Holdet 2024 2J Hi - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Mercantec
Fag og niveau Historie B
Lærer(e) Jack Have Ward
Hold 2024 2J Hi (2J Hi, 3J Hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Anden Verdenskrig
Titel 2 Den Kolde Krig
Titel 3 Danmark I Krig
Titel 4 Opdagelse eller Erobring?
Titel 5 Industrialisering i England og Europa
Titel 6 Fra Bombardement til Demokrati
Titel 7 Folkedrabet i Rwanda

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Anden Verdenskrig

Forløbet er det første forløb i klassens historieundervisning. De har inden da haft et modul som introduktion til faget. Klassen bliver undervejs i forløbet præsenteret for historiske kilde(r)/-sæt og introduceret til analyse af denne.

Forløbet tager udgangspunkt i Hitler, NSDAP & Nazismens vej til magt samt Tysklands ekspansionspolitik i 1930'erne.
Bl.a. har vi undersøgt hvordan det tyske samfund og Europa så ud efter 1. verdenskrig. Hvordan & hvorfor det lykkedes NSDAP & Adolf Hitler at komme til magten i Tyskland. Hvilke motiver Adolf Hitler havde med at blive rigskansler i 1933.

Krigens udfoldelse er anskuet fra et kronologisk perspektiv, hvor vi bl.a. har inddelt krigen ud fra to hovedfaser. Her med fokus på krigens udvikling samt forandringerne i alliancerne undervejs (USA’s involvering og bruddet på den Tysk-Sovjetiske ikkeangrebspagt):
• Tysklands triumfer (1939 – 1941)
• Tysklands nederlag (1941 – 1945)
Her har vi bl.a. undersøgt hvad målene for- og resultaterne af Münchenaftalen i 1938 var. Hvordan krigen udviklede sig fra 1939 – 1941. Hvordan krigen udviklede sig fra 1941 – 1945, og hvad konsekvenserne var. Hvilke politiske alliancer der var i Europa i 1939 og hvordan de ændrede sig under krigen.

Undervejs inddrages besættelsen af Danmark, herunder indblik i samarbejdspolitikkens indhold og motiver, samt nazisternes brug af hverveplakater i Danmark.
Her har vi bl.a. undersøgt hvordan besættelsen af Danmark foregik og hvilke motiver der var for at besætte Danmark. Hvilke motiver der var for samarbejdspolitikken. Hvordan Nazisterne forsøgte at samle danske soldater til at kæmpe på østfronten igennem hverveplakater.

Holocaust er også blevet arbejdet med som et aspekt af 2. verdenskrig og nazismens udbredelse. Hertil har de etiske overvejelser bag brugen af atombomben såvel som luftbombardementet af Dresden blevet diskuteret med indblik i efterrationaliseringer fra diverse kilder.
Her har vi bl.a. undersøgt hvad Nazisternes motiver bag Holocaust var og hvordan dette folkedrab udviklede sig. Hvilke motiver der var bag brugen af Atomvåben i Hiroshima og Nagasaki. Hvilke etiske dilemmaer der lå bag brugen af masseødelæggelsesvåben og tæppebombninger af civilbefolkninger under 2. verdenskrig.


FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
- demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling.
- demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv.
- analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks og verdens historie.
- udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
- Holocaust og andre folkedrab.
- udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt.


Kernemateriale:

Grundbog: "verden efter 1914 - i dansk perspektiv". hele Kapitel 5.
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=256

Grundbog: "verden efter 1914 - i dansk perspektiv". Kapitel 4: "Vejen mod Holocaust" https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=589

"Værktøjskassen" til kildearbejde. Kan findes som PDF under adskillige moduler. Link: https://fraantikkentileuropaeiskekspansion.systime.dk/?id=146#c297

Kilder:
En række nazistproducerede "hverveplakater" fra besættelsestiden. https://kilderne.dk/laeringstilbud/oevelser-i-historiebrug-hverveplakater/#

Ditlevsen, Søren Dalager. Hiroshima og Nagasaki Øjenvidners historier. 2020. https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/75-aar-siden-hiroshima-her-er-3-oejenvidners-historier-som-du-ikke-glemmer

En række udvalgte kilder fra "Verden efter 1914 - i Dansk perspektiv". Kapitel 5: "Mål og midler + fordrivelse og terrorbombning". Link: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=620:

Kilde 8: ”Den tyske regerings retningslinjer”
Kilde 9: ”En overlevende, Margaret Freye”.
Kilde 10: ”Winston Churchill om atombomben”
Kilde 11: “Winston Churchill”
Kilde 12: “Luftmarskal Harris”
Kilde 13: ”Næstkommanderende”
Billedet ”Bombningen af Dresden” februar 1945
Tabel over ”Tab af menneskeliv”.

Ikke-angrebspagt mellem DK og Tyskland 31. Maj 1939.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ikke-angrebspagten-mellem-danmark-og-tyskland-31-maj-1939

Kongen og regeringens proklamation af Danmarks besættelse d. 9 April 1940.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kongen-og-regeringens-proklamation-af-danmarks-besaettelse-9-april-1940


Supplerende Materiale:

Anden Verdenskrig af Zeki Laurent Sadic (del 1-3)
- https://www.youtube.com/watch?v=cW-2xlqmF9Q&t=11s
- https://www.youtube.com/watch?v=Lem9uXKCMCs&t=1s
- https://www.youtube.com/watch?v=1GWDFVWYCYo&t=14s

Besættelsen af Viborg:
- https://www.danmarkpaafilm.dk/film/besaettelsen-af-viborg-9-april-1940  

Klasseundervisning
Gruppearbejde
Gruppefremlæggelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Den Kolde Krig

Indledningsvist har vi diskuteret årsagerne bag den Kolde krigs opståen, med særligt fokus på hvordan de sejrene parter fra 2. verdenskrig grupperer sig i øst og vest særligt grundet ideologiske forskelle på liberalismen og kommunismen – med USA og Sovjetunionen som de to supermagter i den nye bipolære verdensorden. Dette er blevet udforsket gennem arbejde m. ”procentaftalen” mellem Josef Stalin og Winston Churchill i oktober, 1944, samt et indblik i udviklingen af det delte Tyskland og Europa efter Jalta- og Potsdam konferencerne.
Her har vi bl.a. undersøgt hvad der kendetegner den Kolde Krig og hvor hvad denne titel symboliserer. Hvordan den politiske og militære alliance under 2. verdenskrig udvikler sig efter krigens afslutning. Hvilke motiver der lå bag procentaftalen og den senere officielle deling af Tyskland. Hvilke ideologiske forskelle der kendetegner supermagterne USA og Sovjetunionen.   

Vi har arbejdet med opdelingen- og etableringen af de to tyske stater BRD og DDR, hvor der har været fokus på den yderligere økonomiske-, sociale- og politiske distancering mellem Øst og Vesttyskland og i forlængelse Øst- og Vestblokken.
Her har vi bl.a. undersøgt hvordan etableringen af BRD og DDR foregik og hvilke motiver der lå bag. Hvilke økonomiske, sociale og politiske udviklinger de fire besættelseszoner gennemgik frem til oprettelsen af BRD og DDR. Hvordan Marshallplanen, Trumandoktrinen, NATO og Warszawa-pagten afspejler distanceringen mellem øst- og vestblokken i Europa.

Efterfølgende har forløbet undersøgt konsekvenserne af supermagternes ”kolde krig” med nedslag i brændpunkter efter 1945. Særligt koreakrigen, Berlinmuren og Cuba-krisens atomfrygt er blevet undersøgt med fokus på begivenhedernes forløb, årsager og konsekvenser. Aktør/struktur-forhold er blevet diskuteret i forbindelse med spørgsmålet om afslutning på Den Kolde Krig og Sovjetunionens sammenbrud.
Her har vi bl.a. undersøgt hvilke motiver der ligger bag USA og Sovjetunionens involvering i koreakrigen, og hvordan dette afspejler formålet med en ideologisk og politisk funderet stedfortræderkrig under Den Kolde Krig. Hvilke motiver der præsenteres fra henholdsvis Øst- og Vesttyskland angående oprettelsen af Berlinmuren, samt de efterfølgende konsekvenser af denne deling af Berlin. Hvilke årsager der ligger bag Cuba-krisen. Hertil hvordan Cuba-krisens forløb afspejlede de internationale spændinger mellem Øst- og Vestblokken samt den tilhørende internationale og danske atomfrygt. Hvilke aktør- og strukturmæssige årsager der lå bag Sovjetunionens sammenbrud.

Faglige mål:

Demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling.

Demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv.

Analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Kernestof:

væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  

udviklingen i Europas position i verden  

udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand

Kernemateriale:

• Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt. ”Europæisk Verdenshistorie”. Kapitel 12. Udviklingen af et delt Europa i 1945-1949. Systime. https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=282
• Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt. ”Europæisk Verdenshistorie”. Kapitel 12. Udvalgte brændpunkter i den kolde krig. https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=285

Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt. En Europæisk Verdenshistorie. Kapitel 12: Den Kolde Krig 1945-1990: Kommunismen i Østeuropa kollapser: https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=286


Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt. En Europæisk Verdenshistorie. Kapitel 12: Den Kolde Krig 1945-1990: ”Fortolkninger af afslutningen på den kolde krig”. Systime.
https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=288


• Carl-Johan Bryld og Systime. ”Verden efter 1914 – i Dansk perspektiv. ”Hvad var Cubakrisen?” Første udgivelsesår 2019. https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=218

Christian Lund og Brian Dupont Larsen. På Sporet af Historien: Aktør og Struktur. Systime, 2021. https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=130



SE MAPPE.
Fage, Jens-Peter: ”Rusland og Østeuropa – i et internationalt perspektiv. Afsnittet: Østeuropas forvandling”. Forlaget Lee 2002. s. 20-21. [2,5 ns]

SE MAPPE.

• N.K., Nielsen, m.fl.: ”Verdens Historie 3 – fra 1945-1990. De to Tysklande”. Gjellerup og Gad, 1990. s. 69-84 [14 ns] Dokumentet ligger i lectio.



• Barner, Kai Otto Von: ”Den Kolde Krig”. Systime, 2022.
o Kapitel 1. https://koldkrig.systime.dk/?id=1969
Herunder: ”Ideologiernes Rolle”, ”Karl Marx og kommunismen”, ”Liberalismen”, ”Ideologier i kamp”.


Kilder:
’De Forenede Nationers Pagt’. 26. Juni 1945. https://unric.org/da/fn-pagten/
”Præsident Trumans tale i Kongressen”. Verden efter 1914 – I dansk perspektiv. Systime. https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=242#c708

Federal Civil Defense Administration. ”Duck and Cover”. 1952. https://www.gilderlehrman.org/history-resources/spotlight-primary-source/cold-war-classroom-1952
Statsministeriet. ”Hvis Krigen Kommer”. Januar 1962. https://www.reganvest.dk/hvis_krigen_kommer.pdf

SE MAPPE.
Fage, Jens-Peter: ”Rusland og Østeuropa – i et internationalt perspektiv. ”procentaftalen”.. Forlaget Lee 2002.


Se Mappe:
Kildesæt:
1. Telegram fra Churchil til Roosevelt om Rumænien (1945) [1 ns]
2. Roosevelts svar til Churchill Angående Rumænien (1945) [0,5 ns]
3. Referat af Stalins møde med DDR’s ledere, april 1952 [0,5 ns]

Se Mappe:

Kildesæt:
• Tekster fra bogen Orla Højris Jensen: ”Berlin-muren – et øst-vest problem 1958-85”. Munksgaard 1985): [17 ns]
o Herunder opgives følgende afsnit som pensum:
Muren bygges august 1961
Reaktionerne i øst og vest 1961
Berlin-muren i udblik
Muren – fakta og propaganda


Supplerende materiale:
1. FN-sambandet Norge. ”FNs Sikkerhetsråd”. Youtube 2015. https://www.youtube.com/watch?v=GnFvsK5Ksj4&t=4s&ab_channel=FN-sambandetNorge
2. Unric.org. ”Information om FN”. https://unric.org/da/information-om-fn/
3. Mark Felton Productions. ”The Berlin Airlift – The Cold War Mission to save a city”. Youtube 2019. https://www.youtube.com/watch?v=gzTDbsQKKpo&ab_channel=MarkFeltonProductions
4. European Network Remembrance and Solidarity. The Marshall Plan. YouTube 2018.  https://www.youtube.com/watch?v=EAYuTclcOlI
5. Reading Through History. “History Brief: what was the Iron Curtain?” YouTube 2017. https://www.youtube.com/watch?v=P8m0YZV-Vgk
6. Russel Tarr. Truman Doctrine. Uddrag af Trumans tale. YouTube 2014.  https://www.youtube.com/watch?v=Dz0CpCosviM
7. Danmarkhistorien.lex.dk. Korea-Krigen 1950-1953. Afsnit om Jutlandia. https://danmarkshistorien.lex.dk/Korea-krigen,_1950-1953
8. Ed.Ted.Com. ”The History of the Cuban Missile Crisis – Matthew A. Jordan”. 2017. https://ed.ted.com/lessons/the-history-of-the-cuban-missile-crisis-matthew-a-jordan
9. Simple History. “The Space Race (1955 – 1975). YouTube 2017. https://www.youtube.com/watch?v=xvaEvCNZymo&ab_channel=SimpleHistory
10. Jyllandsposten. “Fakta: Rumkapløbet mellem Sovjet Unionen og USA”. 4. Oktober, 2017. https://jyllands-posten.dk/international/ECE9921909/fakta-rumkaploebet-mellem-sovjetunionen-og-usa/
11. DW History and Culture. ”The building of the Berlin Wall: The lie that led to terror and death | History Stories”. YouTube 2022. https://www.youtube.com/watch?v=gvitFh8kybk&ab_channel=DWHistoryandCulture
12. Dr.dk. “ARKIV-VIDEO Vietnamesiske bådflygtninge bydes hjerteligt velkommen i 1975” 2015. https://www.dr.dk/nyheder/indland/arkiv-video-vietnamesiske-baadflygtninge-bydes-hjerteligt-velkommen-i-1975#!/

Klasseundervisning
Gruppearbejde
Gruppefremlæggelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark I Krig

Forløbet om Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan har haft til formål at give eleverne indsigt i baggrunden for den danske indsats, krigens udvikling samt de menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser af krigen. Forløbet er samtidig blevet anskuet i en DHO-sammenhæng, hvor målet har været at give eleverne “smag for” forskellige indgangsvinkler til emnet og træne arbejdet med historiske problemstillinger, perspektiver og kilder.

Tematisk har forløbet været bygget op omkring fire overordnede perspektiver:

- Politisk historie: Vejen til Afghanistan
- Militærhistorie:  Krigens faser & sideløbende mål, midler og metoder hos ISAF og OEF,
- History of Experience (HEX): Soldatens perspektiv
- Erindringshistorie: Fortællingen om Afghanistan.

Gennem disse perspektiver har eleverne arbejdet med både politiske beslutningsprocesser, internationale relationer, militære operationer og i kortere omfang eftertidens erindring og historiebrug.

I den første del af forløbet har fokus været på baggrunden for Danmarks deltagelse i Afghanistan-krigen efter terrorangrebet den 11. september 2001. Eleverne har undersøgt, hvilke historiske erfaringer og ydre forhold der påvirkede den danske regerings beslutning om at gå i krig, herunder forholdet til NATO og USA samt Danmarks udenrigspolitiske rolle efter den kolde krig. Derudover har eleverne arbejdet med den indenrigspolitiske beslutningsproces og diskuteret, hvordan politiske aktører argumenterede for den danske deltagelse.
Her har vi bl.a. undersøgt hvad der kendetegner Afghanistan som land forud for krigen i 2001.
Hvad der kendetegner den danske overgang fra passiv til aktiv udenrigspolitik og hvilke motiver der ligger bag.
Hvordan den danske mentalitet omkring krig ændrer sig efter 1991. Hvilke motiver der ligger bag terrorangrebet 9/11 og hvad konsekvenserne af dette angreb var set i Amerikansk, internationalt og dansk perspektiv. Hvordan den danske beslutningsproces foregik og hvad udfaldet var.

Herefter har forløbet behandlet krigens forskellige faser og udviklingen i den internationale indsats fra 2001 til 2021 set fra et dansk perspektiv. Eleverne har arbejdet med operationer, strategier og mål samt undersøgt, hvordan den danske indsats ændrede karakter gennem perioden – fra militær intervention og kampoperationer til stabilisering, træning og den gradvise danske exit fra Afghanistan. Her har vi bl.a. undersøgt hvilke mål, midler og metoder der kendetegner Operation Enduring Freedom og hvilke aktører der står bag.   
Hvilke mål, midler og metoder der kendetegner ISAF og hvilke aktører der står bag.
Hvad der kendetegner de 3 faser af krigen i Afghanistan fra 2001 – 2021.  
Lokale, internationale og danske konsekvenser af krigens 3 faser. Hvordan den danske exit af Afghanistan foregik i 2021 og hvad konsekvenserne af denne exit havde for målene med krigens sidste fase.

En central del af forløbet har været soldatens perspektiv. Her har eleverne arbejdet med livet på lejren, hverdagen som udsendt soldat samt de psykiske og sociale udfordringer, der kunne være forbundet med hjemkomsten til Danmark. Gennem bl.a. personlige beretninger har eleverne fået indblik i, hvordan krigen blev oplevet af de mennesker, der deltog i den.
Her har vi bl.a. undersøgt hvad der kendetegnede hverdagen for de danske soldater i Helmanprovinsen.
Hvordan ISAF’s integrerede strategi udfoldede sig i Helmanprovinsen. Hvordan krigen opleves fra soldaternes perspektiv. Hvilke konsekvenser krigen har for de hjemvendte danske veteraner.

Afslutningsvis har eleverne kort arbejdet med monumenter, mindesmærker og historiebrug for at undersøge, hvordan krigen i Afghanistan bliver husket og fortolket i eftertiden. Her har fokus været på, hvordan fortællingen om Afghanistan formes gennem mindekultur, politiske debatter og offentlig erindring.
Her har vi bl.a. undersøgt hvordan den danske indsats i Afghanistan mindes i forskellige kontekster og hvad formålet har været med disse eksempler på historiebrug. Hertil en diskussion af hvorvidt krigen har været en succes set fra forskellige perspektiver.

Faglige mål:

demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling

analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde

demonstrere viden om fagets identitet og metoder

anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug

formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid



Kernestof:

hovedlinjer i Danmarks og verdens historie

væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

historiebrug og formidling.

Et forløb med hovedvægt på tiden efter 2000


Kernemateriale

Henriksen, Hans Henrik et al. ”Danmark i Afghanistan”. Systime, 2023. https://danmarkiafghanistan.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=131
Følgende kapitler:
- Indledning
- Kapitel 1: Vejen til Afghanistan
- Kapitel 2: Danmarks Krig i Afghanistan
- Kapitel 3: Soldaternes Krig i Afghanistan
- Kapitel 4: Fortolkninger af Danmarks Indsats i Afghanistan.


Lidegaard, Bo. ”Danmark i krig 1991 til 2011 - den aktive krigsdeltagelse”. Danmarkshistorien.dk. https://vimeo.com/253979136

Weber, Cordelia. ”Fogh: 'Det var det rigtige at gå i krig i Afghanistan'”. B.T. 16. aug. 2021 kl. 19.59. https://www.bt.dk/politik/fogh-det-var-det-rigtige-at-gaa-i-krig-i-afghanistan

Nielsen, Jørgen Steen. ”Anders Foghs korsfarermission i Afghanistan var virkelighedsfjern idealisme”. Information.dk. 20. august 2021. https://www.information.dk/udland/leder/2021/08/anders-foghs-korsfarermission-afghanistan-virkelighedsfjern-idealisme

Thomsen, Kasper. ”Historiefaglig arbejdsbog: Historiebrugsformer”. 2018. https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=186

Kilder

Anders Fogh Rasmussen om principperne for en aktivistisk udenrigspolitik, 7. august 1999:
https://danmarkiafghanistan.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=138#c285

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen om terrorangrebet på USA, 13. september 2001. https://danmarkiafghanistan.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=138#c288

Statsminister Anders Fogh Rasmussen om Danmarks bidrag til Operation Enduring Freedom, 1. januar 2002. https://danmarkiafghanistan.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=138#c289

Figur 2.3 Årlige danske udbetalinger fordelt på områder, 2002-2014. Afghanistan. Erfaringsopsamling 2001-2014, delrapport 2, 2016, s. 21. via Systime. https://danmarkiafghanistan.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170

Tabel 3.1 ISAF hold 4-12, august 2007 - februar 2012. forsvaret.dk. https://danmarkiafghanistan.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=152#c333

Knuth, Marcus. ”Min oplevelse af hverdagslivet i lejren”. https://danmarkiafghanistan.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=152#c333

Danmark i Afghanistan. ”Med Michael Kattrup Lassen og Hold 5 i Sandford”. Dagbogsuddrag.
https://danmarkiafghanistan.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=165

Danmark i Afghanistan. ” Med Marcus Knuth og Hold 6 i Sandford”. Dagbogsuddrag. https://danmarkiafghanistan.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=164

Tabel 3.2 Antal faldne og sårede fordelt på ISAF hold 4-12, august 2007 - februar 2012. forsvaret.dk. https://danmarkiafghanistan.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=153  

Michael Kattrup Lassen i kamp med Taleban. Dagbogsuddrag.
https://danmarkiafghanistan.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=153#c341

Med Marcus Knuth i Rahim Kalay. Erindringsbog.
https://danmarkiafghanistan.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=153#c343  

Michael Kattrup Lassens afsked med Afghanistan og hjemkomsten til Danmark. Dagbogsuddrag. https://danmarkiafghanistan.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=167

Marcus Knuths afsked med Afghanistan og hjemkomsten til Danmark. Erindringsbog. https://danmarkiafghanistan.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=166

Monument for Danmarks Internationale Indsats efter 1948. 2011. https://danmarkiafghanistan.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=155#c362

Mindesmærket over Sophia Bruun. 2020. https://danmarkiafghanistan.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=155#c364

Simone Aaberg Kærn. ”Ramt – Sårede danske soldater i Helmand” og ”Ramt – 15 danske politikere”. https://danmarkiafghanistan.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=157#c376

Supplerende

Sadic, Zeki Laurent. ”9/11 og krig mod terror”. 2018. YouTube. https://www.youtube.com/watch?v=N2FIhV_Yc_k&t=976s

P3-essensen. “Efter 20 års krig: Hvem kontrollerer nu Afghanistan?”’. 2022. YouTube. https://www.youtube.com/watch?v=QjB1E8u28a4

P3-essensen. Hvordan kunne det gå så stærkt i Afghanistan? 2022. YouTube. https://www.youtube.com/watch?v=u4hfEO7uGfI



Klasseundervisning
Gruppearbejde
Projektarbejde - vejledning
Projektarbejde – Individuel skriftlig fremstilling af DHO-opgave
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Opdagelse eller Erobring?

Dette forløb har taget udgangspunkt i de store europæiske ”opdagelser” omkring år 1500. Det har både handlet om hvorfor de rejste ud og hvor de tog hen og hvordan de gjorde.
Bl.a. har vi undersøgt hvordan levevilkårene var i begyndelsen af slutningen af 1400-tallet i Europa og hvilke luksusvarer man efterspurgte.
Hvilke handelsruter til lands forbandt Europa med resten af den kendte verden, og hvilke udfordringer der opstod med Osmannerrigets erobring af Konstantinopel.
Hvilke politiske og religiøse forhold der gav anledning til konflikt i Europa i slutningen af 1400-tallet.
Hvilke motiver der var for at finde en søvej til Indien set fra forskellige aktørers perspektiver.
Hvilken indflydelse paven havde på Spanien og Portugals opdeling af den nye verden og resten af verden.

Undervisningen har berørt handelsruterne rundt om Afrika, men har især fokuseret på de amerikanske opdagelser: Her har vi både kigget på vejen dertil (Christoffer Columbus og årsagsanalyse) og konsekvenserne af dette (Aztekerriget). Vi har talt om europæernes syn på sig selv og andre.
Her har vi bl.a. undersøgt hvem Christoffer Columbus var og hvilke motiver han havde for at sejle vest på for at finde søvejen til Indien. Hvordan mødet med de indfødte er portrætteret af henholdsvis Columbus og efterfølgende igennem kunstneriske fortolkninger samt de tilhørende motiver for disse fremstillinger.
Konsekvenserne af opdagelsen af Amerika for Europa, Den nye verden og globalisering. Hvad der kendetegnede Conquistadorernes handlinger i den nye verden, med særligt fokus på Hernan Cortes og erobringen af Tenochtitlán. Hvilke forskellige menneskesyn henholdsvis Conquistadorerne og de spanske munke havde på de indfødte i den nye verden.


Vi har desuden arbejdet med emnet ud fra en postkolonial tilgang og undersøgt om undervisningen har været eurocentrisk - eleverne har på den baggrund selv været med til at navngive emnet: ”Opdagelse eller erobring?

Her har vi bl.a. undersøgt hvad der kendetegner den postkoloniale historieskrivning og hvordan adskiller den sig fra et eurocentrisk fokus på opdagelsen af Amerika og erobringen af Tenochtitlán.






Faglige mål:

demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling

reflektere over samspillet mellem mennesker og natur

analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling

skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

demonstrere viden om fagets identitet og metoder

anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug  



Kernestof:

hovedlinjer i Danmarks og verdens historie

væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  

udviklingen i Europas position i verden  

globalisering

kultur i nationale og globale sammenhænge

et forløb der har hovedvægt på tiden før 1700




Kernemateriale

Verden efter de store opdagelser 1500-1750, kapitlet: "Europa omkring 1500", Systime. https://verdenefterdestoreopdagelser.systime.dk/?id=151

Den Digitale Historiebog. Middelalderen: dagligdag. https://historie.meloni.dk/perioder_middelalderen_dagligdag/904  

Nielsen, Christian et al. ”Kina – Temaer i moderne kinesisk historie”. Den gamle silkevej. 2022. https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=208&L=10

Carl-Johan Bryld. Verden før 1914 – I dansk perspektiv. Kort over udviklingen af søvejene til Indien. Systime A/S. Første udgivelsesår 2020.
https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=409

Vores Verdenshistorie, hele kapitel 9: "Opdagelsernes tid: Den tidlige globalisering", Systime. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=198

Dokumentar: "Conquistadorernes storhed og fald", DR, afsnit 1 og 3

Thomsen, Kasper. Historiefaglig arbejdsbog, kapitel 2.6. postkolonial historie. 2018. systime. https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=311

Kilder

Se mappe:
Columbus’ brev til den spanske konge og dronning, 15. februar 1493 (pdf).

Tegning af Theodore de Bry fra 1594 og karikaturtegning af Castelao fra 1992, der begge viser Colombus’ landgang i Amerika (nederst i kapitlet):
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=243

Bartolomé de las Casas om de spanske krav til den indianske befolkning: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=243#c881

Bernal Diaz del Castillo om spaniernes møde med Tenochtitlan: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=244#c888

Sahagun om mødet med spanierne: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=244#c3060

Bernal Diaz del Castillo om aztekernes religion: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=244#c3063

Hernan Cortés om erobringen af Tenochtitlan: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=208#c3066

Bartolomé de las Casas om indianernes karakter: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=208#c901




Supplerende Materiale:

Europa koloniserer verden af Nationalmuseet: https://youtu.be/IjPS2c_4bBk?si=tEG075dKFMCCdlR_



Klasseundervisning
Gruppearbejde
Gruppefremlæggelser






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Industrialisering i England og Europa

Forløbet centrerer omkring industrialiseringen i England. Her er der fokus på hvilke forudsætninger der skal til at for at en industrialisering kan ske, og i denne sammenhæng undersøges der hvorfor det bliver i England, at disse rammer finder sted først.
Dette involverer et indblik i befolkningsvækst og dødsrater, England som kolonimagt, landbrugsrevolutionen, opstanden af liberalisme og vigtige opfindelser, herunder dampmaskinens udvikling. Her har vi bl.a. undersøgt hvilke økonomiske, sociale og politiske forhold der karakteriserede England i midten af 1700-tallet.  
Hvilke forudsætninger der skal til for at et samfund gennemgår en industrialisering
Hvilke typer årsager der ligger bag netop Englands industrielle revolution.

Forløbets fokus på den britiske industrialisering tager udgangspunkt i tekstilindustrien og kigger dertil på kul, jern og stålindustriernes udvikling i tal. I dette forløb har der været fokus på at aflæse og anvende tabeller. Her har vi bl.a. undersøgt hvordan den industrielle udvikling afspejles i engelske tekstilfabrikker, og hvorfor den netop finder sted indenfor denne industri først. Hvilke konsekvenser den industrielle udvikling har på kul, jern og stålproduktionen i England, og hvad medfører dette for samfundets sociale bevægelser og infrastrukturelle udvikling.

Undervejs diskuteres forskellige historiske perspektiver på hvorfor industrialiseringen opstod i netop England, med et tilhørende analytisk fokus på at forstå hvilke forudsætninger der vægtes som mest betydningsfulde alt efter perspektivet. Her har vi bl.a. undersøgt hvilke forskellige fortolkninger af årsagerne til den industrielle revolution i England der er og hvordan disse fortolkninger bærer præg af ideologiske, religiøse eller økonomiske perspektiver.


Konsekvenserne af industrialiseringen i England er blevet undersøgt med fokus på urbanisering, levevilkår og arbejdsforholdene på fabrikkerne.
Her har vi bl.a. undersøgt hvad der kendetegner urbaniseringen af storbyerne i England og hvad dette har af konsekvenser for arbejderklassens levevilkår.
Hvordan fabrikskulturen i England opstår og hvilken udvikling forholdet til børnearbejde gennemgår i løbet af 1800-tallet.


Afslutningsvis undersøges industrialiseringens såkaldte 2. fase, hvor der kigges mod Europa, særligt Tyskland. Her har vi bl.a. undersøgt hvordan industrialiseringens 2. fase i Europa, med særligt fokus på Tyskland, kendetegnes.
Hvilke forskelle og ligheder der eksisterer mellem den engelske og tyske industrialiseringsproces.




Faglige mål:


reflektere over samspillet mellem mennesker og natur

analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende  

demonstrere viden om fagets identitet og metoder

formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid




Kernestof:

udviklingen i Europas position i verden  

udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt

økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand

et forløb med hovedvægt på tiden 1700-1900




Kernemateriale:

Forløbet følger Kapitel 9 i i-bogen Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Carl-Johan Bryld og Systime A/S. Første udgivelsesår 2020. https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=68

Meyhoff, Peder. Teknologihistorie. Kapitel 28, Dampmaskinens udvikling. 2011. https://teknologihistorie.systime.dk/?id=98


Kilder

Alle fra Kapitel 9 i i-bogen Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Carl-Johan Bryld og Systime A/S. Første udgivelsesår 2020. https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=68

3. Thomas Malthus: An Essay on Population, 1798
4. Af resolution, vedtaget af købmænd og uldfabrikanter i Lancaster d. 7. november 1823
5. Trusselsbrev til fabrikant, 1812
6. Adam Smith i 'The Wealth of Nations', 1776
7. Den franske historiker, F. Crouzet, 1966
8. Den engelske historiker Eric Hobsbawm, 1962
9. Max Weber i Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, 1904
10. W.W. Rostow om 'take-off', 1960
11. Den tyske historiker Jügen Kocka, 1969
13. Den tyske fattiglæge F. Oppenheim om sundhedsforholdene i Berlin 1890
14. Fra engelsk rapport 1842 om forholdene i kulminerne


John Aikin (1795): ”A Description of the Country from Thirty to Forty Miles around Manchester”:
https://industrialiseringen.systime.dk/?id=219#c449

Illustration. Børn trækker vogn gennem minegangene. https://industrialiseringen.systime.dk/?id=201


Tabeller:

Alle fra Kapitel 9 i i-bogen Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Carl-Johan Bryld og Systime A/S. Første udgivelsesår 2020. https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=68

Beskæftigede i bomuldstekstilproduktionen i England
Tekstilindustriens forbrug af råbomuld i Storbritannien
Produktion af kul og råjern i Storbritannien
Tysklands nationalindkomst, fordelt på sektorer, 1850-1913
Kulproduktion i Storbritannien, Europa og USA.
Råjernsproduktion i Storbritannien, Europa og USA.
Befolkningstal i nogle storbyer
Gennemsnitlig levealder i forskellige socialklasser i by og på land i England 1839-1840


Supplerende Materiale
European overseas colonies and their colonizers over time, 1830. 2023.
https://ourworldindata.org/grapher/european-overseas-colonies-and-their-colonizers?time=1830

History Hit. Could you survive as a Victorian Factory worker? Youtube. 2024.
https://www.youtube.com/watch?v=hY4ptEzxNwM

Clickview. Causes Of The Industrial Revolution: The Agricultural Revolution. YouTube. 2023. https://www.youtube.com/watch?v=BLF72K181mM



Klasseundervisning
Gruppearbejde
Gruppefremlæggelse
Projektarbejde - formidling af historisk indhold, her en plakat.







Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Fra Bombardement til Demokrati

Dette forløb tager udgangspunkt i Danmarks politiske, ideologiske og sociale forhold i starten af 1800-tallet. Hertil et indblik i Danmarks position i Europa, med særligt fokus på forløbet omkring bombardementet af København i 1807.   
Her har vi bl.a. undersøgt hvordan den danske situation var i starten af 1800-tallet i nationalt og europæisk perspektiv.
Hvad det københavnske bombardement var, Hvorfor det skete det og Hvad det fik af konsekvenser.


Herunder et kort indblik i tabet af Norge i 1814 samt konsekvenserne af dette på den danske mentalitet og status i Europa. I forlængelse af dette har vi arbejdet med opstanden af nationalisme og romantikken i Danmark, hvor vi bl.a. har undersøgt årsagerne til disse sociale og kulturelle bevægelser og hvordan det kommer til udtryk i nationalsangen ”Der er et yndigt land”. Efterfølgende har vi undersøgt den nationalliberalistiske ideologi med indblik i Orla Lehmann som frontfigur igennem hans ”Falstertale” fra 1841.
Her har vi bl.a. undersøgt: Hvorfor romantikken og nationalismen tog til i Danmark efter begivenhederne i 1807 og 1814. Hvad der kendetegner nationalliberalismen og hvem Orla Lehmann var. Hvad motiverne var med ”Falstertalen” i 1841 og hvad konsekvenserne var af denne tale.

Efterfølgende har vi undersøgt nationalliberalisternes vej mod demokrati, hvor vi har arbejdet med Ejderpolitikken og diskussionen om helstat eller nationalstat ift. hertugdømmerne Slesvig & Holsten. Vi har arbejdet kort med Casinomødet og den efterfølgende adresse til kongen d. 20. marts, 1848. Ligeledes har vi undersøgt Junigrundloven fra 1849 med henblik på at forstå konsekvenserne af ophævelsen af enevældet samt overgangen fra en styreform til en anden.  
Her har vi bl.a. undersøgt hvad der kendetegner Ejderpolitikken og hvilke problematikker den medførte sig i hertugdømmerne Slesvig & Holsten. Hvilke politiske, sociale og individ-årsager der ligger bag ophævelsen af enevældet. Hvad indholdet af Junigrundloven bestod af og hvilke konsekvenser den havde for samfundets styreform og opbygning i Danmark. Konsekvenserne af ophævelsen af enevældet set i relation til de efterfølgende slesvigske krige.

Afslutningsvis har vi arbejdet med erindringen af Junigrundlovens indførsel og ophævelsen af enevældet med fokus på henholdsvis eksistentiel og politisk historiebrug igennem udvalgte politiske taler fra grundlovsdage i det 21. århundrede.





Faglige mål:


demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling  

demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv

skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende  

demonstrere viden om fagets identitet og metoder





Kernestof:


hovedlinjer i Danmarks og verdens historie

udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

historiebrug og formidling.

et forløb med hovedvægt på tiden 1700-1900



Kernemateriale:


Carl-Johan Bryld. ”Danmark – ”Tider og Temaer: Krig og Krise 1807-1814”. systime. 2013.
https://danmark.systime.dk/?id=421


Poul Steiner Jensen. ”Grundbog til Danmarkshistorie: Krig og Krise”. Systime. 2022. https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=143

Carl-Johan Bryld og Peter Hansen-Damm. Verdenshistorie til HHX. Billedanalyse. 2018. Systime. https://verdenshistorietilhhx.systime.dk/?id=882



Rasmus Kjærgaard Petersen. ”Danmark i Europa”. Systime. 2021.
Herunder følgende kapitler:
- ”Københavns bombardement 1807 – en lus mellem to negle?”. https://danmarkieuropa.systime.dk/?id=220
- Nationalromantikken. https://danmarkieuropa.systime.dk/?id=216
- Dansk Nationalisme
https://danmarkieuropa.systime.dk/?id=215
- Enevælden under pres
https://danmarkieuropa.systime.dk/?id=214
- Helstat eller nationalstat
https://danmarkieuropa.systime.dk/?id=213
- På vej mod Demokrati
https://danmarkieuropa.systime.dk/?id=212
- Grundloven 1849
https://danmarkieuropa.systime.dk/?id=211




Kilder:

Oehlenschläger, Adam. ”Der er et yndigt land”. Ca. 1819. https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/der-er-et-yndigt-land

Orla Lehmanns tale ved et bondemøde (1841). https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=154

Borgerrepræsentanternes adresse, 20. marts 1848, og Frederik 7.’s svar. https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-8/

Junigrundloven: Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849. https://danmarkshistorien.lex.dk/Junigrundloven_Danmarks_Riges_Grundlov,_5._juni_1849

Purnima Erichsens grundlovstale. 5. juni, 2021. https://www.dansketaler.dk/tale/purnima-erichsens-grundlovstale-2021#source

Anders Fogh Rasmussens grundlovstale, 5. juni 2001
https://danmarkshistorien.lex.dk/Anders_Fogh_Rasmussens_grundlovstale,_5._juni_2001

Pia Kjærsgaards grundlovstale. 5. juni, 2025. https://www.dansketaler.dk/tale/pia-kjaersgaards-grundlovstale-2025

Kira Marie Peter-Hansens grundlovstale. 5. juni, 2024. https://www.dansketaler.dk/tale/kira-marie-peter-hansens-grundlovstale




Supplerende:

DRTV. ”Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten”. 2017. https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_584077

Dr.dk. Krigen i 1864 – årsager og konsekvenser. https://www.dr.dk/dr-laer/webfeature/tidslinje1864



Klasseundervisning
Gruppearbejde
Gruppeprojekt – formidling af historiefaglig viden, i form af plakat.







Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Folkedrabet i Rwanda

Forløbet tager udgangspunkt i selve folkedrabet i 1994 hvor vi har arbejdet med handlingsforløbet fra præsident Habyarimana’s flystyrt til ophøret af folkedrabet under RPF’s kontrol af Rwanda. Nationale og internationale aktører under folkedrabet er blevet undersøgt med fokus på hvilke roller de havde; offer, gerningsmand, beskytter, tilskuer. Bl.a. har vi undersøgt hvordan identitetskort blev brugt til at identificere tutsier og hvordan ekstremistiske hutu’er benyttede sig af kirker og skoler til at organisere massedrab af civilbefolkningen.
Her har vi bl.a. undersøgt hvordan Rwanda demografisk, religiøst og kulturelt er sammensat.
Hvordan folkedrabet i Rwanda forløb og hvilke aktører der var. Hvilke roller de forskellige aktører havde og hvordan særligt FNs rolle skiftede undervejs.  

Efterfølgende har vi undersøgt de forskellige årsager, der tilsammen ligger til grund for folkemordet i 1994. Her har vi anskuet Rwanda som tidligere belgisk koloni, herunder konsekvenserne af belgiernes syn på henholdsvis hutuerne og tutsier. Ligeledes har vi kigget på magtbalancen efter revolutionen i 1959 og de efterfølgende politiske spændinger mellem Hutuer og RPF (Rwandan Patriotic Front) op til folkedrabet i 1994 – bl.a. undertrykkelsen af tutiser og kvotesystemet i skolerne er blevet undersøgt hertil. Økonomiske faktorer og flygtningestrømme er også blevet anskuet som årsager.
Til sidst er mediernes rolle blevet undersøgt, med fokus på hvordan propaganda er blevet anvendt overfor den store, analfabetiske hutu-befolkning i Rwanda, til at umenneskeliggøre tutsierne og potentielt forberede et folkedrab: Her er særligt medierne RTLM (radio) og Kangura (avis) undersøgt. Dertil har vi diskuteret hvilke årsager der ligger bag folkedrabet i Rwanda. Samt hvilken rolle nationale og internationale medier spillede inden og under folkedrabet.

Disse årsager er, i kombination med selve handlingsforløbet af folkedrabet, analyseret som folkedrab ud fra Stanton’s 10 stadier, hvor der er lagt op til en sammenligning med holocaust. Derfor har vi undersøgt hvad formålet med Stantons teori om de 10 stadier af et folkedrab er. Hvordan folkedrabet i Rwanda passer ind i Stantons model. Hvordan folkedrabet i Rwanda kan sammenlignes med Holocaust.

Særligt er FN’s rolle inden og under folkedrabet blevet diskuteret, hvor vi igennem afgørende kilder har undersøgt FN’s muligheder for at gribe ind før folkedrabet fandt sted i april 1994, og diskutere årsager til hvorfor man afholdte fra at gøre noget – det samme med hvorfor man tøvede med at anerkende hutu-handlingerne som folkedrab i internationale kredse. I denne sammenhæng har vi diskuteret Hvad FN kunne have gjort for at forebygge folkemordet i 1994 og hvorfor de var tilbageholdende.

Afslutningsvist har vi kort undersøgt det politiske, juridiske og militære efterspil i Rwanda, og samlet set diskuteret hvad vi kan lære af folkedrabet. Vi har undersøgt hvilke konsekvenser folkedrabet i 1994 har medført for henholdsvis hutuer og tutiser i Rwanda, og hvordan afspejler efterspillet sig politisk, socialt, militært og juridisk.  Vi har også diskuteret hvad vi kan lære af folkedrabet, set i lyset af handlingsforløbet, internationale aktører, årsagsanalysen og den tilhørende brug af Stantons teori om de 10 stadier af et folkedrab.



Faglige mål:

analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde


skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende  

demonstrere viden om fagets identitet og metoder

formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid


Kernestof:


Holocaust og andre folkedrab

væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer




Kernemateriale:

folkedrab.dk - diverse materialer om Rwanda,
Herunder
- Myter, fjendebilleder og propaganda: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/myter-fjendebilleder-propaganda
- Attentat, hadekampagne og massakrer
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/attentat-hadekampagne-massakrer
- Efterspil og projekt ny nation
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/efterspil-projekt-ny-nation
- Ofre, gerningsmænd, tilskuere, beskyttere og redningsmænd. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/ofre-gerningsmaend-tilskuere-beskyttere-redningsmaend




Kilder:

Fotografi. Rwandisk Identitetskort (Tutsi). 1994. https://folkedrab.dk/files/media/images/folkedrab/rwanda/x_identity_card_2_genocide_archive_rwnda.jpg

Fotografi. Macheter og andre drabsvåben fra folkedrabet. 1994. https://folkedrab.dk/files/media/images/folkedrab/rwanda/killing_weapons_genocide_archive_of_rwanda2.jpg

General Dallaires fax til FN (den 11. januar 1994). https://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/shows/evil/warning/cable.html

FN’s svar til General Dallaire (den 11. januar 1994).  https://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/shows/evil/warning/unresponse.html

Paul Rusesabagina erindrer, hvorfor hans ven blev smidt ud af skolen i 1973 (2007). https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-13/

Statistik, Alfabetisme i Rwanda fra 1978 – 2022. Globalis.dk
https://globalis.dk/Statistikk/alfabetisme?country=42338

Valentine Iribagizas vidnesbyrd (tutsi). https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-22/

Præsident Habyarimanas tale, 1985.
https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-12/


Supplerende Materiale

Rikke og folkemordet” (30 min, DR2, 2013).

Dilemmaspil. Folkedrabet på Bantikka. https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/dilemmaspillet-folkedrabet-paa-bantikka

Klasseundervisning
Gruppearbejde
Fremlæggelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer