Holdet 3F Hi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Mercantec
Fag og niveau Historie B
Lærer(e) Jakob Kastrup Andersen
Hold 2024 2F Hi (2F Hi, 3F Hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Første Verdenskrig
Titel 2 Mellemkrigstid og kristen i 30'erne
Titel 3 Anden verdenskrig
Titel 4 Danmark i krig
Titel 5 De store rejser
Titel 6 Revolutionernes tid - Europa 1650-1789
Titel 7 Grønland
Titel 8 Holocaust og folkedrab
Titel 9 Holocaust og folkedrab

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Første Verdenskrig

Forløbet omhandlede Første Verdenskrig. Forløbet har anvendt kapitlet "Første Verdenskrig" fra bogen Verden efter 1914 af Carl-Johan Bryld (https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=392). Før forløbet arbejdede tematisk med Første Verdenskrig fik eleverne et grundkursus i kildekritik.

Læst:
Verden efter 1914, Carl-Johan Bryld:
- Storpolitik i Europa
- Hvorfor brød krigen ud?
-  Greb Tyskland efter verdensmagten?
- Uundgåelig - eller en serie af fejltagelser?
- Krigsudbruddet i 1914
- Krigens forløb - og dens omkostninger
- Hvordan blev krigen udkæmpet?
- Freden: idéer og virkelighed
- Ikke forhandlinger, men et diktat
- Vurderinger af Versailles-freden

Kilder:
- Uddrag af Versaillestraktaten med Tyskland 28. juni 1919
- Tysklands afståelser i areal og indbyggertal
- Den tyske generalstabschef Helmuth von Moltke i februar 1913 til sin østrigske kollega om nødvendigheden af en præventivkrig
- A.J.P. Taylor, 1963 om første verdenskrig udbrud
- Wilsons 14 punkter
- John Foster Dulles, medlem af den amerikanske delegation i Versailles, 1940
- Den britiske historiker Ruth Henig, Versailles and after, 1984
- Den engelske historiker R. J. Crampton, 1997


Set:
"Første verdenskrig" af Zeki Laurent Sadic (35 minutter)
https://www.youtube.com/watch?v=t6OGzNYbQz4

Faglige mål:
- analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig
kritisk og reflekterende til historiebrug

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
- væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Mellemkrigstid og kristen i 30'erne

Forløbet havde fokus på mellemkrigsperioden. Eleverne beskæftigede sig 1920'ernes økonomiske forhold, om samtidens opblomstrende ideologier og om Hitlers vej til magten; herunder nazificeringen af Tyskland. Eleverne har bl.a. udfyldt ideologiskemaer, der har givet dem overblik over kommunismen, fascismen, nazismen og liberalismen. Desuden har eleverne arbejdet med problemstillinger og besvarelsen af dem.

Forløbet blev desuden atter bragt i spil i 3G da elevernes historieprojekt tog udgangspunkt i 1. Verdenskrig.

Læst:

Verden efter 1914, Carl Johan Bryld:
- Krisen i trediverne
- Økonomisk kriser 1918-1939
- Verdenskrisen 1929
- USA: Det store chok i 1929
- Europas nye grænser (interaktivt kort over Europa 1914, 1923, 1943 og 2006)
- Stalinismen og Sovjetunionen
- Den kommunistiske utopi
- Vejen mod fascismen – Italien
- Tyskland: Weimarrepublikkens svaghed
- Inflationen 1923
- Hitler og nazistpartiet
- Hitlers vej til magten


Ideologiernes kamp, Peter Frederiksen:
- Liberalismen
- Fascismen
- Nazismens ideologi og organismetanken

Kilder:
- Uddrag af Mein Kampf
- Uddrag af NSDAPs program 1920

Set:
https://www.youtube.com/watch?v=cW-2xlqmF9Q

Faglige mål:
̶ formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
̶ udviklingen i Europas position i verden
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Anden verdenskrig

Forløbet kom i naturlig forlængelse af forløbet "Krisen i 30'erne". Eleverne fik gennem forløbet indsigt i krigen. I forlængelse heraf berørte forløbet også kort den danske besættelse.

Læst:

Verden efter 1914:
- Krigens faser - Tysklands triumfer 1939-1941
- Krigens faser - Tysklands nederlag 1941-1945

Anden Verdenskrig, Niels Wium Olsen & Jakob Sørensen (Systime):
- Lynkrig
- Slaget om Vesteuropa
- Krigen i Stillehavet
- Krigens afslutning i Asien
- Retsopgør og nyordning
- Afrunding på kapitel 10

Danmark besat og befriet, Peter Frederiksen:
- Dansk udenrigspolitik i 1930'erne
-

Kilder:
- Tale af Thorvald Stauning (Lænkehundstalen)
- Interaktivt kort: Krigsudviklingen i Stillehavsområdet 1941-45
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danmark i krig

Forløbet tog udgangspunkt i Danmarks indsats i Afghanistan 2002-2021. Forløbet startede med at skitsere Danmarks udenrigspolitiske skifte op gennem 1990'erne, hvorefter det belyste Afghanistankrigen. Eleverne arbejdede både med politiske perspektiver og soldaterperspektiver; forløbet gav indsigt i, at historien fortælles og opleves forskelligt alt efter hvem man spørger - dette blev særligt belyst i diskussionen om hvorvidt at den danske indsats havde været det værd. Som afslutning på forløbet skrev eleverne dansk-historieopgave.

Læst:
Danmarks i Afghanistan, systime 2023
- Indledning
- Danmarks udenrigspolitik efter den kolde krig
- Det nye trusselsbillede
- Fase 1: De første reaktioner og overvejelser
- Fase 2: Den endelige beslutning
- Danmarks krig i Afghanistan
- Danmarks indsats i Afghanistan 2002-2005
- Danmarks indsats i Afghanistan 2006-2014
- Danmarks indsats i Afghanistan 2015-2021
- Exit og evakuering
- Soldaternes krig i Afghanistan
- Livet i lejren i Afghanistan

Kilder:
Anders Foghs tale i folketinget d. 4. december 2001
Anders Fogh Rasmussen om principperne for en aktivistisk udenrigspolitik, 7. august 1999

Set:
Interview af Poul Nyrup d. 11 september 2001
"Hvordan kunne det gå så stærkt i Afghanistan?", P3 Essensen
"Hvordan blev Danmark en krigsnation?", P3 Essensen
"Var Kims kamp i Afghanistan prisen værd? Se, hvad politikerne svarede", DR

Faglige mål:
demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde ̶
reflektere over samspillet mellem mennesker og natur

Kernestof:
kultur i nationale og globale sammenhænge
hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 De store rejser

Forløbet strakte sig fra de Marco Polos udrejser i 1275 til  voksende verdenshandel og globalisering i 1600. Udover et kronologisk islæt havde forløbet fokus på begrebet historiesyn. Eleverne undersøgte forskellige historiesyn ved at læse tekster, der tilbød forskelligartede forklaringer på, hvorfor det var Europa som endte med at kolonisere verden. Afslutningsvist havde forløbet fokus på den spanske erobring af Aztekerriget. I forlængelse heraf undersøgte også gudemyten - skrønen om, at aztekerne troede at spanierne var hvide guder. Slutteligt øvede eleverne at lave problemformuleringer til et udleveret kildesæt.

Læst:
Vores Verdenshistorie. Kapitel 9: Opdagelsernes tid: Den tidlige globalisering
- Europæerne drager ud
- Søvejene udforskes
- Vasco da Gama og portugisernes handelsimperium
- Forudsætninger og motiver for opdagelserne
- Christopher Columbus
- Den nye verden
- Mødet med aztekerne
- Den spanske erobring af Aztekerriget
- Den tidlige globalisering
- Den voksende verdenshandel

Verden efter de store opdagelser 1500-1750
- Europa omkring 1500

Forskellige tekster i arbejdet med historiesyn:
1. Nielsen, Nielsen og Jensen Skruen uden ende - Den vestlige teknologis historie, Nyt Teknisk Forlag, 3. udgave, 2005, s. 76-79
- Harari Sapiens - en kort historie om menneskeheden
- McKay m.fl A History of World Societies,
- Andersen og Kaspersen Klassisk og moderne samfundsteori
- Hvis kineserne havde opdaget Europa? (Systimebogen "teknologihistorie")
- Joel Mokyr "How Europe became so rich"


Set:
Europa koloniserer verden. Nationalmuseet (https://www.youtube.com/watch?v=IjPS2c_4bBk)
Conquistadorernes storhed og fald: Aztekerne (https://www.dr.dk/drtv/se/conquistadorernes-storhed-og-fald_-aztekerne_408902)


Kilder:
Marco Polos beretning
Guinea-krøniken
Columbus’ logbog, 1492
Columbus om mødet med "de vilde", 1492
Columbus om mødet med det fremmede
Bernal Diaz del Castillo om spaniernes møde med Tenochtitlan
Sahagun om mødet med spanierne
Befolkningsudviklingen i Mesoamerika (Mellemamerika)
Fra Finn Madsen (1996): Aztekerriget og den spanske erobring. Mesoamerikas indianere i 1500-tallet. S. 53.
Billeder fra “Vandals spray-paint ‘Murderer’ on Central Park Columbus statue”
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Revolutionernes tid - Europa 1650-1789

Forløbet tog afsæt i forskellige revolutioner i perioden 1650-1789. Eleverne arbejdede med b.la. med et kildesæt der tog udgangspunkt i den amerikanske revolution. Forløbet arbejdede også med en britisk produceret dokumentar om den industrielle revolution, som efterfølgende blev bearbejdet kritisk.

Læst:
VORES VERDENSHISTORIE - Kapitel 10: Oplysningstiden: Revolutionernes kraft
- Enevældens Frankrig
- Den industrielle revolution i England
- Industrialiseringens konsekvenser og virkninger
- Den amerikanske revolution
- Den franske revolution
- Kvinderne og den franske revolution
- Efter revolutionen

Klimahistorie:
- Indledning

Grubdbog til idehistorie:
- 12.1 Det antropocæne

Set:
- What was the Industrial Revolution? (https://www.youtube.com/watch?v=Xpb9XKmRsyw)
- BBC: Den industrielle revolution (2013)
- What caused the French Revolution? (https://www.youtube.com/watch?v=PBn7iWzrKoI)

Kilder:
-Bekendtgørelse om afskaffelsen af religionsfriheden
- Uddrag af menneskerettighedserklæringen
- Resolution mod stempelloven, 19. oktober 1765
- Te selskabet i Boston, 1773
- Boston tea-party. Amerikansk tryk fra 1846
- Den amerikanske forfatning
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Grønland

Forløbet giver eleverne et overblik over Grønlands historie fra før den danske kolonisering i 1721 og frem til i dag. Der er særligt fokus på midten af det 20. århundrede, hvor Anden Verdenskrig og moderniseringsprocessen for alvor omkalfatrede det grønlandske samfund og forholdet mellem Grønland og Danmark. I forløbet introduceres elevernes til diskursanalyse samt hvordan Edward Said's teori om Orientalisme kan anvendes i den dansk-grønlandske kolonirelation, hvor grønlændernes konsekvent er blevet fremstillet som Den Anden. Mens vi således vil lave diskursanalytiske undersøgelser af den hegemoniske danske fremstilling af grønlænderne, vil vi også udfordre den herskende diskurs ved at undersøge grønlændernes selvfremstilling og således give Den Anden en stemme. Metodisk vil kildekritik desuden blive repeteret.

Metode:
- Diskursanalyse

Læst:
- Grønland før den danske kolonisering, Grønland - Historie, samfund, religion, Rasmus Augustesen og Krister Hansen, Systime, 2016, https://groenland.systime.dk/?id=180
- Historien om Grønland og Danmark, afsnit 2 (00:00-29:00).
- Historien om Grønland og Danmark, afsnit 3.
- Thulesagen, s. 86-97 (inkl. kilder) i Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid, Winnie Færk, Columbus, 2016.
- Kampen om Grønland (dokumentar), 2020.
- Følgende afsnit i Grønland - Historie, samfund, religion, Rasmus Augustesen og Krister Hansen, Systime, 2016: Quillisat - et vendepunkt; Nej til EF; Grønlandske politikere organiserer sig; Grønlandsk kultur genopdages; Stigende grønlandsk indflydelse; Fra hjemmestyre til selvstyre.

Kilder:
- Kilde: Uddrag af Henrik Pontoppidan: Isbjørnen fra Undskyld? - Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid, Winnie Færk, Columbus, 2016, s. 131-132.
- Kilde: Uddrag fra Knud Rasmussen: I bjørnejægernes og Aandemanernes land - Skildringer og Oplevelser fra Grønland, Kbh, 1945.
- Kilde: Augo Lynge: Vore Isolationssygdomme, Grønlandsposten 16. juni 1945.
- Kilde: Augo Lynge: Omkring 'det nationale', Grønlandsposten 1. november 1945.
- Kilde: Referat fra Grønlands Forenede Landsråd, Isak Lund, 12. september 1945.  

Supplerende:
- Diskursanalyse, På sporet af historien, Christian Lund og Brian Dupont Larsen, Systime, 2021, https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=136
- Kolonien (afsnit 1), Bakspejl (podcast), DR, 2022 https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2022/bakspejl-kolonien-1-3-statsministerens-godnatsang-11162211066
- Aki-Matilda Høegh-Dams tale ved Rigsfællesskabsdebat i Folketinget, 2023, https://www.youtube.com/watch?v=-zsVAHz_w1g
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Holocaust og folkedrab

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Holocaust og folkedrab

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer