Holdet 2022 HI/i - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Marie Kruses Skole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022 HI/i (1i HI, 2i HI, 3i HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks begyndelse
Titel 2 Middelalder
Titel 3 Demokratiet kommer til Danmark
Titel 4 Verdenskrige
Titel 5 Antikkens Rom
Titel 6 Det naturvidenskabelige gennembrud i renæssancen
Titel 7 Afslutningen på den kolde krig
Titel 8 Slaveri og borgerkrig i USA
Titel 9 Den Franske revolution
Titel 10 Kina
Titel 11 Kronlogiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks begyndelse

Kort forløb der introducerer til faget, og ved hjælp af kilder og fremstillinger omkring Danmarks tidligste historie og vikingetiden, viser eleverne de helt grundlæggende arbejdsmetoder i faget.

Kilder:
- Lurblæserplakat fra folkeafstemningen i 1920, i Vores Danmarkshistorie s. 24
- Lurblæserplakat fra DFU 2020, i vores Danmarkshistorie s. 24
- Hedningernes hærgen på Lindisfarne, uddrag af Den Angelskasiske Krønike, i Vores Danmarkshistorie s. 28
- Ibn Fadlan om Vikingerne, uddrag om renlighed, i Vores Danmarkshistorie s. 29.
- Vikings sæson 1 episode 2, uddrag, angrebet på Lindisfarne
- Poppos Jernbyrd, Vores Danmarkshistorie s. 46
- Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen, Vores Danmarkshistorie s. 46.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Middelalder

Et længere forløb om middelalderen, som efter en introduktion af europæisk middelalder, har fokus på middelalderen i Danmark. I undervisning vil være et politisk fokus på samfundsopbygningen og kirkens rolle heri og et mentalitetshistorisk fokus på de tanker og forestillinger der udviklede sig i løbet af middelalderen, samt et fokus på hvordan produktionsformerne udvikler sig i perioden.

Kilder:
- Dommens dag, billede af Stefan Löckner, 1435, i Vores Verdenshiostorie bd1 s. 131.
- Benedikts klosterregel, I Vores Verdenshistorie s. 133.
- Walter af Henley om at drive landbrug.  I Vores Verdenshistorie s. 134.
- Købmænd og handel, fransk tegning fra 1400-tallet,  I Vores Verdenshistorie s. 136.
- Ærbarhed og at pleje sin mand,  I Vores Verdenshistorie s. 138.
- Saxo Grammaticus: Erobringen af Arkona, Uddrag fra Gesta Danorum i Vores Danmarkshistorie s. 58
- Margrete den første, film af Charlotte Sieling 2022, MitCFU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Demokratiet kommer til Danmark

Et kortere forløb der lægger op til Elevernes DHO. I forløbet ser vi på enevældens sidste år og på det forløb der fører frem til demokratiets indførsel. Der er et stort fokus på styreformer og sammenhængen mellem samfundsudvikling og politisk udvikling, men der vil også være et kig på nationalromantikken, som eleverne skal bruge i DHO.

Kilder der har været anvendt i undervisningen:
- En rejse fra Odense til København i 1848, dagbog 1848, i Olaf Søndberg: Den danske revolution 1830-1860, s. 76-77.
- Orla Lehmanns tale til bønderne på Falster den 30. januar 1841, i Olaf Søndberg: Den danske revolution 1830-1860, s. 91-92.
- Orla Lehmann: 'Danmark til Ejderen', 28.maj 1842, Fra: Danmarkshistorien.dk
N.L. Høyen om national kunst, i Olaf Søndberg: Den danske revolution 1830-1860, s. 93.
Orla Lehmanns tale ved Casinomødet den 20. marts 1848, i Olaf Søndberg: Den danske revolution 1830-1860, s. 101-103
- Brev om martsdagene i 1848, Johan Lundbye, i Olaf Søndberg: Den danske revolution 1830-1860, s. 104-106.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ny opgave 27-04-2023
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Verdenskrige

Et langt forløb centreret omkring 1. og 2. verdenskrig, med særligt fokus på optakten til dem, konsekvenserne af dem og sammenhængen mellem de to krige. I forløbet vil der bl.a. blive arbejde med industrialiseringen, imperialismen, imperiernes sammenbrud, krisen i mellemkrigstiden, Nazisme og jødeforfølgelser, holocaust, samt konsekvenserne af 2. verdenskrig. Undervejs er der perspektiveret til den samtidige situation i Danmark. Der vil således ikke blive arbejdet særlig meget med selve forløbet af krigene, men mere med årsagerne til krigene og hvilke konsekvenser de havde i såvel deres samtid som for eftertiden.

Kilder der har været anvendt i undervisningen:
-Dansestedet Moulin Rouge i Paris, 1890, maleri af Henri de Tolouse-Lautrec, i Peter Frederiksen: Vores Verdens Historie, Columbus, 2020, s. 16.
- Damskibet Titanic, maleri,  i Peter Frederiksen: Vores Verdens Historie, Columbus, 2020, s. 18.
- Tabeller over kul- og råjernproduktion 1880-1913,  i Peter Frederiksen: Vores Verdens Historie, Columbus, 2020, s. 19.
- Samlebåndsproduktion på Henry Fords bilfabrikker, fotografi,  i Peter Frederiksen: Vores Verdens Historie, Columbus, 2020, s. 20.
- Reklame for vaskepulver (kinesere sparkes ud),  i Peter Frederiksen: Vores Verdens Historie, Columbus, 2020, s. 21.
- Foto af samuraier, 1890,  i Peter Frederiksen: Vores Verdens Historie, Columbus, 2020, s. 22.
- Banegården i Tokyo, plakat, 1872,  i Peter Frederiksen: Vores Verdens Historie, Columbus, 2020, s. 23.
- Empires before WW1, Khan Academy, https://www.khanacademy.org/humanities/world-history/euro-hist/world-war-i-tutorial/v/empires-before-world-war-i
- 40 maps that explain World War I, https://www.vox.com/a/world-war-i-maps.
- Første verdens krig - Oversimplified (Del 1), Youtubevideo, https://www.youtube.com/watch?v=dHSQAEam2yc
- Første Verdenskrig 1914-1918, youtube-tutorial af
Zeki Laurent Sadic, https://www.youtube.com/watch?v=t6OGzNYbQz4.
- Intet nyt fra Vestfronten, film af Edward Berger, Netflix 2022
- Beretning fra Christian Hansen fra Cambrai-slaget i 1916 (s. 384), Beretning fra Johann Clausen fra 1917 (385), Beretning fra Thorvald Dau fra 1918 (s.434) og Beretning fra Mathias Møller fra 1918 (s. 435), alle i Claus Bundgaard Christensen: Danskerne på Vestfronten 1914-1918. Gyldendal 2009.
- Artikel 231 i Versaillestraktaten om skyldsspørgsmålet.
Tabel over nationalformue 1912 og 1920, i Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2008, s. 82.
- Den britiske historieker R. A. C. Parker 1967, i Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2008, s. 87.
- Mussolini 1935, i Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2008, s. 87.
- Mussolini 1932 i det italienske nationalleksikon, i Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2008, s. 87.
-Mandatfordelingen i den tyske Rigsdag 1919-1933,  i Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2008, s. 91
Den tyske stats indtægter og udgifter, millioner guldmark,  i Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2008, s. 92.
Arbejdsløshed og industriproduktion 1928-1933,  i Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2008, s. 93.
_ Hitler om racer i Mein Kampf, 1925,  i Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2008, s.101.
- Den engelske historiker A. J. P. Taylor, 1945, i Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2008, s. 103.
- Den engelske historiker Alan Bullock, 1991, i Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2008, s. 104
- Den jødiske amerikanske historiker Daniel Goldhagen, 1996, i Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2008, s. 107.
- Den tyske professor Ullrich Herbert: Det rigtige spørgsmål, 1996, i Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2008, s. 109
- A.J. P. Taylor, 1961, i Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2008, s. 129.
- H. Trevor Roper, 1961, i Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2008, s. 130.
- Den tyske historiker Alfred Schickel, 1998, i Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2008, s. 131.
- Statsminister Thorvald Stauning i en radiotale 1. januar 1940, i Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2008, s. 132.
- Den Danske regering lagde i 1930'erne vægt på ikke at udfordre Tyskland, Tegning af Herluf Bidstrup.
- Winston Churchill, 1954, i Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2008, s. 142.
Winston Churchill til Luftmarskal Arthur Harris, 28. marts 1945,i Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2008, s. 142.
- Luftmarskal Arthur Harris, 1947, i Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2008, s. 143.
- Næstkommanderende Robert Saundby, efter krigen, i Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2008, s. 143.
Billede af Dresden, i Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2008, s. 143.
44 #Germany 1945 ▶ Bombing of Dresden (13.-15.02.45) by RAF Royal Air Force/ U.S.Army Air Force, German History Archive, https://www.youtube.com/watch?v=wr0h0NIo4lM
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Antikkens Rom

Et længere forløb om Romerrigets historie, med fokus på den politiske og økonomiske udvikling. I starten af forløbet er der også arbejdet med sammenhængen mellem udviklingen andre steder omkring Middelhavet i antikken og Romerrigets opståen, og der har også været arbejdet med det antikke Roms betydning for nutiden og nutidens syn på det antikke Rom. Undervejs er der arbejdet med analyser af såvel skriftlige kilder, billeder, dokumentarfilm og underholdningsfilm/serier.


Kilder der har været anvendt i undervisningen:
- Joachim B. Olsen om Danmark og Romerriget, udtalelse i Jyllandsposten 1.12.2011, fra Vores Verdens HIstorie bd. 1.
- Hannibal krydser Alperne, stik fra 1866, fra på sporet af Romerriget s. 22.
- Quintus Tullius Ciceros brev til broderen Marcus, fra På sporet af Romerriget s 34-37
- Bonaseras besøg hos Godfather, klip fra The Godfather, Francis Ford Coppola, 1972
- Julius Cæsar: Borgerkrigen, uddrag, fra På sporet af Romerriget s. 45
- Sveton: Drabet på Cæsar, uddrag, fra På sporet af Romerriget s. 46-47
- Sveton Vurdering af Cæsar, uddrag, fra På sporet af Romerriget s.45-46
- Kalends of February, Rome sæson 1 episode 12, HBO 2007
- Passover, Rome sæson 2 episode 1, HBO 2007
- Primaporta-statuen, billede i På Sporet af Romerriget s. 54
- Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang, uddrag, i På sporet af Romerriget s. 75-76.
- Marcus Cicero: Om den ideelle statsforvaltning
- Augustus: Mine bedrifter (Res Gestæ), uddrag, fra På Sporet af Romerriget s. 55-56
- Michael Rostovzev: Roms Historie, uddrag, fra Augustus - Den første europæer s. 53-54
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Det naturvidenskabelige gennembrud i renæssancen

Et kort  tværfagligt forløb med fysik, hvor fokus er på det mentalitetshistoriske skifte der sker mellem middelalderen og renæssancen. I undervisningen har der været fokus på mentaliteten i middelalderen, baggrunden for at der opstod nye måder at tænke på i senmiddelalderen og i renæssancen, samt hvilke konsekvenser det havde, særligt i kunsten og i naturvidenskaben, men også kirkeligt i form af reformationen og modreformationen. Undervejs er der trukket paralleller til Danmark, særligt omkring reformationen. Forløbet afsluttedes med et projekt, hvor eleverne lavede en poster og en fremlæggelse af denne omkring en af de følgende naturvidenskabsmænd: Tycho Brahe, Johannes Kepler og Galileo Galilei. I deres produkt skulle eleverne inddrage metoder fra begge fag og inddrage selvvalgte kilder i historiedelen.


Kilder der blev brugt i undervisningen:
- Den sidste Nadver, Bogmaleri fra middelalderen, 1287, I Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime, 2016. s. 127.
- Den sidste Nadver, renæssancemaleri, Dirck Bouts, 1467, I Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime, 2016. s. 127.
- Middelalderligt kosmos, Nürembergkrøniken 1493, i Flemming Kilsgaard Madsen og Henrik Skovgaard Nielsen: Opdagelserne - Kulturmøder eller kultursammenstød, Gyldendal 1999, s. 24.
- Verdenskort, Ebsdorf 1250, i Flemming Kilsgaard Madsen og Henrik Skovgaard Nielsen: Opdagelserne - Kulturmøder eller kultursammenstød, Gyldendal 1999, s. 25.
- Verdenskort, Hartman Schedel 1493, i Flemming Kilsgaard Madsen og Henrik Skovgaard Nielsen: Opdagelserne - Kulturmøder eller kultursammenstød, Gyldendal 1999, s. 26.
- Verdenskort, Diego Ribiero, 1529, i Flemming Kilsgaard Madsen og Henrik Skovgaard Nielsen: Opdagelserne - Kulturmøder eller kultursammenstød, Gyldendal 1999, s. 27.
- Kopernikus model, 1543, i Flemming Kilsgaard Madsen og Henrik Skovgaard Nielsen: Opdagelserne - Kulturmøder eller kultursammenstød, Gyldendal 1999, s. 30.
- Giovanni Pico della Mirandola: ”Om menneskets værdighed”, 1486, fra Fokus 1 web.
Kort?
- Den bevægede jord, dokumentar, DR2, 2009, MitCFU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Afslutningen på den kolde krig

Et langt forløb om den kolde krig, betydningen af den, og hvilken betydning dens afslutning har haft for de poliigs afslutning og årsagerne til den kolde krigs begyndelse, dvæler lidt ved Vietnamkrigen som et eksempel på en konflikt under den kolde krig, inden det til slut behandler afslutningen på den kolde krig og de konsekvenser det har i nutidens Europa og for Danmark. Undervejs i forløbet eksperimenteres der med AI som redskab i historie, og der er fokus på forskellige materialetyper som kort, dokumentar og avisartikler.

Kilder der har været anvendt i undervisningen:
- Uddrag af Winston Churchills jerntæppetale: https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=244&L=0
- Kort over koreakrigen: https://www.britannica.com/event/Korean-War
- Youtubevideo om Cubakrisen fra bladet Historie: https://www.youtube.com/watch?v=Irlo-NN7E2g
- 500 years of European colonialism, in one animated map, https://www.vox.com/2014/5/8/5691954/colonialism-collapse-gif-imperialism
- William Bundy, amerikansk viceudenrigsminister 30. maj 1967, i Carl Johan Bryld: Verden efter 1914, Systime 2008, s. 209.
- Den tidligere amerikanske forsvarsminister, Robert S. MacNamara, ser tilbage på krigen, 1995, i Carl Johan Bryld: Verden efter 1914, Systime 2008, s. 209.
- Statistik over de to supermagters strategiske våben, Statistik over atomprøvespringninger og statistik over nedskæringer i strategiske våben frem til 2012, i Palle Roslyng-Jensen: Fra kold krig til ny verdensorden, Gyldendal, s. 62.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Slaveri og borgerkrig i USA

Et lidt længere forløb om Slaveriet i USA, Borgerkrigen og betydningen af dette i nutidens USA. Undervejs er der blevet arbejdet med den amerikanske selvforståelse, Den amerikanske stats opståen, Baggrunden for slaveriet i USA og forskellen på slavestater og ikke-slavestater, årsagerne til borgerkrigen og de umiddelbare konsekvenser af den, den efterfølgende diskriminering af sorte borgere i USA og borgerettighedsbevægelsen, samt situationen i dag med f.eks. Black lives matters.

Kilder der er brugt i undervisningen:
- Uddrage af den amerikanske uafhængighedserklæring 1776, i Karl-Johann Hemmersam og Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, Gyldendal 2000, s. 6.
- Uddrag af den amerikanske forfatning 1789, i Karl-Johann Hemmersam og Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, Gyldendal 2000, s. 8.
- Kort over slaveriets udbredelse, 1820, i Karl-Johann Hemmersam og Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, Gyldendal 2000, s. 13.
- Kort over USA's udvidelse 1783-1853, i Karl-Johann Hemmersam og Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, Gyldendal 2000, s. 14.
- Slavery - Crash Course US History #13, John Green, Youtube-video 2014, https://www.youtube.com/watch?v=Ajn9g5Gsv98
- Tabeller over bomuldsproduktionen i USA 1790-1860,  i Karl-Johann Hemmersam og Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, Gyldendal 2000, s. 21.
- Tabel med resultatet af præsidentvalget i 1860,  i Karl-Johann Hemmersam og Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, Gyldendal 2000, s. 51.
- South Carolinas erlæring om udtrædelse af unionen, 1860,  i Karl-Johann Hemmersam og Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, Gyldendal 2000, s. 55-56.
- Harriet Beecher Stowe: Onkel Toms hytte, 1852, uddrag, i Karl-Johann Hemmersam og Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, Gyldendal 2000, s. 36-39.
- Arthur M. Schlesinger jr.: Årsagerne til den amerikanske borgerkrig, 1949,  i Karl-Johann Hemmersam og Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, Gyldendal 2000, s. 61-63.
- 12 years a slave, film af Steve McQeen, 2013. MitCFU.
- Sydstatskongresmændenes deklaretion om integration, New York Times 12. marts 1956, i Henriksen og Porsild, Det amerikanske samfund 1950-1980 - kilder i udvalg, systime 1984.
- Lyndon B. Johnsosns tale i forbindelse med underskrivelsen af borgeretsloven 2. juni 1964, fra Domkumenter fra USA's historie, De forenede Staters informationstjeneste, 1976.
-  I historiefortolkningen er der stadig borgerkrig, Information 20. december 2010.
- Vandaliseret monument over sydstatstropperne i Denton Texas, https://dallasnews.imgix.net/DRC_ConfederateMonument_2.jpg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den Franske revolution

Et forløb om Den Franske revolution, hvor eleverne gerne skal opnå forståelse for baggrunden for den Franske revolution, hvilke konsekvenser den havde i sin samtid, og hvilke konsekvenser den har haft for eftertiden, med særligt fokus på konsekvenserne for Danmark. Forløbet tager udgangspunkt i oplysningstiden og enevælden i Danmark og i Frankrig, herunder de ny politiske og filosofiske tanker der var med til at sætte skubbe i de politiske forandringer og en sammenligning af situationen i de to lande. Ud over baggrunde for revolutionen, har der også været arbejdet med forløbet af revolutionen, med særligt fokus på den politiske udvikling, og ikke mindst på Napoleontiden og den betydning den fik for Europa og særligt Danmark.

Kilder der har været anvendt i undervisningen:
- Enevælde og Oplysningstid, Historien om Danmark, TV-serie, DR 2017, https://www.dr.dk/skole/historie/udskoling/tv-serien-enevaelde-og-oplysningstid
- John Locke: Two Treaties of Government, 1690, uddrag, I Carl-Johan Bryld, Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2016, s. 194.
- Jacques- Bénigne Bossuet: "Polittique tirée des propres paroles de L'Ecriture sainte, 1679, I Carl-Johan Bryld, Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2016, s. 184.
- Frederik den Store af Preussen i 1738, citat, I Carl-Johan Bryld, Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2016, s. 200.
- Frederik den Store af Preussen i 1752, citat, I Carl-Johan Bryld, Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2016, s. 200.
- The French Revolution History Channel HD, dokumentar, 2014, https://www.youtube.com/watch?v=5pXxoyk5wOo
- Napoleon i samtale med sin sekretær, 1805, I Carl-Johan Bryld, Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2016, s. 226.
- Napoleon til sin bror Jerome, der blev gjort til konge af den nyskabte tyske stat Westfalen, 15. november 1807, I Carl-Johan Bryld, Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2016, s. 226.
- Jerome til Napoleon, 5. december 1811, I Carl-Johan Bryld, Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2016, s. 227.
- Edmund Burke, Fra "Tanker om den franske revolution", 1790, I Carl-Johan Bryld, Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2016, s. 229.
- Johann Gotlieb Fichte "Til den Tyske Nation", 1806, I Carl-Johan Bryld, Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2016, s. 235.
- Det franske stændersamfund, karikatur fra 1789, I Carl-Johan Bryld, Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime 2016, s. 212.
- Bønskrivelse fra 3. standen i Toulon, 1789, i Niels Høffding: Den franske revolution bd 1, København 1981.
- Den franske menneskerettighedserklæring, 1789, uddrag, Verden før 1914, Systime web.
- Stormen på kongeslottet den 10. august 1792, Verden før 1914, Systime web.
- Ludvig den 16. henrettes i Paris den 21. januar 1793, I Carl-Johan Bryld, Verden før 1914  i dansk perspektiv, Systime 2016, s. 221.
- Robespierre, Terror som folkets drivkraft, 5. februar 1794, i F. Olsen m.fl.: Ca ira!, Revolutionens gang,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kina

Et større forløb om Kinas historie, med det formål at få eleverne til at få en bedre forståelse af Kina i dag. Forløbet starter med at se på forholdet mellem Kina og Danmark i dag, særligt de forskellige områder, hvor der kan opstå konflikter. Herefter er der et blik på Kinas tidlige historie, med særligt fokus på dynastierne, det administrative system, konfucianisme og ikke mindst samspillet med udlandet, særligt i forbindelse med imperialismen - herunder opiumskrigene. Forløbet afsluttes med det kommunistiske Kina, herunder Det store spring fremad, kulturrevolutionen og Dengs reformer.

Kilder som er anvendt i forbindelse med undervisningen:
- Her ligger problemet: Grønlands sjældne jordarter kan kun forarbejdes af Kina, Politiken 13. januar 2025
- Kina overvejer at give danske griseavlere på trynen, Politiken 12. juli 2024
- Socialdemokratiet har sendt kirkeordfører til Taiwan: »Jeg er jo ikke en af de storekanoner«, Politiken 14. november 2024
- Kina svarer igen efter spionage-anklager: Budskabet til Danmark er klart, og det er afvejet på en guldvægt. dr.dk 20. december 2024
-Billede af "terrakottahæren" i Xian, Peter Frederiksen: Vores verdens historie bd1, Columbus 2019, s. 157.
- Kort over Silkevejen, Peter Frederiksen: Vores verdens historie bd1, Columbus 2019, s. 158.
- Billede af Templet for bøn om God Høst i Beijing, Peter Frederiksen: Vores verdens historie bd1, Columbus 2019, s. 161.
- Billede af familie fra MIngdynastiet, Peter Frederiksen: Vores verdens historie bd1, Columbus 2019, s. 167.
-Yan-familiens husregler, Peter Frederiksen: Vores verdens historie bd1, Columbus 2019, s. 168.
- Maleri af Khulai Khan fra Marco Polos bog, Peter Frederiksen: Vores verdens historie bd1, Columbus 2019, s. 172.
- Marco Polos beretning, uddrag, Peter Frederiksen: Vores verdens historie bd1, Columbus 2019, s. 175.
- Nutidigt fotografi af Den Store Mur ved Badaling, Peter Frederiksen: Vores verdens historie bd1, Columbus 2019, s. 180.
- Lin Zexus brev til dronning Victoria fra 1839, Peter Frederiksen: Vores verdens historie bd2, Columbus 2019, s. 219.
- Puyi's beginnings, scene fra Den sidste kejser, Bernardo Bertolucci, 1987, https://www.youtube.com/watch?v=hm9OHshFDco.
- Mao Zedong om Den Lange March (1937), Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: Kina efter 1840, Systime 201, s. 156.
Yang Chenwus beretning om Den Lange March (1935), Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: Kina efter 1840, Systime 201, s. 156-158.
- Jung Chang og Jon Halliday: Mao, uddrag om Den Lange March, 2006, Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: Kina efter 1840, Systime 201, s. 158-159.
- Spurvejagt, Artikel fra Folkets Dagblad april 1958:  https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-27/
- Xiangfeng Wang: Den farefulde klippetop (1999), uddrag om Det store Spring Fremad: https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-28/
-  Jasper Beckers: Hungry Ghosts (1997), uddrag om Det store Spring Fremad: https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-29/.
- Nial Ferguson: Maostalgi, Kina mellem triumf og kaos 2, dokumentar 2012, MitCFU.
- Elevernes selvvalgte kilder om Dengs reformer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer