Holdet 2022 DA/m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Marie Kruses Skole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2022 DA/m (1m DA, 2m DA, 3m DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Middelalderen - folkeviser og folkeeventyr
Titel 2 Metoder i dansk
Titel 3 Oplysningstiden og romantikken
Titel 4 Den analyserende artikel og dokumentaren (værk)
Titel 5 Krig
Titel 6 Samataleanalyse og magt
Titel 7 To buy og not to buy: Reklamer og SOME
Titel 8 Katastrofen rammer: Klima og Cli-fi
Titel 9 Det moderne gennembrud
Titel 10 SRO
Titel 11 Hiphop og det groteske
Titel 12 Samtidens tendenser
Titel 13 Modernisme
Titel 14 Værklæsning: Helle Helle og minimalisme
Titel 15 Oprørske talere og debat
Titel 16 Far, mor og børn
Titel 17 Kalaallit Nunaat
Titel 18 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Middelalderen - folkeviser og folkeeventyr

Vi har fokus på middelalderens mundtlige litteratur, herunder folkeviser(ridderviser og trylleviser) og folkeeventyr. Vi undersøger personernes motiver/følelser for at handle, som de gør: er det vrede, jalousi, tristhed, skuffelse, kærlighed etc. Folkeviserne kendetegnes ved rimstruktur, formelsprog, syrebadsteknik og ekspansionsteknik: epanastrofen og iscolon. I teksterne er der ofte en konflikt mellem slægt og individ og tematikken omhandler ofte forlovelsessituationen og en udvikling fra barn til voksen. Temaet: Overgangen fra barn til voksen behandles yderligere i filmen: "Swan Lake" (2018) (værk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 Metoder i dansk

Eleverne skal have grundlæggende viden om og kunne reflektere over fagets identitet og konkrete eksempler på de metoder, som faget anvender i indenfor det litterære perspektiv. Refleksionen over fagets identitet
indeholder overvejelser over, hvorfor eleverne har faget dansk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 3 Oplysningstiden og romantikken

Eleverne skal have indsigt i oplysningstiden og romantikken. Vi beskæftiger os med oplysningstidens og romantikkens syn på verden og mennesket, herunder naturvidenskab, kunst og litteratur. Eleverne har tidligere læst uddrag fra og set Ludvig Holbergs teaterstykke, "Maskerade" (1724) (værk).
"Guldhornene" af Oehlenschläger og "Danmarks Trøst" af Grundvig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 4 Den analyserende artikel og dokumentaren (værk)

Eleverne arbejder med skriftlighed i form af den analyserende artikel i relation til dokumentaren, "Basejumper". De skal opnå
viden om og erfaring med at skrive en analyserende artikel med fokus på faglig begrebsbrug, citater, dokumentation og henvisning.

Der er blevet brugt "Eksamensgenrerne i dansk STX" af Nicolai Rekve Eriksen mf. (I-bog), som eleverne har adgang til via Systime.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 5 Krig

Eleverne skal have indsigt i litteraturen under 2. verdenskrig. Forløbet fungerer som optakt til DHO, hvor eleverne udover læsning af modstandslitteratur er på ekskursion til Frihedsmuseet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 6 Samataleanalyse og magt

Eleverne skal have indsigt i grundbegreber i forbindelse med samtaleanalyse. Vi har særligt fokus på at analysere sproget med fokus på magt. I den forbindelse skal eleverne på baggrund af en transskription af et filmklip kunne opstille og argumentere for et sprogligt magthierarki.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 7 To buy og not to buy: Reklamer og SOME

Reklameanalyse i forskellige medier (trykte og online), herunder især kommunikationsanalyse, Lasswells model, AIDA-modellen, Maslows behovspyramide, storytelling som kneb, reklametyper, kendskab til medietyper, Gallups kompasmodel og herunder indblik i målgruppeanalyse. Overgangen fra trykte reklamer og flow-tv reklamer til online og SOME platforme, herunder influencere med særligt fokus på autenticitet, relaterbarhed og manipulation. Og det allervigtigste: Effekten af reklamer og øvelse af kritisk sans og stillingstagen, herunder digital dannelse. Forløbet sluttes af med en remediering af en klassisk reklame/tekst til en TIKTOK-video, som eleverne selv producerer med tilhørende analyse.

Omfang: 7 moduler på 95 min.

Faglige mål:
– Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Kernestof
Sproglige perspektiver:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Mediemæssige perspektiver:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Anvendt materiale
Kernestof:
• Do It For Denmark! | Spies Rejser (Spies Rejser, 2014)
• TV 2 | Alt Det Vi Deler (TV2, 2017)
• Remediering tiktok.docx
• Matas Reklame 2018 - YouTube (Matas, 2018)
• Hverdagen på Kruse (mks.dk) (mks.dk)
• Selvvalgte trykte reklamer

Supplerende stof:
• Kap 5.5 og 5.6 i Håndbog til dansk (E-bog) af Ole Schultz Larsen
• Analysemodel til billeder.docx
• Oversigt til billeder.docx
• Medieanalyse af reklamefilm.docx
• "Influencer-marketing" (uddrag fra "Dig & digital dannelse i dansk" E-bog) af Jan A. Petersen og Johanne K. Larsen
-”Fuckr med dn hjerne: Den perfekte reklame” S2:E8 (DR3 2014)
-”IKEA’s 5 goals of running Europe’s largest micro influencer campaign” (youtube.com 2018)

Arbejdsformer:
Læreroplæg, individuelt arbejde, gruppearbejde, klassedialog og -diskussion, kreativt arbejde, CL-øvelser, elevfremlæggelser, projektarbejde og skriveøvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Katastrofen rammer: Klima og Cli-fi

En introduktion til klimalitteratur og cli-fi som en tendens i tiden i forbindelse med klimadagene, herunder tekstanalyse og fortolkning samt diskussion af, hvad litteratur og film kan bidrage med ift. de klimatiske udfordringer sammenholdt med journalistik. Et særligt fokus vil være på analyse og fortolkning af forskellige genrer, hvor den overordnede problemstilling er at undersøge, hvordan man bedst når sin modtager ift. det relativt tunge emne: klima.

I samarbejde med fysik arbejder vi kreativt og innovativt med at formidle betydningen af biodiversitet ud fra emnet lys og med små børn som målgruppe. Vi anvender faglig viden fra reklame- og retorikforløbene til at komme med et bud på, hvordan det kan gøres bedst under de opstillede rammer til klimadagene, hvor vi har en bås på Farum Bytorv, der i forbindelse med klimadagene sætter fokus på klimaet.

Omfang: 6 moduler på 95 min.

Faglige mål:
-udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof
Litterære perspektiver:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Sproglige perspektiver:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.

Mediemæssige perspektiver:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Anvendt materiale.
Kernestof:
• Introen til The Rain S1 (Netflix 2018)
• “Det er forvirrede tider, jeg skal fortælle om” og ”Lad os side, partipolitik endnu er en realitet” af Theis Ørntoft (2014)
• ”Nye tal: Hver fjerde unge kvinde overvejer ikke at få børn grundet klimaforandringer” af Laurids Sandborg (Information 21. apr. 2023)

Supplerende stof:
• ”Klimalitteratur” (litteratursiden.dk af Britta R. Langdahl 2023)
• ”Velkommen til klimakrisens tidsalder!” (litteratursiden.dk 2020)
• Analysemodel til meningsjournalistik

Arbejdsformer:
Læreroplæg, individuelt arbejde, gruppearbejde, klassedialog og -diskussion, kreativt arbejde, CL-øvelser, elevfremlæggelser og skriveøvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Det moderne gennembrud

Eleverne skal forstå og analysere litteraturen og samfundsforholdene under Det moderne gennembrud i Danmark. Fokus vil være på Brandes' slogan om at sætte problemer under debat og de tre K'er: kirke, køn og klasse med særligt fokus på køn, hvor målet er, at eleverne skal opnå kendskab til konflikten i sædelighedsfejden mellem det borgerlige samfunds seksualnormer og der moderne gennembruds krav og seksuel frihed og liberalisering af ægteskabet.

Derudover skal eleverne kunne genkende og udlede effekten af periodens tre dominerende skrivestile: impressionisme, realisme og naturalisme. Vi har primært arbejdet med novellen som genre og dramaet i form af "Et dukkehjem" (værk). Der har været særligt fokus på litterær analyse og fortolkning med øvelse i at inddrage litteraturhistorisk viden. Eleverne har også fået indblik i transaktionsanalyse.

Eleverne er introduceret for det folkelige gennembrud som en fortsættelse af det moderne gennembruds ideal om en realistisk og samfundskritisk litteratur.

Omfang: 16 moduler på 95 min.

Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
Det litterære perspektiv:
tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme –
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Anvendt materiale:
Kernestof:
-”Karens Jul” af Amalie Skram (1885)
-”Naadsensbrød” af Henrik Pontoppidan (1885)
-”Den sidste aften” af Herman Bang (1884)
-”Ud af mørket” af Victoria Benedictsson (1888)
- Et Dukkehjem af Henrik Ibsen (1879), værk
- ”Lønningsdag” af Martin A. Nexø (1900)

Supplerende stof:
-De moderne gennembrud (s. 7-25) af Jørn Jacobsen (2011)
-Handout om transaktionsanalyse (ca. 1,5 s.)
-Brug litteraturhistorien (e-bog): ”Mande- og kvinderoller til debat” (ca. 1 ns. om særdelighedsfejden
Malerier:
-Bertha Wegmann: "Portræt af Jeanna Bauck", 1881.
-Christoffer-Wilhelm Eckersberg: "Bella og Hanna. M.L. Nathansons ældste døtre", 1820.
-1800-tallet på vrangen: (1864-1880) (DR2, S1, E6 2007)
-Youtube: Om impressionisme: https://www.youtube.com/watch?v=G6Ulq2u4iIc&t=3s
-- ”Jens Vejmand” af Jeppe Aakjær (1905)

Arbejdsformer:
Læreroplæg, individuelt arbejde, par- og gruppearbejde. Klassedialog og -diskussion. Kreative skriveøvelser og fremlæggelser. Quiz.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Hiphop og det groteske

I dette forløb arbejder vi med hiphop med en indføring i centrale begreber og tematikker, som gør det muligt at forstå hiphoppen som genre. Vi skal arbejde systematisk med sproglige iagttagelser og blive klogere på, hvilke positioner rapperen indtager, og hvordan begreberne autenticitet og modkultur/oprør bruges som led i rapperens iscenesættelse. Som perspektiv arbejder vi også med det groteske og absurde som noget, der går igen i hiphoppen, hvor vi læser uddrag af American Psycho af Brett Easton Ellis og kigger lidt på malerkunsten med Michael Kvium, samtidig med at eleverne skal have indsigt i, at der på nogle måder trækkes på en langt ældre tradition.

Centrale begreber er: lån af ord (-lekterne) og ordvalg, idiomer og leg med sproget, rimtyper og-strukturer, de klassiske roller (hardcore, player og jam), modkultur, autenticitet, iscenesættelse og det groteske og absurde.

Omfang: 5 moduler på 95 min.

Faglige mål:
-udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Kernestof Litterære perspektiver:
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden

Sproglige perspektiver:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Anvendt materiale.
Kernestof:
• "Bedre” af Kidd (2017)
• ”Flertallet er dumme” af Nikoline (2018)
• ”Tabu kompaner” af Suspekt (1999)
• American Psycho af Bret Easton Ellis (1991), oversat af Jan Bredsdorff (ca. 4 ns)

Supplerende stof:
• Selvvalgte nyere hiphop-tekster i grupper
• S. 25-44 i Det’ sprog til et beat” af Jan A. Petersen (2010)
• Læreroplæg om rapperpositioner, autenticitet, selviscenesættelse og modkultur (oprør)
• En køkkenscene af Michael Kvium, 1986
• Handout om det groteske og absurdisme (ca. 1,5 ns)
- American Psycho (spillefilm 2000)

Arbejdsformer:
Læreroplæg, individuelt arbejde, gruppearbejde, klassedialog og -diskussion, CL-øvelser, elevfremlæggelser og skriveøvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Samtidens tendenser

Vi har her arbejdet med tendenser i tiden. Vi går særligt i dybden med autofiktion og køns- og identitetsproblematikker. Vi arbejder med mange forskellige genrer, hvorfor der har været et naturligt fokus på genre, herunder fakta og fiktion, men vi går især i dybden med romanen. Vi har læst "Hvis der skulle komme et menneske forbi" af Thomas Korsgaard. Et særligt fokusområde har været på genretræk ved autofiktion (dobbeltkontrakt, hybridgenrer, fakta-og fiktionskoder og sammenfald mellem forfatter og fortæller), og i den forbindelse har vi været til et webinar med Thomas Korsgaard. Derudover skal vi analysere og fortolke med særligt fokus på perspektiveringen, hvor vi også inddrager den litterære artikel (skriftlighed) og andre tekster, der tematiserer køns- og identitetsproblematikker. Vi genbesøger artiklen, talen og filmmediet som genre. Vi sluttede forløbet af med at se forestillingen "Dagene, dagene, dagene" på Revolver Teater, som tematiserer eksistentielle kriser, relationer i en verden af SOME og parforhold og herunder magtforhold mellem kønnene. Vi arbejdede efterfølgende med stykket ved at perspektivere det til samtidens tendenser og genren, nemlig drama.

Et gennemgående arbejdspunkt har været på anvendelse af fagtermer, når man analyserer med særligt litterært fokus på nykritisk analyse (motiver, konflikter, tid og miljø, fortællerforhold og personkarakteristik), biografisk og socialhistorisk metode.  

Omfang: 11 moduler på 95 min.

Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof Litterære perspektiver:
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Sproglige perspektiver:
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.

Anvendt materiale.
Kernestof:
• Hvis der skulle komme et menneske forbi af Thomas Korsgaard (2017). Værk
• ”Lillebror om debutantforfatter” af Sofie Sørensen (Politiken 9. feb. 2017)
• SKAM S3, A3 og 4 (dr.dk 2016) (norsk)
• Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (uddrag) af Glenn Bech (2022)
- "Gymnasieelev: ’Undskyld mig, hvad?!’, tænker jeg, da jeg læser dresscoden til kvinderne til Niels Brocks gallafest" af Ella Novotny (Politiken 10. apr. 2024)
-"Brænde I" og "Brænde II" af Thomas Korsgaard fra novellesamlingen Snydt ud af næsen (2024)

Supplerende stof:
• Kap. 3.1 i Håndbog til dansk (E-bog) af Ole Schultz Larsen
• Handout med oversigt over fakta- og fiktionskoder
• ”Lige om lidt rammer katastrofen. Lige om lidt eksploderer min far” af Simon L. Roliggaard (Politiken 28. jan. 2017)
- "Gymnasieelev på Niels Brock: »Jeg får næsten selv lyst til at møde op i lårkort kjole«" af Isaac G. Lupnov (12. apr. 2024)
- Forestillingen "Dagene, dagene, dagene" (Revolver Teater 2024)

Arbejdsformer:
Læreroplæg, individuelt arbejde, gruppearbejde, klassedialog og -diskussion, kreativt arbejde, CL-øvelser, elevfremlæggelser samt skriveøvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Modernisme

Modernisme

Forløbets indhold og fokus:
I dette forløb arbejder vi med 1900-tallets litteratur med særligt fokus på modernisme og herunder især ekspressionisme og eksistentialisme (modernitetserfaring, valg, angst og ansvar).
Eleverne skal have indgående kendskab til modernisme som ånds- og stilretning. De skal kunne påvise og forholde sig til, hvordan modernistiske tekster eksperimenterede (og stadig eksperimenterer) med form, sprog og subjektivitet, og hvordan de kan fremstå absurde. De skal kunne holde denne viden op imod realistiske tekster, som de har arbejdet med tidligere.

Omfang: 15 moduler på 95 min.

Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

Kernestof:
Litterære perspektiver:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Martin A. Hansen og Peter Seeberg

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Sproglige perspektiver:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Anvendt materiale:
Kernestof:
• Paa Memphis Station.docx af Johannes V. Jensen (1904)
• ”Bordelpige dræber ufødt af Rudolf Broby-Johansen (1922)
• ”Roden” af Martin A. Hansen (1953)
• ”Patienten” af Peter Seeberg (1962)
• ”Det blomstrende Slagsmaal” af Tom Kristensen (1920)
• ”Ringen” af Karen Blixen (1958)

Supplerende stof:
Litteraturhistorien – på langs og tværs (I-bog) af Barbara Kjær-Hansen m.fl.
• Kap. 7: intro, ”Det moderne samfund”, ”1900-tallets stilretninger”, ”Tidlig modernisme” (ned til ”Futurismens fejring af teknikken”) og ”Efterkrigsmodernisme”.
• Handout om ekspressionisme og ekspressionismens skrivestil
• Videnskabens grænseland: Læge vil sætte nyt hoved på menneskekrop – TV 2
• Læringsvideo om modernitet og modernisme (de re krænkelser)
• Selvvalgte malerier, der illustrerer de mange modernistiske retninger: ekspressionisme, futurisme, surrealisme, kubisme og dadaisme.
• Syndefaldsmyten, 1. Mosebog, kap. 3
• Læringsvideo om Sisyfosmyten

Omfang: 8 moduler på 95 min.

Arbejdsformer:
Læreroplæg, individuelt arbejde, gruppearbejde, klassedialog og -diskussion, kreativt arbejde, CL-øvelser, elevfremlæggelser og skriveøvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Værklæsning: Helle Helle og minimalisme

I dette forløb arbejder vi med minimalisme som skrivestil og opnår forståelse for novellen som genre med særligt fokus på Helle Helles forfatterskab. Gennem læsning og analyse af Rester undersøger vi, hvordan Helle anvender minimalistiske virkemidler til at skildre det usagte og hverdagsagtige. Denne viden skal omsættes i en kreativ opgave, hvor de producerer en læringsvideo målrettet udskolingselever. Videoen skal formidle centrale kendetegn ved minimalisme, introducere Helle og give en letforståelig analyse af én af novellerne fra værket.

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

Kernestof:
Litterære perspektiver
– læsning af en afgrænset periode før 2000

– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Sproglige perspektiver
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.

Mediemæssige perspektiver
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Anvendt materiale:
Kernestof:
• Rester af Helle Helle (1996) (værk)

Supplerende stof:
• Handout om Minimalisme
• Læringsvideo om Helle Helle om minimalisme

Arbejdsformer
Individuelt arbejde, gruppearbejde, klassedialog, kreativ video produktion og kreative skriveøvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Oprørske talere og debat

I dette forløb har vi arbejdet med retorik og argumentation. Vi har repeteret de tre talegenrer, Ciceros pentagram, Toulmins argumentationsmodel, argumenttyper, appelformer og retoriske virkemidler. Der har været løbende fokus på skriftlighed og sproglig præcision, bl.a. ved inddragelse af den debatterende artikel.

Omfang: 9 moduler på 95 min.

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
Sproglige perspektiver
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.

Anvendt materiale:
Kernestof:
• Tessas nytårstale (Deadline, DR2 2021)
• Sjúrdur Skaales tale ved folketingets åbningsdebat ”Israel er Mellemøstens lys” (3. okt. 2024)

Supplerende Stof:
• Kampen om sproget, 4. afsnit ”Magtens sprog” (DR2-dokumentarserie 2011)
• Argumentationskompendium
• S. 44-46 om stemmeføring og kropssprog fra Ud med sproget af Helle Borup
• Borgerforslaget ”afskaf dansk på A niveau på gymnasiet” (2023)
• Diverse beskeder og FB-opdateringer

Arbejdsformer:
Læreroplæg, individuelt arbejde, gruppearbejde, klassedialog og -diskussion, kreativt arbejde, CL-øvelser, elevfremlæggelser og skriveøvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Far, mor og børn

Forløbets indhold og fokus:
I dette tematiske forløb undersøger vi, hvordan familien som institution og rollerne i familien bliver fremstillet og tematiseret i forskellige genrer og tidsperioder. Gennem analyse af mange forskellige tekster arbejder eleverne med, hvordan familiens rolle og dynamikker afspejler samfundsmæssige normer og forandringer. Forløbet inddrager genrebevidsthed, kontekstlæsning og perspektivering på tværs af tid og udtryk. Vi repeterer løbende anvendelsen af danskfaglige metoder og begreber og træner analyse og fortolkning. Forløbet lægger op til refleksion over egne og andres forestillinger om familien – før, nu og måske også fremtiden.

Omfang: 15 moduler på 95 min.

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof:
Litterære perspektiver
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år

– litteraturanalyse og -fortolkning
-anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Sproglige perspektiver
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Mediemæssige perspektiver
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

Anvendt materiale:
Kernestof:
• Mit barn af Cecilie Lind, 2019 (værk)
• ”Far, far og børn”, S:1E1 ”Designerbaby” (DR1 2025)

Supplerende stof:
• Intro til ”Far, mor og børn” s. 393-394 i Krydsfelt af Berit R. Langdahl m.fl.
• ”Et Grundskud” af Henrik Pontoppidan (1885)
• ”Debat: Forældre er alt for eftergivende” af Mette Højbjerg (Politiken 2014)
• Tre familieportrætter: Bjørn Frøysaak og hans familie fra Norge (maleri, 1699), Det Hirschsprungske familiebillede af P.S. Krøyer (maleri, 1881) og familiefoto fra 2016 af Bo Brinch.
• Sagabegyndelser fra Gunløg Ormstunges saga (l. 1-5) og Egil Skallagrímssons saga (l.1-17) (heimskringla.no) og en passage fra Michael Hirsts tv-serie Vikings (2013) (S1, E1 – tidskode 4:00-11:00) (Netflix).
• Uddrag af Kaspar Astrup Schröders dokumentarfilm Lej en familie A/S (2012) (de første 15 min.) og Andrea Stiefs kortfilm Mor (2016).
• Max Kestners jeg-dokumentar Rejsen på ophavet (2004) (29 min.).

Arbejdsformer:
Klasseundervisning, gruppearbejde, CL-øvelser.




Indhold
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Kalaallit Nunaat

Forløbets indhold og fokus:
I dette forløb arbejder vi Grønland under titlen "Kalaallit Nunaat" med særligt fokus på aktuelle perspektiver. Udgangspunktet har været den diplomatiske konflikt mellem USA og Danmark i forbindelse med Trumps udmelding om at købe Grønland. Vi arbejder med et bredt udvalg af tekster for at træne forskellige analytiske metoder. Et særligt fokus har været rettet mod grønlandsk identitet, ungdom og de spændinger, der knytter sig til Grønlands postkoloniale position. Et særligt fokuspunkt har været kendskab til postkolonial teori og læsningsmetode samt kritisk sans og refleksioner over magt, sprog og selvrepræsentation, herunder fremmedgørelse.

Omfang: 8 moduler på 95 min.

Faglige mål:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof
Litterære perspektiver
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år

– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Sproglige perspektiver
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Mediemæssige perspektiver
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Anvendt materiale:
Kernestof:
• Kalak (uddrag, 2,5 ns) af Kim Leine (2007)
• Lars L. Rasmussens tale til Trump på X d. 28.03.25
• Afsnittet ”Inuk” (s. 51-73) fra Homo Sapienne af Iviaq Korneliussen (2014)

Supplerende stof:
• Kampen om Grønland (DR2 dokumentar 2020)
• Josef Tarraks instagram-opdatering ”I am a Kalak” (05.05.25)
• Kampagne-video: ”America stands with Greenland” (Trump på X 29.05.25)
• Om postkolonial læsning (fra Krydsfelt i-bog)

Arbejdsformer:
Klasseundervisning, individuelt og gruppearbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Repetition

Repetition og forberedelse til eksamen.

Kernestof:
- "Præludium" af Steen S. Blicher fra Trækfuglene (1838)
- "Jern" af Klaus Rifbjerg fra Konfrontation (1960)
- "Dauda" af Sivas fra D.A.U.D.A (2013)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer