Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Marie Kruses Skole
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2022 DA/e (1e DA, 2e DA, 3e DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Grundforløb: Dramagenren, værklæsning og retorik
Værklæsning: Maskerade af Ludvig Holberg 1724.
Læsning af uddrag og teatertur til Grønnegårdsteatret.
Besøg af Thure Lindhardt.
DR: Den store premiere
Arbejde med dramagenren.
Omfang: 3,5 %
Retorik og argumentation:
Baggrund:
Uddrag af "Ud med sproget" af Helle Borup 2008
Fire tekstkvaliteter + semantiske skemaer
Talegenrer
Analyse af taler:
Festen af Thomas Vinterberg
Mette Frederiksens coronapressemøde
Gretha Thunbergs tale til Klimamøde
Kronprins Frederiks tale til Dronningen
Afholdelse af egne taler
Omfang: 6,5 %
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Litterær analyse, sprog og genrer
Introduktion til de skønlitterære genrer: epik, lyrik og drama med hovedvægt på hhv. digte og noveller. Eleverne præsenteres for forskellige lyriske genrer (et bredt udvalg af eksempler fra romantikken til nullerne), samt redskaber til analyse.
Inden for den episke genre er fokus lagt på novellen. Spørgsmålene "hvad er en novelle" og "hvad er den analytiske tilgang, når vi læser noveller" afprøves på to forskellige tekster ("Agerhønen" og "Fasaner"), og epikforløbet afsluttes med en komparativ, opsamlende analyse.
De skønlitterære genrer side 78-83
Side 78-83: fra "Krydsfelt. Grundbog i Dansk" (2010)
Den episke genre
Martin A. Hansen (1947): "Agerhønen" & Helle Helle (1996): "Fasaner"
Den lyriske genre
Emil Aarestrup (1838): "Angst", H.C. Andersen (1850): "Danmark, mit Fædreland", Tom Kristensen (1920): "Det blomstrende Slagsmål", Michael Strunge (1981):"Natmaskinen", Simon Grotrian (1990): "Svaner set gennem tårer" & "Hest på glastag", Jokeren: "Kvinde din" (2003).
Særlige fokuspunkter:
At introducere forskellige genrer og i lyrikanalyse vise, hvordan bl.a. sprog, stil, metrik og troper kan optræde forskelligt alt efter digter og periode. At introducere nærlæsning som metode for lyrikanalyse. I epik at stifte bekendtskab med novel-leanalyse. At vise, hvordan en tekst kan være i intertekstuel dialog med en anden tekst (”Agerhønen” og ”Fasaner”).
Arbejdsformer:
Tavleundervisning/ forelæsning.
Klassediskussion.
Gruppearbejde (i par og større grupper).
Omfang: 4 %
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Værklæsning Ondskaben
Værkgennemgang af Jan Guillous Ondskaben, suppleret med tekster om ondskab.
Ondskaben af Jan Guillou 1981
"Fire former for ondskab" af Lars Svendsen
i "Ondskabens filosofi" fra Tanker om ondskab fra Systime (https://tankeromondskab.systime.dk/index.php?id=141)
Supplerende materiale:
"Alt er tilladt" af Anders Bodelsen (1965)
"Blot en drengestreg" af Villy Sørensen (1953)
Herlufsholms hemmeligheder, TV 2, 2022
Arbejdsformer:
Tavleundervisning, gruppearbejde, mundtlig fremlæggelse i grupper.
Øvelse i litterær artikel: analyse og fortolkning.
Fokuspunkter:
Værkanalyse af roman.
Begrebet "ondskab" belyst ud fra forskellige vinkler, bl.a. filosofiens definition.
Mundtlig fremlæggelse, feedback, opponent- og vurderingsgrupper.
Omfang: 5 %
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Remediering af roman
Gruppearbejde med remediering af Jan Guillous "Ondskaben" med fokus på adaption, genrekendskab, formidling, kreativitet og tekstforståelse.
Ligeså har forløbet et innovativt sigte, da medieproduktet skal skabe værdi for en selvvalgt modtagergruppe.
Omfang: 2 %
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Folkeviser og psykoanalyse
Folkeviser og psykoanalyse
Folkeviser
"Germand Gladensvend"
"Ebbe Skammelsøn"
Om folkeviser, trylleviser og ridderviser i Litteraturens Veje
Film: Black Swan (2010)
Gennemgang af den psykoanalytiske metode og Freuds personlighedsmodel.
Væsentligste fokuspunkter:
Litteraturhistorisk oversigt: middelalder.
Genrekarakteristiska: folkeviser (tryllevise og riddervise) og folkeeventyr og generelle eventyrtræk.
Psykoanalyse som metode.
Arbejdsformer:
Tavlegennemgang, pararbejde og gruppearbejde.
Omfang: 2,5 %
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Romantikken som optakt til DHO
Litteratuhistorisk forløb om perioden romantikken med læsning af værker, der repræsenterer forskellige former for romantiske strømninger.som optakt til DHO.
Nationalromantik
H.C. Andersen: "Danmark, mit Fædreland" (1850)
Grundtvig (1824): "Modersmaalet" (1837)
Danmarksbilleder fra perioden
Nyplatonisme
Schack von Staffeldt (1804): "Indvielsen"
Platons Hulelignelse
Universalromantik
Adam Oehlenschläger (1803): "Guldhornene"
H.C. Andersen (1850): "Klokken"
Caspar David Friedrich (1818): "Vandreren over tågehavet"
Baggrundsstof fra Litteraturens Veje (e-bog):
“Romantikken”, “Romantikkens filosofi”, “Nyplatonisme”, "Nationalromantikken", "Romantismen"
Ark til analyse af kunstbilleder
Videnskabsteorimodul som optakt til DHO.
Særlige fokuspunkter:
Litterær analyse af genrerne: Digt, Eventyr og Salme.
Litteraturhistorisk læsning af, hvordan tidens strømninger afspejler sig i de udvalgte værker. Billedanalyse.
Sproget i klassiske tekster.
Væsentligste arbejdsformer:
Tavlegennemgang, gruppearbejde og minifremlæggelser.
Omfang: 4,5 %
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Nyhedsgenrer og journalistisk artikel
I forløbet arbejder elever både teoretisk og praktisk med vinkling, nyhedskriterier, journalistiske skrivemodeller og journalistiske genrer (særligt nyhedsartiklen og lederen).
Tekster:
Udpluk af dagens aktuelle nyheder og ledere.
Forskellige avisforsider om angrebet på Krudttønden februar 2015.
Baggrund:
Uddrag fra Mediehåndbogen om leder, vinkling, skriveproces, design og ideudvikling.
Journalistisk artikel som optakt til den debatterende artikel.
Omfang: 2,5 %
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Romantisme
Et lille forløb der samler op på vores Romantikforløb.
Romantisme:
Emil Aarestrup: Paa Sneen (1838)
H.C. Andersen: Skyggen (1847)
Nøgleord: det interessante, det pikante, dobbeltgængermotivet.
Omfang: 2 %
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Retorik og argumentation og debatterende artikel
Et sprogligt forløb hvor vi repeterer argumentationsanalyse og retorik og arbejder med den nye skriftlige genre: den debatterende artikel.
Teori:
Toulmins argumentationsmodel, de retoriske appelformer og Ciceros pentagram fra Ud med sproget. Grundbog i retorik for gymnasiet og HF af Helle Borup, Frydenlung
Borup, Helle: ”Vi forstår både med hjerne og hjertet” i Ud med sproget (s. 49-53, kapitel 4), Frydenlund, 2011 (Appelformer)
Borup, Helle: ”Argumentation” i Ud med sproget (s. 61-64, kapitel 5), Frydenlund, 2011
Borup, Helle: ”Situationen bestemmer” i Ud med sproget (s. 77-82, kapitel 7), Frydenlund, 2011 (Ciceros pentagram)
Gade, Bodil-Marie, Marianne Johnsen, og Hans Elgaard Mogensen. Grundbog i retorik: at vise og overbevise. E-Bog. Aarhus: Systime, 2020: Om de fire tekstkvaliteter og semantiske felter
Tekster:
Facebookopslag, Carsten Jensen (2022):
seoSpnodtrgflmh1caa81m7c.85 auc3m4a31imcfaau4507t1i7i57hj5i4 ·
”DEN SIDSTE TALE, JEG HOLDT, FØR JEG BLEV KRIMINEL”
Casper Eric (2018): ”Jeg ser dit bitre ansigt forbande mig, fordi I fik nye elbiler, men mistede laksen”
Deadline på DR: 5. sep 2023
https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-hvad-skal-koed-koste_406977 (besøgt d. 5. sep. 2023)
Arbejdsformer:
Gruppearbejde, individuelt arbejde.
Forløbet afrundes med Klimadage på Farum Bytorv, hvor eleverne arbejdede innovativt med løsninger på Klimaproblemerne.
Omfang: 7,5 %
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Forfatterskabslæsning: Søren Aabye Kierkegaard
Forfatterskabslæsning: Søren Aabye Kierkegaard
Af Enten-Eller (1843): "Diapsalmata", "Ligevægten mellem det Æstethiske og Ethiske i Personlighedens Udarbejdelse".
Af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand (1847): "Hvad vi lære af Lilierne paa Marken og af Himlens Fugle".
Digte om Angst:
”Angst” af Emil Aarestrup (1840)
”Angst” af Tom Kristensen (1930)
"Angst" af Tove Ditlevsen (1939)
"Angsten" af Søren Ulrik Thomsen (1981)
Baggrund:
Ppt. om Søren Aabye Kierkegaard og stadielæren (kilder: Litteraturens Veje, Politikens Filosofileksikon m.fl.).
Uddrag fra Kierkegaard –lidenskabens tænker af Pia Søltoft m.fl. Systime 2013 (fra kapitlet om ”Begrebet Angst”)
Videoer fra dr.dk/gymnasium/filosofi/Kierkegaard
Artikel fra Politiken: "Kierkegaard er en kur mod overfladiskhed" 3/1 2013.
Dokumentar DR3: Limbo -når sabbatår er fucked (2019)
Særlige fokuspunkter:
Forfatterskabslæsning
Eksistentialisme
Stadielære
Idehistorie
Lyrikanalyse
Sproglige perspektiver: den dialektiske skrivestil
Væsentligste arbejdsformer:
Læreroplæg, klassediskussion, gruppearbejde.
Omfang: 4,5 %
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Dokumentarværk: Flugt
-”Dokumentarfilm og Mockumentary”, fra e-bogen Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier, Dansklærerforeningens forlag, besøgt i november 2019.
-Artikel fra DFI: ”Sundancevinderen 'Flugt' får endelig dansk biografpremiere” (16. juni 2021)
https://www.dfi.dk/nyheder/sundancevinderen-flugt-faar-endelig-dansk-biografpremiere
Eksempel- og analysemateriale:
Dokumentar:
-Værklæsning: ”Flugt” (2021): Jonas Poher Rasmussen
- Metz, Janus: ”Armadillo”, Fridthjof Film 2010
Uddrag fra Kontant på DR (26. januar, 2023):
https://www.dr.dk/drtv/se/kontant_-puff-bars-_-nikotin-til-boern_364700 (00-1.15)
Uddrag fra ”Russell Brand og kvinderne”. Britisk dokumentar på DR fra 2023
https://www.dr.dk/drtv/se/russell-brand-og-kvinderne_417770 (00.00-08.52)
Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde. Skriftligt arbejde med feedback som del af processen. Kreativ bearbejdning.
Omfang: 4 %
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Det moderne gennembrud
Det moderne gennembrud og skriftlighed: stil om perioden.
Et længere forløb om Det Moderne Gennembrud.
Periodelæsning.
Tekster:
Georg Brandes (1871): af "Indledningsforelæsning" til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur”.
Charles Darwin (1871): af "Menneskets Afstamning".
Henrik Pontoppidan (1888): "Muldskud", (1893): ”Ørneflugt”, uddrag af "Lykke-Per" (1898-1904)
J. P. Jacobsen (1879): "To Verdener".
Herman Bang (1880): "Foran Alteret".
Amalie Skram (1899): "Memento Mori"
Billeder:
H. A. Brendekilde: "Udslidt" (1889)
P.S. Krøyer: "Fra Burmeister og Wains jernstøberi" (1885)
L.A. Ring: "Den gamle kone og døden" (1887)
Erik Henningsen: "Sat ud" (1892)
Baggrund:
Om perioden i Litteraturens Veje + Litteraturhistorien på langs og på tværs
Ppt. om Det Moderne Gennembrud (Kilder: Fra runer til graffitti, Litteraturens Veje, Denstoredanske.dk)
Særlige fokuspunkter:
Litteraturhistorisk læsning, tidstypiske træk i værker, analyse og fortolkning, biografier, naturalisme (Darwin), impressionisme (Bang), problemer under debat (Brandes).
Væsentligste arbejdsformer:
Virtuel undervisning. Læreroplæg, pararbejde, gruppearbejde. Individuelt arbejde.
Omfang: 6,5 %
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Eksistentialisme i moderne litteratur
Et forløb om eksistentialisme i moderne litteratur i det 20. århundrede.
Tekster:
"Paa Memphis Station" og "Det røde Træ" af Johannes V. Jensen (1906)
"Ångest" af Pär Lagerkvist (1916)
"Fribytter" af Tom Kristensen (1920)
"Høstgildet" af Martin A. Hansen (1947)
"Bekendelse" af Ole Wivel (1949)
"Nultime" af Klaus Rifbjerg (1960)
"Hullet" af Peter Seeberg (1962)
"Foran Loven af Franz Kafka (1914/1919)
Supplerende tekster:
Uddrag af digte fra Per Højholt og Inger Christensen
Baggrund:
Uddrag af "Udsat - en bog om eksistentialisme" af Lütken og Fibiger (2002)
Uddrag af "Sisyfos-myten" af Albert Camus (1942)-Oversat verdenslitteratur
Uddrag af "Eksistentialisme er humanisme" af Jean Paul Satre (1946) -Oversat verdenslitteratur
Litteraturens Veje:
"Ekspressionisme -en subjektiv kunst", "Heretica -en flok unge kættere" og "Eksistentialisme -fra Kierkegaard til Satre"
Læreroplæg:
"Polariteter og dialektik i Martin A. Hansens "Agerhønen": Heretica, værkorienterede betragtninger og Martin A. Hansens forbindelse til Søren Kierkegaard.
Særlige fokuspunkter:
At arbejde med den moderne litteratur ud fra eksistentialismens grundtanker. At introducere og nuancere forståelsen af begreber som fremmedgørelse, angst, eksistens, essens og væren og diskutere litteraturens/kunstens funktion i moderne tid.
Lyrikanalyse, frie vers, epikanalyse. Modernisme.
Oversat litteratur og svensk.
Sproglige perspektiver: når form bliver indhold.
Arbejdsformer:
Skiftende elevoplæg som introduktion til og gennemgang af hver tekst derefter følgende klassediskussion. Læreroplæg/forelæsning.
Omfang: 6,5 %
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Værklæsning nyere litteratur: Meter i sekundet
Forløb med værklæsning med fokus på selvbiografisme i nyere litteratur (hænger sammen med og er optakt til et kommende forløb om de seneste fem års digtsamlinger senere på året).
Tekster:
"Meter i sekundet" af Stine Pilgaard (2020)
Læsning på norsk: Uddrag af "Min kamp" 2 af Karl Ove Knausgaard (2009)
Baggrund:
Om autofiktion Fra "Litteraturhistorien på langs og på tværs", Systime
Sproglige perspektiver: humor og ironi i sproget
Medier:
Supplerende materiale:
Filmatiseringen af "Meter i sekundet" af Hella Joof (2023)
Omfang: 4 %
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Reflekterende artikel
Skriftlighedsforløb om at skrive reflekterende artikel.
Omfang: 2 %
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Danskfagets litterære metoder
Et kort forløb om analysemetoder i danskfaget med fokus på metoderne: biografisk, nykritisk, strukturalistisk og psykoanalytisk metode som forberedelse til litterær analyse i forbindelse med SRP.
Tekster:
"Ringen" Af Karen Blixen (1958)
Baggrund:
"At læse litteratur" og "At analysere litteratur", fra Litteraturens Veje, (e-bog fra systime)
Handout: "Danskfagets litterære analysemetoder"
Omfang: 2 %
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Hiphop -et sprogligt forløb
Tekster:
"Black Power" af Per Vers (2005)
"Kvinde din" af Jokeren (2003)
"Jokerens rap til debatten om kvindesyn" (2004)
"Tabukompagner" af Suspekt (2007)
"Dauda" (2013), "Oui" (2018), "Stresser af" (2019) af Sivas.
Arbejde med selvvalgt raptekst
Egenproduktion af rap
Baggrund:
Lærerproduceret ppt. om dansk hiphops historie
Uddrag af Det´ sprog til et beat af Jan Aasbjerg Petersen (2010)
Om multietnolekt s. 170-171 fra "Ind i sproget" (2018)
Analysemodeller og skemaer til: flow, rim, rappens koder og ordspil, Lars Bukdahls "Løgmodel", analysemodel til raptekster.
Supplerende materiale:
"Syv sure mænd -om hiphop" tv 2-dokumentar 2006
Fokuspunkter: hiphoppens særlige sproglige koder, kronolekt og multietnolekt, hiphopperens forskellige roller, sociolingvistik og semantiske felter.
Omfang: 7,5 %
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
Nyere litteratur og selvvalgt digtsamling
Et forløb om tendenser i nyere litteratur (plus minus de seneste fem år).
Tekster:
Uddrag af Min lillebror af Christel Wiinblad (2008)
Uddrag af Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage af Naja Marie Aidt (2017)
”Sorgens have” af Caroline Albertine Minor (2017)
Yahya Hassan: uddrag af Yahya Hassan (2013) og Yahya Hassan 2 (2019)
Værklæsning: selvvalgte digtsamlinger fra de seneste fem år (se dokument "Forslag til selvvalgt digtsamling 2025" for overblik over de valgte og læste værker).
Baggrund:
Lærerproduceret ppt. med uddrag fra bl.a.
Foredrag ved Anne-Marie Mai: tendenser i nyere litteratur (2012) og Den menneskelige plet af Stefan Kjerkegaard (2017)
Uddrag fra kapitlet om "Det senmoderne" fra Litteraturens Genveje (2021)
Artikel fra videnskab.dk: "Klovn-trend breder sig på film og TV" (2010)
Supplerende materiale:
"Klovn -Jarlens død" tv2 (2006)
Den 11. time med Mikael Bertelsen: Christel Wiinblad
Fokuspunkter:
At afdække tendenser i nyere dansk litteratur ud fra Anne-Marie Mais fire felter: læseren, traditionen, andre kunstarter og medier, samt det biografiske og det faktiske, Jon Helt Haarders performativ biografisme, autofiktion, og nyeste forskning på området af Stefan Kjerkegaard, der bl.a. foreslår performativ privatisme
Omfang: 6 %
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
20
|
Repetition
Repetition af kernestof: litteratur, sprog og medier.
Her læses "Sig nærmer tiden" af St. St. Blicher (1838) og "Lønningsdag" af Martin Andersen Nexø (1900).
Flere af modulerne bruges til at repetere sproglige forløb og sproglige perspektiver i litterære forløb. Et modul bruges til repetition af medier.
Omfang: 4,5 %
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/58/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55160720049",
"T": "/lectio/58/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55160720049",
"H": "/lectio/58/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55160720049"
}