Holdet 2025 1I sa - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2025 1I sa - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Mercantec
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Rasmus Buje Knudsen
Hold	2025 1I sa (1I sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb#1 Grundforløb
Titel 2	Forløb#2 Ung i dag
Titel 3	Forløb#3 Danmarks økonomi
Titel 4	Forløb#4 Velfærd og ulighed
Titel 5	Forløb#5 Køn og ligestilling
Titel 6	Opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb#1 Grundforløb I grundforløbet har eleverne arbejdet med kommunalvalget 2025. I forløbet er der arbejdet med den offentlige sektors opgaver, vælgeradfærd, ideologier, partier og partiadfærd samt forskellige magtformer. Der har både været arbejdet med tendenser på national plan og med mere lokalpolitisk stof fra Viborg Kommune. Alle elever har læst samme kernestof, men der har været forskel på det supplerende materiale fra grundforløbshold til grundforløbshold. Faglige mål: Anvende og kombinere viden og kundskaber om sociologi, politik, økonomi til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer, herunder erhvervsmæssige problemer, og diskutere løsninger herpå Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold Demonstrere viden om fagets identitet og metoder Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Kernestof: Politiske partier i Danmark og politiske ideologier Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene. Kvantitativ og kvalitativ metode. Begrebsliste: Den offentlige sektor Herunder: - Staten - Regioner - Kommunen Direkte demokrati Repræsentativt demokrati Landpolitisk valgvind Borgmestereffekt Rational Choice Issue-voting Class-voting Naboeffekt Gruppemodel/opinionsleder Minervamodellen Kernevælgere Marginalvælgere Ideologi Liberalisme Konservatisme Socialisme Fordelingspolitik Værdipolitik Molinsmodel: Herunder - Interessefaktor - Opinionsfaktor - Parlamentarisk faktor - Lokal faktor (Særligt for byrådspolitik) Lokalisme Mekanisk solidaritet Organisk solidaritet Formel magt Reel Magt Deltagelsesdemokrati Konkurrencedemokrati Diskursiv magt
Indhold	Kernestof: 1.1 Hvad handler samfundsfag om? \| Samf C – din samfundsfagsbog 1. Hvad rager kommunen og byrådet mig? \| BYRÅDET 15. Den offentlige sektor \| Samfundsfag C 15.1 Den offentlige sektors størrelse og opgaver \| Samfundsfag C Den offentlige sektors opgaver \| Samfundsfag C Den offentlige sektors størrelse \| Samfundsfag C Den offentlige sektors udgifter \| Samfundsfag C 4.2 Demokratiformer \| Samfundsfag C Direkte demokrati \| Samfundsfag C Repræsentativt demokrati \| Samfundsfag C 2. Byrådsvalget \| BYRÅDET 4. Vælgeradfærd \| BYRÅDET 4.2. Vælgeradfærd \| BYRÅDET Gruppemodel/opinionsleder \| BYRÅDET Landspolitisk valgvind \| BYRÅDET Borgmestereffekt \| BYRÅDET Rational choice \| BYRÅDET Issue-voting \| BYRÅDET Naboeffekt \| BYRÅDET 4.1 Hvem stemmer til byrådsvalg? \| BYRÅDET Livsstil – Minervamodellen \| BYRÅDET Vælgeradfærd \| Samfundsfag C Liberalisme \| Samfundsfag C Socialisme \| Samfundsfag C Konservatisme \| Samfundsfag C Socialliberalisme \| Samfundsfag C Inddeling efter fordelingspolitik \| Samfundsfag C Inddeling efter værdipolitik \| Samfundsfag C 2.1 De politiske partier \| Samfundsfag C 3.2.1: Partiernes politik - værdi- og fordelingspolitik \| VORES SAMFUND 5.2 Geografi og valg af standpunkt \| BYRÅDET 5.3 Lokalisme \| BYRÅDET 5.4 Lokal virkelighed \| BYRÅDET 7. Hvem har magten i kommunerne? \| BYRÅDET 7.1 Påvirkning af den formelle magt \| BYRÅDET 7.2 Demokratisk legitimitet \| BYRÅDET Supplerende stof: Explainer: Derfor stemmer vi personligt til kommunalvalg \| TV MIDTVEST Valgresultat Viborg Kommune - Se valgt Borgmester & Kandidater \| DR Valgresultater Folketingsvalg 2026 - Mandatfordeling & Personlige stemmer \| DR De har nærstuderet valget, og på flere punkter opfører vælgerne sig som aldrig før \| Politik \| DR Læserbrev: Stærke virksomheder – stærk velfærd \| viborg-folkeblad.dk Øvelsesopgaver \| Samfundsfag C Se partiernes holdninger til 13 temaer - Folketingsvalg 2022 - TV 2 Komiker med opsang inden valget: 'Vi råber hele tiden op om demokrati. Men det her er det reelle demokrati' \| KV25 \| DR Regeringen vil gøre det billigere at være dansker: Få overblikket over de seneste udmeldinger \| Politik \| DR Sparkær-ildsjæl er klar til kommunalvalget \| viborg-folkeblad.dk Viborgs venstrefløj slår pjalterne sammen - og åbner for flere i flokken \| viborg-folkeblad.dk Bombe før valget: Wilbek vil afskaffe betalt parkering \| viborg-folkeblad.dk
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb#2 Ung i dag I dette forløb har vi arbejdet med forskellige aspekter af ungdomsliv i dag. Vi har arbejdet med samfundstyper med fokus på det senmoderne samfund og forholdet mellem frihed og pres for unge i dag. Vi har arbejdet med hvordan sociale roller og normer påvirker unge i grupper, samt med hvordan sociale medier og præstationssamfund også kan være med til at skabe pres på unge i dag. Begrebsliste: Normer Normer Sanktioner Social kontrol Socialisering Anthony Giddens Det senmoderne samfund Identitetsdannelse Adskillelse af tid og sted Udlejring af sociale relationer Aftraditionalisering Individualisering Øget refleksivitet Ontologisk usikkerhed Erving Goffman Social rolle Frontstage-identitet Backstage-identitet Face og facework Middle region Byung-Chul Han Præstationssamfund Hård individualisering Pres Andreas Reckwitz Internettet som scene Singularitetens tidsalder Jean Twenge Smartphonens betydning for individet Smartphonens betydning for fællesskaber Faglige mål: Anvende og kombinere viden og kundskaber om sociologi, politik, økonomi til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer, herunder erhvervsmæssige problemer, og diskutere løsninger herpå Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre Demonstrere viden om fagets identitet og metoder Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Kernestof: Identitetsdannelse og socialisering Kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold	Kernestof: 2.5.1: Anthony Giddens - aftraditionalisering og individualisering \| VORES SAMFUND 2.2 Normer, sanktioner og social kontrol \| Samf C – din samfundsfagsbog 2.4.1: Det traditionelle samfund \| VORES SAMFUND 2.4.2: Det moderne samfund \| VORES SAMFUND 2.4.3: Det senmoderne samfund \| VORES SAMFUND 2.2.2: Sociale roller \| VORES SAMFUND 3.2.4. Erving Goffman \| SamfundsFAQ 2.5.3: Byung-Chul Han - præstationssamfund og perfekthedskultur \| VORES SAMFUND 2.5.5: Andreas Reckwitz og Jean Twenge – SoMe og præstationssamfundet \| VORES SAMFUND Supplerende stof: 25-årige Emma fik en depression.pdf description Alt for kliken: Sæson 1 – 3. episode \| Se online her \| DRTV Forbyd mobiler i skolen - og styrk fysisk samvær: Her er anbefalingerne til børns trivsel \| Indland \| DR Snapchat er elevernes yndlingsaktivitet efter skole, men 'Snap Map' og 'Story' har en bagside - TV 2 X 4 Ungdomsliv - Identitetsdannelse på SoMe [SO1].docx description
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 3	Forløb#3 Danmarks økonomi I forløbet har vi arbejdet med status på dansk økonomi. Vi har arbejdet med forskellige økonomiske systemer, det økonomiske kredsløb og økonomiske mål til at forstå, hvordan dansk økonomi hænger sammen. Vi har arbejdet med konjunkturer og økonomiske mål for at forstå hvordan dansk økonomi har det pt. Vi har arbejdet med finans- penge- og strukturpolitik for at forstå, hvordan politikerne kan påvirke økonomien og til sidst har vi arbejdet med hvordan EU og det indre marked samt globalisering påvirker dansk økonomi. Begrebsliste: Økonomiske systemer Markedsøkonomi Planøkonomi Blandingsøkonomi Det økonomiske kredsløb Husholdninger Det offentlige Virksomheder Banker Udlandet Økonomiske mål Vækst i BNP Lav arbejdsløshed Lav, stabil inflation Balance på statens budget Overskud på betalingsbalancen Bæredygtig økonomi Lige fordeling af ressourcerne Konjunkturer Højkonjunktur Lavkonjunktur Overophedning Finanspolitik Ekspansiv finanspolitik Kontraktiv finanspolitik Skat og afgifter Offentlig forbrug Offentlige investeringer Pengepolitik Ekspansiv pengepolitik Kontraktiv pengepolitik Renten Nationalbanken Strukturpolitik Arbejdsudbud Stramningsstrategi Incitamentsstrategi Opkvalificeringsstrategi Partiernes økonomiske politik Fordelingspolitik Højreorienteret Venstreorienteret EU Det indre marked Fri bevægelighed EU-kommissionen Ministerrådet EU-parlamentet EU-domstolen Globalisering Økonomisk globalisering Politisk globalisering Kulturel globalisering Faglige mål: Anvende og kombinere viden og kundskaber om sociologi, politik, økonomi til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer, herunder erhvervsmæssige problemer, og diskutere løsninger herpå Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold Undersøge grundlæggende økonomiske sammenhænge med inddragelse af erhvervsmæssige forhold og diskutere aktuelle samfundsøkonomiske prioriteringer Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Kernestof: Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske og erhvervsmæssige udvikling i Danmark.
Indhold	Kernestof: 13.1 Det økonomiske kredsløb \| Samfundsfag C De økonomiske sektorer \| Samfundsfag C Bruttonationalproduktet \| Samfundsfag C BNP som et mål for et lands velstand \| Samfundsfag C 13.3 Planøkonomi og markedsøkonomi \| Samfundsfag C Markedsøkonomi kontra planøkonomi \| Samfundsfag C Blandingsøkonomi \| Samfundsfag C 4.4.2. Samfundsøkonomiens temperatur \| VORES SAMFUND Grøn og bæredygtig økonomi \| VORES SAMFUND https://samfnuc.systime.dk/?id=471#c4351 4.4.3: Målkonflikter i økonomien \| VORES SAMFUND 4.4.4: Økonomien bevæger sig op og ned \| VORES SAMFUND 4.4.5: Økonomisk politik \| VORES SAMFUND 7.3.3 Arbejdsmarkedspolitik og flexicurity \| SamfNU C (Afsnit om incitamentsstrategi) 1.10.1: Opstramnings- og opkvalificeringsstrategien \| VORES SAMFUND 7.3 Den Europæiske Union \| Samf C – din samfundsfagsbog 20.4 Det Indre Marked \| Samfundsfag C EU's historie / Folketingets EU-Oplysning (video midt på siden) 19. Globalisering \| Samfundsfag C 19.1 Økonomisk globalisering \| Samfundsfag C Supplerende stof: Div. grafer om nøgletal for dansk økonomi Overblik: Se de største punkter på finansloven 2026 - TV 2 Nationalbanken sænker renten - TV 2 Karsten Hønge og Alex Vanopslagh om arbejdsudbud.docx description Her boomer jobmarkedet, og her mangler der hænder - TV 2 Opgavesæt - Danmarks økonomi.docx description Partiernes hjemmesider Import og eksport af varer og tjenester - Danmarks Statistik Nationalbankdirektør advarer: Vi er sårbare i en urolig verden \| Penge \| DR Regeringen sætter milliarder af til forsvar og lavere moms - men gryden er snart tom \| Politik \| DR
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb#4 Velfærd og ulighed I dette forløb har vi arbejdet med velfærdsstaten i Danmark og ulighed. En del af forløbet har været et SO1-forløb om velfærdsstatens udfordringer sammen med matematik og informatik. Vi har arbejdet med ideologier, de tre velfærdsmodeller samt de udfordringer velfærdsstaten i Danmark står overfor. Derudover har vi arbejdet med forskellige løsninger på disse udfordringer og hvilke konsekvenser, de vil have for velfærdsstaten. Derudover har vi arbejdet med fattigdom, ulighed og social arv med inddragelse af Bourdieu, med fokus på hvorfor der er ulighed i en velfærdsstat som den danske, og om dette er positivt eller negativt. Begrebsliste: Ideologier Liberalisme Socialisme Konservatisme Ulighed Gini-koefficient Velfærdstrekanten Stat Marked Civilsamfund Velfærdsmodeller Den universelle velfærdsmodel Den residuale velfærdsmodel Den korporative velfærdsmodel Udfordringer Den demografiske udvikling For lavt arbejdsudbud Øget investeringer i klima og forsvar Øget forventningspres og individualisering Løsninger Nedskæringsstrategi Udlicitering Brugerbetaling Empowerment Omprioriteringsstrategi Udvidelsesstrategi Fattigdom Absolut fattigdom Relativ fattigdom Sociale klasser Overklassen Højere middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Uden for arbejdsmarkedet Pierre Bourdieu Økonomiske kapital Kulturel kapital Social kapital Habitus Felter Social arv Social mobilitet Positiv social arv Negativ social arv Mønsterbryder Chanceulighed Risikofaktor Folketingsvalg 4 år Spærregrænse Parti Løsgænger Kongerunde 179 mandater 90 mandater Regering Faglige mål: Anvende og kombinere viden og kundskaber om sociologi, politik, økonomi til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer, herunder erhvervsmæssige problemer, og diskutere løsninger herpå Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre Undersøge grundlæggende økonomiske sammenhænge med inddragelse af erhvervsmæssige forhold og diskutere aktuelle samfundsøkonomiske prioriteringer Behandle problemstillinger i samspil med andre fag Demonstrere viden om fagets identitet og metoder Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber Kernestof: Politiske partier i Danmark og politiske ideologier Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter Kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold	Kernestof: 1.1: Hvad er ulighed? \| VORES SAMFUND Ulighed og velfærd: Hvorfor er der ulighed i en velfærdsstat? \| VORES SAMFUND 1.6.1: Liberalismen \| VORES SAMFUND 1.6.2: Konservatismen \| VORES SAMFUND 1.6.3: Socialismen \| VORES SAMFUND 7.2 Folketingsvalg og regeringsdannelse \| Samf C – din samfundsfagsbog 1.2: Hvordan måler vi økonomisk ulighed, og hvorfor stiger uligheden i det danske samfund? \| VORES SAMFUND 1.2.1: Økonomisk ulighed \| VORES SAMFUND 1.2.2: Stigende ulighed \| VORES SAMFUND 1.7.1: De tre forskellige velfærdsmodeller \| VORES SAMFUND 1.9: Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for? \| VORES SAMFUND 9.6: Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien \| LUK SAMFUNDET OP! 1.1.2: Ulighed og fattigdom er ikke det samme \| VORES SAMFUND 1.3: Hvordan ser uligheden ud i de sociale klasser? \| VORES SAMFUND 1.4.2: Pierre Bourdieus teori – ulighed bør reduceres \| VORES SAMFUND 4.3 Social arv \| Samf C – din samfundsfagsbog Supplerende stof: Her er forskellen på boligkøb i København og Lolland - TV 2 Explainer: Alt du skal vide om folketingsvalget \| Mediebiblioteket \| DR Meningsmåling \| Få seneste meningsmåling Danmark \| Politik \| DR Kan du tælle til 90? Se om du kan bygge et flertal Uddrag fra Politiken-segmentet er allerede forarget. Men her er fem årsager til ikke at bekymre sig om indkomstulighed \| CEPOS Uddrag fra Uligheden vokser. Det bør tages alvorligt \| Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Div. artikler om mulige løsninger på udfordringer for velfærdsstaten Rød bekymring, blå begejstring: Stigning i private velfærdsforsikringer deler Christiansborg \| Kristeligt Dagblad Tema 2: Den sociale arv i Danmark \| klassesamfund.dk En vej - to verdener 1:4 \| Dansk Kulturarv Opgavesæt - Ulighed og velfærd.docx description mitcfu - Højskolen ( 2 ) (1:30 - 8:30)
Omfang	Estimeret: 17,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Forløb#5 Køn og ligestilling I dette sidste og korte forløb har vi arbejdet med synet på køn og ligestilling i Danmark. Vi har arbejdet med kønsroller og teoretiske opfattelser af køn og med graden af ligestilling i Danmark. Fokus har været på køn og kønsrollers betydning i uddannelsesområdet ift. karakterer, muligheder og uddannelsesvalg. Begrebsliste Emne Begreber Ligestilling Formel ligestilling Reel ligestilling Ligestillingsloven Socialisering Primær socialisering Sekundær socialisering Tertiær socialisering Kønsroller Kønsopfattelser Essentialisme (biologisk determinisme) Socialkonstruktivisme Politik Fordelingspolitik Værdipolitik Ideologier Socialisme Liberalisme Konservatisme Faglige mål: Anvende og kombinere viden og kundskaber om sociologi, politik, økonomi til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer, herunder erhvervsmæssige problemer, og diskutere løsninger herpå Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog Kernestof: Identitetsdannelse og socialisering Sociale og kulturelle forskelle. Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Indhold	Kernestof: 2. Køn, social kontrol og pædagogik \| Samfundsfag til hf 2.2: Hvordan lærer vi at indgå i sociale fællesskaber? \| VORES SAMFUND 2.2 Kønsroller og socialisering \| Samfundsfag til hf 2.1 Handler køn kun om biologiske forskelle? \| Samfundsfag til hf Essentialisme vs. socialkonstruktivisme \| Identitet og socialisering – forløb til samfundsfag 9.3 Noemi Katznelson: Tempo, præstation og psykologisering \| Samfundsfag til hf Hvad mener de politiske partier om ligestilling? \| Samfundsfag på tværs Supplerende stof: Kvinder klarer sig bedre end mænd i 17 ud af 23 centrale livsbegivenheder: 'Der er også en kønskamp, hvor mændene taber terræn' \| Indland \| DR Hvad er ligestilling? \| Samfundsfag på tværs (uddrag af ligestillingsloven) Hjalte og Oskar vil være sygeplejersker: - Folk går ud fra, at vi er lægestuderende \| TV 2 Fyn \| Fynske nyheder - lokalt hver dag Ti anbefalinger skal gøre flere mænd til jordemødre og kvinder til tømrere - TV 2 Drengene kan ikke se meningen med at læse lektier – Gymnasieskolen 9. Trivselsudfordringer i det senmoderne samfund? \| Samfundsfag til hf Stor forskel mellem piger og drenge overrasker forskere - TV 2
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Opsamling Opsamling og eksamenstræning
Indhold	Supplerende stof: Prøvesæt - Ved det grønne bord.pdf description
Omfang	Estimeret: 3,00 moduler Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb