Holdet 3s SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Marie Kruses Skole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2023 SA/s (1s SA, 2s SA, 3s SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik, demokrati & medier
Titel 2 IP intro Israel. Palæstina
Titel 3 Kultur & identitetsdannelse i det senmoderne
Titel 4 Økonomi, kriser & arbejdsmarkedspolitik
Titel 5 Valg og vælgeradfærd i DK og USA
Titel 6 Den Europæiske Union & Udenrigspolitik 2025
Titel 7 Kriminalitet , magt & diskurs
Titel 8 Danmarks Udenrigspolitik , Verden i opbrud
Titel 9 Kommunalvalg og kampagne for ungdomspolitikker
Titel 10 Globalisering, IP & IPØ
Titel 11 De store sociologer
Titel 12 Repetition og skriftlighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik, demokrati & medier

Indhold:


Peter Brøndum og Thor Banke Hansen "Luk samfundet op!", Columbus,i bog kapitel: 5.1, 5.2,5.3,5.4,5.8,6.1,6.2,6.3


Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen,Victor Bjørnstrup"Samf på B en grundbog om sociologi, politik og økonomi"Columbus, i bog kapitel 6.2

Kernestof:

Medieteori:
nyhedskriterier, medialisering.
Hvem der sætter dagsordenen, medier, politikere eller befolkning
Medierne som den 4. statsmagt

Klassiske ideologier; socialisme, konservatisme og liberalisme

demokratiformer, konkurrence og deltagelsesdemokrati
demokrati, autokrati, teokrati og teknokrati
demokrati indeks
teori om magt; direkte og indirekte magt.

De politiske partier i dansk politik og deres mærkesager, samt placering på akserne i dansk politik.
værdipolitik, fordelingspolitik
Akser i dansk politik. omfordelingsakse, værdipolitiske akse, magtpolitiske akse- magt og drømme partier.

Valgsystemer, flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg- hvad valgsystemer betyder for antallet af partier i forskellige lande.
kerne og issuevoters.
Kaare Strøms model om de tre forskellige seekings for partierne; policy, vote og office seeking
Vælgeradfærd: Molins model, og Anthony Downs model.

Eastons politiske system
Den parlamentariske styringskæde, positiv og negativ parlamentarisme.
Harrebyes aktivismeformer: radikale, civil ulydige,den kreative, den professionelle, den demonstrationsvante, hverdagsaktivisme
Aktivisme vs. Slacktivisme

Supplerende materiale:
https://freedomhouse.org/countries/freedom-world/scores
Siggi winther artikel om den magtpolitiske akse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 IP intro Israel. Palæstina


Case: Israel Palæstina konflikten
IP&Ø- grundbog i international Politik og Økonomi, af Jacob Graves Sørensen, Martin Graves Sørensen & Janus Graves Sørensen s. 11-36
”IP bogen”, columbus, i bog; kap: 5.2,5.2, 5.5
Artikler:
Cathrine Bloch” En af Danmarks mest erfarne diplomater deler nu sin dystre analyse af den nye verdensorden: »Jeg har en forpligtelse til at fortælle, hvad vi i min optik står overfor”, 26/3- 2022 Berlingske. Interview med Ulrik Vestergaard Knudsen

Michael Rachlin”En ny verdensorden: Danske virksomheder kan blive de store tabere” Fra Ulrik Vestergaard Knudsen
Podcast: https://www.berlingske.dk/podcast-cordua-og-steno
Foredrag af Ulrik Vestergaard Knudsen vicegeneralsekretær i OECD.

IP teorier : Liberalisme, Realisme, neo realisme; defensiv og offensiv, Konstruktivisme
Syn på: aktør, mulighed, fred, samarbejde, krig, Institutioner, aktør eller arena

IP teoriernes forklaring af Israel Palæstina.
Udenrigspolitik; mål; Økonomisk midler; Stokken, guleroden, Prædiken
En stats: determinanter, kapabiliteter, instrumenter afgør hvorvidt der er tale om; en små stat, mellem stat, stormagt, påvirker statens muligheder for indflydelse i det internationale politiske system.
Adaptationsmodellen, Handlerumsteori
Staters Udenrigspolitiske 4 analyseniveauer; Globalt, system, nationalt og individ
Dansk interessevaretagelse i forskellige arenaer: EU, FN, NATO, Norden.
Adaptationsmodellen
polaritet og magtbalance i det internationale politiske system.


Faglige mål:
-på et fagligt grundlag argumenterer sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed behandle problemstillinger

Væsentligste arbejdsformer:
Gruppearbejde, klasseundervisning, pararbejde, Gruppe diskussioner, fremlæggelser.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ny opgave 05-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kultur & identitetsdannelse i det senmoderne

Indhold:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen"Luk samfundet op!", Columbus, i bog kapitel 2.1, 2.2, 2.3,2.5

Morten Bulöw, "Samf NU, Grundbog til samfundsfag", Systime, 2011(2 udgave) s.42, 45-53
https://udforsksindet.dk/hofstedes-kulturdimensioner-samfund/ ( Om Hofstedes kulturteori)
https://www.hofstede-insights.com/country-comparison/
Kernestof:

Samfundstyper; traditionelle, moderne og senmoderne
Identitet i det senmoderne; identitetens fire niveauer; Jeg identitet, personlige identitet, sociale identitet og kollektive identitet
Ungdomsarenaer, roller, grupper, sociale normer, formelle og uformelle regler
Selvidentitet
Socialisation og kulturelle mønstre: Stor gruppe opgave om kultur og identitet i forskellige lande, et komparativ studie.
Senmodernitet
Thomas Ziehe; subjektivisering, ontologisering, potensering
formbarhed, kulturelfrisættelse en ambivalent frisættelse, individualisering

Anthony Giddens
aftraditionalisering, udlejring af sociale relationer, ekspert systemer, øget refleksivitet, tvivl og tillid, adskillelse af tid og rum, individualisering, ontologisk usikkerhed

Geert Hofstedes kultur teori
magtdistance og usikkerhedsundvigelse, individualisme og kollektivisme, feminine og maskuline værdier.
løgmodellen
Erving Goffman: Face, setting, frontstage, backstage
Axel Honneth anerkendelsteori; Kærligheds-retlig og solidarisk anekendelse. Krænkelser; kropslig, retlig og krænkelse af livsform.

Socialisation, primær, sekundær og dobbelt socialisation, Lars Denciks sommerfugle modellen
Lars Dencik's familetyper
familiemønstre og roller, kønsroller i de forskellige samfundstyper
Roller,- belønning, afstraffelse

Integrationsteori; assimilation, integration og segregation
Thomas Hyllands Os- dem teori om kulturmøder; Tre identitetsformer; Den rene identitet, bindestregsidentitet og den kreolske identitet.

Velfærdsstatens udfordringer; Interne og eksterne, heri globaliseringens påvirkning; outsourcing, social dumping, stordriftsfordele, samt nedskærings-, ompririterings, & udvidelsesstrategi
Konkurrencestat, mål og middel. Effektivisering, New Public Management. Konkurrencestatens vindere og tabere

Hartmut Rosa teori om accelerationssamfundet: højhastighedssamfund, hamsterhjul, socialkappestrid, fremmedgørelse samt tre
former for acceleration.


Supplerende materiale:

https://www.hofstede-insights.com/product/compare-countries/
https://www.drutherssearch.com/how-is-gender-instilled-in-kids-from-a-young-age/
https://psykologeridanmark.dk/2017/08/psykologen-boern-skal-have-det-godt/


Særlige fokuspunkter:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formulere samfundsfaglige spørgsmål, opsøge informationskanaler og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge - skelne mellem forskellige typer argumenter og udsagn, herunder beskrivelse og vurdering - formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber - formidle og analysere på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.

Væsentligste arbejdsformer :

Gruppearbejde, fremlæggelser, pararbejde, klasse undervisning, rollespil
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 Økonomi, kriser & arbejdsmarkedspolitik

Indhold:

Peter Brøndum og Thor Banke Hansen"Luk samfundet op!", Columbus,i bog kapitel 8, 9.4
Kureer, Henrik”Økonomi Nu- en grundbog til samfundsøkonomi” Systime 2013, 1 udgave , 2 oplag kapitel 10 Arbejdsmarkedspolitk s.156-167, samt kap 18.2 s.321-340.

Jakob Glenstrup Jensby og Peter Brøndum,"Ulighedens mange ansigter, perspektiver på social ulighed", Columbus i bog  (1 udgave) Afsnit9.4-9.4.3

Kernestof

Stat, marked og civil samfund
velfærdstrekanten
Maslows behovspyramide, mangel og vækstbehov, Ingleharts omvendte behovspyramide.
Det økonomiske kredsløb
Konjunkturer og det politiske styrings mekanismer; ekspansiv og kontraktiv finanspolitik, multiplikatoreffekten, kort og lang sigt.
Hovedproblemstillingerne i forløbet er:
- Hvilke kriterier er der for en god økonomi?
- Hvilke målkonflikter er der i økonomien?
- Hvordan er den aktuelle økonomiske situation i DK? Før og efter coronakrisen
- Hvilken økonomisk politik skal man føre i den aktuelle situation?

I dette forløb er det overordnede mål at forstå og kunne diskutere de økonomiske målkonflikter, samt at forstå det danske arbejdsmarked, flexicuritymodellen.
Som forudsætning for forståelsen af målkonflikterne skal eleverne kende de økonomiske mål, dvs. karakteristika for en god økonomi, f.eks. målsætningen om bæredygtig udvikling i forhold til økonomisk vækst (kuznet kurven)eller sammenhængen mellem fordelingspolitiske målsætninger, konkurrenceevne og vækst.
Der arbejdes med markedsstyring over for politisk styring (markeds-, blandings- og planøkonomi).
De økonomiske mål for en god økonomi, der behandles i forløbet, er

1. Vækst (BNP)
2. Arbejdsløshed
3. Inflation
4. Betalingsbalance
5. Offentlig budgetsaldo
6. bæredygtig vækst

Vi kigger på prisdannelse, dvs. sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel, og hvordan politisk styring, f.eks. afgifter påvirker pris og mængde.
Vi har arbejdet med økonomiske tænkere, og de forskellige syn på hvordan man skal styr økonomien eller lade stå til: Adam Smith, Maynard Keynes, Monetarisme
Det danske arbejdsmarked: typer af arbejdsløshed, phillipskurven, den danske model, flexicurity, aktiv og passic arbejdsmarkedspolitik. Stramningsstrategi(pisk), og opkvalificeringsstrategi (gulerod)
Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring

Innovativt gruppe projekt: Undersøg og find et problem på det danske arbejdsmarked, som herigennem arbejdes med NABC modellen og gennem denne skal udmønte med løsningsorienterede ideer der evalueres og fremlægges.
Væsentlige arbejdsformer:
klasseundervisning, pararbejde, matrix grupper og stations arbejde, Fremlæggelser. Innovativt gruppeprojekt ud fra NABC modellen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Valg og vælgeradfærd i DK og USA

Indhold:
Bent Fischer- Nielsen & Kenneth Thue Nielsen, ” Vælgeradfærd og statistik”, Columbus i bog kap kap:1, 2.3, 2.5,2.6, 2.7,3.2,3.3, 4.1,4.2,5.1, 5.2, 5.3, 6.1, 6.2, 6.3
Annegrethe Felter Rasmussen & Peter Brøndum "USA's udfordringer",  Systime  kap 1,2, 1,3, 1,4 2.6 og 2.7
Kernestof:
Vælgeradfærdsteori
Valgsystemer: flertalsvalg i enkeltmandskredse( winner takes all) & forholdstalsvalg samt betydning for hvor mange partier det pågældende land har.

Folketingsvalg 2022. Kampen om midten
amerikanske præsidentvalg
Medieteori
Homo economicus & Homo sociologicus
Molins model, Downs model- Rational choice
Partiidentifikation, Michigan modellen
Positions- valens issues
Lipset & Rokkan politiske skillelinjer: Center- periferi, stat- kirke, land- by, arbejdere- arbejdsgivere.
Pikettys multieliteteori
Populisme og ulighed.
Isusuvoting, kernevælgere, marginal vælgere.
Valgkamp, politisk spin, framing, priming, strategier, analysere meningsmålinger og deres betydning
Vælgerprofiler: Demokraterne/ Republikanerne og de danske partier og tilhørende mærkesager samt vælgervandringer
USA som nation og kulturforståelse: salad bowl- melting pot. immigrationsbølger . Land of immigrants ( som et tema i forhold til valgkampen).push pull teori om immigration. Fremlagt i grupper.
Polarisering. Negative campaigning, negative partisanship
Partidebat, mærkesager, en valgkamps temaer.

Væsentligste arbejdsformer:
Gruppearbejde, klasseundervisning, pararbejde, Gruppe diskussioner, fremlæggelser, rollespil, matrix.


Faglige mål :
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
- anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
opgave 2 samf 20-10-2024
konfidens & hypoteser 20-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den Europæiske Union & Udenrigspolitik 2025

Lars Frederiksen ”EU’s udfordringer, en case baseret grundbog om EU” Columbus. I bog kapitel 1 Politik, magt og demokrati i EU og kapitel 2: Teorier om europæisk integration.

Kernestof :
EU’s organisationer, deres mål, virke og hvordan de bliver valgt; EU-parlamentet, Kommissionen, EU domstolen, Ministerrådet, Europæiske råd.
Danmarks forbehold, for og i mod
EU’s formål
Formel og reel suverænitet
Direktiv, forordning; Dublin forordning, øremærket barsel.
Bredde og dybde integration
Mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde
Indre marked, Schengen forordningen, toldunion, fri bevægelighed, harmonisering, Stabilitets og vækstpagten.
Københavnerkriterierne
4 af de 5 europæiske integrationsteorier: Føderalisme, Neofunktionalisme, Liberal intergovernmentalisme & Differentieret integration
Spill over, Politisk og institutionelt, Subsidaritetsprincippet, Two level game, Præferenceintensitet, side payments.
Vi har arbejdet med at forstå sammensætningen af det Europæiske samarbejde, demokratiets rolle i samarbejdet. Danmarks rolle samt fordele og ulemper ved at være et lille land med forbehold. Vi har lavet rollespil hvor eleverne har ageret medlemslande og forhandlet landene imellem om politisk indflydelse og beslutningsprocessen.
Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati og en diskussion om EU har et demokratisk underskud som følge af valgproces og stemmedeltagelse i medlemslandene.
Der er arbejdet med gruppe fremlæggelser ,diskussioner om forskellige emner og cases der skulle debatteres i grupper ud fra Habermas principper om herredømmefri dialog.

Faglige mål :
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumenterer sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kriminalitet , magt & diskurs


Teoretisk:
Foucaoult: magt, biomagt, panoptikon, Governmentality. Diskurs

Kriminalitetsformer: Overlevelseskriminalitet, opvisningskriminalitet, oplevelseskriminalitet
SNAP modellen
Robert Merton- Motivationsteori, strukturelt perspektiv, overlevelseskriminalitet
Sutherland: Kulturteori, opvisningskriminalitet, fokus på miljø og omgangskreds.
Hirschi- Kontrol teori, social kontrol
Vi har arbejdet med statistik fra Danmarks statistik om kriminalitet, etnicitet, køn mm.
Vi har snakket integration og Honneth i forhold til socioøkonomiske bias og kriminalitet samt en ændring i diskurs omkring indvandre, ulighed og integration.
Magt: magtens tre ansigter: direkte, indirekte og institutionaliserede.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Danmarks Udenrigspolitik , Verden i opbrud


Udenrigspolitik; mål
Økonomisk midler; Stokken, guleroden, Prædiken
En stats: determinanter, kapabiliteter, instrumenter afgør hvorvidt der er tale om; en små stat, mellem stat, stormagt, påvirker statens muligheder for indflydelse i det internationale politiske system.
Adaptationsmodellen, Handlerumsteori
Staters Udenrigspolitiske 4 analyseniveauer; Globalt, system, nationalt og individ
Dansk interessevaretagelse i forskellige arenaer: EU, FN, NATO, Norden.
Adaptationsmodellen
polaritet og magtbalance i det internationale politiske system.
fodnotepolitikken
Danmark i krig, alliancer og allierede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kommunalvalg og kampagne for ungdomspolitikker

Politisk kampagne.
Klassen har i fællesskab arbejdet på en politisk kampagne foran og bag kameraet for en elev i klassen, der stillede og til kommunalvalget.
Der blev skabt reklamer, pjecer til sociale medier og til uddeling. Plakater, analyser af strategi mv. for vores kandidat. Et forløb i maskinrummet af kommunalpolitik.
Sociale medie profiler, analyse vha. Molins model af vælgergrupper
Meningsmålinger, diskursanalyser,
Strategi og udførsel af denne på baggrund af analyse ud fra Molins model
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Globalisering, IP & IPØ

I

”IP bogen”, Columbus, i bog, kapietl: 7.1,7.2,7.3,7.4,7.5
Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen & Victor Bjørnstrup,”Samf på B” , Columbus, i bog, kapitel 4.8
Henrik Kurer ”ØkonomiNU” kapitel 13s. 214-225
”Økonomiens kernestof”, Columbus, i bog kapitel: 15.1, 15.2,15.3
Økonomiske målsætninger og målkonflikter.
Kernestof:
Globalisering; Politisk, kulturel, økonomisk
Globaliseringsbølger, hyperglobalisering , interdepenens, Globaliserings pessimister, Globaliserings optimister.
Protektionisme, konkurrenceevne, outsourcing.
strukturpolitik, velfærdsstatens udfordringer som følge af globaliseringen; outsourcing, social dumping
Wallerstein verden systemteori, kritisk marxistisk, center- periferi.
Handelsteori, store økonomiske teoretikere:
Adam Smith, absolutte fordele, specialisering, usynlige hånd
Ricardo: komparative fordele, en produktionsfaktor i spil- arbejdskraft.
Maynard Keynes:Efterspørgslen styrer økonomien og ikke udbuddet, den synlige hånd
Elin Heckscher & Bertil Ohlin: Faktorudrustningsteori; Lande forskelligt udrustet. Produktionsfaktor definerer hvad man skal specialisere og producere
Linders efterspørgselsteori, miljøafstand
Krugman; stordriftsfordele og forbruger præferencer
Væsentligste arbejdsformer:
Gruppearbejde, klasseundervisning, pararbejde, Gruppe diskussioner, fremlæggelser, matrix.


Faglige mål:
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed behandle problemstillinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 De store sociologer

Aktør- struktur perspektivet
Voluntarisme- determinisme
Afvigelse- normalitet
Mennesket vilkår gennemtiden, samfundstyper, familietyper, kønsteori
Menneskets identitetsdannelse i det senmoderne, forandring af muligheder og rammer fra tidligere samfundstyper
Anthony Giddens; aftraditionalisering, selvidentitet, individualisering, globalisering, øget refleksivitet, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer, adskillelse af tid og rum, ontologisk usikkerhed, det rene forhold, plastisk seksualitet.
Thomas Ziehe; kulturel frisættelse, formbarhed, individualisering, subjektivisering, ontologisering, potensering. Ambivalente frisættelse der selvansvarliggør individet for succes og fiasko.
Pierre Bourdieu; Habitus, felt de tre kapitalformer, symbolsk kapital, reproduktion, doxa, symbolsk vold
Axel Honneth: behovet for anerkendelse, kærlighedsanerkendelse, retslig og solidarisk anerkendelse. 3 krænkelsesformer; kropslig, retslig og livsform.
Hartmut Rosa: Accelerationssamfundet, social kappestrid, tingsliggørrelse, hamsterhjul m. fl.
Foucault: diskurs, magt i alle relationer, ikke ond eller god, disciplinering, biomagt, panopticon, governmentality
Marx, Weber & Durkheim. Konsensus eller kritik. Syn på samfundet

Goffmann, Frontstage, backstage, setting, face
Ross og konkurrence demokrati og Koch deltagelsesdemokrati
Dahls 5 demokrati kriterier: medbestemmelse, lighed i valg, opnåelse af begrundet indsigt, kontrol med dagsordenen, ingen udelukkelse af vokse.

Eleverne har lavet en stor opgave, med selvvalgte teoretikere hvor de har: I skal undersøge en samfundsmæssig problemstilling, hvor i:
• anvender mindst to sociologiske teorier (heraf mindst én “stor sociolog”)
• arbejder eksplicit med centrale begrebspar
• analyserer problemstillingen ud fra mindst ét perspektiv (køn, magt/straf, klasse, senmodernitet)
• diskuterer teoriers forklaringskraft og begrænsninger

Faglige mål:
-på et fagligt grundlag argumenterer sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Terminsprøve 03-02-2026
Hypotese og Undersøgelses opgave 25-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Repetition og skriftlighed

Repetition og skriftlige genre i Samf A
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer