Holdet 2024 2G Hi - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Mercantec
Fag og niveau Historie B
Lærer(e) Margrét Sigurgeirsdóttir, Rasmus Buje Knudsen
Hold 2024 2G Hi (2G Hi, 3G Hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Besættelsen
Titel 2 Den Kolde Krig
Titel 3 Danmark i krig
Titel 4 Opdagelsen af Amerika
Titel 5 Demokrati i Danmark
Titel 6 Syg, gammel og fattig - Velfærdsstatens historie
Titel 7 Holocaust
Titel 8 Opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Besættelsen

FORMÅL
Forløbet handler om besættelsen af DK under 2.VK, og har et særligt fokus på samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen. Den overordnede problemstilling lyder: Var samarbejdspolitikken den rigtige strategi for Danmark under besættelsen, eller var det snarere modstandskampen, der var den rigtige måde at forholde sig til den tyske besættelse på?
• Danmarks ageren i krig i historisk perspektiv: Hvordan dansk udenrigspolitik udvikler sig over tid
• Hvilke holdninger udvalgte danske politiske partier havde til, hvordan Danmark skulle forholde sig til den sikkerhedspolitiske situation efter Tysklands begyndende oprustning fra 1935 og frem til 9. april 1940; Kanslergadefarligt
• Besættelsdagen d. 9. april 1940: Hvordan dagen forløb og hvorledes den tyske besættelsesmagt legitimerede besættelsen af Danmark
• Samarbejdspolitikken: hvad samarbejdspolitikken under 2. verdenskrig gik ud på; hvorfor samarbejdspolitikken fik den udformning, den gjorde; i hvilken grad den var fordelagtig for hhv. Danmark og Tyskland; hvilke argumenter Scavenius fremførte og hvorledes han har fået eftermæle som helt og forræder i eftertiden.
•Modstanden: hvordan modstanden opstår, dens udvikling, modstandsgruppernes forskellige virke fx sabotage, modtagelse, presse og likvidering, modstandens reelle influens på krigen samt efterkrigstiden, udvalgte modstandsgrupper og -mænd, centrale myter om modstanden og hvorledes modstandsfilm reproducerer og/eller udfordrer myter
•Augustoprøret 29. august 1943: hvordan begivenheden markerer et brud og udgør et slags point-of-no-return, hvilke reaktioner begivenheden udløser
•Efterkrigstidens mindepolitik: hvordan Anders Fogh Rasmussen legitimerer invasionen af Irak igennem kritik af samarbejdspolitikken og hvordan Hans Kirchhoff vurderer den fortidsfortolkning og det historiebrug.
•Sammenligning og diskussion af forskellige syn på den samlede problemstilling: var samarbejdspolitikken den rigtige strategi for Danmark under besættelsen, eller var det snarere modstandskampen, der var den rigtige måde at forholde sig til den tyske besættelse på?


Faglige mål:
Demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
Demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
Analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
Analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug


Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Udviklingen i Europas position i verden
Udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt




MATERIALE:

- Peter Frederiksen. Danmark: besat og befriet. Systime, 2002: 6-14, 17-18, 22-32, 38-41, 58-61, 69-74, 100-114. (obs: samlet i et kompendium, samme gælder kilder med ”Tekst X” i navnet)
- DR2: Store Danskere: Erik Scavenius (2005)
- Historieportalen, Danmark Under Besættelsen, kap. 9: ”Medløbere og landsforrædere” https://historieportalen.systime.dk/?id=1614&L=0  

HERUNDER KILDER:

- Thorvald Stauning: ”Tekst 1: Lænkehundstalen”
- "Oprop!" flyveblade nedkastet af den tyske besættelsesmagt 9. april 1940
- Erik Scavenius: "Tekst 7: Scavenius om forholdet til Tyskland" Guli 1940)
- Erik Scavenius: "Tekst 8: Scavenius' tilbageblik" (1948)
- Vilhelm Buhl: "Tekst 12: Statsminister Buhl om den danske sabotage" (2. september 1942)
- Christmas Møller: "Tekst 13: Christmas Møllers sabotagetale" (6. september 1942)
- Anders Fogh Rasmussen: "Om samarbejdspolitikken 29. august 2003," URL: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om­samarbejdspolitikken-29-august-2003/
- Hans Kirchhoff: "Kronik: Fogh dæmoniserer historien," (16. oktober 2003), Information. URL: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen­v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003/

Supplerende Materiale:
- Danmarkshistorien.dk: "Kanslergadeforliget"
- Danmarkshistorien.dk: "Dilemmaspillet 9. april" http://9april1940.dk/
- Trailere til modstandsfilmene Drengene fra Skt. Petri (1991) URL: https://www.youtube.com/watch?v=7i9eZKfz6uQ&t=17s; Flammen og Citronen (2008) URL: https://www.youtube.com/watch?v=hfaY03KGyrU&t=15s; Hvidsten Gruppen (2012) URL: https://www.youtube.com/watch?v=aYkiSjAZSIA&t=2s (differentieret arbejde)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 2 Den Kolde Krig

Forløbet omhandler den politiske, økonomiske og kulturelle udvikling i verden i tidsrummet 1945 til 1991 med fokus på at opnå indsigt i supermagtskonfliken.
Forløbet havde tre overordnede emner: 1. Modsætningsforholdet mellem Øst og Vestblokken ift. ideologier og økonomi. 2. De tidspunkter krigen truede med at blive ‘varm’. 3. Kildeanalyse med fokus på tendens

Faglige mål:
Demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
Demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
Analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
Analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug


Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Udviklingen i Europas position i verden
Kultur i nationale og globale sammenhænge
Udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
Økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand



MATERIALE:

BOG:
Verden efter 1914: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=199
Kap. 6, Den kolde krig:
”De store blokdannelser”
”Fra samarbejde til konfrontation 1945-47”
”Modsætningerne mellem de tidligere allierede”
”Europas deling 1944-1949”
”'Folkedemokratisering' af Østeuropa”
”Sovjetunionen må opgive våbenkapløbet”
Kap. 7: Europæernes tilbagetog:
”Indokinas eksempel”
Kap. 8, Den Kapitalistiske Verden:
”En ny økonomisk verdensorden”
”Vietnam, et amerikansk mareridt”
Kap: Økonomiske Begreber, ”Planøkonomi” URL: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=920

BOG: Vores Verdenshistorie
Berlinmuren 1961-1989 (uddrag): https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=354&loopRedirect=1#c1829
BOG: Ideologiernes Kamp:
”De amerikanske soldater i Vietnam”
”Sovjetunionen og Kinas støtte til Nordvietnam og FNL”
”My Lai-massakren 1968”
”Kampen mod Vietnamkrigen”
”Krigens vendepunkt: Tet-offensiven”

BOG: Den Kolde Krigs Verden https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=138
”4.6: Murens fald”
”Hvorfor ophørte Den Kolde Krig?”

Supplerende materiale:
”Duck & Cover” Civile Defense Film 1951 URL: https://www.youtube.com/watch?v=LWH4tWkZpPU&t=4s&ab_channel=pacmandrugs
Verden efter 1914, Kapitel 6, Den Kolde krig: ”USAs 'inddæmningspolitik'”
Verden efter 1914, Kapitel 6, Den Kolde krig: ”De to alliancesystemer” (differentieret læsning)
Diverse tekster om Cubakrisen, Koreakrigen og rumkapløbet (differentieret undervisning)

KILDER:
Billeder af ”Miss Atomic Bomb” URL: https://www.unyttigehistoriefacts.dk/?p=1052 og ”Miss Atomic Pageant” URL: https://www.onthisday.com/photos/miss-atomic-pageant
KILDE: Lyndon B. Johnson: ”USA's involvering i Vietnam” (uddrag)
Fra: Jørgen Granum-Jensen og Lars Thorup: USA i Vietnam. Munksgaard, 1976.
Kilde: ”Russisk Genrejsning” Uddrag fra en Historiebog fra 2012, fra Den Kolde Krig, Systime
Kilde: artikel ”Putins tale: Her er centrale uddrag fra Vladimir Putins opsigtsvækkende tale om Ukraine”
22 februar 2022. URL: https://www.information.dk/udland/2022/02/putins-tale-centrale-uddrag-vladimir-putins-opsigtsvaekkende-tale-ukraine
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark i krig

I dette forløb er der arbejdet med Danmarks krigsdeltagelse efter den kolde krigs afslutning til i dag med fokus på den danske krigsdeltagelse i Afghanistan. Dette har også været emnet for elevernes DHO, som de har skrevet sidst i forløbet.

I forløbet har der været arbejdet kort med verdenssituationen efter den kolde krigs afslutning og meget kort med den danske krigsdeltagelse i Jugoslavien. Derefter har der været arbejdet med terrorangrebet 11. september, den danske beslutning om at gå i krig i Afghanistan, forløbet af krigen, soldaternes oplevelser i krigen og krigens afslutning.

Fokus har undervejs været på at arbejde med krigen i AFghanistan fra et top-down og et buttom-up perspektiv.


Faglige mål:

Demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
Demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
Analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
Analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
Formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid


Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Kultur i nationale og globale sammenhænge


Kilder:
Artikel 5 fra Atlanterhavspagten

Poul Nyrup Rasmussens tale, 13. september 2001.  

Adams dagbog, 2007: https://danmarkiafghanistan.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160#c355

Søren Sjøgren om optakten til angrebet på en afghansk landsby, 2011: https://danmarkiafghanistan.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160#c356
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 Opdagelsen af Amerika

I forløbet har vi arbejdet med opdagelsen af Amerika med særligt fokus på spaniernes opdagelse og erobring af Aztekerriget.

I forløbet har vi arbejdet med de første portugisiske og spanske opdagelsesrejser og Columbus' rejse til Amerika.  Her har der været fokus på at bruge forskellige typer af årsagsforklaringer til at forklare, hvorfor europæerne rejste til Amerika. Dernæst har vi arbejdet med spaniernes erobring af Aztekerriget samt den efterfølgende debat om, hvordan man skulle opfatte de lokale befolkninger. Vi har diskuteret om der var tale om folkedrab, da så store dele af de lokale befolkninger døde efter spaniernes ankomst, samt nutidens syn på Columbus som helt eller skurk. Til sidst har vi også kort arbejdet med forskellige teoretiske forklaringer på, at det lige blev Europa, der kom til at dominere verden gennem kolonisering.

Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Udviklingen i Europas position i verden
Udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Holocaust og andre folkedrab
Globalisering
historiebrug og formidling.


Faglige mål:
Demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
Analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
Reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
Analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
Formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid


Kilder arbejdet med i forløbet:
Manuel Is brev til Ferdinand og Isabella af Spanien, 1499: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=207#c3036

Columbus' logbog, 1492: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=242#c3043; https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=242#c3047

Columbus' brev til Ferdinand og Isabella, 1493: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=242#c3050

Indlæg fra Juan Gines de Sepulveda og Bartolomé de las Casas fra retssagen i Valladolid, 1550-51.  Flemming Kilsgaard Madsen og Henrik Skovgaard Nielsen (1999): Opdagelserne: Kulturmøder eller kultursammenstød? Munksgaard. S. 46-51

Statue af Colombus i byen Syracuse, USA: Photos of the statue – Stories from the Circle

Donald Trump: Opslag fra Truth Details | Truth Social

Kildesæt:
Bernal Diaz del Castillo om spaniernes møde med Tenohtitlan: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=244

Sahagun om mødet med spanierne: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=244

Befolkningsudviklingen i Mesoamerika (Mellemamerika). Fra Finn Madsen (1996): Aztekerriget og den spanske erobring. Mesoamerikas indianere i 1500-tallet. S. 53.

Finn Madsen (1996): Hvorfor sejrede spanierne?

Billeder fra “Vandals spray-paint ‘Murderer’ on Central Park Columbus statue”: Vandals spray-paint 'Murderer' on Central Park Columbus statue
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Demokrati i Danmark

I dette forløb har vi arbejdet med indførelsen af demokrati i Danmark i 1800-tallet.

Vi har kort arbejdet med ideer fra oplysningstiden, hvordan enevælden faldt i Danmark bl.a. pga pres fra nationalliberale grupper i Hertugdømmerne og Danmark, samt med demokratiets indførsel efterfølgende. Vi har arbejdet med de to slesvigske krige samt med den efterfølgende forfatningskamp. Vi har sluttet forløbet af med projektarbejde hvor grupper arbejdede med demokrati i forskellige historiske kontekster: Athens demokrati, den amerikanske og franske revolution samt indførelsen af stemmeret til kvinder i Danmark.



Faglige mål:
Demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
Demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
Analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
Formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid


Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Kultur i nationale og globale sammenhænge
Udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt




Kilder:

Orla Lehmann (1841): Falster-talen: *Orla Lehmann om bønderne og enevælden, 1841 | Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie

De københavnske nationalliberales resolution, 20. marts 1848: https://danmark.systime.dk/?id=505#c960

*Junigrundloven af 1849 | Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie

Peter Vedel i brev fra Berlin, 25. marts 1848: https://danmark.systime.dk/?id=506#c1115

Den slesvig-holstenske hærchef, Prinsen af Nørs, proklamation til tropperne d. 27. marts 1848: https://danmark.systime.dk/?id=506#c969

Overgeneral Hedemans proklamation til hæren d. 28. marts 1848: https://danmark.systime.dk/?id=506#c968

Citat fra Orla Lehmann (1860-61): De begavede, De dannede og De formuende: https://detgodesamfund.systime.dk/?id=151#c345

Kildesæt:
Orla Lehmann (1848) Uddrag af tale ved Casinomødet, 20. marts 1848: Orla Lehmanns tale ved Casino-mødet, 20. marts 1848 – Danmarkshistorien | Lex

2. Uddrag af Junigrundloven (1849):  *Junigrundloven af 1849 | Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie

3. Maleri af David Monies (1850): De slesvigske krige 1848-1864 | Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie

4. Kort over udviklingen i grænsen mellem Danmark og Tyskland, 1848-1920.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 6 Syg, gammel og fattig - Velfærdsstatens historie

I dette forløb har vi arbejdet med den danske velfærdsstats historie fra fattiggårde i 1800-tallet til konkurrencestaten i dag.

Vi har i forløbet arbejdet med hvordan velfærd så ud i 1800-tallet med fattighjælp og opdeling af værdigt- og ikke-værdigt trængende. Vi har arbejdet med de første velfærdslovgivninger sidst i 1800-tallet med f.eks. sygekasser m.m. Vi har derefter arbejdet med udviklingen i 1930'erne med ret til velfærd og med velfærdsstatens guldalder i 1960'erne under socialdemokratiske statsministre. Til sidst har vi arbejdet med velfærdsstaten efter de økonomiske krise i 1970'erne med fokus på økonomiske og socialpolitiske reformer i 1980'erne og 90'erne samt debatten om konkurrencestaten i dag.

Vi har undervejs haft fokus på at arbejde med velfærdsmodeller, stat, marked og civilsamfund, samt skøns-, forsikrings- og retsprincippet.

Undervejs i forløbet har eleverne lavet deres historieprojekt.

Faglige mål:
Demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
Demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
Formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid


Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
historiebrug og formidling.


Kilder:
Kilde: Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930’erne. https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=352

4. Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften (1956). https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=353

Uddrag fra: Dan Jørgensen til Venstre: I skal ikke gå og tage æren for velfærdsstaten. https://stiften.dk/debat/dan-joergensen-til-venstre-i-skal-ikke-gaa-og-tage-aeren-for-velfaerdsstaten-2022-12-12

Uddrag fra: Velfærdens rødder og borgerlige muligheder. https://aarsskriftet-critique.dk/2024/10/velfaerdens-roedder-og-borgerlige-muligheder/

Uddrag fra: Velfærdsstaten er en kristen opfindelse. https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/velf%C3%A6rdsstaten-er-en-kristen-opfindelse

Kildesæt til historieprojekt:
Lov om anerkendte Arbejdsløshedskasser, 1907: https://detgodesamfund.systime.dk/?id=141#c305
Emil Bojesen (1891): Udtalelse i Folketinget: https://detgodesamfund.systime.dk/?id=139
Ivar Nørgaard (1960): ”Velfærdsteori og velfærdsstat” samt Poul Møller (1960): ”Velfærd – for hvem og hvordan”. Fra Rüdiger, Mogens og Hanne Rasmussen (2003): Fremskridtets boulevard: Danmarks historie 1957-2001. Columbus.
Socialdemokratiet (1950 og 1960): Valgplakater. https://arbejdermuseet.dk/bibliotek-arkiv/partier/socialdemokratiet/a-paa-plakaten/
Statistik: ”Ledighed 1948-2012” og ”Den offentlige saldo 1970-2024”: Danmarks Statistik – 65 år i tal. 2014 og https://lex.dk/offentlig_saldo
+ Selvfundne kilder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Holocaust

I dette forløb har vi arbejdet med nazisternes magtovertagelse i Tyskland og Holocaust.

Vi har arbejdet kort med den politiske og økonomiske situation i Tyskland efter 1. verdenskrig. Derefter har vi arbejdet med Hitlers magtovertagelse i Tyskland og de jødelove, der efterfølgende bliver vedtaget. Vi har arbejdet med hvordan propaganda blev brugt til at overbevise den tyske befolkning om, at jøderne var farlige, og så har vi arbejdet med selve holocaust og folkedrabet på jøderne. Til sidst har vi kort arbejdet med, hvordan historikere efterfølgende har vurderet skyldsspørgsmål omkring holocaust.

Undervejs har vi brugt teorier om folkedrab af Gregory Stanton samt af Erving Staub og Barbara Harff som teoretisk ramme for arbejdet med den nazistiske forfølgelse af jøderne.

Faglige mål:
Demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
Demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
Analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
Formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid


Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Udviklingen i Europas position i verden
Udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Holocaust og andre folkedrab



Kilder:
Otto Kumm: Derfor blev jeg nazist. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=342#c2978

Bemyndigelsesloven, 1935: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=342#c2980

Joseph Goebbels (1933): Tyskerne vil vågne. https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156#c685

Plakaten til filmen »Der Ewige Jude«. 1937: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156#c687

Imgard Paul (2005): Jøder var monstre og ikke mennesker”: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156#c753

Daniel Goldhagen (1997): Hitler's Willing Executioners: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=609#c1198

Ullrich Herbert (1996): Det rigtige spørgsmål: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=609#c2978

Interview med Peter Longerich, 2008: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=609#c3070

Ernst Nolte (1986): https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=609#c1203

Kildesæt
Rigsborgerloven, 1935: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=343#c2982

Plakat om Nürnberg-lovene, 1935: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=343

Reinhard Appel, 1990’erne: Min tid i Hitler-Jugend. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=298#c2986

Elvira Bauer, 1936: Bilderbuch für gross und klein. Billede 2 og 3. Antisemitisk billedbog, 1936 | Verden efter 1914 - i dansk perspektiv

Tabeller over medlemstal og mandater i Rigsdagen. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=342
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Opsamling

Genopfriskning af forløb samt eksamentræning
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer