|
Titel
6
|
Aktuelle konflikter i international politik
INDHOLD
Rasmussen, Jesper Hjarsbæk og Skött, Jakob Sinding. IP-bogen. iBogsudgave. Kbh: Columbus, 2024.
Kapitel 1: Hvad handler international politik om?
1.1 Hvad er international politik, og hvad er udenrigspolitik?
1.3 Hvilke aktører er der i international politik?
1.5 Hvad er magt i international politik?
IGO’er, NGO’er og MNC’er
Kapitel 2: Hvad kendetegner realismen?
2.1 Hvordan anskuer realister verden?
2.2 Hvad er realismens tre grundlæggende principper?
2.3 Hvad kendetegner klassisk realisme? (eksklusive tekstboks 2.3)
2.4 Hvad kendetegner neorealismen?
2.5 Hvordan bestemmer polariteten dynamikken i det internationale system?
2.6 Diskussion: Vil Kinas opstigning føre til konflikt med USA?
Kapitel 3: Hvad kendetegner liberalismen?
3.1 Hvordan anskuer liberalister verden?
3.2 Hvad er sammenhængen mellem interdependens og samarbejde?
4.2 Hvorfor er anarki, hvad stater gør det til? Wendts sociale teori om international politik
5.1 Hvad er udenrigspolitik?
5.2 Hvad er de udenrigspolitiske mål?
5.3 Hvilke udenrigspolitiske midler kan staterne bruge?
Figur 5.6 Staters udenrigspolitik – fire analyseniveauer (I skal ikke læse hele afsnittet, blot finde figur 5.6)
5.5: Hvad kendetegner staters udenrigspolitiske adfærd?
Janus Graves Rasmussen, Martin Graves Rasmussen og Jacob Graves Sørensen. IP&Ø.
1.6. Case: De israelsk-arabiske krige og konflikter (s. 22-37)
Branner, Hans. Global politik, grundbog til international politik. iBogsudgave. Kbh: Columbus, 2024
6.3: FN’s magt og afmagt
FN's formål og opbygning (eksklusive tekstboks om den engelske skole)
Figur 6.17 FN som arena og som aktør
Supplerende stof (pensum)
Chernov, Mstyslav. 20 dage i Mariupol. Uddrag (24 min.)
BBC. Putins kamp mod vesten: En farlig vej. Episode 3.
Høi, Poul. “Er den gode krig for god til at være sand?” Berlingske.dk, 22. juli 2013. Uddrag.
DR: ”Deadline: Vil 2024 ændre verdensordenen?” 4. jan. 2024.
Collignon, Pierre. ”De kalder sig »realister«, men de tog komplet fejl af både Putin og Ukraine”. 12. marts 2022, B.dk. Uddrag.
Walt, Stephen M. ”Ukraine-krigen ændrer ikke alt” 24.04.22, kristeligt-dagblad.dk. Oprindeligt udgivet i Foreign Policy. Uddrag.
Slaughter, Anne-Marie, og Ian Shapiro: “Den gyldne måge går i krig”.
Project Syndicate. 20.7.2022. Uddrag.
Sayers, Freddie. ”Francis Fukuyama: Ukraine-krigen kan redde liberalismen”
2. april 2022 B.dk. Oprindeligt udgivet på UnHerd. Uddrag.
Rodrik, Dani. ”Den gamle liberale verdensorden er død. Den nye behøver ikke blive grim”. Berlingske, 19. marts 2022.
VOX. “The Israel-Palestine conflict: a brief, simple history”, 2016.
P1: Udsyn. (epi. ”FN slår tilbage”), mandag 5. feb. 2024. 00:00-21:00.
Jørgensen, Peter. ”Her er syv grafikker, der klæder dig på til at forstå situationen i Israel og Palæstina”. Politiken.dk, 19. okt. 2023. Uddrag.
CIA World Factbook
Krak, Nikolaj. Hamas taler om jihad, og Netanyahu citerer Mosebøgerne: Hvilken rolle spiller religion i mellemøstkonflikten? 5. november 2023, Kristeligt-Dagblad.dk
Arndt, Anne Stampe. ”Lars Løkke Rasmussen: Den eneste vej er at forfølge en tostatsløsning”. DR.DK, 1. mar. 2024
Rasmussen, Lars Løkke. ”Vores politik skal være styret af 'pragmatisk idealisme”
Altinget, 17.05.23. Uddrag.
Væsentlige emner, begreber og teorier
• aktører i international politik (stater, IGO’er, NGO’er og MNC’er)
• suverænitet
• Det westfalske statssystem
• Humanitære interventioner
• Globalisering
• Realisme
o anarki
o nulsumsspil
o sikkerhedsdilemma
o cyklisk historiesyn
o selvhjælpssystem
o Thukydid, Hobbes, Machiavelli, Morgenthau,
• Neorealisme
o magtbalance
o kapabiliteter
o polaritet: multi- bi- og unipolaritet
o bandwagoning
o hegemoni
o Thukydids fælde
o supermagt, småstat, stormagt (magthierarki)
• Liberalisme (IP-teori): Locke, international ret, Kant, interdependens, den demokratiske, institutionelle og kommercielle fredstese, Fukuyama, plussumsspil, Keohane, den liberalistiske sikkerhedsstige
• high politics/low politics.
• relative kontra absolutte gevinster
• Fangernes dilemma som model for international politik
• Konstruktivisme (IP-teori)
• Magt i international politik: magt ressourcemagt, hård magt, blød magt, klog magt, institutionel magt
• Israel-Palæstina-konflikten: zionisme, Nakba, Vestbredden, Gaza, Jerusalem, Intifada, bosættelser, Hamas, to-statsløsning, Oslo-aftalerne, Det palæstinensiske selvstyre
• FN: kollektiv sikkerhedsorganisation, Sikkerhedsrådet, Generalforsamlingen, FN som arena og som aktør
• Udenrigspolitik: udenrigspolitiske mål (udenrigsøkonomiske, idepolitiske og sikkerhedspolitiske), instrumenter i udenrigspolitik (straf, belønning og udbredelse af værdier),
• Staters muligheder i international politik: Determinanter, kababiliteter og intstrumenter
• Adaptionsmodellen: Dominanspolitik, balancepolitik, isolationspolitik og tilpasningspolitik
Faglige mål
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag
• argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof
International politik
• aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
• mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
• globalisering
VÆSENTLIGSTE ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning/gruppearbejde/individuelt arbejde/skriftligt arbejde/quiz og spil
|