Holdet 3e DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Marie Kruses Skole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2023 DA/e (1e DA, 2e DA, 3e DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Nyhedsformidling
Titel 2 Dokumentaren
Titel 3 Romantikken (1800-1870)
Titel 4 Mellemkrigstid og besættelsen (optakt til DHO)
Titel 5 DHO
Titel 6 Debat og oprørske talere
Titel 7 Det moderne gennembrud
Titel 8 Reklamer - To buy or not to buy
Titel 9 Minimalisme og Helle Helle
Titel 10 Samtidens tendenser: autofiktion, køn og identitet
Titel 11 Studietur til Istanbul
Titel 12 Folkeviser og -eventyr
Titel 13 Modernisme og meningen med livet
Titel 14 Reflekterende artikel
Titel 15 Fremstillinger af maskulinitet
Titel 16 Kalaallit Nunaat
Titel 17 Romantisme
Titel 18 Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Nyhedsformidling

Forløbet starter med at vi læser et interview for siden selv at interviewe én af vores klassekammerater, som vi siden skal skrive et portræt af.
Mediehistorie og journalistikkens rolle i samfundet. Medieanalyse med særligt fokus på avisjournalistik og netjournalistik.
Centrale begreber: monopol, afsender- og modtagerorienteret nyhedsformidling, firebladssystemet og de etablerede medier. Avistyper (nicheavis, tabloid, regional- og lokalavis, netavis, gratisavis), stofområder (nyhedsstof indland/udland, kultur-stof, meningsstof, service- og livsstilsstof, petitstof), de fem nyhedskriterier, ydre komposition, billedlayout (informationsgrafik, pressefotos), kilder, vinkling, avisens genrer, nyhedstrekanten, det journalistiske sprog, fake news og sociale medier.

Omfang: 10 moduler på 95 min.

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Kernestof:
Sproglige perspektiver:
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster,
argumenterende tekster og taler. Der trækkes på elevernes viden fra almen sprogforståelse.
Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Mediemæssige perspektiver:
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling,
dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

Anvendt materiale:
Kernestof
-Bolther, Stine og Pinborg, Niels: ”Dræbt af fodboldsfans: Hvorfor skulle Eylyl dø?” (Ekstra Bladet, 2009)
-Thomsen, Claus Blok: ”Spritkørsel endte med lille piges død” (Politiken, 2009)
-Høi, Poul: ” ”Og hele månen blev som blod…” (Berlingske Tidende, 2001)

Supplerende stof”
-"Hele sin karriere har Thomas Delany forsøgt at holde følelserne uden for fodboldsbanen. Nu kommer de buldrende" (Zetland, 2. juli 2021)
-Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk – Litteratur, sprog og medier (e-bog, Systime):
- Kap. 5.1 ”Avisjournalistik”
- Kap. 5.5 ”Billeder”

-”Test: Kan du spotte falske nyheder på Facebook?” (dr.dk): https://www.dr.dk/nyheder/indland/test-kan-du-spotte-falske-nyheder-paa-facebook?
-Gottschau, Jakob: Løgnefabrikken – De falske nyheder fra Rusland (uddrag), 2018 (dokumentar)
-"Journalistik som idé fra" (uddrag) fra Litteraturportalen.dk
-"Clickbait: Disse danske medier snyder dig til at klikke" (uddrag) fra videnskab.dk 23. feb. 2016: https://videnskab.dk/kultur-samfund/clickbait-disse-danske-medier-snyder-dig-til-at-klikke/

Arbejdsformer:
Læreroplæg, individuelt arbejde, gruppe- og pararbejde. Skriveøvelser, elevfremlæggelser, CL-øvelser, test.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dokumentaren

Fokuspunkter:
Dokumentarfilmsanalyse: Filmanalyse og væsentlige begreber inden for filmiske virkemidler og dramaturgi, herunder især klipning, billede, kamera og lyd samt præmis og plot Endvidere fokus på dokumentarens undergenrer og fakta- og fiktionskoder.

Omfang: 5 moduler på 95 minutter

Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
Mediemæssige perspektiver:
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling,
dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Anvendt materiale:
Kernestof:
-Armadillo (værk), dokumentarfilm af Janus Metz Pedersen, 2010 (værk)
- ”Den gode dokumentarfilm er manipuleret” af Rasmus Elmelund, informati-on.dk, 02.11.2011
- ”’Armadillo’ er manipuleret” af Kristian Kornø, eb.dk, 03.07.10

Supplerende stof:
- Kap. 5.2 (minus "Mockumentary") Håndbog til dansk (Ibog) af Ole Schultz Larsen, Systime
-”Oversigt til film”: ”Filmiske virkemidler” og ”Filmens dramaturgi”
-Analysevejledningen: ”Medieanalyse af dokumentarfilm”
-Diverse klip fra historiske film og dokumentarfilm

Arbejdsformer:
Læreroplæg, grupperarbejde
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Romantikken (1800-1870)

Særlige fokuspunkter:
Det overordnede fokus har været få viden om romantikken, herunder romantismen som litteraturhistorisk periode og dens forbindelse til nutiden med særligt blik på strømninger, genrer og stil.

Undervejs har vi analyseret og fortolket en række fiktive tekster med særligt fokus på de værdier og den kulturhistoriske kontekst, de repræsenterer, og hvordan teksterne kan forstås og aktualiseres set med nutidens øjne. Vi har løbende øvet anvendelse af danskfaglige analysetermer. Perspektivering til i dag har været et centralt fokuspunkt.

Særlige fokuspunkter: Idealisme, herunder Platons dualistiske verdensbillede (fænomenernes/den materielle verden og idéernes verden), dualisme, nyplatonisme, universalromantik, panteisme, ophøjelsen af kunstneren/geniet og nationalromantikken.

Omfang: 9 moduler på 95 min.

Faglige mål:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i  Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Romantismens poetiske realisme og interesse for "det interessante".

Kernestof
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam
Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen,
Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Anvendt materiale:
Kernestof:
-I Danmark er jeg født" af H.C. Andersen (1850)
-"Danmarks trøst" af N.F.S. Grundtvig (1820)
-"Klokken" af H.C. Andersen (1845)
-"Morgenvandring" af Adam Oehlenschläger (1805)
-"Indvielsen" af Schack Staffeldt (1804)

Supplerende stof:
-Litteraturhistorien på langs og tværs (kap. 5) e-bog.
-Sproglige virkemidler (handout fra AP)
-Youtube-video: Platons hulelignelse
-Om romantismen (handout, sat sammen af LD fra Brug litteraturhistorien og Krydsfelt, ca. 1 ns)
-Diverse malerier
-"Vindens farver" fra Disneys Pocahontas via Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=BEedBuld76E&list=RDBEedBuld76E&start_radio=1

Arbejdsformer:
Læreroplæg, klassedialog, gruppearbejde og individuelt arbejde, CL øvelser, fremlæggelser og quiz. Kreativ skriveøvelse og formidlingsøvelse.
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Mellemkrigstid og besættelsen (optakt til DHO)

I dette forløb er vi som optakt til DHO’en arbejdet med mellemkrigstiden inkl. de to verdenskrige med særligt fokus på krigslitteratur og at anvende viden om krigs- og vidnesbyrdslitteratur i en analyse

Et fokuspunkt har også været at undersøge og opnå kendskab til modernistiske kulturhistoriske strømninger som futurisme, ekspressionisme, dadaisme og surrealisme. Vi har undersøgt, hvordan disse strømninger kommer kunstnerisk til udtryk i især litteratur og malerier, overfladisk i arkitektur og andre kulturelle repræsentationer. .

Som optakt til DHO’en har vi også arbejdet med danskfagets metoder med særligt fokus på litterære analysemetode, men også medieanalyse med filmanalysen.

Omfang:  moduler på 95. min.

Faglige mål:
-udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
-analysere og fortolke fiktive tekster
-perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, internationale, merkantile og erhvervsrelaterede sammenhænge
-demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
-demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger
-demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Det litterære perspektiver:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam
Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen,
Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Mediemæssige perspektiver:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Anvendt materiale:
Kernestof:
-Maleri: Guernica af Pablo Picasso (1937)
-"Brodermorderen" af Martin Andersen Nexø (1926)
-"Det hellige mod" af Morten Nielsen (1943)
-"Definitioner" af Halfdan Rasmussen (1963)
- De skæbneløse, kap. 1, 5 og 6 af Imre Kertész (1975)

Supplerende stof:
-"Historien om en forudsigelig krig" fra Litteraturens veje (e-bog)
-Filmatisering af De skæbneløse (2005)
-Analysemodel til krigslitteratur
-Handout med danskfagets metoder

Arbejdsformer:
Individuelt, par- og gruppearbejde. Klassedialog og skriveøvelser.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 DHO

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Debat og oprørske talere

Fokuspunkter:
Talen som genre, stemmeføring og retoriske virkemidler.
Debat og argumentation, herunder Toulmins udvidede argumentationsmodel, argumenttyper, appelformer, fejltyper og argumentationskneb samt ordvalgsargumenter. Vi genbesøger også Ciceros pentagram med fokus på at vurdere argumentationens og talens gennemslagskraft.

Vi stiller spørgsmål som:
Hvad er god argumentation?
Hvordan kan retorik bruges strategisk bruges i argumentation?
Hvad kendetegner den god tale?

Dette forløb har også haft fokus på skriftlighed med den debatterende artikel som genre.

Omfang: 10 moduler af 95 minutter.

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Kernestof:
Sproglige perspektiver:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus
på skriftlighed i 1. og 3.g.

Anvendt materiale:
Kernestof:
-"Gymnasieelev: ’Undskyld mig, hvad?!’, tænker jeg, da jeg læser dresscoden til kvinderne til Niels Brocks gallafest" af Ella Novotny (Politiken 10. april 2024)
-"Gymnasieelev på Niels Brock: »Jeg får næsten selv lyst til at møde op i lårkort kjole«" af Isaac Gam Lupnov (Politiken, 12. april 2024)
- Tessas nytårstale, DR 2021: https://www.dailymotion.com/video/x870qek
- Susanne Branners tale til ligestillingsministeren Marie Bjerre
14. august 2024: https://www.dansketaler.dk/tale/susanne-branners-tale-til-ligestillingsministeren-marie-bjerre

Supplerende stof:
-Udvalgte politikers facebook sider
-Kap. 4.9 og 4.10 (uddrag) fra Håndbog til dansk (e-bog)
- Youtube-præsentation af m retoriske virkemidler af Søren V. Christensen: https://www.youtube.com/watch?v=Vlgpe6h6jNc
- s. 44-47 fra "Ud med sproget" af Helle Borup (2011)
- Handout om talegenrerne og analysemodel til retorisk analyse af taler fra "Håndbog til dansk" (E-bog).

Arbejdsformer:
Læreroplæg, individuelle skriveøvelser, par- og gruppearbejde. Quiz.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det moderne gennembrud

Eleverne skal forstå og analysere litteraturen og samfundsforholdene under Det moderne gennembrud i Danmark. Fokus vil være på Brandes' slogan om at sætte problemer under debat og de tre K'er: kirke, køn og klasse med særligt fokus på køn, hvor målet er, at eleverne skal opnå kendskab til konflikten i sædelighedsfejden mellem det borgerlige samfunds seksualnormer og der moderne gennembruds krav om seksuel frihed og liberalisering af ægteskabet.

Derudover skal eleverne kunne genkende og udlede effekten af periodens tre dominerende skrivestile: impressionisme, realisme og naturalisme. Vi har primært arbejdet med novellen som genre og dramaet i form af "Et dukkehjem" (værk). Der har været særligt fokus på litterær analyse og fortolkning med øvelse i at inddrage litteraturhistorisk viden. Eleverne har også fået indblik i transaktionsanalyse.


Omfang: 15 moduler på 95 min.


Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
Det litterære perspektiv:
tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme –
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Anvendt materiale:
Kernestof:
-”Karens Jul” af Amalie Skram (1885)
-”Naadsensbrød” af Henrik Pontoppidan (1885)
-”Den sidste aften” af Herman Bang (1884)
-”Ud af mørket” af Victoria Benedictsson (1888)
- Et Dukkehjem af Henrik Ibsen (1879). Værk

Supplerende stof:
-De moderne gennembrud (s. 7-25) af Jørn Jacobsen (2011)
-Handout om transaktionsanalyse (ca. 1,5 s.)
-Brug litteraturhistorien (e-bog): ”Mande- og kvinderoller til debat” (ca. 1 ns. om sædelighedsfejden
Malerier:
-Bertha Wegmann: "Portræt af Jeanna Bauck", 1881.
-Christoffer-Wilhelm Eckersberg: "Bella og Hanna. M.L. Nathansons ældste døtre", 1820.
-1800-tallet på vrangen: (1864-1880) (DR2, S1, E6 2007)
-Youtube: Om impressionisme: Impressionisme og Herman Bang - dansk litteratur - YouTube

Arbejdsformer:
Læreroplæg, individuelt arbejde, par- og gruppearbejde. Klassedialog og -diskussion. Kreative skriveøvelser og fremlæggelser. Quiz.

Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Reklamer - To buy or not to buy

Forløbets indhold og fokus:
Reklameanalyse i forskellige medier (trykte og online), herunder især kommunikationsanalyse, Lasswells model, AIDA-modellen, Maslows behovspyramide, storytelling som kneb, reklametyper, kendskab til medietyper, Gallups kompasmodel og herunder indblik i målgruppeanalyse. Overgangen fra trykte reklamer og flow-tv reklamer til online og SOME platforme, herunder influencere med særligt fokus på autenticitet, relaterbarhed og manipulation. Og det allervigtigste: Effekten af reklamer og øvelse af kritisk sans og stillingstagen, herunder digital dannelse. Forløbet sluttes af med en remediering af en klassisk reklame/tekst til en TIKTOK-video, som eleverne selv producerer med tilhørende analyse.

Omfang: 10 moduler på 95 min.

Læringsmål:
– Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Kernestof:
Sproglige perspektiver:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Mediemæssige perspektiver:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Anvendt materiale:
Kernestof:
• Zalando: "What do I wear" (Autumn/Winter 2024):
• Mc Donald: "Mere på menuen end du lige ser McDonalds" (vist bl.a. på TV3 fra jan. 2024)
• Remediering tiktok.docx
• Matas Reklame 2018 - YouTube (Matas, 2018)
• "Hverdagen på Kruse" tekst fra Kruses Gymnasiums hjemmeside (mks.dk)
• Selvvalgte trykte reklamer

Supplerende stof:
• Kap 5.5 og 5.6 i Håndbog til dansk (E-bog) af Ole Schultz Larsen
• Analysemodel til billeder.docx
• Oversigt til billeder.docx
• Medieanalyse af reklamefilm.docx
-TV 2 | Alt Det Vi Deler (TV2, 2017)
-Diverse analysemodeller
• "Influencer-marketing" (uddrag fra "Dig & digital dannelse i dansk" E-bog) af Jan A. Petersen og Johanne K. Larsen
-”Fuckr med dn hjerne: Den perfekte reklame” S2:E8 (DR3 2014)
-”IKEA’s 5 goals of running Europe’s largest micro influencer campaign” (youtube.com 2018)

Læringsformer:
Læreroplæg, individuelt arbejde, gruppearbejde, klassedialog og -diskussion, kreativt arbejde, CL-øvelser, elevfremlæggelser, projektarbejde og skriveøvelser.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Minimalisme og Helle Helle

I dette forløb arbejder vi med novellen som genre, herunder træk ved den klassiske og moderne, og med minimalisme som skrivestil med særligt fokus på Helle Helles forfatterskab. Gennem læsning og analyse af Rester undersøger vi, hvordan Helle anvender minimalistiske virkemidler til at skildre det usagte og hverdagsagtige og især relationer. Fagtermer her er især tomme pladser og isbjergteknik. Denne viden skal omsættes til et spændende oplæg, hvor eleverne i grupper analyserer en novelle fra samlingen.

Omfang: 4 moduler på 95 moduler

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

Kernestof:
Litterære perspektiver
– læsning af en afgrænset periode før 2000

– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Sproglige perspektiver
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.

Mediemæssige perspektiver
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Anvendt materiale
Kernestof:
• Rester af Helle Helle (1996). Værk

Supplerende stof:
• Handout om Minimalisme
-  Youtube-læringsvideo: Klassisk dansk (Greve Bibliotek): https://www.youtube.com/watch?v=WzcGavITiNs


Læringsformer:
Læreroplæg, individuelt arbejde, gruppearbejde, klassedialog og -diskussion, kreativt arbejde, elevfremlæggelser og skriveøvelser.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Samtidens tendenser: autofiktion, køn og identitet

Forløbets indhold og fokus:
Vi har her arbejdet med tendenser i tiden. Vi går særligt i dybden med autofiktion og køns- og identitetsproblematikker. Vi arbejder med mange forskellige genrer, hvorfor der har været et naturligt fokus på genre, herunder fakta og fiktion. Vi har været til et oplæg med Elias Sadaq, hvor han tog udgangspunkt i sin digtsamling "Djinn" (2024), som vi også har læst. Et særligt fokusområde har været på genretræk ved autofiktion (dobbeltkontrakt, hybridgenrer, fakta-og fiktionskoder og sammenfald mellem forfatter og fortæller).

Der har også været fokus på den gode perspektivering og anvendelse af fagtermer, når man analyserer, både mundtligt og skriftligt) med særligt litterært fokus på nykritisk analyse (motiver, konflikter, tid og miljø, fortællerforhold og personkarakteristik), biografisk og socialhistorisk metode.  

Omfang: 16 moduler på 95 min.

Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Anvendt materiale:
Kernestof
Litterære perspektiver:
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Sproglige perspektiver:
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.

Kernestof:
• Djinn af Elias Sadaq (2024). Værk
• SKAM S3, A3 og 4 (dr.dk 2016) (norsk)
• Interview med Glenn Bech om det danske klassesamfund (2023): https://www.youtube.com/watch?v=LzybHTlVXXE
• Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (uddrag) af Glenn Bech (2022)
-  Sult (uddrag s. ) af Tine Høeg (2022)

Supplerende stof:
• Kap. 3.1, 4.1 (uddrag om semantiske felter) og 4.3 i Håndbog til dansk (E-bog) af Ole Schultz Larsen
• Handout med oversigt over fakta- og fiktionskoder
- om autofiktion fra Litteraturhistorien på langs og tværs (uddrag) af Barbara K. Hansen m.fl.
• ”Hun har altid vidst, hun ville være mor. Men for Tine Høeg blev det et "sønderrivende" projekt, der flåede alt med sig" (uddrag, 7. nov. 2022)
- Bogtrailer til "Sult": https://www.youtube.com/watch?v=rI-OoC0ka-A
- Sult (spillefilm 2025)
- Podcast: "10 tendenser i ungdomslivet: Køn og seksualitet - nyt og traditionelt på samme tid?" afsnit 9:10 med vært Mette L. Nielsen m.fl. (Center for ungdomsforskning 2021): https://www.buzzsprout.com/1355827/episodes/8159535

Arbejdsformer:
Læreroplæg, individuelt arbejde, gruppearbejde, klassedialog og -diskussion, kreativt arbejde, CL-øvelser, elevfremlæggelser samt skriveøvelser.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Studietur til Istanbul

Hvad er en rejseberetning.

Læst og arbejdet med afsnittet "Konstantinopel" fra En Digters Bazar af H.C. Andersen (1842) med særligt fokus på genre og sprog.

2 moduler på 95 min.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Folkeviser og -eventyr

Forløbets indhold og fokus:
Vi har fokus på middelalderens mundtlige litteratur, herunder folkeviser (ridderviser og trylleviser) og folkeeventyr. Vi undersøger personernes motiver/følelser for at handle, som de gør med særligt fokus på de fire æ-er: skæbne, slægt, ære og hævn. I forlængelse af begrebet ”skæbne” går vi også i dybden med den gode og onde lykke. Eleverne skal opnå kendskab til folkevisernes kendetegn, herunder rimstruktur, formelsprog, syrebadsteknik og ekspansionsteknik: epanastrofen og iscolon og genretræk ved folkeeventyr. Der vil være et særligt fokus på konflikten mellem slægt og individ og forlovelsessituationen/udvikling fra barn til voksen.
Som perspektiveringstekst arbejder vi med ”Ringen” af Blixen, hvor nogle af de samme genretræk og temaer går igen for at give eleverne indblik i nogle af de universelle temaer, som vi finder i middelalderlitteraturen.

Omfang: 5 moduler på 95 min.

Faglige mål:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof:
Litterære perspektiver
– tekster fra tiden før 1700
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Anvendt materiale:
Kernestof:
- ”Germand Gladenssvend” (tryllevise)
- ”Torbens datter” (riddervise)
- ”Prins Hvidbjørn” (folkeeventyr)
- ”Ringen” af Karen Blixen (1958)

Supplerende stof:
- ”Middelalderen: slægt, ære og hævn” fra Brug litteraturhistorien (I-bog)
- ”Folkeeventyr” fra Litteraturens veje (I-bog)
- Aktantmodellen

Arbejdsformer:
Læreroplæg, individuelt arbejde, par- og gruppearbejde. Klassedialog og -diskussion. Quiz.

Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Modernisme og meningen med livet

Forløbets indhold og fokus:

I dette forløb arbejder vi med 1900-tallets litteratur med særligt fokus på modernisme og herunder især ekspressionisme og eksistentialisme (væsentlige begreber er: modernitetserfaring med øget frihed på den ene side og fremmedgørelse på den anden side og krise, valg, handling, angst og ansvar). Vi har i forløbet stiftet bekendtskab med Kierkegaards stadielære og løbende stillet spørgsmålstegn ved, hvordan teksterne forholder sig til store spørgsmål som: Hvad er meningen med livet? Og hvordan kan man finde mening i det meningsløse?
Eleverne skal have indgående kendskab til modernisme som ånds- og stilretning, herunder de store fortællingers død. De skal kunne påvise og forholde sig til, hvordan modernistiske tekster eksperimenterede (og stadig eksperimenterer) med form, sprog og indhold, og hvordan de kan fremstå subjektive og absurde. De skal kunne holde denne viden op imod realistiske tekster, som de har arbejdet med tidligere. Som værk har vi læst og analyseret BLOD af Broby-Johansen.
Som et led i forløbet har vi været på ekskursion på Louisiana for at se og arbejde kreativt med Kari Upsons eksperimenterende kunst med udgangspunkt i udstillingen Dollhouse – A Retrospective.

Faglige mål:
-udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

Kernestof:
Litterære perspektiver:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Martin A. Hansen, Klaus Rifbjerg og Peter Seeberg

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Sproglige perspektiver:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Anvendt materiale:
Kernestof:
• ”Paa Memphis Station” af Johannes V. Jensen (1904)
• ”Roden” af Martin A. Hansen (1953)
• ”Hullet” af Peter Seeberg (1962)
• ”Det blomstrende Slagsmaal” af Tom Kristensen (1920)
• ”Livet på badeværelset af Klaus Rifbjerg (1960)
• BLOD Rudolf Broby-Johansen (1922) Værk

Supplerende stof:
• ”Ekspressionismen – Tom Kristensen og Broby-Johansen fra Litteraturens genveje, kap. 5. Fra første Verdenskrig til efterkrigstid (1914-1960), uddrag af Johannes Fibiger og Sine D. Kristensen (Ibog, Systime)
• ”Søren Kierkegaard: Eksistentialisme er at blive sig selv og så give slip” fra Eksistentialisme i dansk, fra Kierkegaard til Sonnergaard (af Liselotte Henriksen, Ibog, Systime 2005)
• ”Efterkrigstiden: eftertanke og eksistentialisme” (uddrag) fra Brug Litteraturhistorien (Liselotte Henriksen red. Systime, ibog)
• Handout om ekspressionisme og ekspressionismens skrivestil
• Læringsvideo om Sysifos-myten: The myth og Sisyphus – Alex Gendler: The myth of Sisyphus - Alex Gendler - YouTube
• ”Hvorfor må kunsten ikke bare være i fred” af Bjørg Tulinius (Kristeligt-dagblad.dk 18.12.17)
• Malerierne: Kulturkreds af Kvium (1992), Take the Money and Run af Jens Haaning (2021) og Comedian af Maurizio Cattelan (2019)
• En kortfilm om Søren Kierkegaard: En kortfilm om Søren Kierkegaard.

Arbejdsformer:
Læreroplæg, individuelt arbejde, gruppearbejde, klassedialog og -diskussion, kreativt arbejde, CL-øvelser, elevfremlæggelser og skriveøvelser.


Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Reflekterende artikel

Skiftlighedsforløb, hvor vi har arbejdet med den reflekterende artikel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Fremstillinger af maskulinitet

Forløbets indhold og fokus:
En af samtidens tendenser er køn – efter mange år med fokus på kvindekamp og ligestilling er der kommet fokus på det, vi kan kalde et ”mandefald” (Tate, incels etc). I dette forløb undersøger vi, hvordan ’manden’ fremstilles. Forløbet er tematisk, og vi arbejder med forskellige genrer.

Centrale teorier og begreber:
• Maskulinitet og femininitet - feminisme
• Stereotyper og fordomme: generaliseringer, fastholder bestemte mandsbilleder (her har vi været omkring de forskellige mandetyper: den hårde mand, den sårbare, den traditionelle, den refleksive, den onde osv..), men også f.eks. incels, chads, hikikomori, sigma og alfa male, toksisk maskulinitet.
• Semantiske felter og konnotationer: ordvalg og billeder skaber betydning og associationer
• Biologisk vs. kulturel kønsforståelse: medfødt vs. socialt formet
• Queerteori (udfordrer normer): den heteroseksuelle matrix, performativitet (man er ikke sit køn, man gør sit køn), girling/boying
• Forventninger og roller
• Diskursanalyse: nodalpunkt, ækvivalenskæder, antagonismer, flydende betegner, hegemoni
• Mandefald: traditionelle idealer og kønsroller under pres: Er der behov for nye måder at være mand på?

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,  kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Værklæsning (roman)
Litterære perspektiver  
-  tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Sproglige perspektiver
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Mediemæssige perspektiver
-  kommunikationsanalyse
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Anvendt materiale:
Kernestof:
- ”DAUDA” af Sivas (2014)
- ”Når mænd græder” af Tobias Rahim (2022)
- ”Jeg har set mit køns smerte” (uddrag) af Sebastian Lynggaard, Zetland (2024)
- ”Sex” af Jan Sonnergaard fra samlingen Radiator (1997)

Supplerende stof:
- ”Den hårde gaderaps æra er slut” af Kristian Karl, Soundvenue (4.10.22)
- Instagrampost fra TV2ECHOs profil 2025 (Bachelor: Nichlas og Christian har det stramt med feminisme og ender i en shitstorm): https://www.instagram.com/reel/DQwrLLJj6J3/
- Gillette-reklame (tv3, 2002): https://www.youtube.com/watch?v=wP1tEXhjgC0
- Reklame-plakat for Scor.dk (2019) "At få rejsning er at leve"
- Om queer-teori med udgangspunkt i Judith Butlers begrebsapparat
- "Diskurskanalyse - led efter kønnet i sproget" (s. 24-27) fra Blik for køn af Ditte Campion (Dansklærernes forlag)
- Handout om hiphop som genre, de klassiske roller, temaer, sprog og hypermaskulinitet som mandeideal. Sammensat af LD primært på baggrund af Det' sprog til et beat af Jan A. Petersen (2010) og enkelte egne skriv.


Arbejdsformer:
Læreroplæg, individuelt arbejde, gruppearbejde, klassedialog og -diskussion, kreativt arbejde, CL-øvelser, elevfremlæggelser og skriveøvelser.




Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Kalaallit Nunaat

Forløbets formål go fokus:
I dette forløb arbejder vi tematisk med Grønland –Kalaallit Nunaat – med særligt fokus på aktuelle perspektiver. Gennem forskellige teksttyper har eleverne undersøgt problematikker knyttet til Grønland, herunder spørgsmål om identitet, postkoloniale magtforhold og den internationale konflikt. Vi arbejder med et bredt udvalg af tekster for at træne forskellige analytiske metoder, der knytter sig til de tre fagområder: litteratur, sprog og medier.

Et særligt fokus har været rettet mod grønlandsk identitet, ungdom og de spændinger, der knytter sig til Grønlands postkoloniale position. Et særligt fokuspunkt har været kendskab til postkolonial teori og læsningsmetode samt kritisk sans og refleksioner over magt, sprog og selvrepræsentation, herunder fremmedgørelse.
Derudover har vi inddraget queerteoretiske perspektiver med henblik på at nuancere forståelsen af identitet (og interseksionalitet) og normbrud i en grønlandsk kontekst. Vi har læst HOMO Sapienne som værk og undesøgt, hvordan køn, seksualitet og kulturelt tilhørsforhold kan komme til udtryk i litteratur.
Medieanalyse og argumentationsanalyse: Eleverne har analyseret meningsjournalistik og andre medieproduktioner, hvor de har øvet retorik- og argumentationsanalyse med inddragelse af deres øvrige viden om Grønlandske forhold og konflikter mellem Danmark og Grønland og Grønland/Danmark og USA. Et særligt fokuspunkt har været på sprogets magt (denotation og konnotation).

Faglige mål:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof:
Litterære perspektiver
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år

– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Sproglige perspektiver
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Mediemæssige perspektiver
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Anvendt materiale:
Kernestof:
- Kampen om Grønland, dokumentarfilm (DR2 2020)
- HOMO Sapienne, roman af Niviaq Korneliussen (2014) værk
- "Dansk-grønlænder: Kære danskere. Hvor er jeres manerer?", debatindlæg af Siri Paulsen (Politiken.dk 16.01.26)
- "Dear American Friends" af Lars Løkke Rasmussen (X 28.03.25). Oversat af LD til analyse.

Supplerende stof:
- Instagrampost "I am Kalak" af Josef Tarrak (05.05.24)
- Om HOMO Sapienne på forfatterweb.dk: https://forfatterweb.dk/oversigt/korneliussen-niviaq/homo-sapienne?check_logged_in=1
- Om postkolonial læsemetode af Jan A. Petersen (gymdansk.dk)
- "Hvorfor læser vi egentlig litteratur" af Svend Brinkmann (Gyldensdal.dk  13.11.17): https://www.gyldendal.dk/artikler/svend-brinkmann-bogforum-2017
- Handout om mediernes roller og ansvar samt public service sammensat af LD med enkelte modeller for Forlaget Columbus
- "America Stands with Greenland", kampagnevideo (Trump på X via TV2 29.03.25)

Arbejdsformer:
Læreroplæg, individuelt arbejde, gruppearbejde, klassedialog og -diskussion, kreativt arbejde, CL-øvelser, elevfremlæggelser og skriveøvelser.


Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Romantisme

Forløbets formål og fokus:
Eleverne har opnået kendskab til romantismen som litteraturhistorisk periode i romantikken/guldalderen. Der har været fokus på skrivestil og den poetiske realisme og interessen for "det interessante". Dertil har vi repeteret digtanalyse med særligt fokus på billedsprog.

Faglige mål:

Kernestof:

Anvendt materiale:
Kernestof:
-"Angst" af Emil Aarestrup (1938)
-"Sig nærmer tiden, hvor jeg skal gå af Steen Blicher (1838)

Supplerende stof:
- Diverse romantiske og romantistiske malerier
- "Romantisme" fra Krydsfelt af Berit R. Langdahl m.fl. (Ibog, Systime)

Indhold
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer