Holdet 2025 1B sa - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Mercantec
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Trine Larsen
Hold 2025 1B sa (1B sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Jorden kalder
Titel 2 Grundforløb - Kampen om kommunen
Titel 3 Køn på kryds og tværs
Titel 4 Ulighed i velfærdsstaten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Jorden kalder

Temaet "Jorden kalder" omhandler klimaforandringerne og klimapolitik på nationalt og internationalt plan.
Forløbet belyses ud fra både politiske, økonomiske og sociologiske teorier og modeller og har til formål at træne eleverne, i at belyse et emne ud fra deres samfundsfaglige viden.
Eleverne trænes i at redegøre, undersøge og diskutere faglige problemstillinger.
Der arbejdes med kvalitative og kvantitative data og eleverne trænes i behandlingen heraf.

Centrale begreber: Klimaforandringer, Risikosamfundet, Generaliseret usikkerhed, Ikke-menneskeskabte risici , Menneskeskabte risici, Globalisering herunder: Den økonomiske dimension,  Den politiske dimension,: Den kulturelle dimension, Den militære dimension, Den miljømæssige dimension. Tilgange til globalisering herunder: Globaliseringspessimister og Globaliseringsoptimister;  Baumans tanker om Mobilitet; herunder Vagabonden og Turisten. Flygtninge og migranter. Push-pull modellen
Integrationsformer : Assimilation, Segregation og Pluralistisk integration. Økonomiske modeller såsom: det økonomiske kredsløb, Samfundsøkonomiske mål, Målkonflikt
Blandingsøkonomi og markedsøkonomi, Markedsfejl, Positive eksternaliteter , Negative eksternaliteter, Pigou-skat, Finanspolitik - kontraktiv og ekspansiv,
Global klimaafgift, Multinationale selskaber, Alternativer til markedsøkonomien - doughnutøkonomi
Den europæiske union herunder; Forordninger og Direktiver


Kernestof
• Bundgard, M.; Jensen, Ole og Lund, Thomas. Samf C – Din samfundsfagsbog Følgende afsnit:
o 10.2: Det økonomiske kredsløb
o 10:4 økonomiske mål
• Kihl, Liv Anderson og la Cour, Liv (2025) Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene  Følgende afsnit:
o Doughnutøkonomi https://baeredygtighed.systime.dk/?id=165
• Nikolajsen, Thomas og Ohnesorge, Thomas. Samfundsfag på tvær Følgende afsnit:
• 3.1 Integration og identitet, følgende underafsnit:
o På vej mod et multikulturelt samfund
• 4.1: Klimakrisen og Danmark med følgende underafsnit
o Klimaforandringerne
o Risikosamfundet
• 4.2: Globalisering og klimakrisen med alle underafsnit.
• 4.4: Hvordan løser vi klimakrisen? Følgende underafsnit:
o Lovgivningsprocessen i Danmark
• 4.5: Stat eller marked med følgende underafsnit:
o Markedsøkonomien og klimaet
• Sondum, Billa og Hansen, Thor Banke (2015) Grønland – Samfund, økonomi og politik uddrag fra afsnittet 5.3.1 finanspolitik. Tilgængelig fra https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=255

Supplerende materiale
• Beck, Rasmus Thirup og Bjørn-Hansen, Søren (2017) 4 typer: Sådan reagerer du på klimaforandringerne. Tilgængelig på https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/4-typer-saadan-reagerer-du-paa-klimaforandringerne
• ClimaterefugeesORG   Should people displaced by Climate Change have legal protection? Tilgængelig fra https://www.climate-refugees.org/voices-videos/amalitower
• FlygtningebørnDK (2023) Guatemales Klimaflygtninge Tilgængelig fra https://www.youtube.com/watch?v=BS7XEH29wSA
• Mansø: Rikke Gjøl (2018)  "Forbud mod omskæring når 50.000 støtter og skal i Folketingssalen" tilgængelig fra: https://www.dr.dk/nyheder/politik/forbud-mod-omskaering-naar-50000-stoetter-og-skal-i-folketingssalen
• Raworth, Kate (2018) A healthy economy should be designed to thrive, not grow Tilgængelig fra https://www.ted.com/talks/kate_raworth_a_healthy_economy_should_be_designed_to_thrive_not_grow
• Ritzau (2023) Hver fjerde unge kvinder overvejer at fravælge børn grundet klima. Tilgængelig fra https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-04-21-hver-fjerde-unge-kvinde-overvejer-at-fravaelge-boern-grundet-klima
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grundforløb - Kampen om kommunen

Forløbet Kampen om kommunen har til formål at give eleverne en grundlæggende forståelse af det kommunale demokrati og den politiske beslutningsproces på lokalt niveau. Der arbejdes med, hvordan magt, demokrati, ideologier og vælgeradfærd kommer til udtryk i kommunalpolitik, med særligt fokus på Viborg Kommune.
Forløbet kobler samfundsfaglige begreber og modeller til lokale problemstillinger og aktører, herunder de politiske partier i Viborg Kommune. Eleverne arbejder anvendelsesorienteret med eksempelvis betalingsparkering i Viborg som case, hvor de analyserer interesser, politiske holdninger, magtforhold og demokratiske processer. Eleverne deltog desuden i paneldebat med de opstillede partier til det lokale byråd

Der lægges vægt på, at eleverne opnår indsigt i:

kommunens rolle i den offentlige sektor
forskellen mellem direkte og repræsentativt demokrati
vælgeradfærd ved kommunalvalg
ideologiske skillelinjer i lokalpolitik
hvordan magt udøves i Viborg Kommune, både formelt, reelt og diskursivt

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:

1. redegøre for centrale samfundsfaglige begreber og sammenhænge
2. anvende modeller til analyse af vælgeradfærd og politiske beslutningsprocesser
3. forklare samspillet mellem borgere, partier og beslutningstagere på kommunalt niveau
4. analysere lokale politiske cases med brug af faglige begreber

Vigtige begreber fra forløbet:
Den offentlige sektor
Staten
Regioner
Kommunen
Direkte demokrati
Repræsentativt demokrati
Landpolitisk valgvind
Borgmestereffekt
Rational Choice
Issue-voting
Class-voting
Naboeffekt
Gruppemodel / opinionsleder
Minervamodellen
Kernevælgere
Marginalvælgere
Ideologi
Liberalisme
Konservatisme
Socialisme
Fordelingspolitik
Værdipolitik
Molins model
Interessefaktor
Opinionsfaktor
Parlamentarisk faktor
Lokal faktor
Lokalisme
Mekanisk solidaritet
Organisk solidaritet
Formel magt
Reel magt
Deltagelsesdemokrati
Konkurrencedemokrati
Diskursiv magt

Kernestof
Fra følgende bøger er angivet de læste kapitler:
1. Bundgård, M. B., Jensen, O. H. & Lund, T. S. (2017-2023). Samf C – din samfundsfagsbog. Systime. https://samfc.systime.dk
- 1.1 "Hvad handler samfundsfag om"

2. Sørensen, A. B. & Broholm, A. (2026). BYRÅDET (2nd ed.). Columbus. https://xn--byrdet-kua.ibog.forlagetcolumbus.dk
- 1. "Hvad rager byrådet mig"
- 2. "Byrådsvalget"
- 4. "Vælgeradfærd"
- 4.2 "Minerva-modellen"
- 5 "Ideologi eller geografi?" herunder 5.1 og 5.2
- 5.3 "Lokalisme i byrådet"
- 5.4. "Lokal virkelighed"
- 7. "Hvem har magten i kommunerne" Herunder: 7.1, 7,2 og 7.3

3. Beyer, M., Frederiksen, C. L. & Kureer, H. (2017-2022). Samfundsfag C. Systime. https://samfundsfag-c.systime.dk
- 1.2 "Grundlæggende ideologier"
- 2.2. "Indeling efter fordelingspolitik"
- 2.2. "Indeling efter værdipolitik"
- 3.2 "Vælgeradfærd"
- 4.2 "Demokratiformer
- 15 "Den offentlige sektor"
-


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Køn på kryds og tværs

Forløbet Køn på kryds og tværs har til formål at introducere eleverne til, hvordan man kan undersøge en problemstilling baseret på de tre forskellige fagområder af samfundsfag C. Forløbet baseres dermed både på kernestof fra sociologi, økonomi og politik.

Faglige begreber
Normer:Formelle normer og uformelle normer, Plastisk seksualitet, Giddens tanker om det senmoderne samfund herunder:Øget refleksivitet, Adskillelse af tid og rum, Udlejring af sociale relationer.Socialisering herunder: Primær socialisering, Sekundær socialisering, Dobbeltsocialisering. Kulturel frisættelse, Subjektivisering, Ontologisering, Potensering, Biologisk determinisme, Kønningsprocesser. Performe køn herunder Boying, Girling.
Ligestilling herunder: Resultatlighed og Lige muligheder. Fukuyamas tanker om Isothymi og Megalothymi.
Universalisme, Partikularistisk, Affektiv aktivisme, Det ekstreme køn, Kønsopdeling: herunder Horisontal kønsopdeling
Vertikal kønsopdeling. Kønskvoter. Glasloft. Nepotistisk rekrutteringssystem. Produktivt og
Reproduktivt arbejde. Det fleksible mennesker, Velfærdstrekanten: herunder Stat, Marked, Civilsamfund, Gender crossovers

Kernestof
Grundbog:  Nikolajsen, Karsten  og Ohnesorge, Thomas (2024) Samfundsfag på tværs. Systime. Følgende kapitler:
- 1.1 Frit valg af seksuel identitet: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=138
- 1.1. Det senmoderne samfund: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=139
- 1.1. Formbarhed og frisættelse. https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=140
- 1.2: Er kønnet frisat i det senmoderne samfund? Med underkapitler. https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=137
- 1.4: Underkapitlerne. Identitetspolitik og demokrati og #MeToo og demokratisk deltagelse
- 1.5. Hvorfor er der et løngab mellem mænd og kvinder
- 1.6 Hvorfor er det kønsopdelte arbejdsmarked et problem for samfundsøkonomien?


Supplerende litteratur
- Børn begynder i børnehave uden at kunne tale eller lege, af Jens Ejsing og Pernille Dreyer, Berlingske d. 26.12.2016
- Ligestilling: Vi er ikke i nærheden af at være færdige” (uddrag) Bang, A.S. (2021) https://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/ligestilling-vi-er-ikke-i-naerheden-af-at-vaere-faerdige/
- Lahme, Julia (2024)  Trendforsker: Kvinders kompetencer er det voldsomste ressourcespild, jeg kan komme i tanke om (politiken.dk)
- Linde, Sofie (2020) Tale ved comedy gala
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ulighed i velfærdsstaten

Forløbet "ulighed i velfærdsstaten" omhandler den danske velfærdsstat, samt hvilke udfordringer denne stilles overfor i 2026.
Forløbet belyses ud fra både politiske, økonomiske og sociologiske teorier og modeller og har til formål at træne eleverne, i at belyse et emne ud fra deres samfundsfaglige viden.
Eleverne trænes i at redegøre, undersøge og diskutere faglige problemstillinger.
Der arbejdes med kvalitative og kvantitative data og eleverne trænes i behandlingen heraf.
Forløbet indgår ydermere som en del af elevernes SO1, som omhandler velfærdsstatens udfordringer i samarbejde med fagene matematik og informatik.

Centrale begreber Stratifikation
Sociale klasser
Levevilkår
Absolut fattigdom
Relativ fattigdom
Medianindkomst
Fattigdomsgrænse
Stratifikation
Socioøkonomisk status
Social belastet boligområder
Socialgrupper
Økonomisk kapital
Social kapital
Kulturel kapital
Social slagside
Habitus
Etnicitet
Kapital: Herunder
- Kulturel
- Social
- Økonomisk
Social arv
Social mobilitet
Chanceulighed
Mønsterbryder
Livsstil
Segment
Minervamodellen
KRAM-faktorer
Velfærd
Velstand
Velfærdstrekanten
Den universelle velfærdsmodel
Den residuale velfærdsmodel
Den selektive velfærdsmodel
Pierre Bourdieu
• Kapitalbegrebet
• Økonomisk kapital
• Kulturel kapital
• Social kapital
• Anerkendelse
• Det sociale rum
• Klasse
• Kapitalbalance

Omfordeling: herunder
- Horisontal
- Vertikal
Skønsprincippet
Rettighedsprincippet
Forsikringsprincippet
Progressiv skat
Forsøgerbyrde
Konkurrencevne
Skattetryk
Privatisering
Udlicitering
Brugerbetaling
Opkvalificeringsstrategien
Stramningsstrategien
Konkurrencestat
Disciplin
Panoptikon
Biomagt
Governmentabilitet
Molins model
Det politiske kompas
Multiplikatoreffekt
Finanspolitik
• Ekspansiv finanspolitik
• Kontraktiv finanspolitik
Pengepolitik
Valutapolitik


Kernestof:
Bundgard, M.; Jensen, Ole og Lund, Thomas. Samf C – Din samfundsfagsbog
Følgende afsnit:
10.5 Økonomisk politik

Nikolajsen, Thomas og Ohnesorge, Thomas. Samfundsfag på tværs
Følgende afsnit:
1. 2.2 Kender du typen + underafsnit
2. 2.5 Hvordan kan velfærden skabes of fordeles + underafsnit
3.     2.3 Hvordan tager politikerne stilling til et emne
4.     2.4 Hvordan kan vi forklare vælgenes adfærd

Brøndum, Peter og Hansen, Thor Luk samfundet op
Følgende afsnit
9.6 Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien
9.7 Fra velfærdsstat til konkurrencestat

Kureer, Henrik; Beyer, Mads og Frederiksen, Claus Lasse Samfundsfag C
Følgende afsnit
16 Velfærdsmodeller
16.1 Den danske velfærdsmodel
16.2 Den centraleuropæiske velfærdsmodel
16.3 Den liberale velfærdsmodel
16.5 Problemer for den danske velfærdsmodel
15 Den offentlige sektor
15.1 Den offentlige sektors størrelse og opgaver

Isaksen, B. & Nielsen, D. L. (2026). BASAL ØKONOMI. Columbus. https://xn--basalkonomi-kgb.ibog.forlagetcolumbus.dk
Følgende afsnit
4.1: Finanspolitik
4.2: De automatiske stabilisatorer
4.3: Pengepolitik
4.4: Valutapolitik
4.6: Nye politisk-økonomiske tendenser
7.2: Organiseringen af det danske arbejdsmarked
7.3: Flexicurity - Første afsnit

Andersen, R. T. & Engsted, J. (2026). SUNDHED - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG. Columbus. https://sundhed.ibog.forlagetcolumbus.dk
Følgende afsnit:
4. "Har du selv magt over din sundhed"

Udleveret worksheet med læsning om Bourdieu

Supplerende litteratur:
- Danmarks Radio (2016) en syg forskel afsnit 1. Tilgængelig på CFU
- Danmarks Radio (2026) Venstre vil have flere skoletimermed to voksne og inklusion
- Danmarks Radio (2026) Socialdemokratiet går til valg på formueskat for de rigeste
- Illum, Magnus Skov (2026) Regeringen indgår milliardaftale om fødevarecheck med SF og Enhedslisten fra Altinget
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer