Holdet 2R Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Mercantec
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Dorthe Sandberg
Hold 2024 1R Ke (1R Ke, 2R Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1  Molekyler Del 2
Titel 2 2  Organisk kemi  Del 1
Titel 3 3  Kemisk regning
Titel 4 4 Syrer og baser  Del 1
Titel 5 Redox
Titel 6 2,1  Reaktionshastighed
Titel 7 2,2  Ligevægt
Titel 8 2,3  Syrer og baser Del 2
Titel 9 2,5  Organisk kemi 2
Titel 10 2,4  Miljøeffekter

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Molekyler Del 2

Molekyler del 2

Molekyler del 1 blev gennemgået på grundforløbet. del 1 består af selve introduktionen til molekyler, deres opbygning og navngivning.

Molekyler del 2:
Her arbejdes der videre med polaritet og intermolekylære kræfter

Pensum

Gymnasiekemi C-niveau.
Video 9: polære og upolære bindinger.

Gymnasiekemi B-niveau
Video: Intermolekylære bindinger.

Øvelse : Polære og upolære stoffer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Polaritet og opløselighed 18-12-2024
Studiespørgsmål - Molekyler 19-01-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2 Organisk kemi Del 1

Organisk-1

Organisk kemi dækker over en stor gruppe af stoffer som alle er opbygget af carbonhydrider. I dette emne introduceres der til den organiske kemi og dens opbygning, samt der perspektiveres til stofferne i hverdagen.
Der arbejdes med den grundlæggende struktur af alkaner og alkener, samt fysiske og kemiske egenskaber. Herunder reaktionstyper. Alkoholer og organiske syre nævnes kort.


Faglige mål
• Anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger
        relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
• Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr
        under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
• Indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
• Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple
        sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori
• Gennemføre enkle kemiske beregninger

Kernestof
• Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
• Simple organiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
• Simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder,
• Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.


Pensum
Anvendt kemi-1 Side 140-149, 154-156, 158m-162, 166-166m, 169

Gymnasiekemi.com C-niveau Video:
11 Alkaner,
12 Alkoholer,
14 Alkener og alkyner             

Gymnasiekemi.com B-niveau Video:
intermolekylærekræfter

Øvelser: Organiske reaktionstyper: Substitution, addition og forbrænding

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Organiske reaktionstyper sub, add, forb. 14-02-2025
Kemiske hævemidler 11-03-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 3 Kemisk regning

Kemisk regning.
I tema arbejder vi med kemisk regning. Herunder reaktionsskemaet, mængde- og koncentrationsberegning.

Herudover kommer vi til at arbejde med det sprog, vi bruger indenfor kemien til at beskrive og beregne med, og om noget af det udstyr, vi bruger, når vi skal have kemien til at virke i praksis.

I laboratoriet laver vi eksperimenter, hvor I kommer til at skulle bruge den kemiske mængdeberegning i praksis, og I skal prøve titrering, som er en hyppigt anvendt analysemetode inden for kemi.

Forløbet starter med afstemning af reaktionsskemaer som er en forudsætning for at kunne gennemføre mængdeberegninger. Først startes med en introduktion til stofmængde og molarmasse og små regneøvelser for der kun trænes i brugen af formlen m=n*M.
mængdeberegning i forbindelse med reaktionsskemaer. Der regnes små selvstændige opgaver, hvor der trænes i brugen af koncentrationsformlen n=C*V. Titrering som begreb introduceres og koncentrationsberegninger øves på en titrerreaktion. Der afsluttes med en øvelse, hvor koncentrationsberegning er sat i anvendelse.


Faglige mål:
Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
Indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori
Gennemføre enkle kemiske beregninger

Kernestof:
Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
Simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder titrering og vejeanalyse

Pensum:
An vendt kemi1 2,udgave,
S. 15-27,  29-34m, 79n-81

Gymnasiekemi-C:
Video 4: Reaktionsskemaer
Video 7: Måling, mol og masse
Video 10:  Koncentration og massefylde    frem til 7,25 mi

Øvelser:
Ø1  Kemiske hævemidler
Ø2  Saltindhold i rugbrød








Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemiske hævemidler 11-03-2025
Saltindhold i rugbrød 13-03-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 4 4 Syrer og baser Del 1

Syre base og titrering

Denne del af syre/base kemien afvikles i 1g

Formål:
Introduktion til syrebase kemien samt titrering. Fokus har været på de stærke syre og baser samt basale grundlæggende forståelse for hvad en syre og base er, og hvad en syre base reaktion er.
introduktion til begreberne:
-neutralisationsreaktion
-amfolytter
-flerhydron syre
korresponderende syre base par
-Intro til forskellen på begrebet en stærk og en svag syre
-Intro til pH begrebet
-pH formlen for stærke syre og baser
-titrering af stærke syre og baser
-kolorimetrisk og potentiometrisk titrering
-ækvivalenspunkt.

De basis liggende begreber arbejdes der med gennem udformning af flaschart, der bruges til at træne sammen og individuelt.

2.1. Faglige mål
̶ anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger
̶ relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
̶ gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under
        hensyntagen til laboratoriesikkerhed
̶ indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
̶ dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge
        mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori
̶ gennemføre enkle kemiske beregninger
̶ anvende digitale værktøjer i en konkret faglig sammenhæng

2.2. Kernestof
̶ kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
̶ stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
̶ syre-basereaktioner, herunder pH-begrebet
̶ simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, titrering og
        vejeanalyse
̶ kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.

Pensum
Anvendt kemi B1: S-103-114, og 120m 10 linjer frem, 126m 10 linjer frem, 36-37

Gymnasiekemi.com  C-Niveau
Video 17 -  Syrer, baser og amfolytter 0-9,03
Video 18 – pH skalaen 10,35
Video 19 – Neutralisering og titrering 0-3,42  og igen fra  8,44-12,24

Øvelse:
Rødkålsindikator.
Kolorimetrisk Titrering af stærk syre med stærk base  Journalark
Potentiometrisk Titrering af stærk syre med stærk base  Journalark

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rødkålsindikator 04-05-2025
Kolorimetrisk 08-05-2025
Potentiometrisk titrering 08-05-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Formidling
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Redox

I dette tema skal vi arbejde med redoxreaktioner, som er en form for kemisk reaktionstype, hvor der sker elektronoverførsel. Redoxreaktioner er kemien, der sker i rigtigt mange af vores hverdagsprodukter. Lige fra rust af metaller, affyring af nytårskrudt og til energiproduktion på kraftværker.

Faglige mål:
Anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger
Gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
Indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori

Kernestof:
Kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
Simple reaktioner

Pensum

Anvendt kemi1B   
Kemi O S.97n - 100m


Gymnasiekemi.com
Niveau C  
Redoxreaktioner
Spændingsrækken

Niveau B
Oxidationstal
Redoxafstemning

Øvelser
Spændingsrækken - NV
Korrosion af jernsøm - NV
Jernindhold i ståluld - 1g
Fremstilling af zinksulfat   (repetitionsøvelse med polaritet og mængdeberegning)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Jernindhold i ståluld 28-05-2025
Fremstilling af zinksulfat 27-03-2026
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 2,1 Reaktionshastighed

Reaktionshastighed

Kernestoffet er:
̶ kemisk fagsprog, kemiske formler og reaktionsskemaer
̶ reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse
̶ kvalitative eksperimentelle metoder

Undervisningen tager udgangspunkt i at eleverne starter med at lave øvelsen "Reaktionshastighed" Her starter med at opstille hypoteser for de forskellige forsøg. forløbet afsluttes med en fremlæggelse af planchen over øvelsen.

Pensum
Anvendt kemi 2B: Afsnit 2: S. 40 – 49
Gymnasiekemi.com B niveau video:
-Reaktionshastighed.
-Elementarreaktioner
-reaktionskinetik

Øvelse
Reaktionshastighed

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reaktionshastighed 07-09-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 2,2 Ligevægt

Ligevægt

Formålet er at introducere til emnet ligevægt som også danne grundlag for forståelsen af de svage syre og baser og dermed også Ks/Kb.  Der arbejdes med homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag

Formålet er også at forstå, at ikke alle reaktioner forløber 100% fra reaktant til produkt.  De reaktioner der ikke forløber 100% siger vi at der indstiller sig en ligevægt. Der vil blive arbejdet med reaktionsbrøk hvordan ser den ud, hvad betyder det at reaktionsbrøken er stor eller lille. Hvilke indgreb kan vi påføre systemet for at påvirke ligevægten. Herunder vil vi tage udgangspunkt i le Chateliers princip og se på betydningen af: Koncentrationen,  volumen, tryk, varme og katalysator. Emnet afsluttes med en øvelse og som kursusarbejde skal der fremstilles en film på 5 min der dokumenter teori og øvelse.

2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og symbolniveau
– anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener
– tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter.
– omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier
– opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde
– sammenknytte teori og eksperimenter
– formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog

2.2. Kernestof
Kernestoffet er:
– kemisk ligevægt
– kemikalier og sikkerhed
̶̶    kvalitative eksperiment

Pensum
Anvendt kemi2
S 16-28m Og de 4 første linjer af endotherme og exotherme processer. skema nederst side 29.

Gymnasiekemi B-Niveau
Video - Ligevægte
Video - Le Chateliers princip

Øvelser:
Indgreb i et ligevægtssystem



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ligevægt 10-09-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 2,3 Syrer og baser Del 2

Syrer og baser Del 2

Forløbet starter med en opsamling af Syrer og baser Del 1. Forløbet blev gennemført i 1g.

Formål:

Syre og base emnet er en fortsættelse af syre og baser på 1g. På 1g var fokus en introduktion til selve syre base emnet og pH. Der blev arbejdet med de stærke syre og baser og grundlæggende termer.
På del 2 arbejdes der med se svage syre og baser. Emnet kobler til ligevægte og der opstartes med en repetition af koncentrationsberegning og begrebet aktuel koncenstration præsenteres.
Titrering repeteres og der inddrages hvordan man kan aflæse pKs/pKb værdier på en titrekurve.
Der laves en øvelse, hvor der skal indentificeres to ukendte syre. Eleverne skal starte med en snak om hvordan det kan gøres med den viden om teori og metoder de har kendskab til. Når de har en ide, går de i gang.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶  tilrettelægge og gennemføre simpelt kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser
̶ indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelle data
̶ gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelser af simple kemiske problemstillinger

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶ mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
̶ syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer.
̶
̶ kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder titrering,
̶ kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde

Pensum
Anvendt kemi B   S-103-114m og 126m-129n


Gymnasiekemi.com  C-Niveau
Video 17 -  Syrer, baser og amfolytter 0-9,03
Video 18 – pH skalaen 10,35
Video 19 – Neutralisering og titrering 0-3,42  og igen fra  8,44-12,24

Gymnasiekemi.com  B-Niveau
Video 17 -  Syrer og baser pH, Ks og Kb
Video 18 – korresponderende syre og basepar


Øvelse:  
Bestemmelse af Eddikesyre % i lagereddike
Bestemmelse af ukendte organisk syre ved titrering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 2,5 Organisk kemi 2

Organisk kemi

Organisk kemi er delt i  to.
Organisk-1 på 1g   
Organisk-2 på 2g



2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
̶ relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
̶ gennemføre simpelt kvalitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til
laboratoriesikkerhed og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser
̶ indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelle data
̶ dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
̶ ̶formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶ kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
̶ kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
̶ ̶organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider,
alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer
̶ eksempel på makromolekyler
- redoxreaktioner, herunder anvendelse af oxidationstal
̶ organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation og hydrolyse
̶̶ kvalitative eksperimentelle metoder,
̶ anvendelser af kemi inden for teknik, produktion og teknologi.

Forløbet starter med repetition og opsamling af organisk kemi fra 1g
Undervisningen former sig som undervisning  med oplæg og opgaver. Der arbejdes med et dialogbaseret undervisning, hvor eleverne inddrages så meget som muligt.

Der arbejdes med løbende fremstilling af Flaschart, som kan bruges til repetition af stof og fagsprog.

Makromolekylerne arbejdes der med i to forløb. et om næringsstoffer og et om plastik
Næringsstofferne: Her arbejdes der med studiespørgsmål og en øvelse,. Der ses desuden på Fehlingsvæskernes funktion. Eleverne skal have en forståelse for den kemiske opbygning af: proteiner, fedt og kylhydrater (glukose, stivelse, cellulose). Desuden kobles stivelse til bagning som stalling og gelatinisation. vi ser kort på sødestoffer.

Plastik: opstartes med indledende spørgsmål, herefter ser vi videoer om plastiks historie, udvinding og cracking, polyaddition, polykondensation, co-polymere. de tre grupper af plast: termoplast, hærdeplast og elastomere. plastik afsluttes med en snak om bionedbrydelig plast.

Syntese og testmetoder:

Der er et synteseprojekt i fremstilling og test af benzoesyre og test med smeltepunkt
Der bestemmes koncentration af E133 i blå sodavand med spektrofotometer.

Pensum

Kemi B:
Anvendt kemi 1B:  S. 141m-149, 154-163, 166-17
Anvendt kemi 2B:  Afsnit 3: S. 56 – 85m,  87 - 97, 101-102, 106-113. 127m-137.


Gymnasiekemi.com

Organisk C-niveau
Videoer C-niveau: 16 triglycerider.

Organisk B/A niveau
Alkaner, alkener/alkyner, Alkoholer, aldehyder/ketoner, ethere, carboxylsyre, Amin/amider, Estre 0-2,30 og 7,06-slut
Organiske reaktionstyper
Intermolekylærebindinger
Polymere

Biokemi
Monosaccharider
Di og polysaccharider
Aminosyrer og dipeptider

Undervisningslaboratoriet
Kulhydrat: https://www.youtube.com/watch?v=2BmoXR5y7W0
Fedtstoffer: https://www.undervisningslokalet.dk/fedt-opbygning-og-navngivning/
Protein: https://www.youtube.com/watch?v=dkNJSv6JpQg


Øvelser

Fysiske og kemiske forhold for alkoholer.
Kondensation - Estre
Påvisning af aldehyder og ketoner
Syntese af Benzoesyre og smeltepunktsbestemmelse
Spektrofotometri af blå sodavand.



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Alkoholers fysiske og kemiske forhold 03-12-2025
Kondensation - estre 09-01-2026
Næringsstofopgave 01-02-2026
Påvisning af aldehyder og ketoner 08-02-2026
Syntese af benzoesyre 15-03-2026
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 10 2,4 Miljøeffekter

Miljøkemi

Miljø emnet er et fagligt samspil med teknologi. Emnet skal føre frem mod at udføre en miljøvurdering i teknologi, hvor selve miljø konklusionen skal være sat i relation til miljøeffekten på enten det lokale, regionale eller det globale miljø. Miljø emnerne der vil blive arbejdet med i kemi er: Forsuring, fotokemisk ozondannelse, drivhuseffekt og næringsaltsbelastning. I teknologi arbejdes der med selve miljøvurderingen. Livcyklus analyse, MEKA skema og selve miljøkonklusionen.

I grupper arbejdes der med miljøeffekter. Hver gruppe fremlægger for klassen og alle PP-fra fremlæggelserne deles.

2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser
– omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier
– opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde
– sammenknytte teori og eksperimenter
– indsamle, udvælge og anvende informationer om kemiske emner
– formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog
– anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere enkle kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat.

2.2. Kernestof
Kernestoffet er:
– anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi.

2.3. Supplerende stof
Miljøkemi




Indhold


Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
PP Miljøeffekter 15-12-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer