|
Titel
12
|
Træningsprojekt Styrke/ løb
Idræt B – Fysiologi og Træningslære:
Oversigt af emner og begreber
1. Udførsel: Skeletmusklerne, knogler og led
2. Kontrol: Hjerne og nervesystem
3. Support: Energiomsætning, hjerte/kredsløb, respirationssystemet og bortskaffelse af affaldsstoffer
OBS – skeletmusklen indeholder elementer som både kan klassificeres som support og udførsel (eks. Kapillærer).
Fysiologi Begreber
1. Musklens opbygning, Muskelkontraktion, Musklens kontraktionstyper, Længde-Spændingsforhold, Fibertype
2. CNS, PNS, Somatiske, Autonome, Sympatiske, Parasympatiske, Na+/K+-pumpe, Aktionspotentialet
3. Kapillærer, Mitokondrier, Motor Unit, ATP, Enzymaktivitet, diverse energisystemer, laktacid & alakticid processer, spaltning og forbrænding.
Arbejdsfysiologi Begreber
- Aerob og anaerob træning, Aerob effekt og kapacitet, Anaerob effekt og kapacitet, Anaerob tærskel, Maksimal intensitet, eksplosiv styrke og maksimal styrke
1 Musklens opbygning
Skeletmusklen tusind muskelfibre (irritable ligesom nerveceller – kan reagere på signaler) flere myofribriler myosin og aktin (kontraktile proteiner) som skaber musklens bevægelse ved sammentrækning eller forlængelse.
Omkring muskelfibren ligger Sacroplasmatiske Recticulum - SR, cellekerne, kapillærer og mitokondrier
Muskelkontraktion - tværbrodannelsen
Foregår i 5 trin myosin og aktin skaber tværbroer med ATP og bevægelsen finder sted her.
1. Ca++ frigives fra SR således at myosinhovederne kan binde sig på aktin (Troponin trækker i tropomysio, så bindingsstederne på aktin ikke er dækket.)
2. Myosinhovedet binder sig på aktin og tværbroen er dannet.
3. Myosinhovedet ”nikker” og selve kontraktionen finder sted, hvor ADP + fostat-ion frigives.
4. Et nyt ATP bindes til myosinhovedet – hvor spaltningen af ATP bryder broen mellem myosin og aktin.
5. Mysiohovedet bøjer sig tilbage til sin udgangsposition.
Musklens kontraktionstyper
- Koncentrisk: Musklen udvikler spænding ved forkortning af musklen
- Isometrisk: Musklen udvikler spænding ved fastholdelse af musklens længde
- Excentrisk: Musklen udvikler spænding ved forlængelse af musklen
Hastighed for kontraktionen er højst ved koncentrisk bevægelse og kraftudviklingen for kontraktionen er højst ved excentrisk bevægelse.
Længde-Spændingsforhold
Evnen til at udvikle spænding/kraft afhænger af længden af musklen, hvorpå en helt sammentrukket eller en helt udspænd muskel har få muligheder for tværbrodannelse og kan derfor ikke skaber lige så meget spænding.
Fibertype
- Type 1: ”Slow”, mange oxidative enzymer og mange kapillærer
- Type 2a: ”Fast”, oxidative og glykolytiske enzymer og nogle kapillærer
- Type 2x: ”Fast”, mange glykolytiske enzymer og få kapillærer
2 CNS & PNS
Centralnervesystem som består af hjerne og rygmarven – informationens metropolis og hovedvej og det perifere nervesystem som er nervetrådene som forbinder nervebanerne i rygmarven med resten af kroppen – alle biveje og små veje. Det perifere nervesystem består af det somatiske og autonome nervesystem.
Somatiske & Autonome
Somatisk stimulerer skeletmusklerne via motor units og underlagt viljens kontrol. Det autonome er ikke underlagt viljens kontrol og stabiliserer det indre miljø i kroppen og består af det sympatiske og parasympatiske.
Sympatiske & Parasympatiske
Sympatiske – ”kampberedskabet” som også dækker fysisk aktivitet. Eks. Øges pulsen, hjertets sammentrækningskraft, bronkiernes udvidelse, nedbrydning af glykogen i leveren, blodkarrenes sammentrækning osv.
Parasympatiske – ”restitution” som er det omvendte i forhold til fysisk aktivitet. Eks. Nedsættes pulsfrekvens, fordøjelsen stimuleres, udskilning af affaldsstoffer osv.
Na+/K+-pumpe
Natrium/Kalium pumpen er et lille protien som ligger på cellemenbranen. Der overføres nation-ioner ud og kalium-ion ind via pumpen, pga. ændring i koncentrationsforhold mellem inder og ydersiden af nervecellen. Der kræves ATP for at aktivere pumpen. Pumpens aktivitet muliggør aktionspotentialet for nervebanerne og har betydning for anaerobt arbejde på koncentrationsforholdet for muskelcellerne.
Aktionspotentialet
Et aktionspotentiale sørger for at der kan sendes signaler i nervebanerne og opstår ved at membranpotentialet et kort øjeblik ændres i positiv retning (100mV i løbet af få msek). Den skabes i relation til Na+/K+-pumpen og antallet af pumper har betydning for hastigheden af signalerne – flere pumper flere signaler kan sendes, som har betydning for kroppens reaktionsevne som f.eks. vores eksplosiv styrke.
3 Kapillærer
Kapillærer er de mindste blodkar i kroppen og har meget tynde vægge. De ligger langs muskelfibrene. Her kan blodet afleverer næringsstoffer og ilt til musklen, samt optage affaldsstoffer og CO2. Jo flere kapillærer man har ved musklerne, jo mere kan man aktivere musklen med iltrige energiprocesser – aerob træning.
Mitokondrier
Cellens kraftværk, hvor energien dannes hvor ilt indgår. Antallet af mitokondrier har betydning for musklens evne til at udføre aerob træning.
Motor Unit
Muskelfiberen aktiveres ved at modtage signal fra nervebane via motorunit som er overgangen mellem nervecellen og muskelfiberen. Antallet af motor units har på samme måde som pumpen betydning for musklens evne til at udføre anaerob arbejde.
ATP
AdenosinTriFosfat er et molekyle som skaber energi når det spaltes.
ATP ADP + fostat-ion plus energi. ATP leverer energi til alle energikrævende processer i kroppen. Indtil videre har vi arbejdet med ATP i relation til muskelkontraktion og Na+/K+-pumpen, men bruges også i mange andre processer i kroppen
Enzymaktivitet
Enzym fungerer som en katalysator for de forskellige processer i kroppen. Nogle processer i kroppen kræver specifikke enzymer for at foregå, andre processer foregår hurtigere med enzymer. Oxidative enzymer hjælper med energiprocesser med ilt, hvorpå glykolytiske enzymer hjælper energiprocesser uden ilt.
Diverse energisystemer
ADP, Kreationfosfat, glykolyse (pyrodruesyre forbrændes eller skaber laktat) og fedtforbræding.
Laktacid & alakticid processer
Anaerobe processer som enten har eller ikke har et biprodukt laktat, som kaldes for træthedsstof, hvilket har en inhiberende effekt for energiprocceserne.
Spaltning og forbrænding
Energiprocesser som foregår med eller uden ilt.
Ekstra Aerob og anaerob træning
Fysisk aktivitet som kræver energi enten ved brug af ilt eller uden brug af ilt.
Aerob effekt
Musklernes evne til hurtigt at skaffe sig store mængder energi med forbrug af ilt.
Aerob kapacitet
Forbedring (eller vedligeholdelse) af musklernes evne til at udnytte den tilførte ilt samt til at forbrænde fedt og dermed til at arbejde igennem længere tid.
Forbedring (eller vedligeholdelse) af kroppens evne til at restituere sig efter hårdt arbejde
Anaerob effekt
Musklernes evne til hurtigt at skaffe sig store mængder energi uden forbrug af ilt.
Anaerob kapacitet
Musklernes evne til vedvarende at skaffe sig energi ved hårdt arbejde uden forbrug af ilt.
Forbedring (eller vedligeholdelse) af kroppens evne til at restituere sig efter hårdt arbejde.
Anaerob tærskel
Den anaerobe tærskel refererer til den intensitet, hvor kroppen begynder at producere energi uden brug af ilt, altså tidspunkt hvor intensitetsniveau påkræver mere energi end kroppen kan skaffe ved brug af ilt.
Eksplosiv styrke
Eksplosiv styrke er evnen til at aktivere alle muskelfibrene så hurtigt som muligt. Dette kræver et højt neuralt drive, altså evnen til at sende hurtigt og mange signaler til de aktive muskler.
Maksimal styrke
Den maksimale muskelstyrke afhænger af musklens tværsnitareal, samt evnen til at aktivere alle muskelfibre.
|