| VORES VERDENSHISTORIE Femte generation: Xi Jinping og Li Keqiang \| TEXT Kongres i verdens største kommunistparti: Hvad har verdens måske mest magtfulde mand opnået efter ti år som Kinas leder? \| Udland \| DR Vi fortsætter med at arbejde med jeres projekt fra før ferien. Fremlæggelser er først næste gang
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb#4: Danmark i krig
Indhold	Kernestof: Danmark og den nye verdensorden \| Danmark i Europa 1.1 Danmarks udenrigspolitik efter den kolde krig \| DANMARK I AFGHANISTAN 1.2 Det nye trusselsbillede \| DANMARK I AFGHANISTAN Spørg jeres forældre: Kan de huske hvor de var og hvad de tænkte, da de hørte om terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001. 1.3 Beslutningen om dansk krigsdeltagelse \| DANMARK I AFGHANISTAN Fase 1: De første reaktioner og overvejelser \| DANMARK I AFGHANISTAN Fase 2: Den endelige beslutning \| DANMARK I AFGHANISTAN 2.2 Danmarks indsats i Afghanistan 2006-2014 \| DANMARK I AFGHANISTAN Den integrerede strategi \| DANMARK I AFGHANISTAN Resultaterne af den internationale indsats \| DANMARK I AFGHANISTAN 2.3 Danmarks indsats i Afghanistan 2015-2021 \| DANMARK I AFGHANISTAN Exit og evakuering \| DANMARK I AFGHANISTAN 3.3 Afsked og hjemkomst \| DANMARK I AFGHANISTAN Michael Kattrup Lassens afsked med Afghanistan og hjemkomsten til Danmark \| DANMARK I AFGHANISTAN Anders Foghs korsfarermission i Afghanistan var virkelighedsfjern idealisme \| Information Tænk over et emne som har et eller andet med krigen i Afghanistan at gøre, og som I godt kunne tænke jer, at arbejde mere med. Kapitel 4: Fortolkninger af Danmarks indsats i Afghanistan \| DANMARK I AFGHANISTAN Erindringssteder \| DANMARKSHISTORIE MELLEM ERINDRING OG GLEMSEL Hvad er et erindringssted? \| DANMARKSHISTORIE MELLEM ERINDRING OG GLEMSEL 4.1 Mindesmærker \| DANMARK I AFGHANISTAN Find 2 bud på, hvad I kan bruge som historisk kilde i jeres DHO. Tænk på at det skal være kilder - og derfor ikke nyhedsartikler eller fremstillinger i historiebøger.
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Opdagelsen af Amerika I forløbet har vi arbejdet med opdagelsen af Amerika med særligt fokus på spaniernes opdagelse og erobring af Aztekerriget. I forløbet har vi arbejdet med de første portugisiske og spanske opdagelsesrejser og Columbus' rejse til Amerika. Her har der været fokus på at bruge forskellige typer af årsagsforklaringer til at forklare, hvorfor europæerne rejste til Amerika. Dernæst har vi arbejdet med spaniernes erobring af Aztekerriget samt den efterfølgende debat om, hvordan man skulle opfatte de lokale befolkninger. Vi har diskuteret om der var tale om folkedrab, da så store dele af de lokale befolkninger døde efter spaniernes ankomst, samt nutidens syn på Columbus som helt eller skurk. Til sidst har vi også kort arbejdet med forskellige teoretiske forklaringer på, at det lige blev Europa, der kom til at dominere verden gennem kolonisering. Kernestof: Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer Udviklingen i Europas position i verden Udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv Holocaust og andre folkedrab Globalisering historiebrug og formidling. Faglige mål: Demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling Analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde Reflektere over samspillet mellem mennesker og natur Analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Demonstrere viden om fagets identitet og metoder Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug Formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid Kilder arbejdet med i forløbet: Manuel Is brev til Ferdinand og Isabella af Spanien, 1499: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=207#c3036 Columbus' logbog, 1492: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=242#c3043; https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=242#c3047 Columbus' brev til Ferdinand og Isabella, 1493: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=242#c3050 Indlæg fra Juan Gines de Sepulveda og Bartolomé de las Casas fra retssagen i Valladolid, 1550-51. Flemming Kilsgaard Madsen og Henrik Skovgaard Nielsen (1999): Opdagelserne: Kulturmøder eller kultursammenstød? Munksgaard. S. 46-51 Statue af Colombus i byen Syracuse, USA: Photos of the statue – Stories from the Circle Donald Trump: Opslag fra Truth Details \| Truth Social Kildesæt: Bernal Diaz del Castillo om spaniernes møde med Tenohtitlan: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=244 Sahagun om mødet med spanierne: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=244 Befolkningsudviklingen i Mesoamerika (Mellemamerika). Fra Finn Madsen (1996): Aztekerriget og den spanske erobring. Mesoamerikas indianere i 1500-tallet. S. 53. Finn Madsen (1996): Hvorfor sejrede spanierne? Billeder fra “Vandals spray-paint ‘Murderer’ on Central Park Columbus statue”: Vandals spray-paint 'Murderer' on Central Park Columbus statue
Indhold	Kernestof: Tænk over, om I er stødt på noget historie i ferien Tag blyanter/kuglepen/tusser med! Gerne farver hvis I har det. Europæerne drager ud \| VORES VERDENSHISTORIE Forudsætninger og motiver for opdagelserne \| VORES VERDENSHISTORIE Christopher Columbus \| VORES VERDENSHISTORIE Den nye verden \| VORES VERDENSHISTORIE Menneskerettigheder? Retssagen i Valladolid 1550-51 \| En europæisk verdenshistorie Gør jeres arbejde med kilderne færdige. Hav argumenter for jeres egen sag og spørgsmål til modparten klar. Den tidlige globalisering \| VORES VERDENSHISTORIE Den voksende verdenshandel \| VORES VERDENSHISTORIE Syracuse’s Columbus statue debate: Why we should remove it and why we should keep it (video) - syracuse.com Genocide of indigenous peoples - Wikipedia Den Sorte Legende \| En europæisk verdenshistorie 1. Vestens dominans \| Vestens dominans og imperialisme 2. Forklaringer på vestens dominans \| Vestens dominans og imperialisme Kildesæt - Opdagelserne.pdf description Barbarer eller rumvæsner? \| OPDAGET?
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 6	Demokrati i Danmark I dette forløb har vi arbejdet med indførelsen af demokrati i Danmark i 1800-tallet. Vi har kort arbejdet med ideer fra oplysningstiden, hvordan enevælden faldt i Danmark bl.a. pga pres fra nationalliberale grupper i Hertugdømmerne og Danmark, samt med demokratiets indførsel efterfølgende. Vi har arbejdet med de to slesvigske krige samt med den efterfølgende forfatningskamp. Vi har sluttet forløbet af med projektarbejde hvor grupper arbejdede med demokrati i forskellige historiske kontekster: Athens demokrati, den amerikanske og franske revolution samt indførelsen af stemmeret til kvinder i Danmark. Faglige mål: Demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling Demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv Analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde Demonstrere viden om fagets identitet og metoder Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug Formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid Kernestof: Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer Udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv Kultur i nationale og globale sammenhænge Udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt Kilder: Orla Lehmann (1841): Falster-talen: Orla Lehmann om bønderne og enevælden, 1841 \| Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie De københavnske nationalliberales resolution, 20. marts 1848: https://danmark.systime.dk/?id=505#c960 Junigrundloven af 1849 \| Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie Peter Vedel i brev fra Berlin, 25. marts 1848: https://danmark.systime.dk/?id=506#c1115 Den slesvig-holstenske hærchef, Prinsen af Nørs, proklamation til tropperne d. 27. marts 1848: https://danmark.systime.dk/?id=506#c969 Overgeneral Hedemans proklamation til hæren d. 28. marts 1848: https://danmark.systime.dk/?id=506#c968 Citat fra Orla Lehmann (1860-61): De begavede, De dannede og De formuende: https://detgodesamfund.systime.dk/?id=151#c345 Kildesæt: Orla Lehmann (1848) Uddrag af tale ved Casinomødet, 20. marts 1848: Orla Lehmanns tale ved Casino-mødet, 20. marts 1848 – Danmarkshistorien \| Lex 2. Uddrag af Junigrundloven (1849): *Junigrundloven af 1849 \| Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie 3. Maleri af David Monies (1850): De slesvigske krige 1848-1864 \| Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie 4. Kort over udviklingen i grænsen mellem Danmark og Tyskland, 1848-1920.
Indhold	Kernestof: Historien om Danmark: Sæson 1 – Enevælde og oplysningstid \| DRTV Mod rationalisme og oplysning \| Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie Oplysning og offentlighed \| Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie Sprækker i enevældens mur \| Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie Enevældens fald 1848 \| Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie Grundloven af 1849 \| Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration De slesvigske krige 1848-1864 \| Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie Hvem havde skylde for nederlaget i 1864.pdf description Krigen i 1864 \| VORES DANMARKSHISTORIE Kampen for demokratiet og forfatningen \| VORES DANMARKSHISTORIE Ekstra materiale \| VORES DANMARKSHISTORIE Kildesæt - Demokrati i Danmark.pdf description Brug 20 minutter på at arbejde videre med at besvare de problemstillinger, som I har lavet til kildesættet fra sidste time Husk at tage jeres kildesæt i papir fra sidste time med. Grundlovens og folkestyrets udvikling / Folketinget 0.1 Demokratiets historie \| Demokrati - globale og nationale udfordringer Hver person i gruppen bruger 15 minutter derhjemme, på at arbejde videre på jeres problemstillinger. Aftal med hinanden, hvad I skal lave. Arbejd hver i sær 15 minutter derhjemme på jeres projekt. Vær klar til at fremlægge fra timens start.
Omfang	Estimeret: 16,00 moduler Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde Projektarbejde

Titel 7	Syg, gammel og fattig - Velfærdsstatens historie I dette forløb har vi arbejdet med den danske velfærdsstats historie fra fattiggårde i 1800-tallet til konkurrencestaten i dag. Vi har i forløbet arbejdet med hvordan velfærd så ud i 1800-tallet med fattighjælp og opdeling af værdigt- og ikke-værdigt trængende. Vi har arbejdet med de første velfærdslovgivninger sidst i 1800-tallet med f.eks. sygekasser m.m. Vi har derefter arbejdet med udviklingen i 1930'erne med ret til velfærd og med velfærdsstatens guldalder i 1960'erne under socialdemokratiske statsministre. Til sidst har vi arbejdet med velfærdsstaten efter de økonomiske krise i 1970'erne med fokus på økonomiske og socialpolitiske reformer i 1980'erne og 90'erne samt debatten om konkurrencestaten i dag. Vi har undervejs haft fokus på at arbejde med velfærdsmodeller, stat, marked og civilsamfund, samt skøns-, forsikrings- og retsprincippet. Undervejs i forløbet har eleverne lavet deres historieprojekt. Faglige mål: Demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling Demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Demonstrere viden om fagets identitet og metoder Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug Formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid Kernestof: Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer Udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv Udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt historiebrug og formidling. Kilder: Kilde: Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930’erne. https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=352 4. Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956). https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=353 Uddrag fra: Dan Jørgensen til Venstre: I skal ikke gå og tage æren for velfærdsstaten. https://stiften.dk/debat/dan-joergensen-til-venstre-i-skal-ikke-gaa-og-tage-aeren-for-velfaerdsstaten-2022-12-12 Uddrag fra: Velfærdens rødder og borgerlige muligheder. https://aarsskriftet-critique.dk/2024/10/velfaerdens-roedder-og-borgerlige-muligheder/ Uddrag fra: Velfærdsstaten er en kristen opfindelse. https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/velf%C3%A6rdsstaten-er-en-kristen-opfindelse Kildesæt til historieprojekt: Lov om anerkendte Arbejdsløshedskasser, 1907: https://detgodesamfund.systime.dk/?id=141#c305 Emil Bojesen (1891): Udtalelse i Folketinget: https://detgodesamfund.systime.dk/?id=139 Ivar Nørgaard (1960): ”Velfærdsteori og velfærdsstat” samt Poul Møller (1960): ”Velfærd – for hvem og hvordan”. Fra Rüdiger, Mogens og Hanne Rasmussen (2003): Fremskridtets boulevard: Danmarks historie 1957-2001. Columbus. Socialdemokratiet (1950 og 1960): Valgplakater. https://arbejdermuseet.dk/bibliotek-arkiv/partier/socialdemokratiet/a-paa-plakaten/ Statistik: ”Ledighed 1948-2012” og ”Den offentlige saldo 1970-2024”: Danmarks Statistik – 65 år i tal. 2014 og https://lex.dk/offentlig_saldo + Selvfundne kilder
Indhold	Kernestof: Velfærdsstatens rødder \| Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration Mellemkrigstiden – et socialpolitisk nybrud \| Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration Efterkrigstidens sociale velfærdsstat \| Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration Velfærdsstatens krise \| Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration 1.2.9 Velfærdsstaten i krise 1973-2000 \| Kampen for det gode samfund De ’nødvendige’ reformer \| Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration Konkurrencestaten som den moderne velfærdsstat \| Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration Læs følgende sider. Inden I går i panik over antallet af links, så er alle sider korte - der er ikke mere læsestof end normalt :) Niels Kærgård - 2019 - 1957 var nøgleåret i velfærdsstatens historie.docx description Skal Carina og Robert på fattiggården? \| Information
Omfang	Estimeret: 13,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Holocaust I dette forløb har vi arbejdet med nazisternes magtovertagelse i Tyskland og Holocaust. Vi har arbejdet kort med den politiske og økonomiske situation i Tyskland efter 1. verdenskrig. Derefter har vi arbejdet med Hitlers magtovertagelse i Tyskland og de jødelove, der efterfølgende bliver vedtaget. Vi har arbejdet med hvordan propaganda blev brugt til at overbevise den tyske befolkning om, at jøderne var farlige, og så har vi arbejdet med selve holocaust og folkedrabet på jøderne. Til sidst har vi kort arbejdet med, hvordan historikere efterfølgende har vurderet skyldsspørgsmål omkring holocaust. Undervejs har vi brugt teorier om folkedrab af Gregory Stanton samt af Erving Staub og Barbara Harff som teoretisk ramme for arbejdet med den nazistiske forfølgelse af jøderne. Faglige mål: Demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling Demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv Analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Demonstrere viden om fagets identitet og metoder Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug Formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid Kernestof: Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer Udviklingen i Europas position i verden Udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv Holocaust og andre folkedrab Kilder: Otto Kumm: Derfor blev jeg nazist. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=342#c2978 Bemyndigelsesloven, 1935: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=342#c2980 Joseph Goebbels (1933): Tyskerne vil vågne. https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156#c685 Plakaten til filmen »Der Ewige Jude«. 1937: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156#c687 Imgard Paul (2005): Jøder var monstre og ikke mennesker”: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156#c753 Daniel Goldhagen (1997): Hitler's Willing Executioners: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=609#c1198 Ullrich Herbert (1996): Det rigtige spørgsmål: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=609#c2978 Interview med Peter Longerich, 2008: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=609#c3070 Ernst Nolte (1986): https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=609#c1203 Kildesæt Rigsborgerloven, 1935: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=343#c2982 Plakat om Nürnberg-lovene, 1935: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=343 Reinhard Appel, 1990’erne: Min tid i Hitler-Jugend. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=298#c2986 Elvira Bauer, 1936: Bilderbuch für gross und klein. Billede 2 og 3. Antisemitisk billedbog, 1936 \| Verden efter 1914 - i dansk perspektiv Tabeller over medlemstal og mandater i Rigsdagen. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=342
Indhold	Kernestof: 09. Holocaust (Webvisning) Afsnit Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud \| folkedrab.dk Tyskland: Den tyske republik og konsekvenserne af Første Verdenskrig \| VORES VERDENSHISTORIE Tyskland: Nazisternes vej til magten \| VORES VERDENSHISTORIE Tyskland: Nazismens ideologi \| VORES VERDENSHISTORIE Holocaust \| VORES VERDENSHISTORIE Hvem var ansvarlige? \| Verden efter 1914 - i dansk perspektiv 19. Holocaustbenægtelse \| VEJEN TIL FOLKEDRAB → Holocaustbenægtelse \| VEJEN TIL FOLKEDRAB Send jeres udfyldte skabeloner om de forløb vi har haft i historie i en besked på Lectio. Besvar spørgeskemaet på forsiden af Lectio, om hvilket forløb I vil arbejde med et eksamenssæt i.
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb