|
Titel
2
|
Demokrati, valg og medier - Hvem bestemmer?
PENSUM (kernestof):
Bog 1. Brøndum, Peter, og Thor Banke Hansen. Luk samfundet op! iBogsudgave. København: Columbus, 2022.
6.3 – underafsnit Magtens tredeling
7: Mediernes rolle og den demokratiske samtale
7.1 Medierne og den fjerde statsmagt
7.2 Medieret kommunikation og medialisering
7.4 Kampen om den politiske dagsorden
7.5 Politisk deltagelse og debat på sociale medier
Bobler, shitstorme og ekkokamre
Bog 2) Rasmussen, Jesper Hjarsbæk. Politikkens Kernestof iBogsudgave. København: Columbus, 2022.
2.5: Ideologiske forgreninger
2.6: Partiernes udvikling og ideologi
4: Fordelingspolitik og værdipolitik inkl. underafsnit 4.1 og 4.2.
6.2 Teorier om partiernes adfærd – Medianvælgerteorien og Strøms teori
11: Demokrati
11.1: Demokrati – et begreb med mange betydninger
11.2: En definition på demokrati
11.3: Demokrati – for alle eller de få?
Bog 3) Henriksen, Per, Vibeke Allerup Petersen og Anders Hassing. Metodebogen. iBogsudgave. København: Columbus, 2022.
1.4 Hvad er samfundsfaglig metode?
Underafsnit til 1.4: ”Kvantitativ metode - mange observationer, generalisering og forklaring” og ”Kvalitativ metode - få observationer, dybde og forståelse”
1.6 Hvordan operationaliserer man sin undersøgelse?
2.2: Hvor sikre er stikprøvebaserede undersøgelser og meningsmålinger? Inkl. underafsnit Fejlkilder ved meningsmålinger
8: Hvornår er en undersøgelse god? - kriterier for god forskning
8.1: Hvad er forskningskriterier?
8.2: Hvordan sikrer man en god undersøgelse?
Bog 4) Medier og meningsdannelse, Systime, 2023. Af: Ole Hedegaard Jensen (I har ikke adgang til denne bog i bogpakken, men teksterne ligger på modulerne som word-dokumenter. 5.1 og 5.2 er i dokumentet ”Lektie_deltagelses- og konkurrencedemokrati”)
7.2 Fake news
5.1 Demokrati som statsform og livsform
5.2 Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
Supplerende materiale anvendt i undervisningen:
- Video ”Typer af Fake News” – Lisbeth Knudsen forklarer - https://faktaogfake.dk/medier-og-fake-news
- Uddrag af Hal Koch og Alf Ross (demokratiopfattelser)
- Rekling, Therese. ”Styrket demokrati eller Facebook-tyranni?”, 14. februar 2014. berlingske.dk (Uddrag)
- Baumann, Andreas. “Statsministeren takker nej til interview”, Mandag Morgen, 28. oktober 2022. (uddrag)
- Jensen, Marie Schønning. “Mette Frederiksens Instagram: Det er som Ude og Hjemme på Speed”, 4. april 2021. (uddrag)
- Undervisningsministeriet, ”I hvilken grad bruger du sociale medier til følgende?”. Fra rapporten: STYRKELSE AF DATAETIK OG IT-SIKKERHED PÅ UNDERVISNINGSOMRÅDET, maj 2018, s.16
Valgresultater for Folketingsvalget november 2022 fra dr.dk (https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/resultater)
Introtur til København:
- Oplæg på Christiansborg hos Folketingets EU-oplysning med fokus på EU’s ønske om at fremme fred og demokrati i Europa. Hvorfor gider EU at betale for, at der kommer tyrkiske og italienske unge til Farum?
- Oplæg og samtale med Marianne Bigum (SF) om valgkamp, at træde ind i Folketinget som nyvalgt og om den grønne omstilling i Danmark
- Byvandring med Gadens Stemmer på Nørrebro
- Erasmus-udveksling med Tyrkiet og Italien med fokus på traditionelle og sociale medier og den demokratiske samtale
Andre aktiviteter:
- Rollespil om regeringsdannelse i partigrupper (inkl. analyse af partiernes adfærd med partiadfærdsmodeller)
- Samarbejde med matematik om beregning af statistisk usikkerhed og konfidensintervaller ud fra meningsmålinger og beregning af fordeling af mandater ud fra D’Hondts metode. Diskussion af hvorfor S tog et ekstra mandat fra V til slut på valgnatten ved Folketingsvalget 2022.
- Case opg. 1: Mette Frederiksens brug af traditionelle og sociale medier i sin kommunikation.
- Case opg. 2: Folkeafstemning om Store Bededag - Gavner eller skader folkeafstemninger demokratiet?
- Demokratiprojekt med fokus på egne undersøgelser (interview eller spørgeskema) og metodebrug. Emne: "Hvem bestemmer på Kruse?". Træning i at lave problemformuleringer og anvende teori/begreber.
Centrale begreber og emner:
Medialisering (definition og kendetegn: forenkling, konkretisering, intensivering, polarisering og personificering)
Nyhedskriterier: væsentlighed, identifikation, sensation, aktualitet, konflikt (VISAK)
Medierne som den fjerde statsmagt / mediernes rolle i et demokrati
Magtens 3-deling: Lovgivende, udøvende og dømmende magt
Spin: offensivt og defensivt, proaktivt og reaktivt spin
Priming og framing
Kendetegn ved sociale medier
Kendetegn ved klassiske massemedier (gatekeepere og redaktionelt filter)
Den demokratiske samtale (Habermas – Forståelse, sandhed, rigtighed, oprigtighed)
Fordelingspolitik (og partiernes placering på den fordelingspolitiske akse)
Værdipolitik (og partiernes placering på den værdipolitiske akse)
Konservatisme, socialisme og liberalisme
De ideologiske forgreninger: Socialdemokratisme, socialliberalisme, socialkonservatisme, nationalkonservatisme/nationalisme.
Medianvælgerteorien (Anthony Downs: Stemmemaksimering og nyttemaksimering hos vælgere og politikere)
Strøms teori om partiadfærd (regeringssøgende/magtsøgende/officeseeking, vælgersøgende/voteseeking, politiksøgende/ideologi/policyseeking.
Diskussion: Styrker eller truer sociale medier demokratiet?
Direkte demokrati (fordele og ulemper)
Indirekte/repræsentativt demokrati (fordele og ulemper)
Teori: Konkurrencedemokrati – Alf Ross
Teori: Deltagelsesdemokrati – Hal Koch
Meritokrati (vægtet demokrati)
Deliberative demokrati (Habermas – kommunikativ handlen og rationalitet)
Det bedre arguments tvangfrie tvang (Habermas)
Dahls demokratidefinition (8 kriterier)
Magtbegreber: Direkte magt vs. indirekte magt (bevidsthedskontrollerende/magt som manipulation, diskursiv / magt som italesættelse, institutionel magt/magt gennem socialisering).
Fake news forstået i grader som misinformation, desinformation og malinformation
Manipulationsteknikker: Imitation, Følelser, Polarisering, Konspiration, Miskreditering, Trolling
Kvalitativ metode
Kvantitativ metode
Forskningskriterierne: Validitet, reliabilitet og generalisering
Diskussion af bias ved spørgeskemaundersøgelser, bl.a. social desirebility, intervieweffekter m.m.
|