Holdet 3e SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Marie Kruses Skole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2023 SA/e (1e SA, 2e SA, 3e SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitet og socialisering
Titel 2 Demokrati, politik og medier
Titel 3 Pligt til at arbejde
Titel 4 Klimapolitik
Titel 5 USA
Titel 6 Aktuelle konflikter i global politik
Titel 7 Tyrkiet
Titel 8 Velfærdsstatens udfordringer
Titel 9 EU's udfordringer
Titel 10 Dansk udenrigspolitik
Titel 11 Ensomhed og sundhed
Titel 12 Kriminalitet, retssystem og retfærdighed
Titel 13 Opsamling og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitet og socialisering

INDHOLD

KERNESTOF
Brøndum, Peter, og Thor Banke Hansen. Luk samfundet op! iBogsudg. København: Columbus, 2023.
2.1: Hvad er socialisering?
Dobbeltsocialisering
Familietyper og multisocialisering
2.2: Normer, sociale roller og social kontrol
2.4: Sociale grupper (eksklusive tekstboks 2.1)
2.3 Hvem er jeg egentlig – et spørgsmål om identitet
2.6 Face, setting, frontstage og backstage - identitetsdannelsen er rykket ud på nettet!
Erving Goffman
2.5 Kulturelle forskelle og identitet
National identitet
"Os" og "dem" - Thomas Hylland Eriksen
Kapitel 3: Samfund og individ
3.1 Det traditionelle samfund
3.2 Det moderne samfund
Figur 3.7: Socialkarakteren i det senmoderne samfund (kamæleonens kendetegn)
3.3 Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund
Adskillelse af tid og rum
Udlejring af sociale relationer
Den øgede refleksivitet (eksklusive tekstboks 3.2, tekstboks 3.4 og videomateriale)

Boserup, Skov Oliver, Tobias Matthiesen, og Bjørnstrup Victor. Samf på B: din grundbog om sociologi, politik og økonomi. iBog udg. Kbh: Columbus, 2022.
Hartmut Rosa – fremmedgørelse i accelerationssamfundet
2.4 Køn – et begreb under forandring!
Judith Butler: Køn er noget, vi gør


Storr-Hansen, Anna, Kia Ditlevsen, og Tine Studstrup. Køn og ligestilling. Columbus, 2023.
1.3: Køn og uddannelsesinstitutioner

Larsen, Kasper, og Christoffer Boserup Skov. Basal videnskabsteori. 1. udgave. Kbh: Gyldendal, 2019.
Kapitel 8: Samfundsvidenskabelig metode

SUPPLERENDE STOF
VIVE. Daginstitutionens betydning for børns udvikling. Rapport, ¬2. oktober 2014. Uddrag.

DR2. Oprør fra Ghettoen (2). ”Moes dobbeltliv”.

DRTV. Tæt på sandheden, S8, E2 (”Krigens Klima”) (via CFU), 12. marts 2022, tidskode 07:57.00-16.00.

Kaarsholm, Lotte Folke. ”Verdensberømt sociolog: Unge mistrives, fordi de har ret. Noget er helt galt”. Politiken.dk. 23. okt. 2022.

Foldager, Christian. ”Venstrefløjen vil afskaffe karaktererne og mindske præstationspresset: »De lever i tosseland«”. Berlingske. 19. august 2023

TV2. ”Presset ungdom” (1) (41 min.). Dokumentar. 2023.

TV2. ”Alt det vi deler 1”
TV2. ”Alt det vi deler 2”
P3. ”Alt det lort vi deler”

Frøkjær, Sofie. ”Detektor: Saudi Arabien topper listen, der kårer Danmark til verdens mindst feministiske land”. DR.DK. 15. juni 2019. Uddrag.

Jespersen, Johan Storgaard, Mie Borggreen Winther og Michael Særkjær. ”Det mener partierne om juridisk kønsskifte for børn” Kristelig-dagblad.dk. 01.10.22. Uddrag.

Jensen, Mogens. ”Piger og drenge er mere end dukker og biler”.
Jyllandsposten.dk. 10. feb. 2020.

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER

Væsentlige emner, begreber og teorier
• Primær-, sekundær- og dobbelsocialisering
• Sommerfuglemodellen
• multisocialiseringsmodellen
• Familietyper (teamfamilie, svingdørsfamilie, den patriarkalske familie, socialt akvarium)
• Normer
• Social kontrol
• sociale roller
• Erving Goffman: Face, setting, frontstage og backstage
• Carsten Rene Jørgensen: identitetens fire niveauer
• Hofstedes løgmodel
• Benedict Anderson: forestillede fællesskaber
• Hylland Eriksen:
o rene identiteter
o bindestregsidentiteter
o kreolsk identitet
• Jeg-kultur/Vi-kultur
• Riesman: Socialkarakterer: Myren, sneglen og kamæleonen
• Tönies:  Gemeinschaft og gesellschaft
• Anthony Giddens
o Adskillelse af tid og rum
o Øget refleksivitet
o Udlejring af sociale relationer
o Ontologisk sikkerhed
o Individualisering
o Aftraditionalisering
• Hartmut Rosa: fremmedgørelse i accelerationssamfundet
• Judith Butler: Socialkonstruktivistisk kønsteori (queer, essentialisme, citeringer, performativitet, diskurs, kønsidentitet
• Metode: kvalitativ metode, kvantitativ metode, generaliserbarhed, validitet, reliabilitet


Faglige mål

• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
• undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
• formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
Kernestof

Sociologi
• identitetsdannelse og socialisering
• sociale og kulturelle forskelle
Metode
• kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Politik
• ligestilling mellem kønnene

VÆSENTLIGSTE ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning/gruppearbejde/individuelt arbejde/skriftligt arbejde/quiz og spil
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati, politik og medier

INDHOLD


KERNESTOF
Brøndum, Peter, og Thor Banke Hansen. Luk samfundet op! iBogsudg. København: Columbus, 2024.

5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik
Fordelingspolitik
Værdipolitik

Kapitel 6: Demokrati og medborgerskab
6.1: Politik og politiske styreformer
6.2: Hvad er et demokrati?
Magtens tredeling
6.4: Den parlamentariske styringskæde og magtdeling i det danske system
Borgerne i den parlamentariske styringskæde
Folketingets og regerings rolle i den parlamentariske styringskæde
Forvaltningens rolle i den parlamentariske styringskæde
6.6: Politisk deltagelse og medborgerskab (eksklusive tekstboks 6.3)
Statsborger, medborger og modborger
7.1: Medierne - den fjerde statsmagt?
7.4: Kampen om den politiske dagsorden
7.6: Er medierne nødvendige for demokratiet?
Mediernes rolle i det danske demokrati

Mazanti Sørensen, Kjeld. Protestbevægelser:  idealisme, identitet, selvforsvar eller meningsløs vold?. København: Columbus, 2013. Uddrag om kreativ aktivisme.

Boserup, Skov Oliver, Tobias Matthiesen, og Bjørnstrup Victor. Samf på B: din grundbog om sociologi, politik og økonomi. iBogsudg. Kbh: Columbus, 2024.
Demokrati – forskellige forståelser
Konkurrencedemokrati
Deltagelsesdemokrati – dialog som nøgleord
Medianvælgermodellen – de stemmemaksimerende partier?
Hvilke seekings er partierne domineret af?
Partiernes valg af standpunkt


SUPPLERENDE STOF
World Value Survey. Statistisk materiale om holdning til demokrati i forskellige lande.

Larsen, Bjarke. ”Direkte demokrati fungerer dårligt”. Information.dk. 14.2. 2009. Uddrag.

Dahlgaard, Mette. “10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation”. Altinget.dk, 15. januar 2020. Uddrag.

Møller, Per Stig. ”Demokratiets fremgang”. Berlingske.dk, 8. juni 2023.

Ritzau. ”Overblik: Minksagen fra ulovlig ordre til krav om ministerafgang”
Jyllands-posten.dk. 17. nov. 2020. Uddrag.

Schulz, Rasmus Bragh. ”Nu er historisk og omstridt lov vedtaget: Her er de vigtigste punkter”. Berlingske.dk. 23. februar 2021. Uddrag.

DUF: Demokratiundersøgelsen 2023. Uddrag.

Barsøe, Magnus, og Sune Steffen Hansen. ”Blå Bjarne er død. Sig goddag til Mads i Midten”. Politiken.dk. 22. jan. 2023. Uddrag.

DR.dk. ”Meningsmåling”. Udvalgte grafer. 2024.

Rosling, Hans, og Ola Rosling. How Not to Be Ignorant about the World, TED, 2014. Uddrag (00:00-10:30).

Forskellige cases til analyse af spinstrategier (Jesper Petersen, Naser Khader, Donald Trump og Frank Jensen).

Analyse & Tal. ”Angreb i den offentlige debat på Facebook”. København, maj 2021. Uddrag.

Mandag Morgen. Regulering eller ytringsfrihed på sociale medier – hvordan finder vi den rette balance?. Rapport. Uddrag med 3 interviews med juridiske og ytringsfrihedseksperter

Nielsen, Kristian Hvidtfelt. ”Inficeret med misinformation”.
Weekendavisen.dk, 18. sep. 2023. Uddrag.

Spillet Get bad news

Tjekdet.dk. Quiz: Kan du spotte de falske nyheder?

Reporters Without Borders. Udvalgte landeprofiler fra sf.org/en/index

TjekDet (senest opdateret 9. april 2021).
Sociale medier og demokrati. Misinformation, desinformation og malinformation
Falsk information kan serveres på flere måder
Gruppearbejde med forskellige podcasts fra TjekDet:
Gruppe 1: Misinformation og vaccineskepsis
Gruppe 2: Misinformation og repræsentative undersøgelser
Gruppe 3: Desinformation og skyfænomener
Gruppe 4: Desinformation og valgfusk
Gruppe 5: Malinformation og anklager
Gruppe 6: Malinformation og chikane

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER

Væsentlige emner, begreber og teorier
• Politiske styreformer: autokrati, teokrati og demokrati
• Demokratiformer: direkte demokrati og repræsentativt demokrati
• Parlamentarisme og præsidentialisme
• Dahls demokratiteori
• Demokratiopfattelser: konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
• Magtens tredeling og den parlamentariske styringskæde
• Magtbegreber: direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt, diskursiv magt og institutionel magt
• Lovgivningsprocessens faser
• Minksagen
• Legalitetsprincippet
• Valgmetoder: forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse
• Politisk deltagelse
• Statsborger, medborger og modborger
• Rettigheder: civile, politiske og sociale rettigheder (T. H. Marshall)
• Retssamfund
• Kreativ aktivisme
• Partiadfærdsteori: Molins model, Strøms model og medianvælgermodellen
• Partityper: klasseparti og catch all-parti
• Kernevælger og marginalvælger
• Issue voting og issue ownership
• Værdipolitik og fordelingspolitik
• Politisk kommunikation og spinstrategier
• Priming og framing
• Mediernes rolle i demokratiet
• Demokratisk dialog (Habermas)

Faglige mål

• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
• undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold

Kernestof
Politik
• politiske partier i Danmark og politiske ideologier politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
• Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene


VÆSENTLIGSTE ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning/gruppearbejde/individuelt arbejde/skriftligt arbejde/quiz og spil
Indhold
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Pligt til at arbejde

INDHOLD

KERNESTOF

Kernestof
Brejnrod, Poul, Ulrik Grubb og Søren Kauffeldt Larsen. (2017). ”Max Weber, den protestantiske etik og bureaukratiet”. I Sociologi. Gyldendal.

Brøndum, Peter, og Thor Banke Hansen. Luk samfundet op! iBog. København: Columbus, 2024.
6.5: Udlandets indflydelse på de politiske beslutningsprocesser i Danmark
8.2: Hvordan fungerer markedet?
8.3: Samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb
Husholdninger, virksomheder og den offentlige sektor
Skatter, afgifter og tilskud
Den finansielle sektor og udlandet
8.4: Hvad er god økonomi?
Tre første økonomiske mål
Tre sidste økonomiske mål
8.5: Udsving i økonomien
Finanspolitik
Pengepolitik
8.7: Skal politikere blande sig i markedet?
Strukturpolitik
9.4: Velfærdsstatens interne udfordringer
Den demografiske udfordring og nye familiemønstre


SUPPLERENDE STOF
Debatten: Skal vi arbejde mere?, 28. sep. 2023. Tidskode 00:00-21:13.

Trads, Tor Birk. ”Der er faktisk ikke nogen grund til at arbejde så meget, som vi gør”. Information. 3. september 2016. Uddrag.

Baumann, Andreas. ”Din etiske pligt til at knokle for arbejdsfællesskabet”. mm.dk.,12. februar 2023. Uddrag.

Jensen, Magnus Thorn, Stine Laurberg Myssen og Asbjørn Sonne Nørgaard. “Hver anden lønmodtager vil gerne arbejde mindre”. Cevea, 2023. Udvalgte grafer.

Thulstrup, Kasper Mosholm, og Kamilla Mærsk. ”Regeringen vil give 200.000 danskere mere i løn: ’Man kan være lidt fræk og sige, at det måske er samfundet, som skylder os’”. dr.dk. 17. sep. 2023. Uddrag.

Freja Landler. ”Det mest solidariske man kan gøre lige nu, er at arbejde mindre”. Piopio.dk, 18. dec. 2023.

Hansen, Louise Fogh. ”Nedtur forude”.
Weekendavisen.dk, 28. dec. 2022.

The OECD Weekly Tracker of GDP growth.

Jensen, Mikkel Vie. ”Messerschmidt vil give kæmpestor skatterabat til børnefamilier, hvis de får flere børn: Men det gælder ikke alle”
Avisendanmark.dk, 25. mar. 2024. Uddrag.

Liberal Alliance. ”Den offentlige sektor” og ”Velfærd”
Liberal Alliance.dk. Uddrag.

Moderaterne. ”International arbejdskraft”
Moderaterne.dk. Uddrag.

Socialdemokratiet. ”Løft af uddannelser”
Socialdemokratiet.dk. Uddrag.

EU-oplysningen. ”EU, den danske model og direktivet om mindsteløn”.

Herby, Jonas. ”Mindstelønninger gør mere skade end gavn for lønmodtagerne” Cepos.dk. 22. nov. 2021. Uddrag.

Arbejderen. ”Konsekvenserne af mindsteløn i andre EU-lande vækker bekymring i Danmark”. Arbejderen.dk, 11. december 2023. Uddrag.

Bigum, Nikolaj Rytgaard Christian. “»Jeg er ikke sikker på, at alle skal gå hjem kl. 16 fra samlebåndet«”. Jyllands-Posten. 21. marts 2024. Uddrag.

Olumeko, Christina. ”Socialdemokratiets arbejderfetichisme er ude af trit med danskernes behov”. Altinget.dk, 10. april 2024. Uddrag.

Pedersen, Evander, og Anna Moesgaard. ”Arbejder vi for os selv eller for samfundet? Debatten om arbejdstid er blevet til en værdikamp”
Kristeligt-Dagblad.dk. 5. oktober 2023. Uddrag.

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER

Væsentlige emner, begreber og teorier
• Ideologiske og sociologiske perspektiver på debatten om arbejdstid
• Max Weber: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd
• Prisdannelse: Udbud og efterspørgsel
• Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi
• Det økonomiske kredsløb
• Kriterier for god økonomi
o Økonomisk vækst (BNP)
o Lav arbejdsløshed
o Lav inflation
o Betalingsbalance-ligevægt
o Bæredygtig økonomi (grøn økonomi)
o Balance på statsbudgettet
• Økonomisk politik: Finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik
• Velfærdsstatens udfordringer og de tre overordnede løsningsstrategier: nedskæringsstrategien, udvidelsesstrategien og omprioriteringsstrategien.
• Den danske model
• EU’s betydning for lovgivningsprocessen i Danmark (direktiver, forordninger, helt kort om EU-institutioner) med lovgivning om mindsteløn som case
Faglige mål
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
• undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
• undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet

Kernestof
Politik
• Politik politiske partier i Danmark og politiske ideologier
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng

Økonomi
• Økonomi velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
• det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

VÆSENTLIGSTE ARBEJDSFORMER

Klasseundervisning/gruppearbejde/individuelt arbejde/skriftligt arbejde/quiz og spil
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Klimapolitik

INDHOLD

Kernestof (pensum)
Hasselbach, Morten, og Michael Helt Knudsen. Klima og bæredygtighed - i samfundsfagligt perspektiv. iBogsudg. København: Columbus, 2023
2.1.1: Hvordan opfattes klimaforandringerne?
2.1.2: Hvordan er individernes reaktionsmønstre i en tid med klimaforandringer?
2.1.3: Hvorfor ændrer vi (ikke) klimaadfærd?
2.4: Klimaforandringer og samfundsforandringer
2.3.1: Dannelse af klimabevægelser
3.1: Hvad karakteriserer FN's klimapolitik? (eksklusive ”Tekstboks 3.4: Kyotoprotokollen”)
3.3.6: Partiernes adfærd i teori og praksis
4.4.1: Markedsfejl og eksternaliteter
Skal vi have et klimaborgerting med tilfældigt udvalgte borgere? (Eksklusive Tekstboks 3.14: Erfaringer med deliberative processer)

Nedergaard, Peter. Klimapolitik - et samfundsperspektiv. 2. udg. København: Columbus, 2009, afsnit 3.3.

Urhammer, Emil, og Inge Røpke. “Vækstens dilemma – ØKOLOGISK ØKONOMI”. 2023.

Nielsen Kenneth, Thue, og Bent Fischer-Nielsen. Vælgeradfærd og statistik. iBogsudg. Kbh: Columbus, 2024.
Kapitel 3: Partiidentifikation
3.1: Baggrunden for Michiganmodellen
3.2: Michiganmodellen
Kapitel 5: Issue voting
5.1: Anthony Downs og de rationelle vælgere

Allerup Petersen, Vibeke, Anders Hassing, og Per Henriksen. Metodebogen. iBogsudg. Samfundsfag A. København: Columbus, 2023.
2.4: Hvad er lineær regression, og hvordan udføres den?

Supplerende stof (pensum)

Deadline. ”Idioti for puritanere?”, DRTV, 29. nov. 2022.

Grossman, Nathan. GRETA, dokumentar, 2020, 97 min.
Espen Stoknes, Per. "How to transform apocalypse fatigue into action on global warming" (15 min.). TED. 2017.

Deadline 06.12.2020, tidskode 19:20-34:00

Sørensen, Peter Birch. ”Økonomiske perspektiver i Danmarks grønne omstilling”. Samfundsfagsnyt, september 2020. Uddrag.

Amendolare, Nicholas. “What is the tragedy of the commons?”. TEDed.

Aagaard, Lars. ”Vækstfornægtere i klimadebatten burde vide bedre”. Berlingske.dk, 13. sep. 2018. Uddrag.

Nielsen, Jørgen Steen. ”Nyt omfattende studie skyder forhåbninger om grøn vækst ned”. Information.dk. 17. juli 2019. Uddrag.

Deadline, 21. december 2019 (tidskode 20:22-33:20).

Nielsen, Niklas Asp. ”Forskere: Et stærkt klimaborgerting er afgørende for at nå vores grønne mål”. Videnskab.dk, 11. sep. 2020. Uddrag.

Holstein, Erik, og Morten Øyen. ”Regeringens klimapolitik er fanget i et krydspres”. Altinget.dk. 22. august 2023. Uddrag.

Øyen, Morten. ”Flertal i måling: Klimaindsatsen må ikke få skattetrykket til at stige”. Altinget.dk 10. januar 2023. Udvalgt statistisk materiale.

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER

Væsentlige emner, begreber og teorier:

• Giddens og Stoknes om befolkningen forskellige reaktionsmønstre på truslen om klimaforandringer
• Beck og risikosamfundet
• Habermas' teori om at systemet koloniserer livsverden
• Klimaaktivisme og klimabevægelser
• Omkostningseffektivt/ Efficiens
• Markedsligevægt
• CO2-ækvivalenter
• Markedsfejl
• Eksternalitet
• CO₂-kvote
• CO₂-afgift
• International lækage
• Afkobling
• IPAT-ligningen
• Rebound-effekter
• Grøn vækst, modvækst og vækstagnosticisme
• Fangernes dilemma
• Kollektive handlingsproblemer
• Private goder, kollektive goder, fælles goder og billetgoder
• FN og Parisaftalen
• Klimaborgerting
• Partiadfærd

Faglige mål for forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag
• argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Fagligt kernestof for forløbet:

Politik
• politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Økonomi
• velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
• bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Sociologi
• identitetsdannelse og socialisering

ARBEJDSFORMER

Klasseundervisning/gruppearbejde/individuelt arbejde/skriftligt arbejde/mundtlig præsentation/ kreative skriveøvelser/spil og quiz/test/Escaperoom udviklet af DEO
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USA

INDHOLD

Kernestof (pensum)
Brøndum, Peter, og Annegrethe Rasmussen. USA’s udfordringer. 4. udgave (iBog). København: Columbus, 2024.
1.5.1: Geert Hofstede og kulturanalyser
2.2: Hvad er de centrale kendetegn ved det politiske system i USA?
2.2.1: USA er en føderation
2.2.2: USA er et præsidentielt system baseret på et liberalt demokrati
2.2.3: Demokratiopfattelser i amerikansk politik
2.3.1: Præsidenten er statsoverhoved og regeringsleder
2.3.2: Kongressen er lovgivende magt i det amerikanske politiske system
2.3.3: Højesteret - den dømmende og magtfulde statsmagt
2.5: Hvordan vælges man til præsident og til Kongressen?
2.5.1: Partierne i amerikansk politik (eksklusive tekstboks)
Demokraterne og Republikanerne – de to store partier i amerikansk politik
De to politiske partiers holdninger og værdier (uddrag)
2.5.2: Valgmetoderne flertalsvalg i enkeltmandskredse (first past the post) og valgmandskollegiet
Tekstboks 2.2 Udemokratiske elementer i det amerikanske samfund
Primærvalgkampens hovedpersoner
2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik?
2.6.1: Hvad handler politisk polarisering om?
Negative partisanship and negative campaigning
Topartisystemet – ingen af de to partier har interesse i, at tingene ændrer sig (uddrag).
4.6.1: Neoisolationismen (eksklusive tekstboks 4.3)
4.6.2: Realisterne – USA’s magt og sikkerhed er målene for udenrigspolitikken (eksklusive tekstboks 4.4)
4.7: USA's internationale udfordringer
4.7.1: USA’s økonomi er under et strukturelt pres, der kan udfordre magtpositionen
4.7.3: BRIK-landene og især Kina vil øge sine krav om global politisk indflydelse
4.7.4: BRIK-landene er potentielle regionale stormagter

Carlsen, Marie Berg. Populisme og identitetspolitik. iBogsudgave. København: Columbus, 2024.
Kapitel 1: Hvad er populisme?
To typer populisme: højre- og venstrepopulisme

Nibuhr, Andersen Lene og Jakob Sinding Skött. Økonomibogen. iBogsudgave. Kbh: Columbus, 2024.

9.3 Hvordan kan international handel forklares?

10.1 Hvad er protektionisme, og hvad er argumentet for protektionisme? (eksklusive tekstboksen ”Empiri: Har EU stadig overskudslagre?”)

Jansen, Tind Solvig. Kina under forandring. iBogsudgave. København: Columbus, 2024.
Kinas konkurrenceevne

Supplerende stof (pensum)
Oien, Maria Møller. ”Han har nøglen til at forudsige det amerikanske valg – kan han forudse det kommende?”. Nyheder.tv2.dk. 22. aug. 2024.. Uddrag.

Crash Course. “Separation of Powers and Checks and Balances: Government and Politics #3”

Bjerre-Poulsen, Niels. ”USA i krise: Mange politiske analytikere diskuterer nu åbent risikoen for et demokratisk sammenbrud”. Politiken.dk. 3. jul. 2022. Uddrag.

Statistiske materiale fra atlasofeuropeanvalues.eu

Trumps kampagnevideo ”MAKE AMERICA GREAT AGAIN!”

Harris kampagnevideo ”Fearless”

Negativ kampagne fra Harris om Trump

“History Two-Party Democratic Republican System Explained United States Democrats Republicans Origin”

Devine, Christopher. ”Hvorfor skal amerikanerne vælge mellem enten en republikaner eller en demokrat?”
Videnskab.dk. 7. jul. 2024. Uddrag.

Willer, Robb. “How to Have Better Political Conversations”. TEDtalk, 2016)

Van Bavel, Jay.”Do politics make us irrational?”. TEDed (2020).

Weekendavisen (leder). ”Uforudsigelighedens mester”, 7. november 2024. Uddrag.

Ritzau. ”Putin afviser at ændre krav til Ukraine efter Trumps genvalg”. Politiken.dk, 8. november 2024.

Hansen, Allan Dreyer. ”Populismen styrker demokratiet”
Information.dk, 27. november 2017

Thornton, Susan. "Trump Act II spells the end of the American empire"
Eastasiaforum.org, 10. november 2024

Walt, Stephen M. ”Stop bekymringerne for kinesisk hegemoni” og ”Hvor bange for Kina skal vi være?”. Foreign Policy. 31.5.2023 og 7.8.2023. Uddrag.

Jiang, Yang. ”Kompleks gensidig afhængighed tvinger Kina og USA til at samarbejde”. diis.dk, 29. november 2022. Uddrag.

Lassen, Lauge Jung og Silas Bay Nielsen. ”Ekspert: Trumps trussel kan føre til en transatlantisk handelskrig”. DR.dk, 8. jan. 2025.

Bie, Ulrik Harald: »It's the economy, stupid.« Men ikke som du tror”. Berlingske. 26. oktober 2024. Uddrag.

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
Væsentlige emner, begreber og teorier
• Hofstedes løgmodel
• Hofstedes 6D-model
• McElroys analyse af amerikanske værdier
• USA’s politiske system: Føderation, Republik, Føderalister/Konføderalister, Præsidentielt system, Liberalt demokrati, Checks and Balances, partisystem
• Demokratityper: Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
• Demokratiopfattelser: Pluralistisk og elitær
• De politiske institutioner: Præsidenten, Kongressen og Højesteret, valgmetoder
• Polarisering
• Gehl og Porter: Topartisystem som duopol
• Populisme
• Udenrigspolitiske skoler: Isolationisme, neoisolationisme og realisme
• Hegemoniteorien
• Mål (Peace, Prosperity, Principles, og Power) og midler (militær indgriben, økonomiske sanktioner med mere) i amerikansk udenrigspolitik
• USA’s udfordringer i international politik: BRIK-landene og en ændret verdensorden
• Adam Smith – teorien om absolutte fordele
• David Ricardo – teorien om komparative fordele
• Heckscher-Ohlin: Faktorudrustningsteori
• Staffan Linder: Efterspørgselsforhold
• Krugmans teori om stordriftsfordele
• Protektionisme
• Konkurrenceevne: Priskonkurrenceevne, strukturel konkurrenceevne og betydningen af social kapital

Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Kernestof

Politik
• politiske ideologier og skillelinjer
• politiske beslutningsprocesser

Sociologi
• social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande

Økonomi
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
• konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Metode
• kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
• komparativ metode og casestudier  
• statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

VÆSENTLIGSTE ARBEJDSFORMER

Klasseundervisning/gruppearbejde/individuelt arbejde/skriftligt arbejde/quiz og spil/udarbejdelse af elevkampagnefilm
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Aktuelle konflikter i global politik

INDHOLD

Kernestof (pensum)
Rasmussen, Jesper Hjarsbæk og Skött, Jakob Sinding. IP-bogen. iBogsudgave. Kbh: Columbus, 2025.
1.1 Hvad er international politik, og hvad er udenrigspolitik?
1.5 Hvad er magt i international politik?

Kapitel 2: Hvad kendetegner realismen?
2.1 Hvordan anskuer realister verden?
2.2 Hvad er realismens tre grundlæggende principper?
2.3 Hvad kendetegner klassisk realisme? (eksklusive tekstboks 2.3)
2.4 Hvad kendetegner neorealismen?
2.5 Hvordan bestemmer polariteten dynamikken i det internationale system?
2.6 Diskussion: Vil Kinas opstigning føre til konflikt med USA?
Kapitel 3: Hvad kendetegner liberalismen?
3.1 Hvordan anskuer liberalister verden?
3.2 Hvad er sammenhængen mellem interdependens og samarbejde?
3.3 Hvorfor går demokratier ikke i krig med hinanden? (eks. Tekstboks 3.4)
3.4 Hvordan fremmer internationale institutioner samarbejde? (eksklusive tekstboks 3.2)
3.5 Hvad er den liberalistiske vej til samarbejde og fred?

Kapitel 4: Hvad kendetegner konstruktivismen?
4.2 Hvorfor er anarki, hvad stater gør det til? Wendts sociale teori om international politik

Janus Graves Rasmussen, Martin Graves Rasmussen og Jacob Graves Sørensen. IP&Ø.
1.6. Case: De israelsk-arabiske krige og konflikter (s. 22-37)

Branner, Hans. Global politik, grundbog til international politik. iBogsudgave. Kbh: Columbus, 2024
6.3: FN’s magt og afmagt
FN's formål og opbygning (eksklusive tekstboks om den engelske skole)
Figur 6.17 FN som arena og som aktør

Supplerende stof (pensum)

Redder, Anders. ”John Bolton skulle til København for at diskutere Grønland-køb – så kom Melania i vejen”. Jyllands-Posten.dk, 10.01.25. Uddrag.

Stubkjær, Anders. ”Trumps melding om Grønland sætter København under pres”. pov.international, 06.01.2025.

Chernov, Mstyslav. 20 dage i Mariupol. Uddrag (14 min.)

BBC. Putins kamp mod vesten: En farlig vej. Episode 3.

Statsminister Mette Frederiksens nytårstale den 1. januar 2025
Statsministeriet, 1.1.2025. Kort uddrag.

Selsing, Rune Toftegaard: Det er ikke de gode mod de onde i Ukraine. Jyllands-posten.dk, 30. jan. 2023. Uddrag.

Ritzau. ”Tusk: Ukraine-krigen er en kamp mellem det gode og onde”. Berlingske.dk, 22. januar 2024

Theory in Action: Realism

Wiewiura, Joachim. ”Magt er ret”. Weekendavisen, 8. februar 2025.

Interview med Stephen Walt fra IP-bogen.

Slaughter, Anne-Marie, og Ian Shapiro. “Den gyldne måge går i krig”.
Project Syndicate. 20.7.2022. Uddrag.

Sayers, Freddie. ”Francis Fukuyama: Ukrainekrigen kan redde liberalismen”. B.dk, 2. april 2022. Oprindeligt udgivet på UnHerd. Uddrag.

Interview med Caleb Gallemore fra Soomo Publishings YouTube-kanal

Rodrik, Dani. ”Den gamle liberale verdensorden er død. Den nye behøver ikke blive grim”. Berlingske, 19. marts 2022.

Støvring, Kasper. ”Det er umuligt at opretholde en liberal verdensorden”
Raeson.dk. 28. februar 2023. Uddrag.

Wind, Marlene: ”Liberalismen døde ikke med Ruslands invasion af Ukraine – tværtimod”. Berlingske. 21. januar 2023. Uddrag.

Berling, Trine Villumsen. ”Vi forstod først alt for sent at Nord Stream 2, var en del af Putins plan”. Politiken.dk. Apr. 2022. Uddrag

VOX. “The Israel-Palestine conflict: a brief, simple history”, 2016.

P1. Udsyn. (epi. ”FN slår tilbage”), mandag 5. feb. 2024 (00:00-21:00)

Jørgensen, Peter. ”Her er syv grafikker, der klæder dig på til at forstå situationen i Israel og Palæstina”. Politiken.dk, 19. okt. 2023. Uddrag.

CIA World Factbook

Krak, Nikolaj. Hamas taler om jihad, og Netanyahu citerer Mosebøgerne: Hvilken rolle spiller religion i mellemøstkonflikten? Kristeligt-Dagblad.dk, 5. november 2023.

Abraham, Yuval. ”No other land”. (Dokumentar, uddrag)

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER

Væsentlige emner, begreber og teorier
• Globalisering
• Realisme
o anarki
o nulsumsspil
o sikkerhedsdilemma
o cyklisk historiesyn
o selvhjælpssystem
o Thukydid, Hobbes, Machiavelli, Morgenthau,
• Neorealisme
o magtbalance
o kapabiliteter
o polaritet: multi- bi- og unipolaritet
o bandwagoning
o hegemoni
o Thukydids fælde
o supermagt, småstat, stormagt (magthierarki)
• Liberalisme (IP-teori): Locke, international ret, Kant, interdependens, den demokratiske, institutionelle og kommercielle fredstese, Fukuyama,  plussumsspil, Keohane, den liberalistiske sikkerhedsstige
• high politics/low politics.
• relative kontra absolutte gevinster
• Fangernes dilemma som model for international politik
• Konstruktivisme (IP-teori)
• Magt i international politik: magt ressourcemagt, hård magt, blød magt, klog magt, institutionel magt
• Israel-Palæstina-konflikten: zionisme, Nakba, Vestbredden, Gaza, Jerusalem, Intifada, bosættelser, Hamas, to-statsløsning, Oslo-aftalerne, Det palæstinensiske selvstyre
• FN: kollektiv sikkerhedsorganisation, Sikkerhedsrådet, Generalforsamlingen, FN som arena og som aktør

Faglige mål
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag
• argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
International politik
• aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
• globalisering

Metode
• kvalitativ og kvantitativ metode
• statistiske mål, herunder lineær regression.

VÆSENTLIGSTE ARBEJDSFORMER

Klasseundervisning/gruppearbejde/individuelt arbejde/skriftligt arbejde/quiz og spil/elevfremlæggeleser
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Tyrkiet

INDHOLD
Kernestof

Kitir, Deniz, Ole Bjørn Petersen, Eva Harboe, Stefan Helms Nielsen, Jens M. Steffensen, Kirsten Stordal Pedersen, og Jørgen Falkesgaard. Tyrkiet. Historie, samfund, religion. iBogsudgave. Systime, 2025.
”Samfund”
”Ideologier og partier”
”AKP under pres”
” Demokratiet under pres”

Thorndal, Morgen Hansen. Ærkedansker perkerdansker. iBogsudgave. Kbh: Columbus, 2025.

4.5: Integration på danske virksomheder - et spørgsmål om kultur

Supplerende stof
Genstart. Borgmester i brummen, DR LYD, 31. marts 2025.

Willum, Gunnar. ”Erdogans tur med demokratiets sporvogn har nået endestationen”. 23. marts 2025, Berlingske.

Selvfundet materiale i forbindelse med projektarbejde, herunder kompendium med forslag til artikler og databaser.

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
Væsentlige emner, begreber og teorier
• De politiske partier i Tyrkiet
• Demokratiets tilstand i Tyrkiet
• Den aktuelle politiske situation i landet
• Hofstedes 6D-model
• Projektarbejde inden for emnerne ligestilling, økonomi, internationale relationer, flygtningesituationen og konflikten mellem PKK og den tyrkiske stat

Faglige mål

• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
• formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Kernestof

Sociologi
• sociale og kulturelle forskelle
Metode
• kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Politik
• ligestilling mellem kønnene

VÆSENTLIGSTE ARBEJDSFORMER

Klasseundervisning/gruppearbejde/individuelt arbejde/quiz og spil/projektarbejde/elevfremlæggelser/studietur til Istanbul
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Velfærdsstatens udfordringer

INDHOLD

Kernestof (pensum)
Matthiesen, Tobias, Oliver Boserup Skov, og Victor Bjørnstrup. Velfærdsstaten under pres. 1. udgave (iBog). København: Columbus, 2025.

1.2 Velfærdsstaten – og dens definitioner
Den universelle model (den socialdemokratiske model) (eksklusive Tekstboks 1.10: Fattigdom i USA og Danmark er forskellig og tekstboks 1.11: Ulighed – godt eller skidt?)
1.5 Forsvar for den universelle model – hvad er retfærdigt? (eksklusive tekstboks 1.12: Joachim B. Olsen: Robert er fra taberfabrikken)
1.9 Universelle vs. selektive velfærdsydelser
2.1 Ove Kaj Pedersen – konkurrencestatens fader!
2.2 Hvad gør konkurrencestaten ved arbejdsmarkedet (ekskl. Tekstboks 2.1)
3.1 Den demografiske udfordring – flere ældre og færre erhvervsaktive
Kapitel 4: Solidaritet under forandring
4.1 Riesman og den ændrede socialkarakter
4.2: Globaliseringens dimensioner (inklusive de tre underafsnit om de forskellige dimensioner, men eksklusive opgaveafsnit)
Kapitel 6: Udfordrer globaliseringen velfærdsstaten?
Optimist, pessimist eller skeptiker?
6.2 Danmark i en global verden – hvordan er Danmarks globaliseringsniveau, og hvordan er vi udfordret?
7.1 Finansieringsrollen
7.2 Producentrollen

Undervisningsforløbet Black Box fra Life
https://undervisning.life.dk/bb

Supplerende stof (pensum)
Böss, Michael. ”Den danske velfærdsmodel er afgørende for vores nationale sammenhængskraft”.
Altinget.dk, 1. april 2024. Uddrag.

Daugaard, Katrine. ”Tiden er moden til at gå fra velfærdsstaten til velfærdssamfundet”.
Jyllands-posten.dk, 10. aug. 2023. Uddrag.

Frederiksen, Mette. Tale ved Kommunalpolitisk Topmøde. 16. marts 2023. Uddrag.

Skov, Christian Egander. ”Vi får for få børn, men i stedet for at tale om barsel og familier, taler vi om pension og arbejde”. Berlingske.dk, 26. maj 2025

Jensen, Mikkel Vie. ”Lars Løkke: Privilegerede danskere kan selv komme til at betale for deres ældrepleje”.  Århus Stiftstidende, 21. maj 2023. Uddrag.

Dall, Casper. ”Hummelgaard afviser Løkke: Det bliver ikke et problem - men det kræver noget”. Avisen Danmark, 29. maj 2023

Bognar, Steven. American Factory. Dokumentarfilm fra 2019. Uddrag.

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
Væsentlige emner, begreber og teorier
• Vertikal og horisontal omfordeling
• Positiv og negativ selektivisme
• T. H. Marshall og hans begreber om medborgerskab og rettigheder
• Velfærdsmodeller: residual, korporativt og universel
• Rawls retfærdighedsteori: frihedsprincippet og differensprincippet
• Velfærdsstatens udfordringer: Den demografiske udfordring, forventningsudfordringen
• Løsninger: nedskæringsstrategi, udvidelsesstrategi og omprioriteringsstrategi
• Strukturpolitik: stramningsstrategi og opkvalificeringsstrategi
• Solidaritet under forandring: Riesman og Maslow
• Typer af globalisering: politisk, økonomisk og social
• Syn på globalisering: globalister, optimister og skeptikere
• Konkurrencestat: flexicurity, flexploitation og incitamentpolitik
• Den danske model: trepartssamarbejde, overenskomster og høj organisationsgrad
• Finaniseringsrollen: brugerbetaling
• Producentrollen: udlicitering og privatisering
• Moralfare og velfærdsstaten
• AI i den offentlige sektor: institutionel tillid (Lars Torpe) og bias.

Faglige mål

• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
• formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Kernestof

Økonomi
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Politik
• politiske ideologier
• rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

International politik
• globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin



VÆSENTLIGTE ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning/gruppearbejde/individuelt arbejde/quiz og spil/projektarbejde/elevfremlæggelser
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 EU's udfordringer

INDHOLD
Kernestof (pensum)
Frederiksen, Lars. EU’s udfordringer: en casebaseret grundbog om EU. iBog. Kbh: Columbus, 2025.
1.1: Hvad er EU's formål?
EU’s formål om fred og fri bevægelighed (eksklusive ”Tekstboks 1.1.2: Hvordan fungerer EU's indre marked?” og ”Tekstboks 1.1.4: Den fri bevægelighed til debat”)
EU’s formål om fri bevægelighed og fælles værdier (eksklusive
Tekstboks 1.1.3: Hvad betyder Schengen-samarbejdet for det indre marked?)
Tekstboks 1.1.6: EU's værdigrundlag bygger på liberalt demokrati
1.2: Hvor ligger magten i EU?
Kommissionen
Ministerrådet
EU-parlamentet
EU-Domstolen
Det Europæiske Råd
1.3: Hvordan træffer EU beslutninger?
Idé- og forberedelsesfasen
Beslutningsfasen
Formel og reel suverænitet
2.1: Føderalismen
2.2: Neofunktionalismen
2.3: Liberal intergovernmentalisme

Branner, Hans. Global politik. Columbus, 2025.
EU som regional sikkerhedsorganisation

Kureer, Henrik. ØkonomiNU. Systime, 2025.
18.3 Keynes og den keynesianske skole
18.4 Neoliberalisme og monetarisme

Supplerende stof (pensum)

Klimadiplomaterne (DEO-rollespil)

Suspensionsbestemmelsen (artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union)

Folkebevægelsen mod EU. ”Det mener vi”. Uden årstal. Uddrag.

Søvndal, Villy. ”Riv de sidste rester af lukkethedens mur ned”
europabevaegelsen.dk. 3. maj 2024. Uddrag.

”Vigtige forskelle på lovgivningsprocesser”

”Hvorfor så mange beslutningsprocesser?”.

Escaperoom udviklet af DEO (under udgivelse)

Pedersen, Birthe. ”Von der Leyen går planken ud som supereuropæer”. Kristeligt Dagblad, 17. september 2020.

Video fra Europa-Kommissionen som præsenterer den europæiske forsvarsstrategi

Dahllöf, Steffan. ”EU’s nye kurs: Teknokratisk keynesianisme ”. DEO, 28. marts 2023. Uddrag.

Economic Schools of Thought: Crash Course Economics” #14 (tidskode 1:14-9:30).

Fear the Boom and Bust: Keynes vs. Hayek - The Original Economics Rap Battle!
Fight of the Century: Keynes vs. Hayek - Economics Rap Battle Round Two

Vestergaard, Frede. ”Dyrt at være duks”. Weekendavisen, 2. juni 2023

EU på spil. Rollespil om regulering af techgiganter fra Folketingets EU-oplysning

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
Væsentlige emner, begreber og teorier
• Integration i dybden og bredden
• Den fri bevægelighed
• EU’s toldunion
• Det indre marked
• Økonomisk og Monetær Union (ØMU)
• Schengen-samarbejdet
• Unionsborgerskabet  
• EU’s værdigrundlag
• EU’s udvidelser
• EU’s institutioner: Kommissionen, Ministerrådet, EU-parlamentet, EU-domstolen, Det Europæiske Råd
• Overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde
• Suverænitetsafgivelse
• Direktiver og forordninger
• EU’s beslutningsprocedurer
• Formel og reel suverænitet
• Hård og blød EU-skepsis
• Økonomisk skepsis (nytteskepsis), suverænitetsbaseret skepsis, demokratibaseret skepsis
• Føderation og konføderation
• Integrationsteorier: Føderalisme, neofunktionalisme, liberal Intergovernmentalisme
• EU som regional sikkerhedsorganisation: sikkerhedsfællesskab, Københavnerkriterierne, blød og hård sikkerhed, PESCO, strategisk autonomi
• Økonomiske skoler: Nyklassikere, Keynesianisme, Den østrigske skole (Hayeks neoliberalisme) og monetarismen

Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof

Politik
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
International politik
• aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Økonomi
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og global

VÆSENTLIGSTE ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning/gruppearbejde/individuelt arbejde/quiz og spil/projektarbejde/elevfremlæggelser
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Dansk udenrigspolitik

INDHOLD
Kernestof (pensum)
Rasmussen, Jesper Hjarsbæk og Skött, Jakob Sinding. IP-bogen. iBogsudgave. Kbh: Columbus, 2025.
4.4: Hvad skal der til for, at et emne bliver et sikkerhedspolitisk spørgsmål? Københavnerskolens teori om sikkerhedsliggørelse
5.2 Hvad er de udenrigspolitiske mål?
5.3 Hvilke udenrigspolitiske midler kan staterne bruge?
5.4: Hvordan kan vi forklare staters udenrigspolitik?
5.5: Hvad kendetegner staters udenrigspolitiske adfærd?
Kapitel 6: Hvordan fører stater sikkerhedspolitik?
6.3: Hvilke trusler står staten over for?
6.4: Hvordan kan stater skabe sikkerhed?
Kapitel 10: Hvilken udenrigs- og sikkerhedspolitik skal Danmark føre?
10.1: Hvilke internationale udfordringer og trusler står Danmark over for?
Figur 10.7 Argumenter for og imod fortsat udenrigspolitisk aktivisme

Supplerende stof (pensum)
Kruse, Simon. ”»Danmark er en kræmmernation«: Diplomati er beskidt. Nu siger vi det bare åbent”. Berlingske, 16. maj 2023. Uddrag.

Worning, Jens. ”Kan småstaten Danmark øge sin udenrigspolitiske indflydelse med den nye strategi? På tre områder er svaret formentlig ja”. Kristeligt-dagblad.dk, 21.05.23

Frederiksen, Mette. Doorstep (pressemøde) den 17. september 2025. Stm.dk, 17.09.2025. Uddrag.

Interview med Peter Viggo Jakobsen i Deadline fra 18. september 2025 (00.00-11:29).

Pilgaard, Ronja og Andreas Lindqvist. ”Hovedmand bag lækket rapport sender advarsel om et nyt jerntæppe i Europa”. Berlingske. 2.9.2022. Uddrag.

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
Væsentlige emner, begreber og teorier
• Udenrigspolitiske mål: udenrigsøkonomiske, idepolitiske og sikkerhedspolitiske
• Instrumenter i udenrigspolitik
o stokken (straf),
o guleroden (belønning)
o "prædiken" (udbredelse af og appel til værdier og normer).
• Determinanter og kapabiliteter
• Forklaringer på staters udenrigspolitik: Rosenaus adaptionsteori og Pedersen og Ringmoses typologi
• Sikkerhedspolitik
• Typer af trusler: aktør- og strukturtrussel
• Typer af sikkerhed: koncertsikkerhed, kollektiv sikkerhed og sikkerhedsfællesskaber
• Sikkerhedsliggørelsesteori
• Udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer og trusler mod Danmark
• Udenrigspolitisk aktivisme

Faglige mål

• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof

International politik
• aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

VÆSENTLIGSTE ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning/gruppearbejde/individuelt arbejde/quiz og spil/projektarbejde/elevfremlæggelser
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Ensomhed og sundhed

INDHOLD
Kernestof (pensum)
Hasselbalch, Morten og Lene Vendelbo. Ensomhed og fællesskab. iBogsudg. Columbus, 2025.
1.2: Fakta om ensomhed
1.3: Kan ensomhed måles?
3.3.2: Anthony Giddens og identitet i det senmoderne samfund
3.6: Erving Goffman om det at være alene i et fællesskab
3.7: Erving Goffman om det at være uden for fællesskabet
11.3: Neo-stammernes fader - Michel Maffesoli
11.4: Nye fællesskaber - mellem af-individualisering og re-traditionalisering

Thorndal, Morten Hansen. Sociologiens kernestof. iBogsudg. Kbh: Columbus, 2023.
1.1: Hvorfor bliver folk overvægtige? To perspektiver

Antoft, Rasmus. SociologiNU. iBog. Aarhus: Systime, 2025.
6.3 Social ulighed i sundhed og sygdom


Andersen, Rasmus Tranegaard, og Jesper Engsted. Sygt sund. iBogsudg. Columbus, 2025.
1.1: Stigende fokus i medierne
1.4: Mediernes påvirkning af borgerne
3.1: Vanens magt (Eksklusive underafsnittet ”Et felt for sundhed?”)

5.2: Samfundsmæssige omkostninger

5.3: Økonomiske håndtag
6.1: Er din krop formet af staten?

Foucault (eksklusive tekstbokse)

Supplerende stof (pensum)

Taglskov, Mads Zacho. “Glem coronaen. Ensomhed er det 21. århundredes største krise”. Politiken.dk, 26. juni 2021. Uddrag.
Uden afsender. ”Det moderne parforhold er bare uhyggeligt”. Kristeligt-dagblad.dk. 6.3.15. Uddrag.

Uden afsender. ”Det moderne parforhold er bare uhyggeligt”. Kristeligt-dagblad.dk. 6.3.15. Uddrag.

Sun, Jonny. “You are not alone in your loneliness”. TedTalk.

Elmhøj, Julie. ”Fællesskaber blandt studerende bliver til på baggrund af smag”. Information. 28. august 2015. Uddrag.

Udvalgte kampagnefilm fra Sundhedsstyrelsen

DR. ”En syg forskel”. 2016.

Hjerteforeningen.dk. ”Ekspert slår fast: Overvægt er ikke kun din egen skyld”. August 2020. Uddrag.

Rekling, Therese: ”Når sport giver status”. Berlinske.dk, 25. maj 2013. Uddrag.

DIF ANALYSE: Prisen på idræt - og andre kulturforskelle i idrætten. 2015. Udvalgt tabel.

Boas, Anders. ”Klar til julefrokosten: Valg af alkohol afslører din plads i hierarkiet”. Videnskab.dk, 6. dec. 2013. Uddrag.

Herløv, Palle, og Stine Agnholt Andersen. “Danske læger advarer: Flere bliver indlagt efter operationer i udlandet”. 24. aug. DR.dk. Uddrag.

Tæt på sandheden: ”Syg af Amors pil”, 25. nov. 2023, dr.dk, tidskode 16.41-22.13

Cepos. ”Vi ved alt for lidt om, hvorvidt regulering og afgifter rent faktisk virker”. 28. juni 2022.

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER

Væsentlige emner, begreber og teorier
• Fakta om ensomhed
• Måling af ensomhed: strukturelle og funktionelle dimensioner af sociale relationer
• Personlige og samfundsmæssige konsekvenser ved ensomhed
• Giddens: selvets refleksive projekt, sam-afhængigt individ, ontologiske usikkerhed, rene forhold
• Goffman: teori om social samhandel, skuespilsamfund, norm (formelle og uformelle) og normafvigelse, rolledistance, frontstage og backstage, stigma, passere, social identitet: tilsyneladende og faktisk
• Michel Maffesoli: Subkultur, Prometheus/Dionysos, æstetisering af livet, neostammer, retraditionalisering, afindividualisering, formålsrationalitet
• Sundhed og medier: Laswells kommunikationsmodel, Kanyleteorien, Referencemodellen, To-trinshypotesen
• Aktør-struktur-debatten inden for sundhed
• Ulighed i sundhed
• Bourdieu: Kapitalteori, Felt, Doxa, smag
• Sundhedsøkonomi
• Cost-benefit-analyse
• Produktionstab: human capital-metoden (HCM) og friktionsmetoden (FM)

• Politiske redskaber til at øge folkesundheden: om afgifter og nudging
o Priselasticitet
o Økonomiske incitamenter
o Substituerende goder
o Nudging
o Regressiv skat
• Magtbegreber: direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt og biomagt (Foucault)

Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag

• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof

Sociologi
• identitetsdannelse og socialisering
• politisk meningsdannelse og medier
• forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
• politiske ideologier og politiske skillelinjer
• magtopfattelser

Økonomi
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof

Sociologi
• identitetsdannelse og socialisering
• politisk meningsdannelse og medier
• forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
• politiske ideologier og politiske skillelinjer
• magtopfattelser

Økonomi
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof

Sociologi
• identitetsdannelse og socialisering
• politisk meningsdannelse og medier
• forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
• politiske ideologier og politiske skillelinjer
• magtopfattelser

Økonomi
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Metode
• kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

VÆSENTLIGSTE ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning/gruppearbejde/individuelt arbejde/skriftligt arbejde/quiz og spil/projektarbejde
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kriminalitet, retssystem og retfærdighed

INDHOLD
Kernestof (pensum)
Ravnkilde, Lise. Ret og rimelighed. iBogsudgave. Systime, 2026.
8. International lov og ret

Jensen, Ole Hedegaard. Medier og meningsdannelse. iBogsudgave. Systime, 2021.
6.1 Meningsdannelse på sociale medier – bobler og ekkokamre


Tobias Matthiesen, Oliver Boserup Skov, og Victor Bjørnstrup. Fra drengestreger til bandekrig. iBogsudg. Columbus, 2024.
1.4: Portræt af én kriminel - social arv som den centrale faktor
2.1: Årsager til kriminalitet - fire centrale kriminalitetsfaktorer?!
2.2: Robert Merton - uoverensstemmelse mellem samfundets mål og midler
2.3: Sutherland - kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd
2.4: Hirschi - teorien om social kontrol
4.1: Specifikke teorier om årsagerne til bandemedlemskab
7.3: Fængslets rolle - Big Brother is watching!
7.4: Straf - en moralsk lektie eller samfundsnyttig resocialisering

Anna Storr-Hansen, Kia Ditlevsen, og Tine Studstrup. Køn og ligestilling. Columbus, 2025.
3.5: Mål og midler i ligestillingspolitikken

Supplerende stof (pensum)
Deadline fra mandag d. 6 oktober 2025, CFU. Tidskode 00:00-8:12; 17:17-25:23

Andersen, Villads. ”Smiley-terrorister i ytringsfrihedens grænseland”. Mandag Morgen, 26. januar 2015. Uddrag.

Østergaard, Mette. Ordene fra populær influencer var ulækre. Nu griber politiet heldigvis ind”. Berlingske.dk, 26. december 2023.

Malacinski, Leny. ”Ytringsfrihed, men”. Weekendavisen, 28. december 2023

Ansari, Haidar. ”Jeg er ikke et resultat af samfundets svigt, men af min egen uformåenhed”. Politiken, 20. august 2022. Kort uddrag.

Boje, Peter. ”Som 17-årig blev Haidar dømt for drabsforsøg. I fængslet blev han et litterært stjerneskud”.
Tv2kosmopol.dk, 11. dec. 2022. Kort uddrag.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Utålmodige og risikovillige mennesker bliver oftere kriminelle”. 16. februar 2022. Kort uddrag.

Mukhtari, Hamid. ”Det er svært at få dækket selv basale behov på lav integrationsydelse”. Kristeligt-dagblad.dk, 25.06.16. Uddrag.

Lauritsen, Helle. ”Kriminelle har ofte dårlig skolebaggrund”
8. december 2009, folkeskolen.dk. Uddrag.

Koudahl, P. (2010). Indsatte i danske fængsler: Uddannelse og uddannelsesønsker. (2. udg.). Udvalgt graf.

Udlændinge- og Integrationsministeriet. Kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere fra MENAPT-landene. 21. oktober 2025. Udvalgt statistisk materiale

Mortensen, Hans og Arne Hardis: ”Befrielsens øjeblik”.  Weekendavisen, 12. nov. 2025. Uddrag.

Vester, Jonas. ”Stoffer og biltyverier var Kaspers liv: En dag blev han gennembanket i en skov - det var dråben”. BT.dk, 2018.

TV2. Født til fængsel, afsnit 1.

DR. Kriminelt: Farvel til bandelivet, 2020.
Munk, Amalie Schroll. ”Regeringen vil forbyde Bandidos. “I miljøet griner de højt og siger ha ha ha, LTF er her jo stadigvæk”. Zetland.dk, 11. april, 2024.  Uddrag.

Danmarks Domstole (kenddinret.dk). ”Tema 2” og ”Tema 3” (uddrag).

Ringgaard, Anne. ”Storstrøm Fængsel: Ingen har undersøgt, om flot arkitektur forebygger kriminalitet”. Videnskab.dk. 2. apr. 2019. Uddrag.

DR. ”Debatten: Forbrydelse eller dobbeltstraf” (tidskode 7:12-19:10; 27:20-29:55).

CBS. ”Ny forskning: Elleve uger, der flyttede normerne” Cbs.dk, 23. februar 2026. Uddrag.


SÆRLIGE FOKUSPUNKTER

Væsentlige emner, begreber og teorier
• Kriminalitetsformer (overlevelseskriminalitet, opvisningskriminalitet, oplevelseskriminalitet og organisk kriminalitet)
• SNAP-modellen
• Merton (motivationsteori): behovsfrustration, legitime midler, afvigermentalitet, latent dysfunktion, konformitet
• Sutherland (kulturteori): referencegruppe, kopieringsproces, social interaktion, læringsmiljø
• Hirschi (kontrolteori): binding, aktivitetsniveau, engagement, vurderinger
• Opdragelse og kriminalitet: Den iagttagende laissez faire, den demokratiske, den autoritære og forsømmeligheds-laissez faire
• Albert Cohen: Teori om statusfrustration og subkulturer (statusfrustration, statushierarki, subkulturer
• Walter Millers teori om bandekriminalitet
• Bloch og Niederhoffers teori om bandekriminalitet, konformitet og overgangsriter
• Retssystemet og magtens tredeling
• Panoptikon (Jeremy Bentham og Michel Foucault)
• Den retfærdige straf (Kant)
• Den nyttige straf: Utilitarisme, resocialisering og den præventive effekt af straf
• Social stigmatisering
• Ligestilling: Formel lighed, chancelighed og resultatlighed


Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Kernestof

Politik
• politiske ideologier og skillelinjer
• rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Sociologi
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

VÆSENTLIGSTE ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning/gruppearbejde/individuelt arbejde/skriftligt arbejde/quiz og spil/besøg i Københavns byret
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Opsamling og eksamenstræning

PENSUM

Center for sociale medier, tech og demokrati. Danskernes holdning til den demokratiske samtale på online platforme. 2024. Udvalgte grafer.

Farkas, Johan. ”Demokrati er at give taletid til dem, vi er uenige med”. Hum.ku.dk, 28. feb. 2024. Uddrag.

Andersen, Johanne Breum. ”Coronagælden havde været højere uden hjælpepakker”. Information, 11.3.2021. Uddrag.

Hansen, Mads Lundby: ”Dansk økonomi har ikke brug for Wammens stimuli, men for genåbning”. Berlingske, 20.3.2021 og CEPOS, 1.6.2021. Uddrag.

Foldager, Christian. ”Tilbage til junglen”. Weekendavisen, 23. januar 2026. Uddrag.

Til et materialesæt på 8 normalsider indgår følgende tekster:

Korsgaard, Lea. ”Mette Frederiksen med markant forslag: Børneforældre skal have ret til deltid – med lønkompensation” (3,3 ns). Zetland.dk, 21. marts 2026. Uddrag.

FAOS. ”Er det længden på danskernes arbejdstid eller fleksibiliteten, der afgør Danmarks fremtid?”. faos.ku.dk, 16. december 2024

Thrane, Kasper. ”Både fra rød og blå side møder nyt børneudspil fra S undren”. dr.dk, 21. marts 2026. Uddrag.

Ejlertsen, Martin. ”Danskerne: Vi vil have ret til deltid”. Dm.dk, 12. feb. 2016. Uddrag.

Dansk Erhverv: ”Bekymrende, at Socialdemokratiet vil give forældre ret til at gå på deltid med en ydelse fra det offentlige”. danskerhverv.dk, 21. marts 2026.

Eleverne har desuden haft valgfrihed til at arbejde med forskellige materialesamlinger i sociologimodulet. Det udgør ikke et fælles obligatorisk pensum og fremgår ikke af undervisningsbeskrivelsen, men kan findes på Lectio.

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER

Vi arbejder med at få overblik over de fem kernestofområder: sociologi, politik, økonomi, metode og international politik

VÆSENTLIGSTE ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning/gruppearbejde/individuelt arbejde/skriftligt arbejde/skriftlig prøve/quiz og spil/synopsistræning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer