Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Mercantec
|
|
Fag og niveau
|
Kemi C
|
|
Lærer(e)
|
Carina Henriksen, Dorthe Sandberg
|
|
Hold
|
2024 23ia ke (23ia ke, 23ia ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
4 Redox
Emne: Redoxreaktioner
Emnet er en introduktion til grundlæggende begreber inden for redoxkemien: oxidation, reduktion og redoxreaktion. Oxidationstal for simple stoffer og ioner. Der arbejdes med spændingsrækken som intro forsøg til opskrivning af oxidations og reduktionsreaktioner. Der arbejdes ud fra 4 forskellige situationer af redoxkemi. hvoraf 2,3 og 4 er i relation til spændingsrækken.
1. Metaller og gasser (herunder ilt)
2. Metaller og metalopløsninger
3. Metaller og metaller (herunder korrosion)
4. Metaller og syre.
Kernestof:
• udvalgte simple redoxreaktioner
• udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse
Supplerende stof:
- Har fået kendskab til elektrolyse og elementer.
Læringsmål
• Introduktion til begreberne reduktion, oxidation og redoxproces.
• Udføre simple afstemninger på redoxreaktioner.
• Forstå grundideen i opbygningen af spændingsrækken
• Kunne bruge spændingsrækken til at forudsige forventede reaktioner: mellem metaller og metaller, metal og
ionforbindelser og metal og syre i forhold til H+.
• Udføre kemiske eksperimenter med simpelt laboratorieudstyr
• Omgås kemikalier på forsvarlig vis
• Registrere og efterbehandle data og iagttagelser fra eksperimenter
• Beskrive eksperimenter og præsentere resultater såvel skriftligt som mundtligt
• Identificere og forholde sig til enkle kemiske problemstillinger fra hverdagen.
Arbejdsform:
Klasse undervisning, opgaver i par. Øvelser i grupper.
Pensum: Kemi O S. 93-100
Studiespørgsmål Redox
Gymnasiekemi C-niveau.
Video 20: redoxreaktioner
Video 21: Spændingsrækken
Øvelser:
Ø4: Spændingsrækken
Ø7: Korrosion af Jernsøm. Afleveres som PP
Ø8: Fremstilling af Zinksulfat. Brugt som repetition på HF2 afleveres på journalark
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Fældningsreaktioner
|
08-10-2024
|
|
Korrosion af jernsøm
|
15-12-2024
|
|
Zinksulfat
|
15-12-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
3 Kemisk regning
Kemisk regning.
I tema arbejder vi med kemisk regning. Herunder reaktionsskemaet, mængde- og koncentrationsberegning.
Herudover kommer vi til at arbejde med det sprog, vi bruger indenfor kemien til at beskrive og beregne med, og om noget af det udstyr, vi bruger, når vi skal have kemien til at virke i praksis.
I laboratoriet laver vi eksperimenter, hvor I kommer til at skulle bruge den kemiske mængdeberegning i praksis, og I skal prøve titrering, som er en hyppigt anvendt analysemetode inden for kemi.
Forløbet starter med afstemning af reaktionsskemaer som er en forudsætning for at kunne gennemføre mængdeberegninger. Først startes med en introduktion til stofmængde og molarmasse og små regneøvelser for der kun trænes i brugen af formlen m=n*M.
mængdeberegning i forbindelse med reaktionsskemaer. Der regnes små selvstændige opgaver, hvor der trænes i brugen af koncentrationsformlen n=C*V. Titrering som begreb introduceres og koncentrationsberegninger øves på en titrerreaktion. Der afsluttes med en øvelse, hvor koncentrationsberegning er sat i anvendelse.
Faglige mål:
Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
Indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori
Gennemføre enkle kemiske beregninger
Kernestof:
Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
Simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder titrering og vejeanalyse
Pensum:
An vendt kemi1 4,udgave, S. 16-44
Gymnasiekemi-C:
Video 4: Reaktionsskemaer
Video 7: Måling, mol og masse
Video 10: Koncentration og massefylde frem til 7,25 mi
Øvelser:
Ø1 Kemiske hævemidler
Ø2 Saltindhold i rugbrød
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Kemiske hævemidler
|
04-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Skrive
- Formidling
- IT
- Lectio
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
3
|
Molekyler
Atomer og kemisk binding - Molekyler.
Molekyler hører under emnet stoffers opbygning. Der arbejdes med deres kendetegn, hvordan de danner kemiske forbindelser. hertil høre deres navngivning. Molekyleres struktur har stor betydning for deres fysiske og kemiske egenskaber, så der vil blive arbejdet med polære og upolære bindinger herunder elektronegativitet. Intermolekylære bindinger og deres indflydelse på smelte og kogepunkt.
Faglige mål
• Anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske
problemstillinger
relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk
fagsprog
• Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde med simpelt
laboratorieudstyr under
hensyntagen til laboratoriesikkerhed
• Indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
• Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple
sammenhænge
mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori
Kernestof:
• Kemisk fagsprog,
• Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
• Simple kvalitative eksperimenter
• Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Supplerende stof:
• Intermolekylærekræfter
Pensum:
Anvendt kemi 1: S 60-70n, 83m-87
S 60n-67n, 72m-74m, 75m-76, 83-87
Gymnasiekemi.com C-niveau
Video 8: Molekyleforbindelser,
Video 9 Polære og upolære bindinger.
Øvelser:
Opløselighed og polaritet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Polaritet og opløselighed
|
24-10-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Almene (tværfaglige)
- IT
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
4
|
Syrer og baser
Syre base og titrering
Formål:
Introduktion til syrebase kemien samt titrering. Fokus har været på de stærke syre og baser samt basale grundlæggende forståelse for hvad en syre og base er, og hvad en syre base reaktion er.
introduktion til begreberne:
-neutralisationsreaktion
-amfolytter
-flerhydron syre
-Intro til forskellen på begrebet en stærk og en svag syre
-Intro til pH begrebet
-pH formlen for stærke syre og baser
-titrering af stærke syre og baser
-kolorimetrisk og potentiometrisk titrering
-ækvivalenspunkt.
2.1. Faglige mål
̶ anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger
̶ relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
̶ gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under
hensyntagen til laboratoriesikkerhed
̶ indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
̶ dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge
mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori
̶ gennemføre enkle kemiske beregninger
̶ anvende digitale værktøjer i en konkret faglig sammenhæng
2.2. Kernestof
̶ kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
̶ stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
̶ syre-basereaktioner, herunder pH-begrebet
̶ simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, titrering og
vejeanalyse
̶ kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Pensum
Anvendt kemi B1: S-103-114, og 120m 10 linjer frem, 126m 10 linjer frem, 36-37
Gymnasiekemi.com C-Niveau
Video 17 - Syrer, baser og amfolytter 0-9,03
Video 18 – pH skalaen 10,35
Video 19 – Neutralisering og titrering 0-3,42 og igen fra 8,44-12,24
Øvelse:
Kolorimetrisk Titrering af stærk syre med stærk base Journalark
Potentiometrisk Titrering af eddike syre med stærk base Journalark
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
5
|
Organisk kemi
Organisk kemi
Organisk kemi følger i naturlig forlængelse af molekyleemnet. Vi starter med en introduktion af forskellen mellem den organiske og uorganiske kemi, hertil ser vi en video. der arbejdes med carbonhydridernes opbygning og fysiske/kemiske egenskaber gennem teori og opgaver. De kemiske egenskaber som forbrænding, substitution og addition arbejdes der med gennem en øvelse. Denne øvelse samler også op på polaritets emnet fra molekyler.
Faglige mål
• Anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske
problemstillinger relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved
anvendelse af kemisk fagsprog
• Gennemføre kvalitative eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under
hensyntagen til laboratoriesikkerhed
• Indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
• Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple
sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori
Kernestof:
• kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
• organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for
stofklasserne carbonhydrider, og opbygning af alkoholer og organiskesyre.
• eksempel på makromolekyler
• organiske reaktionstyper: substitution, addition.
• kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
• anvendelser af kemi inden for teknik, produktion og teknologi.
Pensum:
Anvendt kemi 1: S. 140 – 150ø, 154 – 158ø, 160-163, 166, 169.
Gymnasiekemi.com C-niveau
Video 11: Alkaner
Video 14: Alkener og alkyner
Øvelse:
Organiske reaktionstyper
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Organiske reaktionstyper: sub, add forbrænding
|
12-12-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Skrive
- IT
- Tekstbehandling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
6
|
Forløb#2
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/577/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67380320112",
"T": "/lectio/577/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67380320112",
"H": "/lectio/577/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67380320112"
}